Man kan vel godt gå til frisøren alligevel

WOM_218xx_2200Indlægget er lavet i samarbejde med Veet

Jeg er mega stolt af, at mine ben (og mig) er udvalgt som ambassadør for Veets kampagne #whatbeautyfeelsliketome. Men endnu mere er jeg glad for grundpræmissen bag kampagnen; nemlig et fokus på, hvad skønhed er – for mig, for jer.

Okay, det er ikke nyt! Mere fokus på skønhed – nogen ville sige, der er RIGELIGT. De af jer der har lyst til at læse mere, læse noget andet om skønhed – følg med!

Øjet har alle dage været tiltrukket af skønhed; det symmetriske. I naturen, i arkitekturen, i mennesker. Det er derfor, jeg tager mig selv i at stirre på gaden, det er derfor jeg drejer hovedet af led (både efter mænd og kvinder), det er derfor jeg (en enkelt gang) er gået ind i et vejskilt. It happens (to me). Jeg kan stirre på smukke billeder, på billedkompositioner. Jeg bliver stadig efter snart seksogtyve år imponeret over en perfekt pink solnedgang (jeg har trods alt snart oplevet 9469 potentielle af dem).

Men jeg oplever også, at skønhedsidealet er mere udfordret end nogensinde! Hurra for det – tror jeg nok! Det amerikanske modemagasin Allure lavede tilbage i 1991 en undersøgelse af, hvad skønhed var for en størrelse for deres læsere. Dengang var skønhedsidealet i følge resultaterne en blond, blåøjet Christie Brinkley – the (American) Girl Next Door. I dag viser samme undersøgelse, at idealet er kurvet, mulat og med fyldige læber, i hvert fald hvis man spørger fireogtres procent læserne. Halvfjers procent af de adspurgte ville ønske deres hud var mørkere. Der var engang, hvor kvinderne på forsiden hed Kate Moss, Helena Christensen, Madonna og Farrah Fawcett – når det var “eksotisk” var det med Naomi Campbell på tryk. I dag laver Jennifer Lopez, Lucy Liu, Beyoncé osv. MEGA kampagner for mode- og skønhedsgiganter. I dag er der kommet magasiner til, der henvender sig til de midaldrende kvinder, til sporty kvinder, de unge kvinder, til de karrieremindede kvinder – og på forsiden er der som oftest en kvinde, målgruppen kan identificere sig med. Hun kan være gråhåret, rynket, have høje kindben og bære fregner.

Se det er jo sundt – at skønhed, det smukke, har fået en bredere definition. Men det der afgrænser hvor højt mit hurra skal være, det er, at vi langt hen ad vejen stadig taler om skønhedsideal. Spørgsmålet er måske, om skønhed reelt er blevet en bredere størrelse, eller om idealet bare har rykket sig? Et ideal tillader ikke meget udsving, og i ordet ligger der også noget med at stræbe efter, det ideelle, det eneste rigtige. Hvis Allures undersøgelse blot viser, at piger ikke længere vil have blond men nu brunt hår, ikke længere blå men brune øjne, ja så er vi jo ikke rykket en meter – på indersiden. Jo, hurra for en bredere politisk forståelse af skønhed. Men hvis vi som kvinder stadig vil ligne noget andet end bare os selv, så synes jeg egentlig ikke, der er sket det store? Hvornår er vi tilfredse med at være lige nøjagtig, som vor mor har født os?

Måske skal smuk og skønhed differentieres? Smuk er, hvad øjnene ser. Skønhed sidder på indersiden. Hvor jeg sagtens kan se andres skønhed, synes jeg, det kan være sværere at bedømme sig selv. Og når jeg ser på mit eget ydre, og ser på – lad os sige model numero uno i verden pt. Cara Delivigne, og sammenligner ydre, så er jeg sgu ikke helt sikker på, hvad jeg egentlig synes, hah! Sammenligning er lykkens tyv! Jeg har spurgt min kæreste, hvornår han sidst tænkte “WAUW!”, da han så på mig. Svaret var: “Tidligere i dag, da vi støvsugede bilen. Du havde sådan en lille fin skjorte på og ikke så meget tjams i hovedet”. Min skjorte var en ulden, ternet en fra Isabel Marant, tjams = makeup. Altså mere uld, mindre makeup. Ikke lige umiddelbart dér jeg så mig selv som smukkest. Måske nærmere i går aftes da jeg lagde en makeup og var stadset ud med halløj i håret?

Se skønhed er en bredere størrelse, og den virker på en måde også mindre højrøvet at forholde sig til; det er sjældent (hvis nogensinde), jeg ser mig i spejlet og siger til mig selv; “Hold kæft hvor er du smuk”. Derimod føler jeg mig faktisk ret tit skøn, sådan en udefinerbar følelse af “umf!”, som kun jeg selv kan føle og ingen andre se (selv om jeg tror udstråling sladrer). Jeg føler mig skøn, når jeg har et mega lækkert sæt undertøj på. Når jeg skraldgriner, til jeg får sidestik (sidesting?). Når jeg har taget mig tid til en ansigtsmaske. Når min kæreste kysser mig på panden. Når jeg har mine gode solbriller på, der står godt til min (markante) hage. Når nogen skriver “Hej smukke!” i en sms til mig – verdens nemmeste trick.

Hvor jeg måske som yngre var meget mere fokuseret på de skide abearme, den plet på fortanden, min (Preben(Kristensen))-hage, mit blindtarms-ar, så synes jeg faktisk, det fylder og mindre og mindre. Den der mere, måske målbare, symmetrisk 90-60-90 (modelmål) – den betyder faktisk ikke så meget. Måske er det alderen? Derimod elsker jeg og nyder at gøre de ting, der gør, jeg føler mig godt tilpas. Jeg kan godt lide tanken om, at skønhedsfølelsen er mere tilgivende, at den er en mere rummelig og variabel størrelse, fordi den er vores egen.

Det kunne have været interessant at have spurgt nøjagtigt de samme læsere fra 1991 i Allures undersøgelse, hvad “smuk” var, om de ville ligne en anden, hvis de fik chancen – nu de var blevet fireogtyve år ældre. Jeg har en tese om, at idealerne stræber vi efter, når vi er unge og mangler roen, når vi har affundet os med, at vi ser ud, som vi gør, så vokser følelsen af skønhed også. Min farmor, adspurgt tidligere, “vil i hvert fald ikke ændre så meget som et hårstr唓Men derfor kan man vel godt gå til frisøren alligevel”. Hun er sgu klog!

Find tal fra Allures undersøgelse via CNN

 

Alle billederne er taget til et shoot, der kommer i både Costume og i Woman 

WOM_218xx_2097
WOM_218xx_1904
WOM_218xx_2069

16 kommentarer
  1. hihi, jeg tror ikke der er så mange modeller der har målene 60-90-60 :’-D Tilgengæld har de nok 60-90-60 😉
    Men ellers et fint indlæg med nogle ret gode pointer! Desværre tror jeg bare langt hen ad vejen, at det er en del af det at være menneskelig, at man sammenligner sig selv med andre i langt de fleste aspekter af livet..

  2. Dejlige billeder og dejlig tekst! Jeg læste for nylig en artikel, der kritiserede denne nye skønhedsbølge om, at alle størrelser og farver er smukke. Kritikken gik på, at kampagner skaber en præmis om, at kvinder kun er noget værd, hvis de er objektivt smukke/lækre eller føler sig lækre frem for at være gode nok lige meget hvordan de ser ud. Stacy Bias (StacyBias.net) skriver “Is the pinnacle of success always beauty? Believing that others see us as beautiful? Believing that we are beautiful? I want people to question their negative self-perceptions, sure. But I would love for that to happen in a context where beauty doesn’t always end up valorized. This is a mindfuck—’everyone is beautiful, so you are beautiful, too!’ still reinforces beauty as an aspirational value.”
    Jeg synes perspektivet er spændende, men lidt for femi-agtigt til min smag. Det er utopisk at tro, at vi kan leve i en verden, hvor skønhed ikke fylder – det har jo været en fællesnævner i alle tider bare på forskellige måder. Jeg kan som dig blive helt glad af at se et smukt designet bestik, en kjole i smuk facon eller når min kæreste siger jeg ser dejlig ud. Og jeg er gudskelov holdt op at hatecrime mine fregner ved at komme citronsaft på dem inden jeg soler mig som jeg gjorde, da jeg var 13. Og jeg kan nu se humoren i, hvor dårlig min dag stadig kan blive, hvis mit hår føles slasket, og jeg er sikker på, at andre kan se det på min udstråling (og ellers skal jeg nok gøre dem opmærksom på slaskehåret).
    Jeg syntes, at det var mega fedt at se strækmærker i en reklame som Dove, og jeg kunne godt lide kampagnen, fordi kvinderne smilede helt vildt meget. Så nem er jeg. Jeg tror på, at jo mere vi snakker om hvad vi synes er smukt, jo bredere bliver vores opfattelse af skønhed. Jeg ville gerne have have vidst, hvor påvirkede Allures læsere var af mediebilledet, og om de måske i virkeligheden ikke også dengang syntes, at fx en mulat kvinde var smuk?

  3. Tror du har helt ret i, at jo aldrig man bliver jo bedre finder man sig til rette i sin krop.. Tror dog også miljøet spiller ind – hvis man nu alle dage havde fået bekræftelse på at man så godt ud –
    Mon så ikke man væsentlig hurtigere havde fundet sig bedre tilrette – og ligedan omvendt – hvis man bliver trynet i sit voksne liv, så når man nok ikke punktet, hvor man er glad for sit ydre..

    Du er så fin Cathrine – det må du ikke være i tvivl om – smuk og charmerende og jeg tror jeg vil være enig med din kæreste – jo mindre tjams jo bedre!

    God mandag!

  4. Ih jeg bliver simpelthen så glad af at læse sådanne indlæg. Jeg synes du har et dejligt syn på skønhed og idealer, og jeg tror at vi alle sammen (sikkert også dig) kunne lære en masse af at tænke mere på den måde.

    Jeg tænker sommetider på, når jeg ser en kvinde på gaden som jeg synes ser utrolig smart eller smuk ud, at der et eller andet sted sikkert er nogen der tænker det samme om mig. Det sætter tingene i perspektiv på sådan en dejlig måde, at vi alle sammen er beundringsværdige, på vores egen måde.

  5. Dejligt indlæg. Det er altid så rart at læse dine ting!

    Og forresten hvor er den fine top på øverste billede fra? Eller er det bare mig der ikke kan se det?

  6. C’mon Cathrine. Det er jo ikke i orden, at du smider photoshoot billeder op med udelukkende Loubs på stængerne. Det er unfair play haha :b

    Ej, spøg til side. Hold nu kaje, hvor rammer din farmor bare hovedet direkte på sømmet til sidst. Elsk dig selv, din krop og dit udseende – men derfor må du jo stadig godt gøre dig selv endnu skønnere!
    Jeg tror det er helt okay, at de helt unge piger ikke er tilfredse med sig selv. Vi skal jo alle sammen bruge tid på at finde ud af, hvad det er, der gør os tilfredse. Og heldigvis, så synes jeg de fleste vokser fra det. Ja, vi kan jo alle sammen have lorte dage, hvor vi tænker “hvad sker der får grimt hår, fesen hud og slatne arme i dag? Hvis jeg dog bare var mere ligesom Cathrine (indsæt selv valgfrit idol haha)”, men i det store hele, så synes jeg kvinder er blevet bedre til at elske sig selv, og være glade for, hvad der har fået med fra starten.

    Hurra for kvinder (og mænd) som selv kan se, hvor smukke de er! (:

    // http://www.moonlitmadness.dk

  7. Rigtig godt indlæg. Og hvor er din farmor bare skøn!

    Det er en rigtig klog betragtning, den om idealet. For jeg er også vild med diversiteten i det billede af modeller, som vi ser. Men nu er det nok bare nogle nye idealer? Folk får ikke længere silikonebryster men i stedet silikoneballer, så de kan få store runde numser – den havde man ikke set komme i silikonebrysternes årti.
    Og jeg tror ikke, vi nogensinde kommer af med skønheds-idealerne (som en anden skriver i kommentarsporet) – de er en del af samfundsudvikling og trends og popkultur og alt det der. Men der er én ting, som jeg ville ønske, at jeg så mere af i skønhedsbilledet/medierne/… og det er modeller, der ser ældre ud. Når jeg kigger i et katalog eller magasin, er jeg begyndt at lægge mærke til, hvor helt vildt unge modellerne ser ud. De er støvsuget for alle former for hudfolder eller rynker, hvorimod mændene har grå tindinger, naturlige hudfolder og rynker.

    Hvorfor må kvinder ikke have rynker og naturlig hud (der ikke ligner plastik?)? Skal vi ikke lave om på det? 🙂

    Ellers føler jeg mig oftest skøn, når jeg har gjort mig umage. Det lyder måske lidt helligt, men make-up og dullegrej giver mig ikke nogen skønhedsfølelse, hvis jeg dovnet den på andre områder. Hvis jeg har trænet/været flittig på job/været et godt menneske, så kan jeg føle mig skøn og strålende, selvom jeg har de gamle jeans på og ingen make-up.

    Jeg tror, der er noget om dét, at skønhed kommer indefra 🙂

  8. Hej Cathrine! Jeg er bare lige nødt til at dele dette med dig :
    Jeg havde min baby-Molly siddende hos mig, da jeg læste dit fine indlæg. Da jeg scrollede hen over det første billede med dit smilende, smukke ansigt, begyndte hun at klukke af grin, smile og nærmest ‘flirte’ tilbage, som for at få et respons 🙂 Jeg scrollede frem og tilbage nogle gange, og reaktionen var den samme HVER gang! Hun er tosset med dig og dit skønne smil. I mine øjne, er det i sandhed en ’smukheds-erklæring’ 🙂
    Ha en dejlig dag! Smil fra Anne Sofie – og Molly 🙂

  9. Hej Cathrine! Lidt ude af kontekst i forhold til emnet, men hvor er toppen og “zebra”nederdelen på det første outfit-billede fra? Det er simpelthen så fint, det sæt!

Læg en kommentar