Når man ikke når, det man skal, men noget andet man ikke vidste, man skulle

dag Jeg kunne slet ikke komme på internettet hverken i går eller i dag – det er jo nærmest helt uudholdeligt. Men nu er jeg på – kontakten i kælderen skulle åbenbart bare tændes. Godt vi ikke nåede at få en tekniker ud, hah!

Det har altså været nogle skøre dage.

Mandag morgen blev jeg kaldt på arbejde, og jeg var derude omkring kl 10.45, ret chillet – vi møder normalt kl. 09.00. Allerede dér røg mine planer for dagen om blogtid – den er rimelig vigtig, for ellers når jeg ikke mails, kommentarer, alt hvad der hører sig til. Men at sende er altid dejligt!

En af mine kolleger på webredaktion hyggede sig gevaldigt med at finde en af mine (pænt) mange danse frem i studiet, og det blev klippet til en lille video, som folk var helt pjattede med. Det er altså random, hvad der virker på nettet nogen gange. Men hey! Darude likede den, altså selveste Darude – hvis I er født efter 1990, så er det måske sort snak. Men Darude er 90’ernes Avicii. Sådan ca. i hvert fald. Det var et stort øjeblik for mig, og en sjælden form for anderkendelse.

Efter arbejde kørte jeg ud med vinterdæk som planlagt, og så vaskede jeg bil og var nær stødt frontalt sammen med politiet, da de krydsede fra modsatte vejbane direkte over til højre for mig – det så vanvittigt ud, politiet væltede frem fra alle gader. Der var vist uanmeldt demonstration ved søerne, og en af betjente løb så hurtigt, at han tabte sin hat. Jeg løb over for at fange den og give den til ham, men et salatfad til kom kørende og ud væltede flere mænd, og så blev jeg helt forskrækket. Så gik jeg bare over til tanken og koncentrede mig om at vælge den rigtige vask. Den fik en ordentlig omgang, “Spring wash” sælger med tilbud om undervognsvask – don’t we all deserve, høhø!

Da jeg kom hjem øvede jeg mig lige lidt i en parallelparkering. Først ringede jeg panikslagen til min kæreste; “KOM HJEM OG PARKER BILEN!”. Hvad ville hende gøre? Hun ville klare ærterne (klog kvinde). So I did! Og mine mange forsøg på at ramme den rigtigt, tæller jeg bare som øvelse. Men hold da kaje en lækker parkering jeg endte med. Indtil politiet, “Det er Københavns politi” gør altså rimelig nervøs (!), ringede en times tid senere og bad mig om at flytte bilen, for naboen ville gerne ud af sin indkørsel. Well, der var ikke optrukket, markeret, no nothing, how should I know?

I går gik med morgentræning og så skulle jeg bare lige mødes for en kort bemærkning med Katrine til morgenmad. Der var SÅ lang ventetid på maden hos Wulff&Konstali (de er seriøst pressede! Jeg håber snart, de åbner en filial), at det blev til en frokost. Og så tog vi forbi Leben CPH’s værksted, så på planteskole, og så forbi Lebens butik for at hente mit lille OUI. Og så var klokken 14.45, og jeg nåede ikke særligt meget arbejde. I dag har også været skør – først otte-årsdags-morgenmad på Mirabelle (rigtig fin og simpel morgenmad), så ud på arbejde og optage radio til i aften. Og så direkte ind til byen for at hente min niece i flytterod og passe hende et par timer – min søster flytter ENDELIG ind til byen igen efter et par år i provinsen. Det er SÅ dejligt! Og så hjem, totalt forfrossen – hvorfor er det blevet så KOLDT? Det minder slet ikke om det forår, jeg havde regnet med.

Nårhmen, så dagene er bare gået, uden jeg på en eller anden måde har nået det, jeg skulle. Men jeg har nået noget andet, og det er vel heller ikke helt dumt? At jeg så er mega bagud, må jeg tage den eneste måde muligt – i strakt arm.

3 kommentarer
  1. Åh ja de dage kender jeg godt. Men nogle gange er de nemlig også ret fine – fordi man netop oplever og laver mere, end hvad planen egentlig var. Og så er det vist ret sundt indimellem at kunne og turde være lidt spontan, og afvige fra planen 🙂 You know – live in the moment-ish 😉

Læg en kommentar