OOTD: I blomsterhimlen

ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen

Et lille og blåt outfit fra planteskolen forleden. Kors, hvor var der fint på planteskole (Amagerland Plantecenter, hvis I er i tvivl).

I morgen, i morgen, i morgen mine damer og herrer! Der tager jeg til Paris med min bedre halvdel, og jeg glæder mig så meget. Jeg glæder mig til croissanter fra Des Pains et Des Idées. Jeg glæder mig til gode kaffer hos Ten Belles.

Mest af alt glæder jeg mig til at have min kæreste foran mig og intet andet. Nu har vi fejret otte årsdag, og det de kalder syvårskrisen må officielt være bag os. Selv om det hurtigt bliver en meget lyserød kærlighedshistorie, når man i ny og næ nævner sin kæreste på en blog, på instagram; I ser billeder af ferie, af smukke hjem, ja så er det klart, at kærligheden er eddersvær. Også efter otte år. Ikke dårlig, bare svær fordi det er et kontinuerligt arbejde for at gøre sig umage.

Det er ikke dårligt – så tror jeg ikke, man holder otte år. Men det kræver bare enormt meget, synes jeg, at have et forhold på ottende år. Det allerstørste, og måske vigtigste, arbejde i mit liv, det er uden tvivl kærligheden. Den kræver så vanvittigt meget pasning og pleje og nus og ømhed. Vi mødtes, da jeg var sytten og på mange måder er vi blevet voksne sammen. Men vi er også endt lang fra, hvor vi startede. Det er vigtigste for os er, at vi kan stoppe op og se på hinanden og vide, at vi stadig er på samme spor.

Der har været stort opbrud i min venindekreds på kærlighedsfronten, og det kan jeg ikke undgå at blive påvirket af. Og hvis ikke folk går fra hinanden, så bliver de gift, og det skubber så mine tanker i en helt anden retning. De der har været i forhold i en god håndfuld år, når til et sted omkring midt-sluttyverne, oplever jeg, hvor de gør status – “er det det her resten af livet?”. Hvis ja, så går de ned ad kirkegulvet. Hvis nej, så flytter de i bofællesskab eller 1-værelses, alene.

På nogen områder er jeg nærmest mere forvirret i dag, snart 26, end da jeg var 22 år. Det er som om, livet er blevet alvor. Altså ikke hele tiden alvorligt. Men når jeg fx ikke får færdiggjort min uddannelse, så er det alvor – så får jeg altså ikke noget papir. Punktum. Når vi køber hus sammen, så er det altså alvorligt, så binder vi os sammen i gæld. Nogen gange ville jeg ønske, at det hele var lidt lettere i det, lidt mere flødeskum end piskefløde. Mind mig om, at jeg skal spise en knoppers eller en mælkesnitte i næste uge, så jeg kan få balance i regnskabet. Lidt mindre alvor.

Hvis jeg har lært noget på parforholdsfronten de sidste mange år, så er det, at jeg ikke skal sammenligne. Hvis folk går fra hinanden, så er det deres historie. Det samme gælder de ,der bliver gift, får børn. Alting har sin tid. På en måde duer parforhold bedst, når de udleves i nuet og hovedet ikke drøner for langt mod i morgen og dagen efter. De ting, der skal ske, de vil ske. Men i nuet kan jeg gøre mig umage. Jeg kan opføre mig ordentligt, ikke lade solen gå ned over min vrede. Jeg kan huske at kysse, også når jeg har travlt.

Efter otte år har jeg stadig en vanvittig stor lyst til at få det til at du, til at gøre mig umage. Også når det er pissesvært, og jeg har lyst til at gå – for sådan har jeg det altså også nogen gange, i hvert fald i snert. Sådan tror jeg vi begge har det i forbifarende øjeblikke. Men vi har de allerbedste muligheder for et vidunderligt liv, også sammen, så vi har fandenfisemig at udnytte det, nyde det. Vi skal huske det, hver dag. Det vil jeg gøre de næste dage, fra i morgen, i Paris.

GOD fredag <3

Sneakers – The Last Conspiracy // Skirt + jacket – Bitte Kai Rand // Scarf – Faliero Sarti // Bag – Mulberry // T-shirt – H&M Studio AW14
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen
ootd, Bitte Kai Rand, Amagerland plantecenter, rockpaperdresses, cathrine nissen

11 kommentarer
  1. Hej Cathrine.

    Hvor er det bare dejligt, at du er ærlig. Jeg er simpelthen så enig i dit indlæg. Min kæreste og jeg er også henholdsvis 26 og 27, og jeg føler virkelig, at det er en svær alder. Jeg har længe gået og sammenlignet mit eget forhold med mine veninders (som ofte virker perfekt, når de fortæller om det), og det har virkelig gjort mig i tvivl om mit eget. Jeg er altid ærlig, når mit går dårligt, hvilket (tror jeg) ofte resulterer i, at mine veninder tænker, at det KUN går dårligt. Det er nok en typisk kvindeting.
    Mht. vores alder føler jeg også nærmest, at det er en ny form for identitetskrise. Det er nu, at man skal finde ud af, hvordan ens liv virkelig skal konstrueres, hvilket jeg virkelig får lidt stress af. Samtidig er det mere moderne end nogensinde at have travlt, ytre sig om dette, og titler/CV er så stor en del af vores identitet, så NO WONDER at vi får lidt stress 🙂
    Alt i alt vil jeg bare sige tak for dit indlæg. Det er rart at vide, at man ikke er den eneste, der nogle gange tænker disse tanker. God dag

  2. Hvor har du bare ret ! Det kan være svært en gang i mellem….men efter 28 år med samme mand, som jeg mødte da jeg var 19 år, kan jeg give dig flg. råd : Giv plads til hinanden og vælg dine kampe !!!!!! Så kan det aldrig gå helt galt…… Kys til kærligheden og Paris – God tur :))

  3. Hej Cathrine.
    Er der et indlæg jeg har misset? Er det helt definitivt, at du ikke kommer til at færdiggøre din uddannelse?
    Vh Nanna

  4. Jeg kender “mælkesnitte-følelsen”! Så sendt som i går nævnte jeg i et indlæg, at jeg som respons på alt det praktiske rod, jeg hele tiden bakser med her efter flytningen til Paris (selvangivelser i to forskellige lande, ansøgninger om social security, opkald til forskellige serviceleverandører på et sprog, jeg ikke rigtig kan osv.), har fået en usigelig lyst til at købe årskort til Disneyland. Så det gør vi altså! Man kan ikke være voksen hele tiden.

    God tur til Paris – du tager lige solen med, ikke? 🙂 Her er lidt gråt…

    //Caroline

  5. Helt helt fantastisk indlæg. Det beskriver fuldstændig mig, mit forhold, mit kærlighedsliv og alle mine tanker omkring det. Jeg mødte min kæreste da jeg var 16 år og gik i gymnasiet. Vi har været kærester i 6 1/2 år. Det har været en kamp at nå her til, men det har også givet en ubeskrivelig mængde af glæder netop at blive voksne sammen. De fleste dage er glade dage og kærlighed, men der er også dage hvor jeg overvejer at gå, hvor jeg tænker hvad jeg måske er gået glip af i alle de år, og hvor jeg tænker på, hvordan livet ellers ville have set ud. Når jeg ser på mine veninder som i de år har haft flere mænd, forhold og også skønne singletider kan jeg ikke undgå at føle et snert af misundelse. Men så tænker jeg på, at de helt sikkert også har haft det svært i de år, og forsøger at komme til den konklusion at jeg, som du præcis siger, ikke kan sammenligne hvad jeg har med, hvad andre har. For jeg ER jo gået glip af noget. Sådan er det jo med valg. Til gengæld har jeg fået så meget andet. Det arbejde jeg på, at acceptere. Det er svært, og jeg er ikke helt nået der til endnu. Men jeg føler jeg er på vej til, at kunne glæde mig hver dag over hvad jeg har og hvor heldig jeg er, og ikke lade tvivlen og misundelsen arbejde sig ind under huden, for det er rigtig godt det vi har, selv når det er værst. Og når det er bedst, er det helt fantastisk skønt, og dét er da værd at kæmpe for, er det ikke?

  6. Hvor er det dog et klogt indlæg!! ☺️❤️ Jeg kunne ikke være mere enig! Kærligheden er det største, hårdeste og mest fantastiske stykke arbejde, jeg nogensinde har kastet mig ud i. Min kæreste og jeg ligger dog kun lige i slipstrømmen af jer med små 6 år på bagen.

    Tusind tak for et super klogt indlæg – og rigtig god tur til Paris. Glæder mig til at høre om turen

  7. Du skal simpelthen lige have et kæmpe tak, for en altid helt fantastisk blog! Jeg elsker den, din stil og alle dine små skriverier.
    Jeg ser dig jævnligt faktisk, men tør aldrig rigtig sige hej. Men næste gang, SÅ gør jeg.
    God weekend og påske herfra 🙂

  8. Sikke et dejligt ærligt indlæg, som jeg virkelig kan nikke genkendende til – og hvor er det yderst befriende at vide man ikke er “alene” på de fronter, du nævner – alle andre får børn/bliver gift eller går fra hinanden. Og jeg vil bare gerne liiige nå at være med oppe i hovedet 🙂 Det er jo netop først når man sammenligner sig med alle andre og tænker “åh skal vi så også giftes nu!?” at man bliver helt stresset og begynder at endevende hver lille del af ens liv og tænke “er det nu godt nok?”.. Og så er man i farezonen for at “ødelægge” det. (håber det giver mening :))

    Rigtigt god tur til Paris, hils verdens dejligste by fra mig! Kh Pernille

  9. Nogle gange tror jeg altså, at du må have en eller anden censor på mine personlige indre tanker. Det passer nærmest altid med, at når jeg går med nogle lidt dybe og svære tanker, så taler du lige til dem, og giver et friskt, nyt perspektiv på dem, som gør det hele en anelse lettere igen haha (:

    Det er i hvert fald skønt at høre nogen snakke ærligt om, at det også er hårdt arbejde af og til. At det ikke kun er lyserødt, selvom kærligheden er det. Min største skræk i livet et pt. at stoppe med at elske min kæreste, for hvor er mit liv så? Nogle gange kan man tænke sig selv halvt ihjel, når det gælder sådan nogle emner. Nej! Slip dem, og lev i nuet. Livet er smukt, kærligheden er endnu smukkere, og lad os så stoppe med at se problemer, som ikke er der 😉

    I må have en skøn tur til Paris! Der er slet ikke nogen herhjemme, som er misundelige haha
    // http://www.moonlitmadness.dk

  10. Hvor er det en fin tekst og ikke mindst i selskab med de fine, fine billeder! Virkeligt kloge ord.

    Min kæreste og jeg har kendt hinanden siden jeg var 16, og det er helt vidunderligt at vi stadig har hinanden. Det havde jeg på mange måder hverken forestillet mig eller turde håbe på, men hold op hvor er jeg taknemmelig og vanvittigt glad for det. Vi er vokset sammen i samme retning, men vi kunne jo ligeså godt være vokset fra hinanden. I stedet er vi bare blevet stærkere sammen, og vores kærlighed er blevet stærkere. Det føler jeg mig virkelig heldig over – også selvom det er hårdt arbejde, for det ER det. Men det er det hele værd!

    God tur til Paris! Glæder mig til at se billeder derfra 😀

Læg en kommentar