OOTD: The Golden Hour – 70s style

rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord

Godmorgen – på en mandag, der føles som en søndag, og det er fanme lækkert! Det er ikke så pænt at bande på skrift, synes jeg, men nu får I det sørme alligevel, for det er så lækker en dag.

I går gik vi og satte stole og borde op i et forsøg på at få alle nærmeste atten familiemedlemmer til kunne være i vores køkken. Succes! Klokken 13.00 kommer forældre, søskende + børn + bedsteforældre = atten styks. Vi skal have grillpøller, rabarbercrumble, kringle, bananbrød og matadormix – ikke på en gang selvfølgelig, men det er lidt lækkert. En mandag at fedte sig ind i. Min bedste veninde, som også kommer i dag, sagde: “Skal vi også have pølser på mandag??”. Jeg har inviteret en masse veninder til temafest; “Piger og pølser” om knap to uger. Det havde jeg ikke lige tænkt over. Pølser på hjernen. Men det er da også en lækker spise. Kød i form – slank og lang. Jeg er vild med det. Det er i øvrigt de der hotdog-kits fra Løgismose, som er købt ind i stor stil. Det er noget genialt.

Nok om det – inden jeg går igang med at smøre ganache på det bananbrød, så vil jeg vise jer mit 70’er-outfit fra i går. Der skete jo det, at jeg af nysgerrighed måtte ind og se den nye Zara på Strøget. Min nysgerrighed var større end min antipati for den forretning. Den er blevet så fin! Mest når man kommer om formiddagen – om eftermiddagen minder den sgu stadig om at være en del af nogens Blå Mandag. OG, vigtigst af alt, de har ikke bare skiftet tøjstængerne ud – de har også skiftet personale ud. Med nogen der ikke er sure! Jeg ved ikke, hvor de har fundet dem, men det er en fornøjelse at opleve! Og så forbarmede jeg mig, lod mig svælge i al det fine glimmer-hør-tøj. Jeg prøvede nær sagt det meste – jeg har trods alt straffet dem (og mig selv) og boycuttet butikken LÆNGE. Slaraffenland er åbent! Så derfor kom 70’er-sættet med hjem (sammen med den hvide kjole). Og det er toppen, meget klædeligt for figuren. Med min kernelædertaske, min Nick Carter-going-towards-Farrah-Fawcett, min lille jakke – very 70s. Det føles mærkeligt trygt det årti, nu jeg er født ’89 – 80’ernes rosin-i-pølseenden. Det er bare så blødt og omfavnende.

At vi så lige ramte The Golden Hour, hvor fotolys er bedst gør altså, at I lige fået lidt flere billeder end gennemsnitligt.

Vi ses senere! Happy Sunday on a Monday!

Adlinks: Sneakers – Isabel Marant // Trousers + top – Zara // Peacot – Ganni // Bag – YSL (similar or here)
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord
rockpaperdresses, cathrine nissen, yrsl universite small bag. ganni coat, zara 70s co-ord

11 kommentarer
  1. Det er dælme ikke med min gode vilje, når jeg en sjælden gang havner i Zara (aka mest fordi en veninde vil derind). Jeg synes nemlig deres personale har været et kæmpe problem – sure, uhøflige og snobbede. Så jeg har lagt mine penge andre steder. Jeg er lidt skeptisk, selvom du siger at de har fundet nye søde folk 😉 Men altså, man kan jo blive positivt overrasket.

    1. Haha, sådan har jeg også haft. Derfor købte jeg også flere ting, nu jeg endelig var der – og personale den dag var rigtig rare. Jeg har ikke været der siden, men jeg tror virkelig, de har skiftet hele flokken. Du må dog ikke komme efter mig, hvis de stadig er skidesure 😛 KH

  2. Hvor er det bare et fint sæt! <3

    Hvor forhandles føromtalte hotdog-kits fra Løgismose? 🙂 Har prøvet at søge frem og tilbage på nettet, men uden held 🙁

    Og rigtig god søndags mandag 😀

    1. Tak Simone 🙂 Du kan købe dem ude på Toldboden – ude hos Løgismose. Hvis ikke der står nogen fremme, så kan de typisk lave et kit til dig 🙂 De koster vistnok 175 kroner for fire hottere, og min kæreste og jeg er rigeligt mætte efter én hver 🙂 KH

  3. Hvor er det også bare fint!
    Jeg skal også have taget mig sammen til, at besøge den nye Zara. Jeg er vild med deres tøj, men lige som du, er jeg ret bekymret for det slaraffenland det sommetider er.

    1. TAK JanniChristiane, du må derind, men væbn dig med tålmodighed. Der er MANGE mennesker 🙂 KH

  4. fantastisk flot sæt 🙂 kan det passe top ik er online siden du ik har linket til den ;-( æv…
    Hvordan er buksen i str? Har kun jeans fra Zara.. 🙂

    1. Tak Louise, jeg har sinpelthen ikke kunne finde den online – den har vist været det. Men jeg købte faktisk bukserne online og toppen i butikken 🙂 Jeg har en small og de er perfekte på mig. Er en 25 i jeans. KH

  5. Du ser super skøn ud! Jeg er vild med 70’er-trenden. Jeg havde iført mig flared jeans og en hvid broderet top til en fødselsdag i lørdags, men min kæreste kunne slet ikke forstå de brede jeans, ha ha. Jeg synes bare at de er meget mere klædelige end skinny jeans. 🙂

    1. TAK Caroline, jeg elsker virkelig også den trend. Det føles bare så rart og blødt – ingen cigaretjeans, der skærer sig ind i hofterne, ahhhh! 😀 Min kæreste kalder det “fjollebuksen”, når jeg tager mine brede jeans på 😀 De mænd! What do they know? KH

Læg en kommentar til Søs / Frk NV Annuller kommentar