OOTD: Heathrow Airport

rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

Godmorgen <3

Et meget tidligt indlæg fra mig på en tirsdag, hvor jeg vender tilbage til fitness-center-træning efter snart to ugers pause. Det er tid til at gøre noget godt for min lille krop (og loofaen og ansigtscrubben er med i træningstasken). Jeg frygter helt timen, eftersom jeg har fedet den i London OG været syg i sidste uge. Hvorfor skal det være så hårdt efter så kort en pause?? Skal man slet ikke præmieres for at holde et nogenlunde stabilt træningsskema 80 % af tiden. Fælden klapper i, så snart man skulker. Så det prøver jeg at lade være med.

Men nok om dét. Eftersom vi var to timer forsinket ud af London i søndags, så fik jeg lokket min kæreste til at tage et par billeder, med den gulerod for enden, at vi skulle spise på Gordon Ramsays lufthavnsrestaurant.

Som sagt så gjort. Først billeder af mit virkelig rare rejseoutfit. Kan I huske den røde kimono fra Ganni, jeg købte sidste sommer? Jeg har været så glad for den, at det nu glæder mig at have opgraderet med et nyt print – samme snit. Jeg bruger dem både som kjoler, som her (købte denne her med sidste år, som fungerer ret fint under – den er pt. på udsalg), og som helt almindelige kimono uden på et sæt tøj. Mit hår var mega fedtet, og mit ansigt en smule mat, men hvad passer bedre til en søndag?

Bagefter gik vi på Ramsays restaurant, og det var faktisk ret god lufthavnsmad. Jeg fik butter chicken – jeg kunne leve af den slags. Min kæreste gik for caesar salat. Generelt er Heathrow bare en lækker lufthavn. Man kan brænde penge af, spise godt og gå lange distancer – man behøver nærmest ikke forlade den for at være underholdt, selv om man er på vej til og fra ferie. Vi var så godt underholdt, at vi nærmest glemte at gå mod gate, da tid var.

Til gengæld er jeg ved at være liiidt træt af vores overordentligt ringe rejsekarma. Forrige år havde flyselskabet skrevet forkert tidspunkt på vores billetter fra Havana til København – vi missede flyet. Sidste år nåede vi ikke vores connecting flight i Rom mod Sardinien. Da vi skulle hjem fra Paris for et par måneder siden var vi forsinket noget à la fire eller fem timer. Da vi ankom til London sad vi fast under en tunnel i to timer med Gatwick Expressen. Uden net på telefoner, uden vand eller mad. Da vi skulle hjem var flyet to timer forsinket. Jeg tør næsten ikke rejse til L.A. til sommer. Godt jeg bare skal til Odense i weekenden – det ved man, hvad er, og så kan jeg vel forhåbentligt spare lidt god rejsekarma op? Der er grænser for, hvor galt det kan gå med DSB (det skal man nok ikke skrive eller sige).

GOD dag <3

Shoes – Lika Mimika // Kimono – Ganni // Belt + bag – YSL rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

rockpaperdresses, cathrine nissen, Ganni, Heathrow Airport

 

14 kommentarer
  1. 2 timer under en tunnel? Jeg får det helt skidt bare ved at læse om det… puha. Blev I ikke lettere panik-agtige? :S

  2. HUSK at tjek DSB’s hjemmeside tusinde gange inden du tager afsted. Togene går åbenbart kun 1 gang i timen! Jeg kom for sent til eksamen i går, fordi rejseplanen ikke var opdateret!.. Så det kan sagtens gå galt med DSB, haha

  3. Åh jeg savner London – vil tilbage dertil 😉 Men jeg håber da at I får noget bedre ferie karma for I er da ret uheldige 🙁

  4. Hvor ser du skøn ud! Jeres transportoplevelser lyder dog knap så skønne =/ Selv har vi også haft vores fair share af dårlige oplevelser på den front – bl.a. et connecting flight i Lima sidste år, hvor flyet var noget der ligner 8-10 timer forsinket (har ærlig talt fortrængt det lidt…), og jeg stod der ved midnat ved lufthavnsskranken med mega migræne, og vi var begge ret præget af at være blevet røvet nogle dage forinden. Åh altså! Lige DER synes jeg ikke det er så sjovt at rejse 😉 Heldigvis vejes det op af så mange gode oplevelser og minder på selve destinationen. Krydser fingre for at det går smooth for jer til LA senere på sommeren!

  5. HAH, hvor er du sød. Jeg vil bare advare om, at DSB har sporarbejde osv i øjeblikket, så jeg er nærmest forsinket på alle mine ture for tiden (er i Odense hver tirsdag) 🙂
    SÅ er du advaret. Men altså, nu har jeg taget den dårlige DSB-karma, så det kan være, der er en masse af den gode tilbage til dig.

  6. Åh hvor er det typisk! Håber på bedre rejsekarma til L.A. 🙂
    Ang at rejse/flyve – er du aldrig bange for at flyve? Måske er det fordi jeg kun har prøvet det en gang (studietur i gymnasiet) og ikke har prøvet det nok til at synes det er ok at flyve?
    Alle andre rejser jo hele tiden, og jeg er sur på mig selv, over at gå glip af gode oplevelser pga “angsten” for at flyve.
    Nogle gode råd?

  7. Nok et meget intimt spørgsmål, forstår hvis du synes det er for privat. Men hvor ofte er du sammen-sammen (i seng) med din kæreste? Selv er min kæreste og jeg meget glade for hinanden. Men det der sex det sker ikke mere end hver 14.dag … Et andet spørgsmål: træner du i FW eller fitness DK ?

    1. Hej H,
      det synes jeg er lige lidt intim at dele 🙂 Dog tror jeg ikke, man kan skemalægge eller sige noget er mere normalt end andet. Lysten og tiden kan ændre sig gennem livet og svinge, så det tror jeg ikke altid vil være det samme.
      Jeg træner hverken det ene eller det andet sted – jeg er i Sporting Health Club, selv om jeg har været i Fitness World i mange år.
      KH

  8. Jeg har også lige været i London i weekenden, dog uden at spotte dig 😉 Selvom jeg også var på V&A og se Alexander McQueen-udstillingen, det var virkelig en oplevelse! Og jeg kan anbefale kaffen fra “Workshop”, som ifl. min venindes barista-roommate skulle være den bedste i London. Det ved jeg ikke, om den var – men den var virkelig god! 🙂

  9. Kære Svir,

    Du ligner bare 3 millioner i alting 🙂 tænk at være så ” fræk ” at turde rejse i en kimono !!!!!!!!
    Godt gået og med stort held.

    Kram

  10. I fik forhåbentlig kompensation fra flyselskabet på jeres forsinkede tur fra Paris? Der er nemlig ret strenge EU-regler om den slags.
    Selvom det krævede en lille kamp, så fik min kæreste og jeg hver 800 kr. fra Air Berlin, da vi var mere end tre timer forsinket fra Wien til København for nogle år siden. Det er også penge. Desværre tror jeg, at mange ikke er klar over deres rettigheder.
    Læs evt. mere her: http://europa.eu/youreurope/citizens/travel/passenger-rights/air/index_da.htm

Læg en kommentar