OOTD: Pailletkjole

dagens280615_1

dagens280615_2

Good evening ladies,

Det jeg har mest af i øjeblikket, det er dårlig samvittighed. Kender I det? Jeg får ikke skrevet til lykke til søde venner på deres fødselsdage – jeg tænker på det, og så glemmer jeg det. Jeg svarer ikke sms’er, når ikke at svare mails. Jeg har aldrig været så ustadig på bloggen. Æij! Jeg burde bare give slip på al den dårlige samvittighed, for den bringer mig ingen vegne. Det er jo ikke fordi, jeg ikke udretter noget. Jeg arbejder herre mega meget. Og det er altså bare virkelig sjovt. Ja selvfølglig er det måske lige i overkanten med projekter, og der er ikke meget fritid, men jeg kan ikke andet end at være glad i sidste ende.

Det har taget så åndssvagt lang tid at lande et sted i DR, på P3, hvor jeg havde en plads, og hvor jeg følte mig ønsket. Jeg har kolleger, gode kolleger, jeg giver krammere, og som jeg har lyst til til at have kage med til på min fødselsdag. Jeg hører til, og dét er så vanvittigt meget guld værd.

For nyligt har jeg gået meget med tanker omkring blog vs. radio. Bloggen er egentlig så krævende – når jeg kører den ordentligt – at den sagtens kunne være mit fuldtidsarbejde. Der er virkelig meget arbejde i at tænke billeder, indlæg, indhold, svare mails, kommentarer osv. Ved siden af har jeg efterhånden fået et fuldtidsarbejde, som kræver ligeså meget. Spørgsmålet har været, hvor skal jeg satse? Jeg kan ikke længere køre både fuldtidsblog med indlæg hver dag OG et fuldtidsarbejde med en del ude-af-huset-dage.

Det er simpelthen dybt priviligeret og dybt tarveligt at have to fantastiske jobs – så længe der er sponsorerede indlæg og mails osv. der kræver opmærksomhed, så må jeg betragte det som et job også, at have bloggen. Jeg knuselsker den, og alle de vidunderlige muligheder, der følger med den – mest af alt jer. MAND! Jeg har lyst til at kysse jer, der tager mod til jer og siger hej på gaden og på festivaler. Og radioen? Tænk at jeg kan tjene penge på at tale om noget, af det der fylder mest i mit hjerte; musik. Og tænk jeg kan få lov at tale til 2 mio. mennesker hver uge, forsøge at gøre deres dag en smule bedre. At jeg kan få penge for det er mig stadig et under.

Men jeg kan ikke blive ved med at køre dobbelt. Min kæreste og jeg er virkelig trætte af begge to at være på arbejde en hel dag, for så at komme hjem og sidde foran skærmen igen. Vi laver aldrig gode ting i hverdagen. Går en tur, ser en tv-serie, går i biffen. Vi arbejder, og det er vanvittig dårlig vane. Men det er den dårlige samvittighed. Der er altid noget arbejde, der kan blive lavet.

Så derfor bliver det nok også mere normalen, at jeg ikke blogger hver dag, men mere sporadisk. Ikke mere dårlig samvittighed på denne her front! Nogen dage har jeg måske overskud til to indlæg – andre gange kommer der ikke noget. Ligesom det har været på det sidste.

Det er sikkert åndssvagt jeg skriver det her indlæg – selv lægger jeg egentlig ikke mærke til, hvor tit folk blogger – når der er noget at læse, så popper det jo op på Bloglovin, og når der ikke er, så er det jo sådan. Men det er min dårlige samvittighed, der taler, hah! En samvittighed der bærer på, hvordan Rockeren engang rullede – med tre daglige indlæg. Til nu at trække stikket i flere dage.

Pyt! Livet er mest af alt det der sker uden for den lille macbook, og lige nu arbejder jeg hårdt, ENDELIG med drømmene i… Well, “opfyldelse” lyder sådan lidt “bum, det var det” – jeg har ikke rigtig holdbarhedsdato på dem. Jeg glæder mig bare over at have et arbejde, jeg holder meget af, to arbejder jeg holder meget af. Og så jeg glæder jeg mig også lidt til at den næste arbejdsuge er overstået, Roskildeugen – anden del af min 2-uger-work-non-stop, så jeg får lidt tid til film på ipaden og grill med venner og til jer.

Jeg lukker ikke bloggen, jeg stopper ikke på radioen, jeg skal bare lige finde en balance mellem de to. På den front er Agurken ret inspirerende – businesswoman by day, blogger by weekend.

Og så lige til den dér geniale kjole. Den mest geniale kjole, jeg længe har haft. Den er tilpas kort (eller lang, afhængig af ønsket, haha), den er overstrøet med perler, der er sus i skørtet. Den føles så luksuriøs, det ligner en vintagekjole fra 1980’erne. Og det bedste er, at den ikke er vanvittig dyr. Eneste minus – den er rimelig stor i størrelsen, jeg har en 8’er, som jeg plejer hos Asos, og jeg svømmer faktisk lidt i den. Men skidepæn, det er den! Og skoene er i øvrigt på udsalg nu, og de er så rare at have på og gå i. Måske mine mest komfortable høje hæle?

Godnat og sov godt – jeg har en film på iPaden, som jeg vil tage med i seng, ahhh!

Shoes – Decadent // Dress – Asos // Bag – YSL

dagens280615_3

dagense280615_4

29 kommentarer
  1. Jeg tror de fleste af os går mere op i, at du har det godt og ikke er stresset/har dårlig samvittighed – så suger vi bare de indlæg ind, der nu kommer! 🙂

    1. Du er sød og omsorgsfuld Sofie – det er jo også sådan jeg selv har det med de bloggere jeg følger. Pyt med indlægsmængden! Det er bare nemmere sagt end selv at overholde 🙂 KH

  2. Jeg tror vi alle kender til dårlig samvittighed – om det så er over studie, arbejde, venner, familie eller andre forpligtelser. Og det er jo ikke første gang, at man som læser støder på sådan et indlæg fra en blogger 😉 Jeg er godt klar over, at der selvfølgelig er nogle krav og forventninger fra samarbejdspartner, men jeg vil så gerne tage dig i hånden og sige, “Ro-lig, Cathrine” – sørg for at (prøve på at) leve dit liv, så du ikke ærgrer dig over, at du ikke er nok tilstede på bloggen, når du arbejder, og omvendt. Som læser får jeg helt ondt i maven, når de disse indlæg dukker op, og jeg så også husker dem om stress for måneder siden. Og jeg har sgu ikke lyst til at have ondt i maven! Så tænk på dine læsere 😉 – og skru’ gerne ned på indlægsmængde, hvis det er det rigtige. Vi smutter sgu ikke lige sådan – og det tør jeg godt sige på andres vegne, også.
    Nyd Roskilde – nyd det kommende gode vejr (med sved på overlæben) – nyd din kæreste & Frida – nyd kagerne. Og god søndag <3

  3. Du skal slet slet ikke have dårlig samvittighed – du skal bare leve livet og have det skønt og tage dig tid til alt det nære og vigtige, så følger vi med når vi og du kan! :*

  4. At du tidligere har blogget tre gange om dagen og nu har nogle dage uden indlæg viser jo egentlig også bare din egen og livets udvikling, og det synes jeg bestemt ikke gør noget! Jeg læser stadig med uanset hvad 😀 Jeg er bare glad på andres vegne og deres succes! Det samme tænker jeg når der godt kan gå nogle uger mellem at jeg ser mine veninder. Vi pusler jo allesammen med hver vores og nogle gange kræver nogle områder bare lidt mere 🙂

  5. Søde Cathrine (ja, nu bliver jeg helt veninde-agtig i tonen, men det er bare den stemning, din fine blog får mig i) 🙂
    Det er så hyggeligt at følge med på bloggen, og jeg er sikker på vi alle hænger ved, selvom der skulle blive lidt længere mellem opslagene. Det kan jo være helt rart at mærke, at du også er menneskelig nok til at måtte skære nogle hjørner, for at få det hele til at hænge sammen.

  6. Tog lige mig selv i at scrolle ned til indlæggets ende i frygt for at finde et “så det her bliver mit sidste indlæg”, men pyha nej 🙂
    Jeg er SÅ glad for at du bliver, men synes også, det er SÅ okay at du blogger sjældnere. Jeg vil elske hvert et indlæg alligevel og som du siger, så læser man det jo bare når det er der, og hvis ikke – så lader man være.
    Du ER stadig min yndlingsblogger og poppede du aldrig frem på bloglovin ville der mangle noget, men hey – du skal ikke gå nedenom og hjem med en travl hverdag, så fuld forståelse herfra. Du taber ikke mig som læser i hvert fald 🙂

    Godnat!

  7. Altså, både som læser og som blogger er det jo klart at foretrækker en tid-og-lyst-blogger frem for en dårlig-samvittighed-blogger. Og hvis du har bare en smule til fælles med mig, så er det nok heller ikke altid, du er lige tilfreds med de indlæg, der ryger ud på dage, hvor det er den dårlige samvittighed frem for den boblende inspiration, der er skribent. Så skær du bare ned. Hvis man kan blæse og have mel i munden, så skal man sgu da gøre det! Jeg hepper!

  8. Søde rocker. Det lyder som nogle kloge og fornuftige overvejelser. Arbejde er sjovt, men livet med de mennesker man holder af vil ALTID være det vigtigste. Jeg mistede en veninde sidste år til kræft (kun 35 år gammel, mor til 4), hendes yndlingssang var “Kys det nu – det satans liv”. Den har simpelthen brændt sig ind i mig nu også <3 Livet er værd at nyde!!

  9. Pak du bare den dårlige samvittighed langt væk! For min del kan jeg i hvert fald sige, at jeg er både ivrig læser af din blog og lytter af Smag, og ville nødig undvære dig nogle af stederne! Og skøn kjole forresten, som jeg engang skrev i en bloganbefaling, som har du altid outfits på, som min indre prinsesse ville ønske, at jeg selv havde mod til at iføre mig.
    Rigtig god sommer, glæder mig til at følge begge dine jobs, og måske opleve dig live i radioen fra Smukfest 🙂

  10. Så længe du ikke stopper helt, så er jeg tilfreds! Vil hverken undvære dig det ene, eller det andet sted. Men der skal være plads til kærligheden, arbejdet, familien og alle vennerne. Og det gør altså slet ingenting, at der ikke er et indlæg hver dag! Har altid synes det var sejt, dem der kunne blogge hver dag, have noget på hjertet hver dag, men sådan er vi ikke alle sammen. Og det er også helt okay. Sig noget, når man har tid, og noget at sige.
    Uanset hvad, så gør du det godt! 🙂

  11. Jeg forestiller mig, at mange af dine læsere selv er travle mennesker, så de/vi opdager formentlig ikke, at du skærer ned på mængden af indlæg 🙂 Jeg foretrækker også selv bloggere, der skriver færre men gode indlæg, og jeg kan næsten selv få stress over alle de ulæste indlæg på bloglovin’, haha, så føler jeg fuldstændig at jeg går glip af alt muligt, når jeg ikke når at få dem læst.
    Så du skal bestemt ikke have dårlig samvittighed 🙂

    1. Lige mine ord! Jeg kan faktisk godt blive helt stresset over at se antallet af ulæste indlæg stige, for jeg vil helst ikke gå glip af noget 🙂 Så hellere få gode indlæg, end mange ikke så gode (selvom de er meget sjældne på din blog, hvis de overhovedet findes). Så nyd du bare det virkelige liv, og kig ind, når du har tid og noget på hjerte. Vi er her stadig!

  12. Søde Cathrine, der er virkelig ikke noget at sige til at du føler dig lidt presset med alt det du har om ørerne. Selvom det er sjove ting, skal der også være tid til at trække vejret og bare være. Ellers ender selv de sjove ting med at blive uudholdelige, og det ville være så uendeligt trist når du nu har så mange gode ting kørende. Jeg bliver helt træt ved tanken om at du tidligere har leveret 3 indlæg om dagen, det er jo sindssygt meget, jeg synes selv et om dagen er meget og da især hvis man tilmed har et krævende fuldtidsjob on the side. Jeg kan ikke engang præstere ét om dagen og jeg har ikke engang et job ved siden af (men kryds lige fingre for at jeg snart får et ikke?). Godt at du er kommet frem til at du må sige pyt, for at kunne trække vejret igen. Vi er bare glade når der kommer et indlæg og at du ikke lukker og slukker ligesom flere andre. Det ville nemlig være så uendeligt trist.

    KH

  13. Kender det alt for godt – blot med andre omstændigheder selvfølgelig. Jeg har lavet en regel for min blogging: Jeg må ikke undskylde for ikke at have være aktiv. Jeg skriver når JEG har lyst, når JEG er inspireret, når JEG har tid osv. Jeg skal blogge for min egen skyld, ikke andres.

    Jeg skrev lidt om det for lidt siden – jeg ved ikke om det overhovedet er noget værd at læse for dig, men nu får du i hvert fald et link 🙂

    http://www.stinusit.dk/om-ikke-at-gide-ikke-at-orke-men-at-goere-det-alligevel/

    – Laura

  14. Jeg er enig med de andre skønne damer i kommentarfeltet. Det vigtigste er at du har det godt, og føler at du har tid til de ting der gør dig lykkelig. Og så skal vi andre nok lytte med i radioen og læse med på bloggen når du er der. Jeg har heller ikke lyst til at undvære dig nogen af stederne. Så hellere nøjes med lidt færre men gode indlæg om tyl, bolig, Frida, kærlighed og rockerliv. 🙂

  15. Sikke et dejligt ærligt indlæg!

    Jeg har TIT tænkt på hvordan pokker i (bloggere) når det hele uden at få stress! Jeg blev mor for et år siden og synes ikke jeg når i nærheden af alt det jeg gerne vil. Jeg er også ekstremt dårlig til at svare på sms’er. Der kan gå alt for mange dage hvor jeg ikke får scaret. Mine veninder ser jeg alt for sjældent. Synes bare dagene går med fuldtidsjob og familielivet der skal hænge sammen. Og hey, jeg elsker min lille dejlige familie og min tykke guldklump, men nogle gange kunne jeg da godt tænke mig, at der var lidt mere “mig-tid”.

    Når jeg læser om dine overvejelser i forhold til at finde balancen mellem blog og radio, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at du vel “bare” skal stille dig selv spørgsmålet: “kan jeg undvære radioen?” Hvis svaret er nej, så ligger det jo i princippet lige for. Radioen er førsteprioritet og så kommer bloggen. Jeg er sikker på, at du har lige så mange læsere om tre måneder som du har i dag selvom du måske blogger 3-4 dage om ugen i stedet for det nuværende niveau. Jeg er her i hvert fald altid 😉
    Jeg ved godt, at alting er nemmere sagt end gjort, men jeg tror at du i bund og grund skal mærke efter, hvilken af delene der er vigtigst for dig. Og så bagefter gøre alt for at glemme den dårlige samvittighed. Det er livet i bund og grund for kort til.

    Håber du finder ud af det hele! Du er en kæmpe inspiration for virkelig mange Qvinder! 🙂

  16. Du skal gøre det, der gør dig glad, selvom jeg vil savne min daglige dosis rockpaperdresses. Dækkede P3 Tinderbox? Min mor sagde, at hun havde hørt om det i radioen, men jeg så ikke nogen derfra? 🙂

    1. Det var kun mig, der var sendt af sted til Tinderbox, så jeg lavede interviews og rapporterede derfra 🙂 KH

  17. At der ikke kommer et indlæg hver dag, gør ikke bloggen dårligere – tværtimod! Kvalitet frem for kvantitet. Det er jo heller ikke alle os læsere der har tid til at tjekke blogs hver dag. Som du selv skriver: “life is what happens when you’re busy making other plans”.

  18. Slap du bare helt af søde. Livet skal leves offline, ellers har du jo heller ikke noget at dele med os her online. 🙂
    Jeg bliver faktisk også lidt kullret med for mange indlæg med dit dejlige smil, så spar gerne på den 🙂

  19. Først vil jeg komplimentere dig for et ærligt indlæg! Dyb respekt herfra!
    Jeg hopper lige i den modsatte grøft; jeg har brugt timer (!!) på at savle over pallietkjolen. Vil du anbefale, at man vælger en hel størrelse mindre, end sin vante? Jeg håber du kan hjælpe 🙂

    1. KLART mindre – jeg har en 8’er og jeg svømmer i den. Desværre :/ Men tak søde Pernille. Du vil elske kjole! KH

  20. Kære Cathrine,

    Jeg har været lun på dine sko fra Decadent lige siden du viste dem første gang her på bloggen. Nu er de på tilbud og så er jeg nødt til at klikke dem hjem.

    Hvordan er de i størrelsen? Jeg vakler mellem 36 og 37.

    Tak for en god blog.

    Kh.
    Line

    1. Hej Line, jeg ville gå for 36 – jeg har en 37 og er mellem 37/37,5 🙂 Du vil ELSKE dem! KH

  21. Hej Cathrine, den fine kjole er det en du vil sælge på et tidspunkt er helt forelsket i den? Den er så smuk, i klæder dog hinanden så vidunderligt.

Læg en kommentar