OOTD’s of 2015 #2

Adam hentede mig efter arbejde i går, og så strøg vi direkte til Tisvildeleje for at familiehygge med Adams nærmeste familie. Tre søskende, plus mænd og kone og unger og forældre. Det var så hyggeligt. Årets sidste glögg og æbleskiver og så tog alle hjem undtagen os – vi blev, hentede sushi og delte bobler og talte hele verdenssituationen igennem. Der var nok at tale om, så vi var først hjemme over midnat.

Jeg nåede ikke at dele anden del af årets outfits med jer, men det gør jeg passende nu. Min søde kæreste er igen i køkkenet, jeg sidder i den yogadragt, han gav mig i julegave med en stor strik og varme uldsokker og skal ud af døren.

Jeg glæder mig virkelig til i aften. Til at lave maden – min kæreste laver forret og hovedret. Jeg står for desserten. Til at se nytårstalen i fint tøj sammen. At nyde mad, hinanden, Frida. fyrværkeri på Gl. Kongevej. Til at have masser af fred og ro omkring os – og tid. God til til at nyde bobler og kys og ikke skulle dele dessert med nogen. Jeg laver en kickass tiramisu, haha!

Jeg ser, om jeg lige kigger ind igen senere – hvis det hele bliver travlt, så først i morgen. I det tilfælde; hav nu en vidunderlig, vidunderlig aften. Tak for virkelig mange gode stunder, jeres historier og meninger. For at have min ryg og blive ved med at læse med – også når jeg har mindre tid til at lave noget godt. Tak tak tak. Det er absolut ikke et fattigt ord, når det kommer direkte fra hjertet. Så tak endnu en gang. Godt nytår – husk at hoppe højt klokken midnat, kys og skål amok.

Godt nytår, hvis ikke vi skrives ved senere <3 …. Og så er der outfits fra anden del af 2015. Det mest brugte stykke tøj har været mine mom jeans fra H&M – så gode. Selv kunne jeg godt lide min blå denimkjole, som sidder på skuldrene, og min lyserøde pyjamas som Chris har lavet.

ootd_col8

ootd_col10

ootd_col9

ootd_col11

ootd_col12

ootd_col13

8 kommentarer
  1. Åhh altså, pallietjakken og nederdelen med pallietkanten – jeg dør lidt! Det er så lækkert. Hvor er det nu det er fra? 🙂
    Rigtig godt nytår. Jeg nyder at følge med og glæder mig til meget mere bryllup!

  2. Ville ønske, jeg var lige så god til at bruge farver som dig! Et nytårsforsæt måske? Det hjælper i hvert fald, at jeg er færdig med studiet til sommer og (forhåbentligt) får et fuldtidsjob, så der er lidt mere at rutte med 🙂

  3. Du er det mest yndige kvindemenneske i hele verden. Jeg nyder virkelig at følge med på bloggen. Når jeg bliver stor, vil jeg være som dig 😉
    Alverdens held og lykke og kærlighed i det nye år!

    1. Åhhr et yndigt kvindemenneske, det er sørme nogle fine ord 😀 TAK altså! Jeg vil dog vove pelsen og sige, at det bedste, du kan være, det er lige din egen 😉 Ligeså meget held og lykke og superkræfter til dig i 2016, KH

Læg en kommentar