Bryllupsrejse – to do or not to and where to?

rockpaperdresses, cathrine nissen, bryllupsrejse
Det der bryllup planlægger selvfølgelig ikke sig selv. Jo, hvis man har penge nok, haha! Ej, vi nyder at stå for planlægningen selv, selv om er det har været næsten non existing i vores hverdag den seneste tid. Stedet faldt på plads, kjolen, fotograf og kirke. Så kom der ligesom ro på.

Men nu skriver vi 2016, der er syv måneder til, Vores feststed har lige skrevet, at vi skal tage og komme op til dem og tale lidt nærmere om dagen; tidspunkt og den slags. Så kom det hele frem i hovedet igen – who am I kidding, det har været det hele tiden. Jeg har sågar en app, der tæller ned. Syv måneder og otte dage. Men nu er vi ikke længere på “næste år…”, når vi taler om det. Og vi har også talt om, at vi kun har syv lønninger tilbage at spare op fra, haha! Dejligt konkret, ikke?

Vi har længe talt om, at vi ville tage en minimoon efter brylluppet – en lille uge i Paris, hvor vi ikke bruger penge på turistfælder men bare kan være, fordi vi kender byen så godt (tjek mine otte hotelanbefalinger til byernes by HER). Til vinter ville vi så tage en lidt længere tur, når vi har sparet op et par måneder ekstra.

Men nu er vi kommet lidt i tvivl. Jeg kan ikke både tage tre-fire uger omkring brylluppet (vi får gæster fra USA, som vi gerne vil have tid med bl.a.) og så et par måneder senere tage tilsvarende i fx december. Så skal vi skyde en større rejse til fx foråret 2017, men der er bare så lang tid til, at det intet har med bryllupsrejse at gøre, men egentlig bare er en rejse. Hvilket selvfølgelig også er skønt, men altså…

Så er der prisen. Når alt kommer til alt er en uge i Paris også en post – 10.000 kroner er ikke meget ved siden af, og det er altså mest af alt overnatning og mad, og ikke i den vildt avancerede afdeling. At spendere både 10K lige efter brylluppet OG  nogle penge i december på mere rejse – i mine øjne er det lidt for meget. Man kan faktisk også rejse ret eksotisk og samtidig føle, man får mere for pengene andre steder i verden. Jeg har været næsten en måned i Indien for 6.500 kroner.

Jeg vil SÅ gerne have lidt tips fra jer! Det kunne jeg virkelig godt bruge, både til destinationer, budget og erfaring.

Var det vigtigt/er det vigtigt at komme af sted på en bryllupsrejse lige efter – mange har sagt, at det er så dejligt med bryllupsrejse nogle dage efter. Også for at undgå wedding blues (tristhed dagen derpå, når man indser, at det hele er forbi)?

Kunne I finde på at udskyde rejsen et halvt år?

Hvis I skulle gøre det på budget, hvor ville I så tage hen? Vi har talt om Indonesien, som skulle skulle være rimeligt i august. Det samme med Mexico og faktisk også Marokko. Hvis vi taler lidt større pengepung fx til december, så ville vi tage et par uger i Sydstaterne i USA eller Tanzania med rygsæk – fx nationalpark og Zanzibar. Vietnam er også på tale til december.

Hvor ville I tage hen? Hvordan har I gjort det? Ønskede I jer penge til rejsen i bryllupsgave? Er det vigtigst at komme af sted kort efter brylluppet og så bare tage, hvad man kan få økonomi til, eller kan man skyde det et par måneder?

Hit me med alle jeres tanker, det er så kæmpe værdsat 😀 Det kan både være bryllupsrejse-erfaring eller -planer OG generel rejseinspiration? Et sted i verden der er både romantisk, gerne rimeligt på pris og måske lidt aktivt? Haha, jeg tror, jeg beder om noget, der ikke findes, men I er geniale, måske I har et lunt tip?

rockpaperdresses, cathrine nissen, bryllupsrejse

147 kommentarer
  1. Jeg ville overveje Sri Lanka, hvis jeg var jer. Smukke, smukke strande og masser at opleve! Måske med en mellemlanding og et par dage på Maldiverne på vejen. Det kan gøres ret så billigt faktisk! – Men der er ikke så mange, der ved det. Og man kan sagtens tage 14 dage.

    1. Ann, kan du fortælle lidt om, hvor du bestilte rejsen? Min kæreste og jeg overvejer nemlig også den kombination – billigst muligt 🙂

      1. Åhhh! Sikke et insidertip, det tror jeg altså, du må fortælle nærmere om? Vil du afsløre? 😀 Det lyder jo perfekt! KH

        1. Man kan også lave en fed kombination af Hong Kong, Vietnam og Cambodia! Men der skal du op på 3 uger, ellers bliver det for stramt.

          Jeg håber, at I finder den perfekte rejse 😀

          KH

    2. Jeg kan kun hoppe ombord i Sri Lanka-vognen. Fantastisk og totalt undervurderet land, som man netop kan komme til super billigt. Jeg mener, at vi betalte lige over 3.000 for fly med Qatar Airways i marts sidste år. Hvis I er til badeferie, så kan jeg anbefale at undersøge den nordøstlige kyst – langt mindre turistet end nede sydpå.
      Til gengæld overvejede vi også et par dage på Maldiverne – det droppede vi dog, for det var SÅ SÅ dyrt. Vi fik at vide, at det langt bedre kan betale sig at købe en hel pakke, hvis man skal dertil, fordi det ofte er forholdsmæssigt er dyrere at købe et par dage på en af øerne.

  2. Hejsa,

    Vi blev gift i slutningen af august 2014, og havde ikke budget til at stikke af umiddelbart efter. Vi havde derfor ønsket os tilskud til en rejse i gave, hvilket resulterede i, at vi kunne holde jul og nytår i Thailand samme år. Det var ret perfekt for os, men vi har også en lille søn, som skulle tænkes ind i planerne, og ovenpå intens planlægning, var det egentligt rart for os alle tre bare at få lidt ro på derhjemme – vi holdt tre dages fri sammen efter brylluppet, hvor vi bare hyggede, så på billeder, spiste kagerester og lavede familieting. Dét var virkelig dejligt. Og så var det altså bare ret fedt at kunne vinke kulden farvel og sende os selv på bryllups/familierejse i december med alle vores dejlige gæster i tankerne, som jo havde bidraget til at det kunne lade sig gøre 🙂

    Vi valgte Thailand, fordi det skulle være børnevenligt – men hvis jeg kunne vælge mere frit, havde jeg valgt Mexico, Japan eller Zanzibar, tror jeg 🙂 Spændende hvad I ender med at vælge – jeg følger i hvert fald med 😉

    1. Åh hvor smukt! Så fint at I fik turen bare et par måneder senere og så lidt længere tid. Thailand kunne også klart være en mulighed i hvert fald for mig, men det er også et sted man måske kan vente med til den tid, man rejser med børn? Jeg har hørt, at det er super børnevenligt at rejse i Thailand i hvert fald 🙂 KH

  3. Jeg er ung, ugift og har slet ikke styr på alt hvad der har med bryllup at gøre. MEN! Jeg synes du skal ringe til Monopolet! Wuhuuu! 😀

  4. Jeg blev gift 2. august 2014 🙂 Kort tid efter tog vi en mini-ferie til Barcelona. Det var så skønt og vi talte allerede om vores næste rejse, en længere bryllupsrejse til vinter og om eksotiske steder. Vi snakkede både om Thailand, Bali eller Maldiverne men mest Philipinerne og vi begyndte at spare op. I oktober fandt jeg så til min store overraskelse ud af at jeg var gravid. Og jeg havde det så vanvittig dårligt indtil 12. uge, at alle rejseplaner blev lagt på hylden. Det føltes lige pludseligt ligegyldigt og kunne vente, så vi kom aldrig afsted. Lidt ærgerligt kunne man tænke, men ærlig talt har jeg aldrig fortrudt for jeg havde bare ikke lyst. Fokus var alle mulige andre steder (det er mit første barn). Efterfølgende har vi heller ikke haft lyst til at rejse ud, men til sommer vil vi dog gerne, men der fylder vores søn også 1 år og så er det hele lidt nemmere om man vil 😉

    Jeg kan VARMT anbefale at tage afsted lige efter brylluppet. Jeg havde brug for at komme lidt væk fra al ræset. Men hvis I ikke har ferie nok til begge rejser, så ville jeg måske enten tage en weekend i en europæisk storby og så gemme resten af ferien til vinter. Jeg kan for eksempel virkelig anbefale at rejse til Australien – gerne i december måned og gerne så nytåret kan holdes i Sydney. Det er den vildeste oplevelse at holde nytår lige ved Harbour bridge! men tag min 3 uger der (på østkysten fx) og gerne mere 🙂

    1. Det er også sådan noget jeg selv tænker på. Det med at blive gravide og så lige pludselig ikke nå det. Sådan har vi i hvert fald også gode venner, der har gjort. Troet de skulle af sted for så at blive gravide og så aldrig haft den der honeymoon siden. Alle ferier er jo skønne, jeg ved bare også, hvor dobbelt vidunderligt USA var efter, Adam friede. Det i sig selv gav altså ekstra kærlighed til ferien og hinanden. Hvad end det bliver til, så må vi af sted. Om det er kort eller lang tid. KH

      1. Helt sikkert. Måske hjalp det på det at vi kort tid inden havde været på 2 ret store og lange rejser (USA & Australien), så vi var ret mættet i forvejen 🙂

  5. Personligt synes jeg at det bedste ved hele vores bryllups hurlumhej næsten var bryllupsrejsen. Selve dage og dagene op til bryllup suser afsted inden man når at bemærke det – udover det er man ekstremt stresset hele måneden op til! Derfor synes jeg det var enormt rart at hoppe på flyveren til Maldiverne dagen efter, og bare koble af på en strand i to uger – bare os to, så vi kunne fordøje det hele. Og da vi endelig kom hjem kunne man fortsætte festlighederne ved at pakke gaverne ordentligt ud osv osv, så det var tæt på, men alligevel fjernt. Håber det giver mening 🙂

    Held og lykke med det hele – og husk nu at nyde selv de mindste ting!

    1. Det kan du tro, vi gør. Virkelig 😀 Det er så vidunderligt. Det er også klart vores drøm at tage to-tre uger, og gerne ganske u-luksuriøst hvis det giver mere luft – bare vi kommer af sted 🙂 KH

  6. Jeg bliver helt interesseret i din Indien-tur nu altså! Har du engang lavet et indlæg om den, eller er det måske noget, du kunne tænkes at nedskrive lidt omkring? Kram fra en trofast, men knap så kommenterende læser <3

    1. Det var faktisk før bloggens tid, så jeg har ikke rigtig skrevet noget. Vi var fem piger fra studiet, der tog lidt pludseligt til Mumbai – vi fandt super billige billetter. Vi tog så toget efter nogle dage til Goa og var der i en uge, ti dage. Så tilbage til Mumbai og nyde det sidste. Det var en ret vild tur, meget pludseligt og uplanlagt og meget lidt luksus – vi boede for 35 kroner pr. nat i en hytte på stranden, der ikke havde andet end MDF-plader som vægge. Vi havde kendt hinanden i nogle måneder, så det var lidt en chance at rejse så langt med nogen man ikke rigtig kender. Jeg husker det som en herlig tur til trods for, at jeg var indlagt længe derude på hospital med slem madforgiftning og dehydrering. They don’t call it Delhi Belly for nothing 😉 KH

  7. Bali (sikkert også store dele af det resterende Indonesien) har perfekt vejr i august. Jeg var der for nogle år siden hvor det var tørt og omkring de 30 grader.
    Bali er mit yndlingssted – så meget at lave – også for en studerende. Der er både luksus og billigere steder. De sødeste mennesker. Flot natur. Ej men tag derhen. I vil aldrig fortryde det!

    1. Ja det har jeg nemlig også set – vejret er vidunderligt. Hvor fløj du til? Bali står ret højt på listen og ALLE taler så godt om øen 🙂 KH

      1. Bali er super lækkert! Den har ligesom det hele; strand, vulkaner, regnskov, koralrev, lækker mad, templer osv.!
        Men samtidig kunne det godt blive for overfyldt med turister, specielt nede syd på. Det skyldes sandsynligvis tidspunktet, men jeg vil alligevel råde jer til at tage rundt og opleve hele øen, hvis i tager dertil 😉
        Var afsted i sommers og vi fløj via Bangkok direkte til Denpasar (“hovedstaden”).
        KH

      2. Min kæreste og jeg var tre uger på Bali forrige sommer og vi blev desværre lidt skuffede. Klimaet er fantastisk og de har lækre strande, men synes ikke øen er så interessant, hvis jeg må være så kæk 🙂 Har rejst i Cambodja og Vietnam, hvilke begge har så meget histore og kultur at byde på samtidig med det varme klima, strandene, smukke solnedgange og farverige drinks. Vietnam er det smukkeste land jeg nogensinde har besøgt og Cambodja har de sødeste og gæstfrie mennesker, hvis du spørger mig 🙂

        MEN .. Gode råd til en Bali-rejse:
        – besøg Gili øerne (Gili T for backpacker paradise, Meno og Air for lidt mere romance).
        – Dyk (eller snorkel) på Gili!! Så smukt.
        – lær at surfe på den begyndervenlige strand i Legian
        – Ubut er et besøg værd, men ikke mere end to dage.
        – Hold jer væk fra Kuta. Der er sort af turister.

        🙂

        1. Jeg fløj til denpasar, ‘hovedstaden’ på Bali.
          Bliv væk fra Kuta på Bali. Forfærdeligt sted. det er sunny Beach.
          Kig evt. på Sidemen, som er en fantastisk lille by i den flotteste natur. Lækre hoteller.
          Gili-øerne er virkelig også et godt sted. Jeg var der igen i sommers og var på øerne i to uger. Heaven on Earth!

  8. Jeg er ikke gift eller noget, men mht. rejsetips, så synes jeg ikke, man skal undervurdere den gode gamle interrail. Det er selvfølgelig billigst, når man er under 26, men selv hvis man er ældre, kan man få nogle fleksible billetter, så man kan tilpasse det med antal dage afsted og antal rejsedage.
    Jeg var selv afsted i sommer i tre uger sammen med min bedste ven. Vi kom forbi mange steder i Europa, steder jeg nok ikke ville have besøgt ellers. Det er en skøn måde at rejse på, for man kan planlægge så meget eller lidt, man vil. Vi havde planlagt den overordnede rute, men bestilte så ellers vandrehjem undervejs og tog også til Budapest i fire dage, fordi det var lige på vejen. Man kan også gøre det lidt mere luksus med tog på første klasse og lækre hoteller. Og så kan man jo komme til nærmest hver en afkrog af Europa.
    Med tanke på, at I før har været roadtrip, så er det måske værd at overveje. Der er også noget helt særligt romantisk og nostalgisk ved at køre i tog ned gennem Centraleuropa og køre forbi flotte skove, bjerge søer. Hvis jeg skulle afsted igen – og det skal jeg helt sikkert – ville jeg tage ned omkring Bosnien, det har jeg hørt meget godt om.

    1. Det er også en gammel drøm af mine 😀 Jeg kan dog huske fra tidligere beregninger, at man skal tage mere til østeuropa, hvis det skal gøres økonomisk smart. Men det kunne nu også være skønt. Vores første ferie (eller var det den anden?) tog vi til Kroatien. Også et ret herligt land. KH

      1. I forbindelse med et langt praktik ophold i Slovakiet tog jeg toget gennem Ungarn ned til Kroatien, for at besøge en ven. Det. var. IKKE. romantisk!

        Jeg er vild med Østeuropa, don’t get me wrong, men det er nemt 38-40 grader i sommermånederne og de bumletog har ikke aircon! Man sidder stuvet sammen med 5 andre mennesker og der er baggage overalt, timelange paskontrol ved landegrænser og meget… skal vi sige spændende toiletforhold?

        Det var da en oplevelse – helt klart og super billigt. Men til en bryllupsrejse? Ej, der gad jeg altså ikke dele luft med en flok tømmermændssmadrede, engelske teenagedrenge som tydeligvis havde prioriteret at tanke op på McD-mad fremfor at nå et bad.

        Tilbage til tips: jeg har et vennepar, som stikker af til Sverige. Op i et sommerhus og så nyde nætterne, hvor solen alligevel aldrig går ned. Det er nok ikke eksotisk, men jeg synes faktisk tanken er enormt smuk. Bare de 2 og så masser af kærlighed. Og lidt Kalles kaviar 😉

        1. Ej okay, nu blev jeg lidt lun på ideen om os to, ingen wifi og en hytte i sverige. Vi har faktisk nogle venner, som har et vi måske kan låne. SÅ kommer vi af sted med det samme og kan til gengæld spare op. Hm… KH

  9. Jeg blev gift i august 2015 med samme udfordring som dig – tog en del ferie i den forbindelse og feriekontoen var tom og opsparingen væk.

    To dage efter brylluppet, hvor alle gæster var væk, tog vi en overnatning med god middag på d’Angleterre. Så fedt at tale det hele igennem med hinanden og få en “rigtig” bryllupsnat uden familie og venner over det hele 🙂

    En måned senere var det minimoon i Paris og det kan anbefales!

    Vi rejser generelt en del (nok som jer) og så er en laaaaang rejse jo ikke helt ekstra-ordinært og kan efter min mening sagtens vente noget tid. Vores bliver Zansibar til sommer – et år efter selve brylluppet og efter en masse mindre ture.

    Det værste ved at blive gift er, at man har lyst til at gøre det igen… Og igen 🙂

    1. Dét lyder simpelthen også vidunderligt! Minimoon og lækkert ophold på D’angleterre. Vi kommer også til at have masser af smukke rejser sammen, jeg ville bare gerne trække den der stemning fra brylluppet, lykken og rusen så længe som muligt 🙂 Og hvor lyder jeres tur også vidunderlig. Har I overvejet fastlands-Tanzania? Safari? Et af mine livs største oplevelser. KH C

  10. Jeg har kun én ting at sige: Tag afsted på en eller anden form for bryllupsrejse lige efter brylluppet (altså en af dagene efter forstås). INTET slår den følelse det er, at rejse afsted med sin elskede lige midt i lykkeboblen. Så er det næsten ligegyldigt hvad I skal 🙂 <3

    1. Jaaaa! Det vil jeg også så gerne. Om det så er en tur i sommerhus, som vi også har talt om. Det gad jeg så gerne prioritere 😀 KH

  11. Marokko! Så mega lækkert og man kan bo ok luksuriøst for 100-300 kr pr. nat 🙂 Der er smukt ude ved havet og generelt meget eksotisk. Du går i de sandede gader hen til en lille nisseagtig port, ringer på og bliver lukket ind i Riad’en hvor der er en lille lækker pool i midten, små fugle, sollys og alverdens alkoholfrie drinks, lækker og billig mad, og måske 4 hotelværelser med gode senge, satellittv og marrokansk indretning. Jeg tænker du har en æstetisk sans som jeg, og jeg er fuldstændig bjergtaget af landet, selvom at vi 2 lyshårede piger i 20-erne nogle gange fik nok af de konstante tilråb og tilbud fra de marrokanske mænd – men det vil du ikke opleve hvis du rejser med en mand.
    Byerne ved kysten mod syd eller Tanger er hyggeligere, billigere og flottere end i Marrakech og så er Fes inde i landet helt klart også en perle! I kan bo uforstyrret i en lille riad i medinaen og tage forbi de flotte parker eller vandet og fare vild i de labyrintiske gader, samtidig med at stemningen er afslappet og marokkopuderne billige. Det er dog smart at planlægge og finde de gode restauranter og hoteller på forhånd, for de ser ikke ud af noget, de små døre i nissestørrelse der fører ind til alle perlerne.

    Jeg tog dertil på interrail med en veninde og brugte lige knap 8000 kr på 2 uger inkl. alt, også flybilletter – og vi boede lækkert og tog toget på 1. klasse efter en lidt ubehagelig tur på 2., for de 5 togture på mindst 2 timers varighed gav vi i alt 500 kr, også er der lækker udsigt og mulighed for lange snakke med rejsefællen og med de marrokanere der kommer forbi 🙂
    Min veninde og jeg er overbeviste, vi skal snart derned igen! Kæmpe kærlighed til alle farverne, vores søde venner dernede og de fantastiske riad’er! Jeg kunne også godt finde på at tage dertil på bryllupsrejse hvis det en dag bliver aktuelt, det er helt sikkert 🙂 Haha, kæmpe salgstale fra mig, men de andre steder er helt sikkert heller ikke af vejen – hld og lykke med at finde det perfekte !

    1. Er det helt skørt, hvis jeg tænker, I lige kan ringe næste gang, I tager af sted?? Haha! Det lyder simpelthen fuldstændig, helt igennem fortryllende! Med nissedøre og krydderier og sand i gaderne. Marokko er på en klar top 3 – det vil jeg SÅ gerne. Jeg blev helt grebet af stemningen altså 😀 Bonus må være den ekstra kuffert, der skal slæbes hjem med puder og tæpper og andet stads 😀 KH

      1. Vi ringer gerne!
        Og lidt luksus koster intet (næsten), men den ekstra kuffert er lidt svær at slæbe rundt på hvis der skal rejses rundt, hvilket jeg rigtig meget vil anbefale 🙂 For selvom toget er på 1. klasse er der ikke super meget plads, og det er der heller ikke i taxa’erne og de lokale busser, eller også skal I pakke komprimeret (jeg endte med at give min kuffert en ordenlig gang gaffa, den valgte at gå i bunden og i lynlåsen efter jeg købte et lækkert sengetæppe på andet stop, tsk..)
        Jeg kan stadig ikke få armene ned over den tur, virkelig! Vi var i flere meget flotte byer, hvor der absolut ingen turister var, men venlige lokale i boderne og der hvor vi boede, for så til sidst at ende i Marrakech, hvor der er mange mange turister og priserne lige er skruet meget op (klart sjovest det første). Men Marrakech er også meget fin, selvom ens indre købmand endnu mere skal i aktion for at nå ned på de 20-30% af den pris de siger, som varen i virkeligheden koster 🙂
        Hvis I mangler specifikke tips til forskellige steder dernede, så må du altid gerne skrive 🙂

  12. Hmm, altså nu er det ikke fordi jeg skal giftes lige foreløbig.

    Men man kan jo også tage andre steder hen end Paris efterfølgende, hvor det måske er væsentligt billigere. Mig og min kæreste har lige bestilt en tur til Berlin, hvor vi gav 3000 for 4-stjernet hotel på Potzdamer Platz og fly, for os begge. Men man kan evt. også tage til Malmø, Hamburg, Prag eller andre lidt billigere byer, hvis man bare gerne vil væk. Dog vil jeg syntes det var ærgerligt at gå på kompromis med den store rejse. Hellere vente de 3 måneder ekstra, og få den mest fantastiske rejse – jeg tror ikke du kommer til at tænke over de ekstra 3 måneder i det lange løb. Da slet ikke, hvis i tager en minimoon lige efter brylluppet, om det bliver Paris eller ej 🙂

    1. Vi taler Paris, fordi den by har en helt, helt særlig plads hos os begge. Og bonus er at det er billigt at leve af croissanter og vi har set alle de gængse turistfælder 😛 Den er lidt svær – det handler også lidt om den pokkers ubetalte ferie, fordømt 😀 Det er altså freelancerlivet. Men der kommer jo feriepenge, og dem må man så passe rigtig godt på. KH

  13. Har været alle de steder du nævner som muligheder. Mexico (sydamerika) er fantastisk. Men ikke billigt! Det koster mere end man lige tror.

    1. Det har jeg hørt et par enkelte sige også, men handler det måske lidt om at komme væk fra de turistede steder? Husker i øvrigt Cuba som semidyrt i forhold til forventningerne… Har også været i Venezuela, men det er hundrede år siden! Det kan jeg ikke engang huske længere 🙂 KH

  14. Jeg skal hverken giftes eller noget, så i forhold til det, kan jeg ingen råd give.
    Jeg synes i skulle holde øje med rejsespejder.dk, siden henviser til billige/ billigere rejser, men ikke på sådan en afbudsrejser måde. 🙂

  15. Jeg blev gift 29. maj for snart seks år siden (pyh, tiden går stærkt). Vi drømte om en måneds roadtrip i Italien – Piemonte, rivieraen, Toscana, Pescara og Rom. Det kunne bedst lade sig gøre i juli pga. job. Vi tænkte det ikke selv som bryllupsrejse, men alle omkring os omtalte det som bryllupsrejse, så vi bukkede under og istemte.
    Jeg synes ikke, at det er vigtigt, at en drømmerejse a la en lang ferie til et eksotisk mål er et vigtigt parameter for en bryllupsrejse. Tit handler det om timing – årstid, regntid, job mv. Derfor synes jeg, at det lyder helt perfekt med en getaway til Paris, hvor I kan være romantiske og fordøje den dejlige dag. Og så må de store rejser komme, når timingen er perfekt. Jeg kan i øvrigt smide Japan i puljen som en dejlig destination. Jeg har rejst der i en måned – det er min absolutte bedste rejse. Og et sted der skal opleves uden børn, så man kan give den gas på whiskey-barer på en etage man er landet på efter at have trykket på en random knap i en elevator.

    1. Japan er også på drømmedestinationslisten – dog ikke i denne omgang, da det er noget dyrt. Men det gad vi simpelthen så gerne en dag 😀 Hvor lyder jeres ferie også helt igennem magisk – hvis ellers I kom af sted på den roadtrip? KH

      1. Tak. Vi kom afsted – og Italien er bare for skøn (ligesom alle andre steder med god vin, mad, sol og billig kaffe). I dag tænker jeg det som vores bryllupsrejse – også selv om den lå et par måneder senere.
        Glæder mig til at se, hvad I ender med. Kh.

  16. Jeg ville helt klart prioritere at komme afsted lige efter brylluppet. Vi var bare på en uges roadtrip i Danmark efter vores afslappede rådhusbryllup, men det var så skønt at være afsted bare os to. Hvad med at tage på en roadtrip i Europa? Jeg synes ikke at destinationen er så vigtig, men bare det at man bruger tid med hinanden og kan fordøje oplevelserne…

    1. Destinationen er klart ikke vigtig. Jeg tror lidt, vi tænker value for money 🙂 Roadtrip i Europa er relativt bekosteligt med bro/færge, benzin osv. Der er vores tanke, at vi kan få mere for pengene i længere tid fx i visse dele af Asien 🙂 Men du har helt ret – det handler bare om at være sammen, hvorend det er 🙂 KH

  17. Jeg er 26 og vi blev gift 01.08.2015, og stod i samme dilemma som jer. Desuden fik vi lidt tilskud til brylluppet af vores forældre, og så føltes det mærkeligt/utaknemmeligt at tage på en luksuriøs ferie lige efter.
    Vi endte med 14 dage i Montenegro og det var billigt, lækker mad og vanvittigt smuk natur med både hiking i bjergene og afslapning ved kysten. Vi fik tilsendt vores bryllupsbilleder og så dem på en dårlig wifi forbindelse, mens vi drak iskaffe i en lille landsby – skønt minde 🙂

    Når jeg tænker tilbage, er det virkelig en god beslutning at tage afsted lige efter. Man er i sin egen bobbel og følelserne hænger uden på tøjet i tiden efter, så tosomheden er helt unik.
    Så gør det!! Det behøver ikke være den helt vilde rejse, for man er alligevel så fyldt op med indtryk.

    God fornøjelse 🙂 ville ønske jeg kunne opleve det hele igen!

    1. Hvor lyder det altså også bare fint 😀 Og stort til lykke med dagen – det har jo næsten lige været 😀 Jeg tror også, at vi vil stemme for at komme af sted asap. Jeg vil i hvert fald, og så må vi se, hvad økonomien kan trække. Destinationen er ikke det vigtigste 🙂 KH

  18. Jeg vil helt sikkert anbefale jer at tage til Guatemala! Det er en mega undervurderet destination, hvilket gør, at det ikke er overdrevet turistet. Det er også lidt fedt at tage et sted hen, hvor der ikke er så mange andre, der har været, synes jeg i hvert fald. Der er smukt, billigt og folk er vanvittig søde! Jeg boede der i 4 måneder for et par år siden, og planlægger selv at tage på bryllupsrejse dertil, hvis altså min kæreste er med på den… 😉 det er et forholdvist lille land, så det er let at rejse rundt til smukke destinationer som Semuc Champey, Lago de Atitlan, Antigua, Tikal og Rio Dulce. Seriøst, Google lige de steder og bliv forelsket 🙂 held og lykke med planlægningen!

    1. Jeg vil gerne istemme mig forslaget om Guatemala. Det er virkelig undervurderet. Elsker det land helt ind i hjertet, og de steder der nævnes her er fantastiske! Den smukkeste natur som ikke tåler sammenligning og de venligste mennesker findes i Guatemala.
      Det må siges at være en utraditionel bryllupsrejsedestination, men det gør vel ikke noget?

      1. Tre to en og jeg er forelsket!! Og jeg har lige råbt til Adam, at han skal komme og se på computeren 😀 Virkelig gode tips må jeg nok lige sige. Det er meget os at det er uturistet, så det skræmmer overhovedet ikke væk. Det vil vi se lidt nærmere på. Det er lidt en underdog, et stsed vi slet ikke havde tænkt på, så TAK! KH

    2. Måtte seriøst liiiiige Google hvor Guatemala ligger 😉 Det ser fantastik ud. Håber Cathrine vælger det, så vi kan se en masse billeder 😀

  19. Vi skal giftes til efteråret, og der var ingen tvivl: vi rejser mandag eller tirsdag lige eter bryllupet i 2 uger! Straks efter vi blev forlovet tog vi dagen efter På weekendstur, og det at kunne være os to og lige nyde og rumme hvad der nu var sket, var bare så dejligt! Så et bryllup må bestemt tage to uger at fordøje:) jeg tænker, at det er en gang i livet, og den lykkefølelse og rus ved at gifte sig, må meget gerne strækkes uden pause med jobbet lige pludselig…

    1. Stort til lykke til jer Cat, hvor lyder det bare smukt! Vi NØD virkelig også at være i en bobbel ovre i Californien, som vi rendte rundt nyforlovede. Den følelse skal bare trækkes så længe som overhovedet muligt <3 KH

  20. Jeg har rejst rundt på Bali en måned – dejligt sted, men mange andre steder har også potentiale.
    Jeg vil helt klart anbefale jer; Fiji ø’erne.
    Rejste rundt på 4 (ud af de ca. 325 ø’er) i ca. 14 dage, og var bl.a. på en Ø, Robinson Crusoe, hvor vi havde ø’en for os selv. Du vadede bogstavelig talt direkte ned i vandet, når du trådte ud af hytterne.
    Det er ikke sindsyg dyrt, og kan snildt kombineres med en tur til Australien også. 🙂
    Skriv for mere info.

    1. Fiji skulle også være sååååå smukt. Der har jeg også en rigtig god veninde, der har været. Dog tror jeg, at det bliver lidt for dyrt at rejse til Australien og helt derom. Altså ren billetprismæssigt. Jeg tror, vi gerne vil lande under 5K for en billet og gerne endnu længere ned 🙂 Men det er præcis sådan noget der er drømmeb – Robinson Crusoe, dét er romantisk! KH

  21. Jeg er netop blevet gift i august, og vi ønskede os tilskud til bryllupsrejse i gave, og kun dette. Jeg synes oplevelser sammen er langt vigtigere end gave end en eller anden skål eller et stel som blot er ligegyldige ting. Det er jo netop så langt fra den materalistiske verden at blive gift (og bruge en mindre formue på dette.) blot fordi kærligheden og oplevelserne sammen er det vigtiste! Vi tog et par uger efter en 5 dages smuttur til Berlin. Det var dejligt at komme lidt væk, og leve lidt videre i bryllupsboblen;) men den for den store gavesum har vi netop bestilt drømmebryllupsrejsen i hele juli måned til Bali og Giliøerne! For os var det ligegyldig at der ville hå så længe inden den “rigtige” bryllupsrejse, man må godt forlænge det at man er blevet gift lidt! (Det hele er nemlig ret hurtigt overstået, og så får man ligesom blusset det hele op igen en del måneder senere med en romantisk bryllupsrejse) vi glæder os i hvert fald helt vildt til at være “nygifte” igen;)
    Held og lykke med plAnlægningen;)

    1. Vi har det helt lige sådan – vi mangler egentlig ikke noget, og derfor ville hjælp til en rejse og et minde for livet være så fint. Det gad vi godt! Og hvor lyder det vidunderligt med Bali og Giliøerne! Virkelig <3 Det er en drøm 😀 KH

  22. Jeg mener, vi talte om det på Tinderbox, men her kommer det igen: vi holdt bryllupsrejse på Tinderbox en lille måned efter vores bryllup!
    Jeg havde fri om mandagen efter vores bryllup – tirsdag skulle jeg have elever til eksamen, så der skulle jeg ligesom på arbejde igen. Dårlig timing!! Jeg savnede ikke at komme på ferie og fik ikke the blues. Var høj på festen i maj helt hen til en gang i efteråret – haha!
    Jeg synes dog, I skal tage fri en uges tid efter. Jeg var træt! Trængte til at holde Jeppe i hånden og fordøje det hele. I har tilmed gæster, I skal bruge noget tid med, som er kommet langvejs fra.
    Hvis jeg var jer, så ville jeg vente med den store tur til 2017. Og så giv den alt hvad den kan trække!! Det kan sagtens vente imo.
    Når vi en gang holder det sidste barsel og rejser ud i verden med et eller to børn, så drømmer jeg om: Peru, Tanzania, Nepal.. Men jeg har af gode grunde ikke gode tips dertil

    1. Hahaha jeg håber sådan, jeg kan leve på det til godt ind i efteråret. Det ville være smukt 😀 Det må have været lidt tough at vende tilbage med så kort varsel til arbejde, men I tager jo bare jeres tur en anden gang – Peru må også være vidunderligt! Og Nepal! Åhh, det har vi også talt kort om! KH <3

  23. Det kunne være så fint med Paris! – Men, I kunne også “bare” tage et par dage (forlænget weekend) på et lækkert spa/hotel f.eks. Sverige – nyde de gode øjeblikke, snakke om det hele – slappe helt af! Også tage på en længere rejse til vinter :):)

    1. Vi er enige om, at vi gerne vil noget lidt større – altså flere dage. Vi var i Ystad, på Saltsjöbad, for en nat for nogle år siden til en årsdag. Værelse, middag og vinmenu løb op i 5-6000 kroner og vi havde ingen suite… Det var noget dyrt, synes vi, især når jeg tænker på fx min Indiens rejse… Men det simple kunne nu være fint også. Vi har talt om en uge i sommerhus. but let’s see 😀 KH

  24. Er der én ting jeg gerne ville lave om på fra mit bryllup, så er det lige præcis det med bryllupsrejsen. Vi tog ikke af sted lige efter og sagde til os selv, at det blev senere. Men senere er, som du også skriver, “bare” en anden rejse. Det bliver jo kun lige efter brylluppet én gang, også det tror jeg giver en helt bestemt stemning til lige præcis den ferie. Om det så er en lille uge i Barcelona eller en måned på Sri Lanka, tror jeg er mindre vigtigt 🙂

    1. Du har så ret, Mie. Den der rus er der ikke året efter. Selv om jeg er sikker på, at det også er ret magisk at rejse som nygifte og skulle vise samme efternavn osv. 😀 For os, eller for mig hvert fald, så handler det nok om mest value for money – altså, hvor kan vi tage hen i en to-tre uger, hvor vi bare kan være sammen. Det skal absolut ikke være 5-stjernet men bare en snert romantisk, så er det godt 🙂 KH

  25. Zanzibar + Tanzania er VIRKELIG at anbefale! Især Zanzibar er så dejligt. Safari er dog virkelig dyrt. Vi var på Safari i 3-4 dage og gjorde det så billigt som muligt, og vi gav omkring 7000 kr for det. Det var dog også alle pengene værd!

    Jeg synes slet ikke man behøver at rejse lige bagefter, for man bruger alligevel så meget overskud på at fordøje indtrykkene, tale dagen igennem om og om igen med hinanden – og sove! Optimalt så tror jeg, at jeg ville booke hotelværelse i samme by som jeg vi havde holdt brylluppet 2 overnatninger (hvis man kun har 1 overnatning skal man jo allerede være ude kl 11 næste dag). Så kan man virkelig hooneymoone igennem i luksuriøse omgivelser, slappe af uden opvask osv.

    1. Jeg har også været i Tanzania og Zanzibar og tænkte dengang, at dér måtte jeg på bryllupsrejse, hvis guderne tillod det. Jeg synes der er så smukt og safari er den vildeste oplevelse. Virkelig! Min mor betalte dog dengang, og det var lidt et greb i lommen. Vi har heldigvis ingen opvask, men til gengæld har vi talt om at tage en nat på et hotel på vej ind mod byen. Bare for lige at trække vejret inden vi vender tilbage 🙂 KH

  26. Hej Cathrine!
    Jeg følger troligt din blog, men jeg har faktisk aldrig skrevet til dig. Nu synes jeg dog lige, jeg vil give min erfaring videre – du er så god til at inspirere mig, så jeg vil gerne give lidt igen, hvis jeg kan 🙂
    Jeg blev gift med min mand (jeg synes stadig det er lidt vildt at kalde ham det) tilbage i 2011. Vi er begge ligesom jer “gamle” kærester og fandt sammen i gymnasietiden. I 2011 var det så tid til bryllup, men på et ikke så stort budget, da vi stadig var henholdsvis nyuddannet og i gang med speciale på det tidspunkt.
    Vi valgte at tage et par fridage efter brylluppet og tog på et weekendophold her i Danmark – Gilleleje Badehotel – måske har du været der? Det var fint til formålet for os: rolige omgivelser og tosomhed. Selvom det hverken var særlig længe, vi var af sted, eller en udlandsrejse, var det rigtig rart med et par dage fri. Det var, som du også har hørt fra andre, virkelig rart at sidde sammen og bearbejde alle de kæmpe enorme følelser, som bare flyver til højre og venstre sådan en bryllupsdag. Vi brugte det meste af turen på at grine og græde over alle de sjove og rørende ting, der var sket til brylluppet. Jeg havde lavet en gæstebog med en masse postkort (GoCards jeg havde samlet sammen), hvor folk så kunne vælge det postkort, de synes passede til deres hilsen.. Og de hilsener sad vi blandt andet og læste i dagene efter imens vi flæbede.. Det var helt perfekt! 🙂
    Da vi som sagde var nyuddannede, så ventede vi med at tage ud at rejse – ikke bare et par måneder – men små to år. Det var delvist pga. økonomien og delvist pga. jobsituation. Men det at have bryllupsrejsen at se frem til og planlægge var vi begge rigtig glade for, og det var faktisk ret hyggeligt at have den som en slags bonus-bryllupsting. Det var som om, brylluppet blev forlænget en smule. Havde det passet ind, havde et år frem også været fint, men det føltes virkelig som om, man lige kunne få lidt mere bryllup på kontoen ved at skyde rejsen. Så jeg fortryder ikke, at vi ventede med den store oplevelse til to år efter.
    Vi tog i øvrigt til Toscana. Vi kørte derned i vores dengang nyerhvervede bil og spiste og drak til der stod pasta og rødvin ud af ørene på os 😛 Det var en virkelig lækker rejse med god mad, virkelig smukke landskaber og både bystemning og ro helt ind i sjælen (vi kørte rundt til de forskellige byer og havde lejet blandt andet via AirBnb).

    Det var lige mit input – jeg håber, det kunne hjælpe bare en smule 🙂

    Rigtig godt bryllup – jeg vil sidde og blive rørt og smile, når det bliver jeres tur. Det er en fantastisk dag, og jeg ved, du bliver den smukkeste brud 😀

    Kh

    Line

    1. Åh jeg blev fuldstændig rørt af din oplevelse og tanker Line. Tusinde, tusinde tak for at dele ud. Først og fremmest også et stort til lykke til jer. Sikke en vidunderlig historie – det viser altså også, at man sagtens kan blive gift og fejre kærligheden og hinanden på noget mindre beløb. Det griber hurtigt om sig.
      Din historie viser mig også lidt, at det mest af alt handler om at finde indtil dét, der er mest “os”/”jer”. Om det er den helt store tur til mauritius med dankortet på ydersiden eller en tur til Polen. Det handler jo om at være sammen og gøre det på en måde, hvor der er plads til bare at være. Det er nok det, der er mest brug for. Bare at være og fordøje, ligesom I gjorde. TAK for de søde ord og tanker min vej, de er alleryderst værdsat <3 Kh

      1. Ja, lige præcis – du rammer virkelig hovedet på sømmet med at finde frem til det der passer til “os som par”. Og det synes jeg i øvrigt gælder for både selve brylluppet og også bryllupsrejsen. Jeg blev selv i en periode lidt kulret af alle de ting man “burde” og “plejer” ved et bryllup, dengang vi blev gift, og tabte måske lidt formålet med hele dagen af syne. Det var min mand så god til at minde mig om, og det blev en af de bedste dage nogensinde.
        Så ja, et sted hvor man ved, man kan få ro nok på til bare at nyde hinanden og tænkte på alt det gode der har været galt det gode der kommer – åha!
        Igen, pøj pøj med det hele <3

        1. Hov.. Mener selvfølgelig tænke på alt det gode der har været, og alt det gode der kommer..
          Det gik lige lidt stærkt 🙂

        2. Det er også noget vi har talt om… Det der med at forsvinde væk i det. Det kommer der et indlæg om på et tidspunkt for det fyldte lidt. Man kan blive lidt kulret af andres meninger – vi har kæmpet meget med gæsteliste. Det har været så svært og vi har helt sikkert også såret nogen undervejs, men man kan ikke blive ved… Det bliver en af de bedste dage nogensinde, og jeg glæder mig over, at der er så lang tid til, så jeg kan glæde mig længe endnu 😀 KH

  27. Bali! var der i sommers og det var så fantastisk! Vi rejste gemmen Travel2Bali og herigennem havde vi den mest betænksomme, personlige, lokale guide som gjorde vores tur så meget bedre, fordi vi virkelig fik indblik i kulturen.
    Hvis I tager til Bali vil jeg dog fraråde den sydlige del af øen og i stedet tage på en af øerne tæt på.

    Vi var afsted for ca 11.000 kr pr person inkl. 4 stjernet hotel (eller 3+), morgenmad, guide samt fly med quatar airways med kun 1 mellemlanding.

    1. Det er da vanvittig flot pris, Dorthe! Det er også dér, vi gerne vil lande prismæssigt, så det lyder meget tillokkende. Vejret skulle altså også være herligt på det tidspunkt. Rørende pris, synes jeg for så stor en rejse. KH

  28. Er det ikke lige netop på jeres honeymoon at det er ligemeget hvor i er, bare i er sammen? 😉 Når jeg læser det du skriver, synes jeg helt klart det lyder som den fedeste idé bare at tage afsted med det samme, og så tage en billig og afslappet tur, hvor i kan drikke drinks, kigge hinanden i øjnene og fortælle alle at det er jeres bryllupsrejse 🙂
    Øhop i Kroatien skulle forøvrigt være vanvittigt smukt og virkelig billigt 🙂

    1. Vi har også været i Kroatien, herligt sted 😀 Jo jeg tror faktisk også, det mest af alt handler om at komme af sted i stedet – vi skal nok komme på dyre rejser senere, så vi må bare prøve at finde dét sted, vi synes, vi får mest for pengene 🙂 KH

  29. Udfra dine Lonely Planet-bøger går jeg ud fra, at sydamerikanske lande ikke har været tidligere rejsedestinationer, og jeg anbefaler derfor på det kraftigste at tage afsted!!! Hvis det skal være ø-agtigt med lækre strande, palmer og den der afslappede stemning, der lægger op til bikini og strandkjole-outfit hver dag, findes det i Brasilien. Både Ilha Grande lidt syd for Rio og i staten Bahia lidt længere nord på omkring Salvador. Vejret er godt i december, og når det bliver rigtig fint og dyrt, ligner det almindelige danske priser. Altså man kan gøre det meget billigt. Pousadas fremfor hoteller, mad på lokale restauranter og man kan nemt “handle” sig frem til tilbud på stort set alt 😀
    Hvis det skal være mere end “bare” strande (og snorkelture, hikes til og i vandfald, bådture, god frisk mad fra havet og caipirinhas), så har de fleste lande i Sydamerika fantastiske trekking-steder (Andes-bjergene er det absolut smukkeste, jeg endnu har oplevet – både i Ecuador og i Peru), spændende storbyer og landsbyer, dyreliv (Galapagos og Amazonas), historie, god mad og musik og generelt bare en stemning og en tone blandt folk, der får én i godt humør. Kunne være et godt bud på en lidt større rejse, men også hvis det bliver til en “kortere” tur lige efter.
    Uanset hvad glæder jeg mig allerede til at se billeder fra rejserne! Og brylluppet. Det hele egentlig! Haha

    1. Åhhhh!!! Kan du ikke planlægge vores rejse?? 😀 Vi har været på Cuba og jeg har været i Venezuela, men det er faktisk det. Amazonas var en kæmpe oplevelse men det er femten år siden 😀 Vi ELSKER jo sydamerikansk mad, det er den absolutte favorit herhjemme. GODE insidertips 🙂 KH

  30. Åh, jeg kan virkelig anbefale Indonesien… Det er så vidunderligt! Fantastisk natur, helt klart turkis vand (og så smuk snorkling!) og så den helt vildt gæstfrie befolkning. Jeg drømmer mig lige tilbage 😉 jeg (og min kæreste) rejste der 6 uger (med et par dage i Singapore på vej derned) sidste sommer og kom hjem i starten af august, hvor der stadig var fantastisk vejr – jeg kan dog ikke lige huske, hvornår regnsæsonen begynder?
    Vi rejste på øen Sulawesi, som er meget uturistet (især i den nordlige del) og nogle steder også ret uciviliseret. Vi oplevede alt fra “store” byer med markeder, vild bilkørsel i bjergene, vandring i bjerge, traditionel begravelse mv i Tana Toraja og større mere moderne byer (glæden var stor, da vi efter fire uger kom til en by med bager og pizzaria ;)). Og så havde vi 10 fantastisk dage i Togean Islands (prøv at Google dem) – små øer, hvor der ikke er andet en resorts (på den meget primitive og ikke luksuriøse måde) og ingen mobildækning! Den var vi ikke lige forberedt på, men det endte med faktisk at være rigtig rart bare at snorkle, læse bøger og slappe af. Det kan helt klart anbefales, men man skal selvfølgelig lige være forberedt på, hvor primitivt det er (med selv at skulle hælde vand i toilettet (hvis der er et…) og gå i bad med spande med vand.
    Bali skulle også være fantastisk, dog meget turistet ifølge de backpackere vi mødte (men der er også nogle lækre hoteller og bedre faciliteter). Hvis i skal til Bali, er det dog nok interessant og undersøge Lombok og Gili øerne – begge dele skulle være meget smukke.
    Det blev vist en længere besked… Held og lykke med planlægningen 🙂 og skriv hvis du skal bruge flere argumenter for Indonesien 😉

    1. Og endnu en glemsel.. Det kostede os 6000 kr i de 6 uger.. For alt dernede (bolig, mad, oplevelser osv), så det er billigt.

      1. WAUW!! Det er jo rørende flot på prisen!! Jeg er altså også lidt lun på Indonesien. Sad længe og læste i går og det var klart det bedste og mest budgetvenlige bud på dét tidspunkt af året. Ret skønt med et ledt mere atypisk bud end bare Bali og Gili – alle taler om sidstnævnte, som også ser vidunderligt ud, men det kunne bare være så fedt med lidt mere kant og manglende turisme også 🙂 KH

  31. Vi blev gift i februar og da jeg arbejder som skolelærer, havde vi ikke mulighed for at tage afsted umiddelbart efter brylluppet.
    I stedet tog vi en 3 ugers ferie i USA i juli måned, hvor vi startede i New York og derefter var på roadtrip på østkysten. Ikke helt samme rute som den I var på, men der er mange ligheder.
    Vi havde ønsket os penge til turen i bryllupsgave og det var helt perfekt for os ❤️

    1. Sådan! Det lyder som en noget nær perfekt tur. Der er så dejligt derovre – alt for mange tænker Californien, når de taler roadtrip men New England og syd for er også så smukt. Stort til lykke i øvrigt! KH

  32. Vi tog en lille uge til Barcelona (fantastisk by!) efter vores bryllup. Vi tog vist nok afsted torsdagen efter brylluppet, og det synes jeg passede fint, for så havde vi lige tid og ro til at komme ovenpå efter vores fantastiske fest, men vi var stadigvæk høje efter den bedste dag i vores liv. Destinationen var ikke det vigtigste for mig 🙂

    1. Det er præcis også sådan noget vi tænker – af sted torsdag ville være så godt 🙂 Vi gad godt at tage to uger-agtigt, og så finde dét sted, hvor vi synes, vi får mest for pengene og gerne på budget 🙂 KH

  33. Vi blev gift i oktober og rejse to dage efter brylluppet til USA i tre uger, næsten samme tur som jeres roadtrip. 🙂 Vi havde en FANTASTISK tur. <3
    Vi ville egentlig have ventet da vi ikke synes at vi havde penge til begge dele, men alle anbefalede os at tage afsted i forlængelse med brylluppet da tiden ellers hurtigt kan løbe fra en og rejsen så alligvel ikke rigtig har noget at gøre med bryllup, hvis den overvejet bliver til noget. Vi prioriterede derfor rejsen lidt ekstra og var så priviligeret at begge vores forældre bidrog flot til brylluppet så vi fik mulighed for vores rejse.
    Min anbefaling er klart at komme afsted, en minimoon kan være lige så fantastisk som en stor rejse langt væk. Det er mere det at komme væk og bare være i tosomheden.

    1. Åh var det ikke bare det mest vidunderlige?? Jeg tænker på vores tur hver dag og ville ønske, vi kunne gøre det igen. Det er simpelthen det fedeste sted at rejse og at køre rundt. Klart vores vildeste og fedeste rejse til dato og måske nogensinde. Ej det er tidligt i livet at sige, men det var bare virkelig, virkelig specielt. Vi tænker også, at vi vil ønske os penge til bryllupsrejse af vores forældre. Det vil vi så gerne, selv det mindste beløb vil jo række. Stort til lykke med jeres bryllup <3 KH

  34. Uden selv at stå i den situation, ej heller have rejst ret meget vil jeg alligevel foreslå noget :). Min kæreste og jeg har flere gange taget en lille weekend tur til Hotel Vejlefjord. Det er virkeligt et skønt sted og jeg tænker at det ville være ideelt til at kigge hinanden lidt i øjnene og nyde hinanden uden at rejse langt pokker i vold og bruge alt for mange penge. Der er super dejligt.
    Kh.

    1. Der skulle også være såååå dejligt! Min kæreste er dog ikke så god til hotel/spaophold. Han gider det simpelthen ikke. Lidt træls – vi brugte engang en formue på at tage til Ystad Saltsjöbad, og han nød det ikke engang. Men en sommerhustur kunne gøre det samme 😉 KH

  35. Et lidt anderledes tip:
    Shanghai!

    Jeg var i Shanghai i Oktober 2014 (flybillet 3000 tur/retur) – husker hoteller som ok billige og jeg brugte 5000 DKK på mad og shopping på 17 dage!

    Det var den fedeste by med massere af sjove oplevelser og muligheder for at udforske områder der både var meget traditionelt “kinesiske” men også mere moderne arkitektur m-m. Kan vaaaarmt anbefales – og til manden kan du jo sige han kan få syet et første klasses jakkesæt i de flotteste og lækreste materialer til under 1000 DKK på 3 dage for at overbevise ham 😉

    Tillykke og held og lykke med det hele – glæder mig til at følge med i alt bryllups-ståhejset!

    (P.s. slår du et smut forbi gammel kongevej med Frida så skriv det lige på bloggen – elsker mobser 😉 Haha)

    Vh. Josefine

  36. Nu har jeg fulgt din blog længe, men har aldrig kommenteret. Men lige her synes jeg, at jeg faktisk kan byde ind med noget 🙂

    Jeg har rejst rundt i Mexico, Guatamala og Belize! Alle tre steder meget anbefalelsesværdige! De har alt! Kultur, afslapning, snorkling, lækker mad, billige drinks, de smukkeste strande, og natur man kun kan drømme om og skønne skønne mennesker! Ja jeg kunne blive ved. Jeg rejste med Adventuredk i en stor gruppe, så har ingen gode råd til billige flybiletter osv, men vil blot sende en varm anbefaling om, at det bestemt er et sted, der er værd at besøge på et eller andet tidspunkt 🙂

    Lærke

  37. Kan varmt anbefale Indonesien som rejsedestination – for maden, naturen, folket, strandene, dykning/snorkling og prise. Min kæreste og jeg tilbragte en lille uge i byen Ubud på Bali i løbet af en 2,5 måneds rundtur i landet. Ubud har en helt særlig romantisk, fordybende og hellig fornemmelse over sig med hinduistiske templer, grønne rismarker, hvor man kan tage på vandre- og cykelture til, masser af muligheder for spa og luksuriøse hoteller/bosteder for en rimelig penge, raw food restauranter – og ikke mindst en kæmpe yoga og meditationsdestination – og så er det der Julia Roberts tager til i Eat, Pray, Love. Man flyver til Denpasar, som er hovedbyen på Bali. Der er fly til en rimelig penge over Amsterdam eller Singapore. Fra lufthavnen hopper i en taxa i ca. 1,5 time til Ubud for en ca. 200 kr. Bagefter kan I tage en uge på en stranddestination på Bali, hvis det drejer sig om 10-14 dages bryllupsrejse. Er sikker på, at Bali er et dejligt sted at falde ned efter festen og fordøje kærligheden. God fornøjelse med rejseplanlægningen – det er jo nogle gange en lige så stor del af rejseglæden!

  38. Jeg er helt sikkert også fan af en uge i sommerhus, hvor alle dagens oplevelser kan få lov at synke ind i fred, uden at blive overdøvet af regnskove og kunstmuseer.
    Vi var to på SU, da vi blev gift forrige sommer, og bryllupsrejse var ikke en option, men vi lånte både bil og sommerhus, og så smuttede vi en uge til Skagen – og det var det bedste!
    Vi tullede rundt og kom i tanker om alt muligt undervejs – “Gud, vi fik da også den dér flotte gave”, “Ej, det var faktisk en ret fin tale, hun holdt”, “Hold op, det var en god forret”…

    Som bonus fandt vi et kunstgalleri i Skagen, hvor vi forelskede os i et maleri, som vi købte for gavepengene… det er altså en dejlig ting at kigge på hver dag over yoghurten 🙂

  39. Hej!

    Jeg aner intet om bryllup eller bryllupsrejser. MEN! Min kæreste og jeg var 3 uger i på Sri Lanka i sommers. Det var så godt. Virkelig ubeskriveligt smukt. Vi vandrede i bjerge, boede hos de lokale (de bruger meget mere homestays end egentlig hoteller), spiste masser af lækker mad, havde flotte strande for os selv, lånte cykler af de lokale og cyklede i gennem ruiner i junglen (herre meget jungle bogen-stil!), kom i gennem alverdens natur (fyrretræsskov, jungle, palme strande, the-plantager, mangrove skov osv). Det var virkelig et dejligt sted. Bare undgå de få “store” byer der er – de bliver kun brugt som transport stop. Ikke særlig charmerende..
    Og ved du hvad? Vi havde hver budgetteret med 10.000 inkl flybilletter – og vi brugte det ikke engang! Vi fik flybilletter til 4500 per mand, og har så nok brugt Ca. 6000 i alt der nede for os begge. Vi backpackede, tog de lokale busser rundt (som kører altid!), og sov ved de medium-billige homestays der havde fået gode anmeldelser på booking.com. Og vi havde den bedste tur! Folk er så søde og venlige. Og altså – den mad der, den er så simpel og så god!

    Nu er vi i gang med at planlægge næste tur. Det bliver nok enten Honduras (for at dykke) eller Over Landing op gennem Afrika!

    1. Hej Lea.

      Jeg er lige på nippet til at bestille flybilletter til netop Sri Lanka 3 uger til sommer.
      Det lyder til I har haft en virkelig god tur og oplevet fantastiske ting.
      Har du en rejseplan du vil dele? Hvor meget nåede I, og noget I ikke kunne gøre pga. årstiden?
      Noget du helt sikkert vil anbefale man SKAL gøre, og noget der var knap så godt?

      Mvh. Malene

      1. Hej Malene

        Det kan du tro! Vi var afsted der om sommeren – der er der regntid på østkysten, og hammer godt på vestkysten. Om vinteren er det omvendt 😉 Vi fløj til Colombo (Negombo) og overnattede der 2 dage. Det var bestilt hjemmefra da der på visa var et krav om en adresse. Colombo er en kedelig by! Skulle det gøres om var jeg taget videre med det samme! 🙂 Der fra rejste vi med lokal bus til Dambula, dernæst Polonnaruwa, Trincomalee, Batticaloa, Arugam Bay, Ella, Nuwara Eliay, Kandy, Kegalle og til slut en enkelt overnatning i Negombo inden hjemrejse. Så vi kom nærmest en helt rundtur på øen!

        Trincomalee var helt fantastisk! Vi boede hos en lokal mand lidt nord for byen. Han havde boet i London i mange år, og elskede at have gæster. Vi boede der samtidig med et par andre turister, og han nødt hver aften med Sri Lankansk Whiskey sammen med os turister på terassen. Og byen var helt fantastisk. Virkelig god mad – lige ud til vandet – masser af farver på byen – vilde elefanter osv!

        Polonnarowa og den gamle by der (ruinen der minder om junglebogen!). Mange turister vælger at tilbringe en enkelt dag her, som en endagstur. Vi overnattede 2 nætter hos en lokal så vi fik én hel dag der. Det var SÅ godt! Det var der vi lånte cykler af ham og cyklede rundt 🙂

        I Dambulla kan man se og bestige den berømte Lion Rock. Men den er proppet med turister! Folk står i time lange køer for at bestige den. I stedet tog vi Pidurangala Rock der ligger lige ved siden af. Og vi var helt alene! Vi mødte 2 mennesker der var på vej ned, da vi gik op. That’s it! Det var fedt! Plus det koster under det halve 🙂 Det er billigt at bo og leve, men alt hvad man skal se er skruet fuldstændigt vildt op prismæssigt.. Så det kan godt betale sig at lede efter alternativer hvis man vil se turistede ting 😉

        Ella og Kandy skal også bare ses! Kandy kan gøres på 2 dage, i Ella kan man blive forevigt hvis man er glad for natur og bjege!

        Vi nåede desværre ikke ned på sydkysten. Det har jeg hørt rigtig godt om. Men desværre var der regntid da vi var der, så vi blev frarådet det. Hvis jeg skal derned igen, så er nord og syd klart på min to-do liste 🙂

        Og til sidst: Batticaloa og Arugam Bay er temmelig kedelige steder. Just saying! Med mindre man er surfer – så er A.G rigtig god.

        Puha den bliver lang den her besked. Jeg håber du kan følge med!

        1. Tusind, tusind tak for meget fyldestgørende og anvendeligt svar. Det kan jeg virkelig bruge til noget.
          Det er super godt og mange gode tips! Tak. I har nået så mange ting på bare tre uger og det lyder fantastisk 🙂
          Nu glæder jeg mig kun endnu mere til at skulle planlægge og afsted. Vi vil kombinere det, og slutte af med en uge på Maldiverne.
          Er ikke i tvivl om det nok skal blive en god tur 🙂

  40. Hej Cathrine.
    Det er laaaaang tid siden, at jeg har kommenteret. Men her vil jeg meget gerne give mit besyv med. 🙂 Jeg blev gift d. 30. maj sidste år (altså ’15) og det var den bedste dag og aften, så glæd dig og nyd det. Vi tog til Paris umiddelbart bagefter. Blev godt om lørdagen og rejste om onsdagen og vår hjemme igen om søndagen. Vi boede faktisk på The Hidden Hotel, som du skrev om, og det var det bedste og vildeste hotel nogensinde. Økochick og så lækkert. Og den bedste service. De lærte hurtigt, hvordan jeg gerne ville have min G&T 😉 det var den bedste tur nogensinde og at rejse, når man er så nyforelsket er fantastisk! Så det er min varmeste anbefaling. Jeg ville også meget gerne på den famøse “luksus/langt væk” tur, men det havde vi ikke lige penge eller ferie til. Men paris-turen mere end gjorde op for det. Det er virkelig svært at beskrive, men det var så skønt at komme væk, fortsætte rusen (man bliver så høj af kærlighed, at man kan leve længe på det. Jeg er stadig oppe at køre over det. Hvilket i øvrigt er noget af det bedste ved at blive gift) og nyde den totale tosomhed. Og så luge i paris. Hjemme altså. Jeg vil gerne komme med det råd, at jeg faktisk tog på arbejde mandag og tirsdag efter vores bryllup. Der var nogle vigtige arbejdsdage (Internet Week Denmark festivalen i aarhus) som jeg blev (følte jeg) nødt til at prioritere. Aldrig har jeg fortrudt noget så meget. Måske fordi vores Paris tur var så fantastisk, men jeg synes, at den var lige til den korte side. Jeg var helt trist om søndagen, da vi skulle hjem. Jeg manglede altså nogle dage. Og jeg havde ikke lyst til at arbejde lige efter de vildeste og mest rørende dage i mit liv. Jeg skriver det til dig, fordi jeg ved, at du også er en arbejdsmyg 🙂

    På torsdag tager Jonas of jeg til nepal for at lave frivilligt i arbejde. Vi er væk i næsten tre måneder. Vi slutter vores tur af med ti dage i goa, hvor vi skal bo på et ret lækkert hotel. Jeg ser det ikke som en bryllupsrejse, og føler ikke, at det er det heller. Det er “blot” en helt vild stor oplevelse (vi skal bo i junglen i Nepal langt væk fra store byer og turister) som jeg glæder mig til. Sammen med Jonas. Og det er fedt.

    1. Og forresten … Vi ønskede os tilskuds til bryllupsrejse i bryllupsgave. Og fik en hel del. Som hjalp gevaldigt. Vi ønskede os ikke så mange “ting”. (vi bor småt og mangler egentlig ikke så mange ting).

      1. og en sidste kommentar. Jeg kan altså godt stave og skrive, men skrev fra en iPad igår, hvor fede fingre + autocorrect får mig til at fremstå en anelse udfordret.

  41. Min kæreste og jeg har lige været i Tanzania og på zanzibar. Det var en mega fed tur, men som bryllupsrejse ville jeg ikke anbefale det. Det er ikke vildt romantisk at være megastøvet efter safari, uden mulighed for bad. Eller at gå tur på stranden med tusindevis af sælgere, som bare synes at netop DU skal købe deres hatte.

    Vi endte med kun at ligge ved poolen, da det andet var lidt belastende til sidst.

    Jeg har hørt at Bali er helt fantastisk og et billigt sted at rejse og leve.

    Min kæreste og jeg skal giftes i juni og da jeg er lærer kan jeg ikke rejse lige inden ferie, så vi udskyder også ferien, men har taget ekstra fridage og booket os ind på hotel et par dage, for at få følelsen af lidt luksus, efter brylluppet.

  42. Skal (desværre) ikke giftes endnu, men denne tråd er jo også genial til inspiration til kæresteferier. Siden jeg mødte min kæreste, som er kæmpe amerikansk football fan, har jeg altid tænkt at vores bryllupsrejse skulle gå med roadtrip i USA (ala jeres tur). Men da jeg en dag fortalte ham om det sagde han, at det vigtigste for ham bare er et sted hvor vi har tid til at være sammen. Vi har været kærester i 6 år, men kun været på ferie en gang til London for 4 år siden. Håber vi kommer afsted i år. 🙂 Jeg synes der er utrolig mange gode forslag i ovenstående, så jeg er spændt på at se hvad I vælger

  43. Jeg kan desværre ikke udtale mig om bryllupsaspektet, da jeg ikke er gift. Men jeg kunne forestille mig, at jeg ville tage afsted tæt på brylluppet, da man dermed fuldender eventyret 🙂
    Jeg kan varmt anbefale Indonesien. Vi tog til Jakarta og oplevede den hektiske storby, et par dage i Yogyakarta for at opleve de storslåede templer og så til Bali, som er en drøm. Der er både afslapning og en masse aktiviteter! Og det hele kan gøres virkelig billigt.

  44. Hejsa
    Det er super tomantisk at bågne op dagen derpå og så smutte på bryllupsrejse… Men, man er bare også så fuld af glæde og lykke ovenpå et dejligt bryllup. Min anbefaling er klart at vente lidt med rejsen, så man når at få max ud af lykkerusen fra brylluppet, som så går over i glæden til rejsen. Man trækker ligesom det hele ud til at vare meget længere:-)
    Vi er på en etårig jordomrejse med vores to børn og jeg ville klart vente med Thailand til i får børn. Vælg dog et af de fede steder, hvor det ville være skønt uden børn;-) Maldiverne, Costa Rica, Cuba, Mexico, Argentins, Nepal(alt efter hvad man er til)
    Kh Laila (@the_getaway_blog)

    1. Ps. Filippinerne er totalt undervurderet. Det er billigt! I kan få både urørt kultur og lokalsamfund eller kommerciel masseturisme. Der er naturoplevelser og smukkeste badestrande, og så er der over 7.000 øer at vælge imellem. Airbnb er godt med her, så man kan få lækre steder til få penge. Tjek Siargao og Coron øerne. Klart et af vores favoritlande.
      USA er relativt dyrt at rejse i, og så kan i risikere at der er pænt koldt i december måned.

  45. Jeg har været i Vietnam, Marokko, Tanzania og på Zanzibar, og af de steder kunne jeg bedst forestille mig at holde bryllupsrejse i Marokko og Tanzania. Vietnam og Zanzibar er fantastiske men steder der helt sikkert er et besøg værd, men ikke så bryllipsrejse-agtige, efter min mening. Vietnam er meget hektisk og der er så meget at opleve (jeg rejste rundt med rygsæk sydpå i en måned), heldigvis er der dog lækre strande man kan slappe af på. Zanzibar er er så hyggelig, men det er også meget råt. Jeg boede i hovedbyen i 3 uger, og kunne ikke bade i havet da det er fyldt med skrald i havet og på strandende (som i ankelhøjt skrald). Jeg var også et par dage nordpå hvor der var de hvideste bountystrande og hvor vi bl.a. var på krydderisafari og svømmede med vilde delfiner. Fuldstændig fantastiske oplevelser, men ikke rigtig den Zanzibarfølelse man forventer fordi størstedelen af øen er så rå. Det skal dog nævnes at der i hovedbyen er gamle smalle stræder, de lækreste spisesteder og spændende historie (og mange turister), så det er ikke all bad.
    Tanzania er derimod gennemført fantastisk. Selvfølgelig er det også et råt sted men på en hel anden måde. Jeg var på safari og det er den største oplevelse jeg nogensinde har haft! Derudover besteg jeg Kilimanjaro hvilket også var fuldstændig vildt og noget man sagtens kan gøre uden at være prof bjergbestiger. Tanzania og Zanzibar er perfekte kombirejser; aktion i Tanzania og kultur på Zanzibar (plus afslapning hvis man vælger bountystrandende).
    Til sidst er der Marokko hvor der både er afslapning og spændende kultur – og et skønt marked.
    Af ovennævnte ville jeg nok vælge Tanzania/Zanzibar men da jeg er helt solgt i det land er jeg nok ikke den mest objektive 🙂
    Uanset hvad må I have en rigtig god rejse når I kommer dertil, heldigvis er selskabet jondet vigtigste.

  46. Tanzania! Og Zanzibar! Helt 100! Det er ganske vidst ret pricy, men også RET så fantastisk! Er lige kommet hjem fra 3,5 måned som frivillig i Tanzania og tog derefter 10 dage på Zanzibar. Der er lidt af hvert – SÅ mange fine steder, men bestemt også mindre fine steder, som er til at betale sig fra og samtidig er meget mere autentiske. F.eks boede jeg på en kaffefarm, der bestod af upper og lower farm – på upper farm kan man leje et stort hus med egen pool og kok for 150 USD pr. person pr. overnatning. Desuden ligger det både tæt på Ngorongoro Crater, men man kan også planlægge flere ture i ét rap eller bo dér et par dage som et break i mellem turene, og så tage videre til Serengeti, hvis det er det man vil. Derudover er der også rigtig mange muligheder på Zanzibar – min kæreste og jeg boede på det skønneste lille hotel, til 4000 pr. Mand for 9 overnatninger med morgenmad. Der var 7 værelser og omgivelserne stille og rolige. Det hedder “Villa Fleur de Lys”. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at skrive til min e-mail 🙂

  47. Vi blev gift i sommers, og købte lejlighed i foråret. Vi stod i samme (økonomiske) overvejelser, men endte med at tage 14 dage væk kort efter brylluppet, og så til gengæld tage en (længere og dyrere) road trip til sommer – altså et år efter.
    Inden brylluppet anbefalede en veninde mig at vente nogle dage med at tage afsted, MEN at tage afsted mere end en uge. Vi blev gift en lørdag og tog afsted tidligt fredagen efter. Dét var godt at have tid til alt det praktiske der følger efter sådan en omgang – at pakke gaver op og ud, bytte, se familie fra udlandet, og ikke mindst holde grill for de nærmeste venner, så det hele lige kan vendes og huskes en ekstra gang osv.
    Jeg fik også bryllupsblues, og havde faktisk næsten ikke lyst til at tage afsted – så ville det jo være slut!? Men det var simpelthen det bedste! At have 2 hele uger, uden program, andet end at vænne sig til ringen på min (og hans) finger, titlerne, de nye navne, at huske alle taler, dansene, osv. At ‘forlænge’ brylluppet ved at være 2 uger i parbobbel oven på sådan en omgang, vil jeg klart anbefale! Det er hårdere og mere intenst at planlægge et bryllup (specielt lige op til), end jeg umiddelbart tænkte, jeg jeg stod i det. Jeg var i hvertfald baldret bagefter, og havde brug for nul program og min mand alene 🙂
    Ps. Gid jeg var i dine sko. Jeg ville gerne gøre det hele én gang til!

  48. MEXICO! Nærmere: Yucatan-halvøen.
    Man kan være heldig at få semibillige billetter fra Hamburg til Cancun. Jeg var der i 6 uger nov/dec sidste år og jeg elskede det! Besøg de 2 øer Holbox og Isla Mujeres, se storbyen Cancun, slap af i perfekte Tulum og oplev det vilde dyreliv i Punta Allen – seriøst, google lige de steder og bestil 😉 Playa del Carmen er rigtig turistet, men bør opleves – især yderområderne hvor man virkelig lige bliver skudt tilbage i tiden (lidt som Cuba)
    Jeg synes overhovedet ikke det var dyrt – brugte måske 10-12.000 i lommepenge i de 6 uger (og mit shoppegen er stort!)

  49. Vi blev gift i august 2014. Jeg sad midt i specialeprocessen, og alene bryllupsplanlægningen havde fjernet mit fokus lidt rigeligt fra opgaven 😉 Så der var hverken penge eller plads i kalenderen til at rejse. Vi ville gerne på en lidt større rejse end hvad vi normalt gør os i. Vi bestilte derfor en forsinket bryllupsrejse, som vi tog på i januar 2015. Vi bestilte den dog omkring vores bryllup, så vi havde den i udsigt og kunne snakke om den som vores bryllupsrejse. Vi tog til New York og Hawaii (vi boede på to forskellige øer). Først 3-4 dag i New York og så en uge på hver ø på Hawaii.

    Det var fantastisk at være af sted, og faktisk vil jeg anbefale at udskyde bryllupsrejsen lidt. Dels fordi man er helt høj på bryllupsræset og på sin vis ikke mangler oplevelser og input – vi var småtrætte og lidt ved siden af os selv en uges tid efter brylluppet (kombinationen af indfriede forventninger, glæde, kærlighed og udmattelse), og dels fordi vi syntes, det var lækkert at stikke lidt af fra kulden og mørket i januar. Jeg afleverede specialet i december, så det spillede selvfølgeligt også ind på, at det lige blev i januar. Mest af alt, så føltes den lidt forsinkede bryllupsrejse som en forlængelse af vores kærlighedsfest, og det var virkelig fedt.

    Jeg kan ikke huske, hvor meget vi betalte for rejsen. Den var ikke helt billig (det er Hawaii ikke, alene pga. afstanden), men den var heller ikke urealistisk dyr 🙂

    /Line

    1. Glemte lige at skrive, at vi smuttede i sommerhus dagen efter vores bryllup. Det var bare i mine forældres sommerhus og kun to overnatninger. Men vi kom HELT ned i gear og kunne fordøje alle oplevelserne i vores eget tempo og lidt isoleret i sommerhuset. Så et mindre get away vil jeg klart anbefale.

      /Line

  50. Ja for pokker – kom af sted hurtigst muligt! Grunden til jeg siger dette, er fordi jeg dagen derpå, vågnede med et kæmpe tomrum – jeg var så ked af at det hele var slut, den sidste tid inden brylluppet var der naturligvis knald på planlægningen, og pludselig var det hele overstået. Jeg havde også en kæmpe lyst til at sætte mig ind i bilen og køre rundt til samtlige mennesker, der havde gjort vores bryllup helt fantastisk, og give dem en kæmpe krammer. Følelserne var i den grad uden på tøjet, og det hjalp at vi skulle på bryllupsferie to dage efter!

    Jeg kan absolut anbefale jer at tage til Bali. Det koster selvfølgelig på fly og hotel, men man kan spise relativt billigt. Bali er lille, og I kan komme rundt og måske nå at bo et par steder, være aktive og dase og være romantiske. Vi var ikke så aktive da vi var på Bali, men vi boede et helt unikt og romantisk sted, som var pricy men alle pengene værd, nemlig Damai i Lovina. Åh, det er mit bedste ferieminde, det var så smukt og gennemført! Bonusinfo: det er en dansker der ejer det, men han har gjort det så fint og i respekt for den balinesiske kultur, så lad det ikke afskrække jer.

    Hov, og et random bryllupstip: Hvis I i løbet af dagen har noget kørsel, f.eks. fra reception til fotograf, så hav en playliste klar til turen, med alle jeres romantiske yndlingssange – det lyder af lidt men har en kæmpe effekt.

    Happy planning og tillykke med forlovelsen! 🙂

  51. Hej,

    Jeg skal selv giftes d 27/8, og vi har talt om det samme. Vi har besluttet os for at holde fri 14 omkring bryllup og så igen til vinter. Vi smutter til Paris eller Rom lige efter brylluppet og så til Bali til vinter. Kan godt se, at det er meget ferie du skal holde omkring jeres bryllup, men en sidste “lang” tur inden baby er vigtigt tror jeg☺️ Kh

  52. Jeg er heller ikke gift, men jeg forestiller mig at dagene efter brylluppet er vigtige. Jeg tror, jeg ville låne mig til et sommerhus et sted i tre/fire overnatninger – eller alternativt blot tage tre/fire fridage derhjemme med kærlighed, god mad, vin og hygge. Mod 10.000 kroner i Paris bliver det måske bare et par tusind, hvis I fyrer den af med indkøb i Torvehallerne og måske en parmassagde på Nimat. Jeg tænker, man ikke har brug for at komme væk, men blot har brug for at være sammen alene og snakke om oplevelsen. Det kan man sagtens gøre hjemme. Og måske endda bruge lidt tid på at planlægge drømmebryllupsrejsen 🙂

  53. Vi blev gift 19. september 2015 og tog ca. 14 dage efter 5 dage til New York og derefter 10 dage til Florida hvor vi lejede en bil. Vi er begge vilde med USA – især New York, men havde aldrig været der sammen, så det ville vi gerne opleve sammen, før vi skulle have børn. Vi har rejst meget i Asien, men ville gerne kombinere vores bryllupsrejse med storby og sol/strand.

    Vi havde ønsket os dollars og oplevelser til turen i bryllupsgave – og fik rigtig mange dollars og bl.a. helikoptertur over New York, 12-retters middag på en Michelinrestaurant i Brooklyn (“Luksus”, som er dansk ejet – kan virkelig anbefales) og musical billetter. Det var simpelthen SÅ perfekt!
    USA var/er et dyrt rejsemål pga. den høje dollarkurs, men pga. tilskuddet fra brylluppet, blev rejsen ikke dyr (pengene dækkede ca. alle omkostninger til mad og de fleste hoteller) – og det er de bedste gaver vi var fået til brylluppet (selv om vi også er meget glade for vores RC-tallerkner, nye dyner og flotte lamper osv. ;))
    Oplevelser er bare mega dejlige gaver, i vores verden og vi kunne nu, få en fantastisk bryllupsrejse på trods af et netop afholdt bryllup.

    At jeg derudover testede positivt på en graviditetstest dagen før vi skulle af sted, gjorde selvfølgelig ikke rejsen mindre fantastisk 😀

  54. Jeg er ikke gift, men jeg var tre uger på Bali, Gili Air og i Singapore i august 2015. Og det kan VARMT anbefales! Særligt Bali og Gili Air. Vi boede flere forskellige steder, både dyrt og billigt, og generelt er det ikke så dyrt at leve der. Der er masser af muligheder for snorkling, trekking, river rafting etc, Balineserne er virkelig søde, og der er helt fantastisk smukt! Særligt Gili Air (en ø udenfor Lombok øst for Bali) kan anbefales, hvis man vil have et par dage, hvor der ikke sker det store udover strand, snorkling og evt. dykning.
    Det var bare lige en heads up for Bali, rigtig god fornøjelse med planlægningen 🙂

  55. Jeg blev gift i august (købte også min kjole hos Maria Fekih. Fineste butik!). Vi blev gift om lørdagen og tog på bryllupsrejse om mandagen. Op til brylluppet, hvor jeg – ikke var stresset, men mere spændt og med mange ting i tankerne, så var det næsten lige før, at det var bryllupsrejsen jeg så allermest frem til 🙂 Der sker så meget på ens bryllupsdag og det var SÅ fantastisk at kunne fordøje alle indtrykkene sammen – væk fra hverdagen.
    Vores bryllupsrejse gik “bare” til Barcelona, hvor vi var i en uge. Vi købte billige flybilletter (1200 ish tur/retur) og så fandt vi et fedt hotel i El Born. Og så er det jo ret billigt at gå ud at spise og drikke vin i Barcelona, men til gengæld er maden sindssyg god. Jeg synes Barcelona var perfekt som bryllupsrejse destination, hvis man kun har en uge (det havde vi), fordi vi både kunne ligge lidt på stranden, være kulturelle, shoppe og spise gode middage.
    Min veninde blev gift en måned efter mig og de fortrød, at de ikke tog på bryllupsrejse, fordi det var super antiklimaks at komme på arbejde igen.
    Nå, det blev en længere omgang, men jeg vil klart anbefale at tage på bryllupsrejse, hvis man kan finde budget til det. I august er det jo også godt vejr i Europa, så man behøver jo ikke rejse til den anden side af jorden… 🙂
    Vi ønskede os ikke penge til vores bryllupsrejse, men fik alligevel af et enkelt vennepar nogle penge som vi kunne bruge på at gå at spise for.

    Efter sådan et bryllup er man bare i den vildeste kærlighedsbobel og jeg tror ikke at man kan udskyde/genoplive den et halvt år efter. Man skal sgu smede, mens jernet er varmt 😉

    Pøj pøj med det.

  56. Hej Cathrine
    Jeg ville lige anbefale at tage til Panama – evt. med stop i Costa Rica først.
    Fuldstændigt fantastisk land og skønne mennesker, og det er billigt, da det stadig er en destination der ikke er mange der tager til. Fx can Bocas del Toro i Panama VARMT anbefales – nok det smukkeste sted jeg nogensinde har været.
    Vi fløg ind til San Jose og tog østkysten ned (de amerikanske turister er på vest siden) hvilket er mere jungle end strande, og derefter går man over (ja går!) græsen til Panama og tog et tille propel fly til øerne i Bocas del toro.
    Vi havde 3 uger i streg og bruge ca. 30.000 alt inklusiv for 2!
    Mange af de små hoteller i Panama er små hytter med udendørs bad på stranden og koster omkring 80DKK per nat for 2. Man kan også gå backpacker vejen og få en hængekøje med tilhørende skab for 5DKK per nat.
    Det er i hvert fald value for money 😉

    Glæder mig til at se hvor du ender!

    MVH
    Celina

    1. PS. lad vær emed at tage til Panama City – der er virkeligt ikke noget at se – så det var lidt spild af vores 2 dage der 🙂

  57. Mit bedste råd er – kom afsted. Om det så er 3 dage til Skagen er underordnet. I kommer til at være enormt lykkelige, og trætte på den gode måde efter brylluppet, hvor I får brug for at sove ud (og det er sjovest i hinandens arme). De dage er skønne at have sammen. Et must i min bog – uanset hvor man er.

    Anbefaler dog ikke at være hjemme i eget hus, da man kommer til at ordne praktik og ikke slapper og nyder minderne fra brylluppet, ser snaps, instagram billeder og sammen kan læse de søde sms’er fra gæsterne.

    Vi tog til Kreta. Det var F A N T A S T I S K. Vi ville rejse billigt, og selvom det ikke var helt billigt, så var alligevel ikke dyrt. For vi tog ikke en ekstravagant rejse, selvom vi valgte at “tikke” af på egen pool. Se evt. nogle billeder på instagram @travelsandtinytreats.

    3 måneder efter havde vi booket en rejse til Washington D.C, som var booket et år forinden og altså før vi blev forlovede. Vi kaldte rejsen vores “second honeymoon”. Og det var altså også helt fantastik – for vi var stadigvæk helt høje på kærlighed. To honeymoons fungerer altså fint!

    Gør det, gør det, gør det… Uanset hvor I skal hen… Det er GULD værd og forstærker følelserne fra den store dag <3

    Kh, Anne

  58. Indonesien/Bali er virkelig dejligt. Der ligger de tre Gili øer udenfor – Gili air og gili meno. Super dejlige steder, med afslapning, det er billigt og på Bali er der rig mulighed for at vandre i bjerge. Jeg har et par gode insidertips hvis det er 🙂

  59. Vi tog fem dage i sommerhus. Kort og godt! Der var så mange indtryk, der skulle fordøjes og tanker der skulle på plads. Det er jo ikke kun selve brylluppet der skal fordøjes men også tankerne om, at man pludselig er ægtefolk. Hvad det fører med sig af voksendom, fremtidige beslutninger og at man er det skridt videre i sit liv. Det er jo et nyt kapitel af jeres fælles liv, I tager hul på! En rejse med endnu flere oplevelser ville for os blive for meget.
    Vi havde brug for at trække stikket, fordøje, læse bøger, gå ture ved stranden, dase, dyrke sex (masser af sex! :)), lave enkel og lækker mad selv og tage os god tid til ALT. Vi lånte sommerhus af noget familie, men hvis man gennemsøger Airbnb er der jo tonsvis af bud på sommerhuse, hvor I kan finde lige det, I gerne vil have – skrabet, luksus, tæt på strand osv. (man skal bare huske at være ude i ret god tid, hvis man skal få det helt rigtige). Regner det fyrer man bare op i pejsen, laver varm chokolade og pakker sig ind i tæpper og læser bog (eller dyrker sex..!).

  60. Hold da op, mange gode forslag!! Vi har haft gode oplevelser med at bestille lange (og billige) rejser gennem bureauet Trailfinders – fx to uger inkl fly, hotel og morgenmad i Thailand for ca 10.000 per mand. Man kan bare ringe og få en snak med dem, så strikker de forslag sammen baseret på ønsker og budget.

  61. I Marokko får man rigtig meget for pengene, der er ikke en særligt lang rejse derned, og man skal ikke bruge tid på at komme sig over jet-lag, da tidsforskellen fra Danmark højst er to timer. Alligevel er alt tilpas anderledes og eksotisk til, at man føler, man er langt væk på eventyr. Det er jo tusind og en nats eventyr med kameler, krydderier, tæpper og slangetæmmere! Jeg har været i Tanger, Marrakesh, Fes og Essaouira og jeg besøgte gerne alle byer igen. Særlig Fes var dog magisk med den ældgamle souk og alt det fantastiske håndværk, der stadig fremstilles i byen. Vi rejste med nattog mellem byerne, og det er altså en rigtig rar måde at rejse på, hvis man gerne vil have meget ud af sin tid af sted, og så er det vildt hyggeligt. Jeg elsker også Paris, men i Marokko kan man få rigtig meget ferie for samme penge, og der er også mulighed for luksus, hvis det er det, man rejser efter.

  62. Jeg kan sagtens anbefale Indonesien 🙂 Min kæreste og jeg var der i 4 uger i sommers (Java, Bali og Gili-øerne). Der er masser af opleve (vulkaner, smuk natur, lækre strande, dyr, templer) og det kan gøres rigtig billigt (min kæreste og jeg brugte omkring 12.000 kr. på fire uger inkl. fly). Så hvis det skal gøre lidt mere honey moon lækkert, så kan det sikkert sagtens gøres uden at det vil koste en hel masse mere, tror jeg 🙂

    Håber I finder ud af noget skønt!

  63. Hvis det var mig (hvilket det desværre ikke er – øv!), ville jeg hellere spare lidt op og komme på en “ordentlig” tur 🙂
    Jeg ved jo ikke helt hvad I vil, men jeg kan virkelig anbefale Filippinerne – verdens venligste befolkning, de smukkeste strande og gode naturoplevelser både over og under havets overflade. Det er desuden et ret billigt land at rejse i. Hvis I vil have nogle dage med luksus kan I med fordel kigge nærmere på Sumilon Island og Boracay (sidstnævnte har været kåret til verdens bedste strand flere gange).
    Uanset hvad I vælger, håber jeg at I får verdens dejligste tur.
    Kram :-*

  64. Én har vist allerede sagt Sri Lanka, men jeg bliver nødt til lige at give stedet det credit det fortjener! Vidunderligt smuk og alsidig ø, søde søde mennesker og i får virkelig meget for pengene. Der er de fineste mest paradis-agtige guesthouses overalt langs strandkanten, og da landet stadig står med det ene ben nede i et lidt dårligt ry qua tsunami/borgerkrig/krise nogle år tilbage, er der heller ikke proppet med vestlige turister endnu. Dette er dog HELT ubegrundet, og der er absolut intet at være nervøs for længere.

    Hvis jeg var jer, ville jeg starte med at booke et par dage på et lækkert hotel, og derfra sondere terrænet for guesthouses. De er meget billigere end hotellerne og lidt mere intimt og hyggeligt. Derudover ville jeg sætte et par dage af til at tage til Kandy, som er området midt inde på øen, med et helt andet klima og vegetation end kysterne, og et must at opleve.
    Vær opmærksom på hvor på øen vejret er bedst i den periode i vil rejse, da det kan være skyfrit på vestkysten samtidig med at det er monsuntid på østkysten.
    Endnu et plus er, at selve rejsen er en smule kortere og billigere end indonesien, hvilket giver lidt ekstra tid og luft i budgettet.

  65. Kan helt klart anbefale Lombok i Indomesien. Vi var der på bryllupsrejse i september.. Der er helt fantastisk med skøn natur og søde mennesker. Der er masser af muligheder for billige overnatninger og billig mad. Der er ikke nær så turistet. Og så besteg vi Mount Rinjani – en gammel og ikke længere aktiv vulkan. Det var noget af det smukkeste jeg har oplevet.. Der er desuden helt perfekte forhold til snorkling og surfing 🙂
    Vi tog afsted mandagen efter brylluppet og det var helt perfekt. Kan helt klart anbefales at tage afsted lige efter brylluppet – så har man ligesom tid til at nyde hinanden og dagen lidt mere.

  66. For os var bryllupsrejse tre dage efter brylluppet den helt rigtige beslutning. Vi var en måned på Bali (august) og brugte omkring 45000kr på turen i alt, 15000 på flybiletter med kun en mellemlanding, og derefter 1000kr pr dag. Og vi manglede ingenting og havde absurd god tid! Ubud, Amed, Gili Air, Nusa Lembongan, og lidt mere Ubud. Masser af dykning, rygsæk og lækre hoteller var en god kombi for os 🙂
    Ah… Jeg ku’ godt igen!

  67. Jeg blev gift 12.7.2014 (åh, hvor var det en fantastisk dag – glæd dig!) og vi lånte en lejlighed i Paris umiddelbart efter brylluppet (altså, 2 uger efter – den første uge efter gik med arbejde og lejlighedsombygning = dumt). Det var en fantastisk tur, men vi talte mange gange om, at vi egentligt mest havde brug for at ligge på en strand og se hinanden i øjenene efter et meget travlt spurtløb op til brylluppet. Vi tog derefter på rigtigt bryllupsrejse til Costa Rica i november/december og det var SÅ fantastisk! Smukkeste land, sødeste mennesker, masser af natur og lækre strande. Vi ønskede os penge i bryllupsgave og fik en hel del – ellers havde vi ikke kunne rejse to gange på ethalvt år lige efter brylluppet.
    Jeg er også så heldig at have været på Bali og det er altså også skønt!! Jeg er enig med de andre, som anbefaler Gili Islands – der skulle I tage hen! Også Lombok var rigtigt dejlig, meget stille og ikke så turistet som nogle steder på Bali.

    God fornøjelse med det hele – hvor er der meget at glæde sig til!

  68. Min mand og jeg blev gift i oktober 2015, og besluttede os inden da for at tage den store bryllupsrejse i sommeren 2016. Men vi tog i sommerhus lige efter brylluppet med et par kasser restchampange fra vielsen. Det var virkelig en god beslutning! Jeg ville slet ikke have kunnet overskue at skulle arrangere en stor rejse oveni et stort bryllup, at sørge for nye pas (navneændring er en bitch!), og hvad der ellers hører til sådan nogle ture. Man er så MÆT efter et bryllup, og jeg var bare glad for at jeg i ro kunne bearbejde dagen sammen med min smukke mand, mens vi gik lange ture på stranden og drak os småfulde i bobler. Til sommer går turen et par dage til Kuala Lumpur for at besøge nogle venner og deres nyfødte datter, og derefter tager vi et par uger til Bali, som jeg varmt kan anbefale! 🙂

  69. Tag afsted lige efter. Klart det fedeste (Vil jeg tro 😉 )

    Hvad med Grækenland?

    Krisen gør det jo rasende billigt og I kan ø-hoppe rundt en masse forskellige steder. En flybillet til Athen / Santorini / Kreta fås for 800 kr og så tage den derfra.

    Alternativt Montenegro eller Albanien (Albaninen er up and coming på hot-rejselisterne) Også billigt at opholde sig der.
    Eller Budapest eller Riga, hvis det skal være storby og lidt kortere tid?

    KYS

  70. Vi blev gift i august sidste år. Ønskede os kun penge til bryllupsrejse i bryllupsgave, men selvom vi faktisk fik 20k i gaver, havde vi ikke råd til at rejse på en “ordentlig” bryllupsrejse lige efter brylluppet. Vi tog i stedet en uge til Budapest i oktober og så sparede vi ellers op til “den store Honeymoon”, som blev til 5 uger i Mellemamerika her i sommers – dvs. 1 år efter brylluppet. Vi fejrede faktisk 1-års bryllupsdag på vores “honeymoon”, og det var så fedt <3

    Mht. destination, så tror jeg at jeg tilsutter mig Sri Lanka + evt. Maldiverne, det lyder SÅ fedt! Jeg har ikke selv været der, men det er nærmest øverst på bucketlisten pt;)

    Ellers kan jeg anbefale Indonesien, hvor min mand og jeg var i hele december 2013. Vi var lidt rundt omkring og fik derfor både strand, jungle, by; aktiv ferie og afslapning. Vi var på Sumatra en god del af tiden, hvor vi bl.a. trekkede i junglen et par dage. Vi var ikke på Bali (selvom det sikkert også er awesome), men tog derimod til Gili øerne, hvor vi dasede på stranden, snorklede, dykkede, drak billige drinks og boede i en lille bungalow på stranden. Det var en sindssyg fed tur, som godt kan anbefales. Mellemamerika (hvor vi var på "honeymoon") kan også være vildt romantisk, men har også sine sketchy steder. Og så vil jeg sige, at Indonesien klart er mere prisvenligt end Mellemamerika…

    1. Hov, det er jo 2016 nu, så vi blev ikke gift sidste år, men 2014. Vi var i Mellemamerika sidste år (jul-sep. 2015). Kæft, tiden går stærkt….!

  71. Min mand og jeg tog afsted onsdagen efter brylluppet. Nu har jeg selvfølgelig ikke prøvet at udskyde bryllupsrejsen, men jeg stemmer klart for at tage afsted lige efter. Det er så fed en rejse, hvor min lever højt på bryllupsfeberen og det hele føles en smule mere magisk end “almindelige rejser”. Vi var 10 dage på Langkawi og 4 dage i Singapore, hvilket jeg klart kan anbefale! Langkawi er en Malaysisk ø med rigtig fine hoteller og god mad (og drinks) til fornuftige priser. Singapore er dog ret så pricey :p Alternativt kan man tage til Kuala Lumpur og bo nogle dage og opleve byen.
    Lige meget hvor I er, vil det helt sikkert blive en af de mest mindeværdige af jeres rejser! 😀

  72. Kære Cathrine,

    HVIS nu I beslutter jer for Sri Lanka, så må du altså endelig skrive til mig! Jeg har en ret fin hjemmegjort guide liggende. Det er egne erfaringer og rejseminder fra vores 3 ugers tur (min kæreste og jeg) i julen 2014.
    Sri Lanka er fantastisk! Og så er det virkelig billigt. Vi gav den virkelig gas og kom alligevel af med ca. det halve af hvad en tur til Thailand kostede os året forinden.
    Jeg drømmer stadig om at komme tilbage og udforske øen endnu engang. Selvom vi havde lidt over 3 uger der, så nåede vi kun en brøkdel af alt det som øen har at byde på.
    Jeg har hørt fra flere at det er NU Sri Lanka skal besøges. Den har stadig det dér helt fantastiske uspolerede over sig.
    Kærligst, Louise

    1. Hej Louise. Jeg så lige din kommentar her, og er selv i gang med at planlægge en bryllupsrejse til Sri Lanka omkring jul/nytår næste år. Måtte jeg få lov at se din guide? Det ville jeg være så glad for. Min mail er heimann.stephanie (a) gmail.com. Det lyder som det smukkeste sted og med så billige priser, kan man virkelig få nogle gode oplevelser. Bedste hilsner Stephanie

    2. Hej Louise 🙂
      VI er også ved at planlægge en forsinket bryllupsrejse til sri lanka. er det sådan jeg også kan få din guide 🙂

      venlig hilsen julie

  73. Kære Cathrine

    Vi blev gift den smukkeste solskinsdag sidst i april 2014. Vi holdt fest med brunch den efterfølgende dag, og efter oprydning og afsked med den nærmeste familie, smuttede vi i sommerhus en uges tid. Vi var trætte og glade, og det var fedt at blive i den bobbel af lykke bare os to ude på landet! Vi valgte ikke at åbne gaver til brylluppet for at bruge mest muligt tid sammen med gæsterne, så dem havde vi også med i sommerhus, hvor vi brugte en aften på at læse kort og åbne gaver. Så hyggeligt! Et par måneder inden brylluppet havde vi 3 ugers ferie på Hawaii og i San Fran. Det kan varmt anbefales, og en af vores bedste ferier 😉 Vi skød så bryllupsrejsen til sommerferien, hvor vi havde næsten 3 uger på Bali og 4 dage i Singspore på vejen hjem. Også helt fantastisk, og et lille tip – hvis man skriver en lille bemærkning, når man booker hotel, at det er bryllupsrejse, så oplevede vi mange steder, at der var gjort lidt ekstra, fx champagne, massage, opgradering og kager 😉
    Jeg er sikker på, at I nok skal finde den helt rigtige løsning for jer. Mange hilsner Rie

    PS. Tak for en helt igennem dejlig blog.

  74. Meget inspirerende blog, som jeg har fulgt lidt med i i den seneste tid efter, at min søster sagde, at I skulle giftes samme dag som os! 🙂

    Vi planlægger at tage på bryllupsrejse max et år efter, har vi aftalt – helst forår 2017, hvis det kan gå op med arbejdet. Vi har nemlig, som du også nævner, ikke råd til flere ugers ferie lige efter brylluppet. Til gengæld ønsker vi os penge til brylluppet, og så tager vi på den helt store tur til foråret. Vi har ikke fået snakker så meget om det, men måske Cuba-Jamaica eller Sydamerika (men afhænger meget af, hvordan vejret er). Min forlovede kommer fra Vietnam, og der har vi begge været, dog ikke sammen. Men jeg tror gerne, at vi vil udforske et nyt sted sammen. Men en kombinationen af ren afslapning (fx Jamaica) og ‘rigtige’ (kultur)oplevelser (fx Cuba) er helt klart det, som vi går efter.

    Rigtig meget held og lykke med det hele! Og ja, nu er det ikke længere ‘næste år’ – nu sker det ’snart’ :).

  75. Min mand og jeg blev gift for to år siden.

    Med al den stress der nu engang er op til et bryllup, valgte vi at lade et rejsebureau stå for al planlægningen af bryllupsrejsen. Vi brugte Nyhavn Rejser (http://www.nyhavn.dk/romantik-og-bryllupsrejser), der har et fantastisk udvalg af romantiske destinationer.

    Vores valg fald på Mexico, der har nogle helt fantastiske strande, og ikke er så dyrt igen. Det meste af tiden tilbragte vi i vores lille bungalow i Tulum, men vi besøgte også Maya ruiner, små landsbyer, og meget andet.

    Hvem der bare skulle på bryllupsrejse igen!

    1. Åh hvor lyder det bare vidunderligt Thea, og stort til lykke med de to år (og alle de foregående). Mexico er klart også på drømmerejselisten 🙂 Lige nu står den på Bali her – pengepung og vejr passer ret godt på det tidspunkt 🙂 KH

Læg en kommentar