Maratontest 1 – “… som at lære at cykle igen”

maratontest_1

I morges stod jeg op klokken 08.00, så jeg kunne kaste to skriver hvidt brød – den ene med syltetøj – i skrutten. Noget af det mest vidunderlige ved det her løb, det er alt det hvide brød, man må spise et par timer inden for lidt hurtig energi.

Jeg har købt billet til de fire første maratontests. I dag stod i 10 km. Om en måned er turen 15 km. Måneden efter hedder det 25 km og til april, en måned inden the real deal, så er det 21 km. Jeg holder lidt øje med, hvor mange billetter, der er tilbage til den 22. maj – det fulde maraton. Jeg vil gerne lige have overstået 25 km træningen i marts, hvis det kan lade sig gøre. Efter den køber jeg billet. Hvis ellers min krop og knæ giver tilladelse!

Jeg synes, jeg er gået lidt mere all in i denne uge. Jeg har endelig fået købt løbesko – jeg har vistnok kraftig pronation – jeg falder en del indad. Siden jeg startede med at løbe sådan for alvor sidste forår, der har jeg løbet i en Adidas Pure Boost. Den er mega lækker, blød og let på foden men sidder samtidig til. Problemet er bare, at det er en neutral løbesko. Og det duer ikke, når man falder indad – det er faktisk de færreste, der løber helt neutralt, har jeg i ugens løb lært. I stedet er jeg endt i en Nike Air Zoom Structure 19 (de er på udsalg HER, adlink) – men jeg vil klart anbefale en løbetest før køb). Jeg troede, det var lykken sådan at investere i den slags – at man instantly kunne mærke forbedring, men det har altså taget en tre-fire løbeture at vænne mig til dem. Til gengæld føles de gode nu – og jeg løb 10 km i dag uden den mindste smule ondt i knæene (set bort fra de to sår jeg fik på begge knæ, da jeg faldt ligeså lang, jeg var i går aftes på min løbetur – grr…).

I går morges tog jeg i Maratonsport kl. 09.00 – de startede udsalg, og jeg havde haft kig på en løbevest. Den købte jeg og lidt mere til – en skaljakke med vindstoppende membran, den er SÅ god. Af løbefjender er vinden min største – den nedkøler mig ad pommernen. Købte også et par ekstra vinterløbetights, en ekstra langærmet trøje i merinould. En løbevest kun til vand og sådan. Thank God for lønningsdag. Men det er også bare så meget lækrere og motiverende, når gearet er i orden! Det er SÅ fedt! Nu kan hverken kulde eller regn eller blæst stoppe mig, hip hurra.

Og hvordan gik det så i dag? Udover Nordic Race, som jeg vil betegne som forhindringsløb mere end løb-løb, så har jeg aldrig løbet sådan et etableret, afskærmet flok-løb.

Adam kørte mig derhen, for jeg kunne ikke lige finde ud af, hvordan det fungerede, om det var sundt at spare benene på turen derhen. Så snart vi nåede p-pladsen ved Sparta Hallen, fik jeg sagt “åh nej!”. Det føltes sådan helt eksamensagtigt. Der var sat mål op. Der var folk med flag og skilte, der viste vej. Det hele var så veletableret og rigtigt. Jeg troede ligesom bare, man løb. Og så var det mega organiseret.

Jeg satte mit nummer på jakken og varmede stille og roligt op. Der var ligesom inddelinger på ruten – man løb i grupper efter fart med Spartas fartholdere til at løbe forrest i hver gruppe. De der løb en kilometer på 4:30, 4:45 osv. hele vejen op til 6:45, tror jeg. Jeg tænkte, at 5:45 var fint. Lidt hurtigere gruppe end jeg plejer. Men jeg ville også gerne lige presse citronen lidt. Der blev talt ned fra 10, 9, 8, 7… Og så lød startskuddet!

Hold kæft, det var fedt! Solen skinnede. Jeg havde min løbeplayliste i ørerne, stille og roligt. Blå himmel.

Ganske hurtigt opdagede jeg tegnene. Løberne foran mig gjorde tegn til os bag ved, de pegede diskret til siderne, op og ned. Hver gang nogen løb forbi en større vandpyt, blev der gjort tegn til os bag ved – pas på! Det samme blev gjort, til højre og venstre, når man løb forbi p-automater, lygtepæle, skraldespande. For at undgå frontale kollisioner. Der var også dem, der gjorde tegn til stop, når farten blev sænket i flokken ved hjørnerne, man skulle omkring. Det var ligesom at lære at cykle – at lære tegnsproget for fællesløb.

Det var så kammeratligt! En venlig gestus til de løbere, der var lige i hælene. Jeg havde ikke selv mod på at benytte mig af deres ti-finger-håndflade-system, mest af alt for undgå at skabe kaos, hvis jeg gjorde noget forkert, men hvis (når) jeg står til maraton-maj, så er jeg sikkert flydende.

Da jeg var halvvejs ca. kunne jeg godt mærke, at jeg havde masser af overskud, så jeg løb op til næste gruppe – de der løb på med en hastighed på 5:30 – det fungerede også fint, og da jeg var færdig, havde jeg lyst til at fortsætte. Jeg endte med en personlig rekord på 10 km – igen, det er et nyt sprog at lære; det hedder en PR. Man har sgu for travlt som maratonløber in spe til at udtale så mange stavelser. En PR på 10 km, der hed 54 minutter og 27 sekunder. Jeg treatede mig selv med en solid proteinmorgenmad, da jeg kom hjem. En gåtur med Frida og Adam, der mest af alt var skalkeskjul for at fange en fastelavnsbolle nede hos Emmery’s. Meyers er stadig bedst IMO.

***

Alt i alt MEGA god løbeoplevelse – jeg havde overskud og havde ikke været overambitiøs med min fart men fordelte kræfterne. Den der fællesskabsfølelse – også at klappe af de, der modsatrettet på ruten, når man krydsede folk, der fx løb hurtigere eller langsommere. Det var altså cool.

Jeg har kun fået mere blod på tanden, og jeg er klar til næste test om en måned. 15 km.

13 kommentarer
  1. Du er fandme så sej dame! Jeg sidder med megaoptursfølelse over dig! Måske du endda lidt er et forbillede? Jeg glæder mig i hvert fald altid til nye indlæg fra din hånd, og følger spændt med her på onlinesidelinjen og hepper! Både på hverdagen og på maratonløbet.

  2. Wow – stort tillykke med din pr og gode løbeoplevelse, det er så sejt gået! 🙂 Selv løb jeg også med (og lavede også pr ;)), det hele spillede bare med vejret, stængerne og den gode løbekarma der var. Måske vi ses til målstregen i maj! Glæder mig til at følge dit eventyr. God søndag! 🙂

    1. Jeg har faktisk tænkt præcis det samme – at min godt kunne trænge til en opjustering 😀 Det gør jeg, når tid er 🙂 KH

    1. Ja det kan man sikkert – meeen jeg forestiller mig, at stemningen læner sig mest mod at man køber 🙂 Jeg skulle jo købe og havde den intention, så jeg ved ikke, hvordan det vil føles, hvis ikke man gør 🙂 KH

  3. Det er så fedt med fællesløb! Jeg var til DHL sidste år, første gang til et arrangeret løb, og syntes det var fantastisk sjovt! Jeg skal så meget igang igen med at løbe, efter nogle måneder ved ekvatorn, hvor det var alt for fugtigt og varmt for den slags. Løber du alene til daglig eller i en gruppe, har du prøvet nogen af de løbeklubber der findes i Kbh?

    Og hvor har jeg savnet din blog! 🙂

Læg en kommentar