Melodunten, medister, maraton og mega fine broderier

brod_col

Godmorgen d’damer,

Jeg har sendt min lille fødselsdagshund (FEM år i går, hvad giver I mig, næste år må hun tage pote 2 i brug, når hun skal vise) på miniferie hos min mor i Fredensborg, min kæreste er sendt til Fredericia, så jeg har hele hytten for mig selv. Oh my lord! Jeg skal have risengrød! Nej, medisterpølse! Nej, bland-selv-slik! Ahhh!

Min kæreste fik lørdag morgen opkald om at skulle ud til kunde mandag morgen, og så kommer han først hjem torsdag. Jeg kommer ikke til at kede mig og har fire afterwork-møder i kalenderen, og masser af løb. Jeg intensiverer på den front, og det går godt! Om knapt to uger er der anden marathontest, og hvis jeg klarer den fint, så køber jeg billetten til det helt store.

Nårh men mens jeg sad og så Melodunten i går (jep, genudsendelsen, da jeg havde middag lørdag), så købte jeg en lillebitte kjole. Den blå bliver SÅ smuk til sommer med stilletter og løst hår, så feminin og fin. Den kunne jeg ikke stå for. Og samtidig browsede jeg lige min save-list igennem på Asos, og da anede jeg et mønster. Jeg er tydeligvis helt vild med broderier, hah! Det kan man ikke få nok af. Det bliver tydeligvis en ting, i hvert fald for mig, i år.

Og lad os så bare lige dvæle ved Melodunten! Udover at kære Hilda lød liiiidt forvirret over hele situationen, så var det et meget fint show. Der var flere ret stærke popsange, synes jeg. Jeg var glad for Muri & Mario – dem, fatter jeg ikke, ikke fik en finaleplads. De var SÅ gode, super simpel men ret catchy sang. Simone overraskede mig – har været en my træt af overfraseringer og den slags, men Heart Shaped Hole var solid – men også lidt tilbageskuende, lidt a la den russiske sidste år. Og man vinder ikke Eurovision med sit bud på en favorit fra sidste år (udover hvis man hedder Emmelie de Forest og laver en barfodet Loreen (som lavede en barfodet Shakira)). Og så var Never Alone også ret feel good, men satte sig ikke ligeså hurtigt som Muri & Mario (høhø). Det er mig til gengæld komplet uforstående, at Lighthouse X vandt – mage til fed dansk accent på en engelsksproget sang, skal man lede længe efter. Det er sgu for Westlife, som var PISSEgode – FOR SNART FEMTEN ÅR SIDEN. Hvad siger I til det hele? Vandt de rigtige? Det skal I ikke være bange for at skrive, selv om jeg lige har høvlet dem ned, haha! Måske en af jer kan omvende mig?? 😀

Jeg sætter lige Euphoria på min løbeliste – shit et fedt nummer det stadig er. Og så begynder jeg lige at tæve mig igennem Soldiers of love, så jeg kan synge med. Det må være et minimum for nationalfølelsen til maj.

Og på den måde kom jeg lige rundt om min søde kæreste, maraton,  medisterpølse, fin og feminin sommerkjole OG melodunten på et og samme indlæg. GOD mandag!

 

Fra venstre: 1 ASOS // 2 FOR LOVE AND LEMONS // 3 ASOS // 4 ASOS // 5 ASOS (adlinks)

28 kommentarer
    1. hahahaha, jeg når sgu nok ikke det hele – det kom lidt pludseligt ind fra højre i lørdags. Men jeg kommer til at kamp hygge med min mor i morgen til Dining Week, nu min kæreste ikke var hjemme til at tage med. Jeg har set første afsnit af Vinyl på HBO og hygget med god mad i dag. Er på vej tidligt i seng, så jeg kan komme op tidligt til yoga inden arbejde, nu jeg ikke har en hund at tænke på. Det er sgu meget lækkert 🙂 Kage kan jeg altid bruge 😀 Masser af mandagskram til dig Anne!

  1. Nøj, hvor kan man være uenige! Muri og mario var da aftenens ringeste indslag – de havde ikke antydningen af tone i livet. Meeeen nu er jeg ikke til melodi-hejset alligevel, så jeg er nok svær at overbevise – fandt i hvert fald altid en favorit, for det hele var da lidt skidt…

    1. De chokede på scenen, ja, men nummeret var solidt, og på selve singlen lyder de glimrende. Men det er klart – det er knald eller fald, når de står på scenen. Det er jo dét, de bliver bedømt på. Men der var da stærke sange i blandt, synes du virkelig ikke det? Altså ikke vindersange, men stærke popsange. Det synes jeg 🙂 KH

  2. Jeg holder fast på at de var de HELT rigtige der vandt – omend de der skøre ABBA-børnebørn fra Bracelet (verdens værste bandnavn much?) virkelig ramte en nostalgisk plet i mit indre teenagehjerte. Havde du spurgt mig for 7 år siden, så havde jeg været dybt forelsket i dem i dag, haha! Men Lighthouse X havde virkelig alt, hvad en meloduntesang skal have for mig; et catchy omkvæde, god energi og en flok sangere der ikke gør ondt at kigge på 😉

    Kunne tilgengælde ikke helt se, hvad vi dog skulle med SÅ mange storbarmede blondiner i showet. Ikke er der er noget galt med storbarmede blondiner, men de er bare aaaltid så ensformige, og aldrig dem man husker. Som du selv siger; var det Simone eller hende den russiske fra sidste år der optrådte i fredags? I don’t know… Men jeg ELSKER stadig melodunten, og glæder mig alt for meget til maj! 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Ej Bracelet – børn af Abba eller ej – hold kæft det var skidt, haha! For syv år siden havde jeg været forelsket i ham nummer 1 😀 Synes bare Lighthouse går i mængden. Intet nyt til bordet. Det vinder i hvert fald ikke.. Åhh! Næste år! Næste år 😀 KH

  3. Wuutt?? Muri og Mario var simpelthen ikke andet end en dårlig joke. Forsangeren var stiv af nervøsitet og ramte nærmest ikke en ren tone i første halvdel af nummeret og så var det bare en kedelig og langsom sang, der vigtigst af alt ikke skulle være sunget på dansk. Pyh:) du fornemmer vist min manglende glæde for nummeret. Jeg forstår slet ikke hvorfor de var med i det hele taget:) jeg er dog helt enige i at LighthouseX er er fortidslevn!

    1. Åh jeg kunne sagtens se, at de chokede fuldstændig på scenen og var mega nervøse. Og det bliver de selvfølgelig bedømt på. Men det er en stærk single. Dens gimmick – det fungerer altså 😀 Og Lighthouse – dem tror jeg slet ikke på heller, ligesom dig. Men hvad ville du så gå for? 😀 KH

  4. Har netop sendt min kæreste en uge på arbejds-rejse-tur til USA, så er også alene hjemme denne uge og har helt optur over selvbestemmelse på mad og tv-fronten 😀 Mht. grand prix’et er jeg enige – forstår ikke den vandt, men synes til gengæld at feltet overordnet set var enormt stærkt i år. Hos os var farvoritten Never Alone – historien var sød, og hun var bare top charmerende at se på og leverede klart det bedste show i mine øjne 🙂

    Vil btw. sige tak for løbe motivationen 😀

    1. Never Alone var altså også god. Det var den! HVad skal vi dog bruge al den tid på? 😀 Den ender med at gå så hurtigt og så er de hjemme igen, sådan er det altid, hah! KH

  5. Hahah, jeg er altså heller ikke helt med dig med Muri og Mario!! Derimod kunne jeg meget godt lide sang nr.10. Forstår slet ikke hvordan Lighthouse kunne vinde, det er mig en MGP-gåde.

    Hav en dejlig, dejlig Cath-aften! Og giv dunsen 5 kys fra mig når du ser hende igen <3

    1. Nårh nårh når 😀 De var ikke stærke på deres optræden, men deres sang, selve singlen, er pisse stærk. Sov godt mussedame :-*

  6. Det var C21-effekten der hjalp til deres sejr, det er jeg overbevist om 😉 Jeg blev da hvert fald lige 14 år gammel igen, da Søren Bregendals ansigt dukkede op på min skærm ✌

    1. Æij jeg håber, jeg når at have det sådan med den… Det var SÅ meget C21-effekten. En masse mødre derhjemme, der har stemt på teenidolet 😀 KH

  7. Jeg er enig, de var helt klart de bedste! selvom jeg ikke er så meget til pop. Vindersangen er alt for “grand prixagtig” og kommer nok ikke til at skille sig ud i Stokholm.

  8. Løbeliste ? Kan du ikke lave et indlæg om din løbemusik? Det ville da være oplagt, at en radiovært lagt sin løbemusik på sin blog.
    Selvom jeg opdaterer min egen næsten ugentligt, kan man altid bruge inspiration til flere tracks.

    1. Den hedder “Løbelisten” på spotify og er vist åben 😀 Jeg laver et indlæg på et tidspunkt, for jeg leder også altid efter mere og bedre og nyt 🙂 KH

  9. Jeg synes ikke det var de rigtige der vandt i lørdags. Jeg tror hurtigt sangen vil blive glemt i mængden, og allerede nu kan jeg faktisk intet huske overhovedet af hverken sangen eller deres optræden. Jeg var rimelig på “Never alone”, da den netop var smadder catchy og temmelig feel-good. Nu må vi se hvad der sker til maj, jeg regner i hvert fald ikke med det store 🙂
    Skal Frida være væk helt til torsdag? Du kommer til at få masser af dejlig alene-tid.

    1. Never Alone var også god, men mest fra breaket – de sidste 30 sekunder synes jeg. Ellers var den liiiige lidt for på og aggressiv hele vejen, synes jeg. Den manglede lidt det små og nære og så udviklingen til det store. synes jeg 😀 Frida kommer hjem torsdag – forhåbentligt også min kæreste <3 Kh

  10. Jeg synes mange af sangene fra Melodi Grand Prix var kedelige/intetsigende. Never alone og Heart Shaped Hole var mine yndlings. Men nu hvor vi ikke har råd til at vinde Eurovision, så var Lighthouse X et godt bud 😉

  11. Jeg synes helt klart at Anja Nissen skulle have vundet. Sikke en stemme hun har. Jeg var også overrasket over at Lighthouse X vandt, men trods for det, var det alligevel den sang jeg havde i mit hoved, da jeg lagde mig til at sove. Om det var fordi det var den sidste sang jeg havde hørt, eller om det er en sang der kan vokse på en? Who knows?

    Men jeg synes den er bedre end den vi sendte af sted sidste år. Den forstod jeg aldrig, så jeg kan være lidt optimistisk, når den sidste år ikke nåede finalen.
    Og så kan vi da håbe at der er en masse diva sange der minder om hinanden til Eurovision, så Lighthouse X skiller sig ud. 🙂

Læg en kommentar