OOTD: Lidt fransk – lidt bonderøv – lidt storby

rockpaperdresses, cathrine nissen, selected femme, ganni, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, selected femme, ganni, ysl universite bag

Godmorgen ladies,

efter at have turneret land og rige rundt; Brædstrup, Aarhus, Kolding, Ølgod, Odense, Bogense, Rudkøbing og i dag Præstø, så fik jeg i nat lov til at sove hjemme. Der er intet som min egen hovedpude, at kunne nusse Frida under ørerne og kysse lidt meget på Adam. Jeg sætter lige en my mere pris på HJEM; min egen morgenmad og dyne, når jeg har været ude i flere dage. Men hvor er det også fedt at få snuden uden for København. De steder hvor man får serveret sort kaffe og en cortado er en landsby i norditalien. Det er altså lidt sundt at få sat sin storbyattitude og -indstilling lidt på prøve. Der er så mange fine byer derude, dér hvor nærvær betyder alt. Hvor man hjælpes ad og hvor man oftest bliver kaldt dét, man arbejder med eller ens forældre arbejdede med. Søren Tømrer, Klaus Slagter osv. Ligesom man gør, hvor jeg kommer fra.

Præstø er dagens stop, og vi skal til at komme af sted. Så på denne fredag får I et lille, måske lidt fransk, outfit. Min ruskindskjole brugt som skjorte, min Comme des Garcons-bluse, som må være en del af bloggeruniformen, hehe… Jeg købte den med hjem fra San Francisco i sommer og er så glad for den. Tænk, en langærmet t-shirt der ved påtryk af et lille hjerte kan sælges til overpris. Gunnar, Flemming og Poul, jeg mødte i Bogense, ville grine af mig, haha! Well, well… Man kan ikke tage storbyen – eller bloggeren – ud af mig, selv om jeg nyder at undslippe den i kortere perioder.

GOD fredag – der er X-Factor på tapetet herhjemme i aften, og jeg glæder mig!

Adlinks: Sneakers – Nike // Skirt – H&M (old, but similar HERE, HERE, HERE) // Blouse – Comme des Garcons // Suede shirt – Selected Femme // Beanie – COS // Coat – Ganni (SALE) // Bracelet – IAM BY ILEANA MAKRI
rockpaperdresses, cathrine nissen, selected femme, ganni, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, selected femme, ganni, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, selected femme, ganni, ysl universite bag

8 kommentarer
  1. Åh, hvornår har i været forbi Ølgod? Synes jeg har lyttet så godt med på P3, men har slet ikke opfanget i har været så tæt på. Fandme ærgerligt, så var jeg lige kørt et smut til Ølgod!

  2. Der er og bliver bare et eller andet vidunderligt over tage et smut uden for byen og hygge med bonderøvene (aka. min familie haha!) helt nede på jorden. Men på den anden side – jeg er lige kommet hjem fra Lagkagehuset og har mavsen fuld af vidunderlig fastelavnsbolle. Det er altså også ret vidunderligt! Det er skønt at leve i en verden, hvor vi nærmest uden problem kan få begge dele lige når vi vil. Hurra for det 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

  3. Min far har også et utal af “fagprofessionsnavne” for folkene i vores barndomsby, som altså blot er 12 km udenfor Aalborg. Men der er også “Automekanikeeeer’n”, “Købmanden”, “Den gamle købmand”, “Præsten” og huse som “Det gamle bibliotek”, “den gamle skole” osv 😀 Pyt med hvad det er lavet om til; vi kalder det, det vi har brugt det som førhen.
    Det er altså bare hyggeligt! Jeg kalder også stadig den store “ToysRus” butik i Aalborg for SuperLeg, for det hed den da jeg var barn.

    – Anne
    http://Www.venterpaavin.blogspot.com

  4. Åh, det sidste billede. Du er så smuk med rose kinder, smilende øjne og det store tandsmil.
    Landet er virkelig dejligt, specielt når det er der man selv er opvokset. Idyllen, menneskerne og stemningen. Byen mindst lige så dejlig. Det er godt at det er så nemt, at få lidt af begge verdenener 🙂

  5. Ej, det kunne være fedt at høre om dine indtryk af de forskellige byer? Altså, alle byer har jo deres ”måde, du ved. Også lige hvordan du oplevede det, som udefrakommende? 😀

  6. Åh søde Cathrine, jeg ville så gerne se, de nike-sneakers du har på, da jeg selv pt er på forårs-sneakers jagt, men jeg synes ikke lige, der er et billede, hvor man kan se dem? 🙂

    1. Æv, de er herre gamle. Fire-fem år, så dem har jeg ikke link på, men jeg har lige købt to nye par inden for den sidste måneds tid. Måske jeg skal lave et samlet indlæg med inspiration? KH

Læg en kommentar