Den fineste hvide sommerkjole

kjole_cpæ

Reklamelinks: Solbriller – Stella McCartney // Ring – AAMAYA by PRIYANKA // Hvid kjole – &Other Stories // Bomberjakke  – Topsop // Denimjakke – Topshop // Sko – &Other Stories

I er så småt begyndt at spørge mig til studenterkjoler, og jeg fandt simpelthen den fineste hertil eftermiddag – og den er endda på budget. Den minder lidt om min fra By Malene Birger med sine fine broderede ærmer og simple bomuldskvalitet. Jeg er selv på overvejeren – det er altså en mega fin sommerkjole. Og de andre ting på collagen? Det er bare ren og skær ønskeseddel lige nu. Solbrillerne er SÅ fine, altså. Det bliver jo sommer på et eller andet tidspunkt. Denimjakken ligner virkelig dén jeg købte sidste år på udsalg fra Calvin Klein – den der løse 90’er-unisex-form. Den er altså ret cool – især til de der feminine fornemmelser, som kjoler har.

Jeg er begyndt at skrive “reklamelinks” i stedet for “affiliate”, det ved jeg ikke, om nogen af jer har bemærket. Men forbrugerombudsmanden har lavet nye regler sidste år, og jeg synes, de er hammersvære at finde rundt i. Men for at der ingen tvivl er, så er affiliatelinks og reklamelinks det samme – ordet reklame er bare ikke så fremmed som affiliate. Det er stadig et link, som lægger en lille cookie på jeres computer, hvis I klikker på det. Den cookie har en begrænset levetid – og bliver i øvrigt “overwritet”, når I trykker på et andet link magen til. HVIS I køber noget på den pågældende webshop via det link, så afgiver webshoppen en lille andel af deres fortjeneste til mig. Typisk mellem fem til femten procent.

Der findes forskellige firmaer, der gør sig i at kreere de her aftaler mellem webshops og bloggere/magasiner, og det er dem, der sørger for pengene bliver rykket rundt. Måden I kan spotte de her links på, det er, når I klikker på et reklamelink, så ændrer linket sig oppe i søgefeltet på nanosekunder – fra et affiliatelink til et hjemmesidelink, hvor I finder varen. I den lille ændring bliver der altså lagt en cookie. Mange magasiner “glemmer” at fortælle, at de altså benytter sig af de her link, men så kan I i hvert fald selv spotte det. Det er ulovligt ikke at markere tydeligt, hvis man bruger de her links, og en disclaimer i bunden af siden er ikke nok.

I kan i øvrigt altid slette cookies, hvis I ikke er interesseret i, at siden bag linket, magasiner, aviser, blogger etc., tjener lidt på jeres køb – omvendt bliver en vare ikke dyrere for jer, så why not? Det generer i hvert fald ikke mig som forbruger, når jeg selv klikker. Det er i øvrigt heller ikke det store, man tjener – eller det kommer selvfølgelig an på så meget, men det er ikke dér pengene kommer ind. Også set på dén tid der er brugt på at finde varer og lave collager osv. Så kan det næsten bedre betale sig at plukke jordbær en sommer 🙂 Men fremover vil jeg skrive reklamelinks, bare så der er ingen tvivl er om, at det jo er en form for reklame – en eller anden aftale mellem mig, der laver linket og de jeg linker til. Også selv om den ikke er skrevet ned eller italesat.

De skriver: “Hvis internettjenesten indgår en aftale om at linke til fx en annoncørs internetbutik i en artikel, så er der en kommerciel intention med linket og artiklen skal derfor markeres som reklame. Det er uden betydning, om internettjenesten indgår en aftale direkte med annoncøren eller med et bureau, som formidler kontakten mellem internettjenesten og annoncøren. Hvis internettjenesten vælger at linke til en internetbutiks hjemmeside på eget initiativ, uden der er en kommerciel hensigt med linket, skal artiklen ikke markeres som reklame” (kilde) – så et link til et andet site er ikke nødvendigvis reklame. Men hvis der er en eller anden aftale bag, så skal det markeres. Jeg håber, det hele giver mening.

7 kommentarer
  1. Fedt at du skærer det ud i pap.
    Selv synes jeg at affiliate links er super smart, fordi det netop ikke gør en forskel for os som læsere. Og “månedens asos favoritter”-indlæg kan jeg jo bare springe over, når det bliver lidt for obvious og sælger agtigt. Men dem har du jo ikke rigtigt, så det er bare dejligt.

  2. Årh tak, Cathrine! Rigtig rart at få en enkel forklaring på, hvad affiliate-links egentlig helt præcis går ud på. Jeg har længe ikke helt fattet det. Fedt du er ærlig omkring det, og jeg synes det er den perfekte win-win at benytte sig af dem, når nu varen alligevel ikke bliver dyrere for os, der køber det. God aften til dig! 🙂

  3. Ved ikke om det kun er hos mig, men jeg kan ikke få links til kjolen og solbrillerne til at virke? Det sker simpelthen ikke noget når jeg trykker

    1. Det samme her – links virker ikke. Cathrine, jeg under dig hver en affiliate-krone og lidt til, for dine indlæg er SÅ inspirerende! Og tak fordi du skærer det ud i pap, det er vildt god stil. Men det har du jo generelt, så det er ikke en overraskelse

  4. Tak for en masse skøn tøj inspiration. 😀
    Vil du ikke vise os dine hæle-farvoriter for 2016. Jeg skal til et på fester de kommende måneder. Og det kræver vidst et par nye stiletter. 😉 Men kan ikke finde ud af om det skal være klassisk sort, diskret nude eller noget helt tredje. Så vil elske dine bud på gode sko investeringer pt.

Læg en kommentar