Man skal rejse sig ved det træ, man er faldet

loeb_april_2016
Siden sidst, som jo er flere dage siden, har jeg været til konfirmation, forlovelsesmiddag, haft veninder til hveder og løbet en freaking kongeetape.
Og sidstnævnte – lad os da lige dvæle lidt ved det. Nu har flere af jer nævnt, at I synes, det er sjovt at følge med i mit løb. Så nu får I altså valuta for pengene. Og jeg skal give jer den skinbarlige sandhed.

Jeg har i dag løbet Spartas Kongeetape. Det er en rask tur på 30 kilometer. Fra Østerbro ud omkring Gentofte Sø, ud til Rådvad Kro, Dyrehaven, Eremitageslottet, hjem langs Strandvejen og mod Østerbro. Spartas søndagsløbeklub er ret genial – hver søndag fra november kan man løbe i forskelige grupper afhængig af ens tempo og dét med fartholdere (frivillige, der sørger for at løbetruppen holder tempo hele vejen) . Jeg har løbet med en god håndfuld gange. Det er gået fint – det længste har været 21,1 km. Fint, fint, fint, alt sammen mega fint.

I dag var det tid til længste tur inden maratonen (som, jeg lige må minde om, finder sted om UNDER en måned, gisp!). Jeg havde virkelig været vægelsindet omkring at løbe med. Hvis nu det var helt forfærdelig en oplevelse, så ville det måske tage lidt af troen på 42,2 km. Omvendt, hvis det gik strygende, så ville rygsækken være fyldt med selvtillid.

Jeg besluttede mig for at løbe med. Kørte min sædvanlige inden-løb-morgenmad; det hvideste hvede der kan opstøves. Krydderboller. Med tandsmør (sikkert ikke tilladeligt, da fedtholdig føde er svært at nedbryde for kroppen, men altså krydderboller uden smør – det svarer til skulle sluge en skefuld mel uden vand til). At man må kværne denne kongespise inden gigantiske sportspræstationer – det er grund nok til at løbe i sig selv (okay, nogen ville nok have det fint med at spise krydderboller uden at tage tre runder om søerne). Jeg havde geler med – en sukkerblanding tilføjet lidt forskelligt godt, som fylder glykogendepoter (vistnok) op, så man tærer på dem frem for muskler. Jeg havde min spritnye kompressionssokker på. For første gang. Alles gut.

Det gik fint de første 15 km. Havde fået to geler. Og så fik jeg en fandens mavepine. En mavepine der holdt ved de næste 15 km. Uden pause. Jeg skal indvie jer i en “løbesidegevinst”. Det er alment kendt blandt løbere at få ræserrøv under løb. Really. Og det kan få mig til ryste på hovedet – hvorfor gå mere op i tempo og sluttid end toiletbesøg undervejs?Det der sker er, at mavesækken bliver rystet godt og grundigt, og det kan altså give toilettrang. Hvorfor jeg har hørt den ene skrækhistorie efter den anden, med maratonløbere, der kommer i mål med selvforskyldte, brune fartstriber ned ad benene. Det var, THANK GOD ALMIGHTY, IKKE den slags ondt i maven. Det gjorde bare overordentligt ondt omkring solar plexus. Ingen… Trang… Jo til at kaste op!

Jeg klarede 23 km med min farttrup, og så måtte jeg springe fra. Jeg var svimmel, kvalm og havde ondt i maven. Det var ikke uden monstermotivation leveret af en af fartholdere fra Sparta, hun prøvede virkelig at pushe mig. Men det gik ikke. Jeg blev samlet op af næste gruppe, der løb lidt langsommere. Dem fulgte jeg de næste fem kilometer. Så måtte jeg slå mere fart af – men jeg kom løbende i mål. Men på den måde hvor jeg græd, så snart jeg så min kæreste, der hentede mig. Hårdt og grimt. “Det var FORFÆRDELIGT!” sagde jeg hulkende. Jeg græd og græd i et par minutter. NØJ hvor havde jeg ondt af mig selv.

Det var den værste løbetur nogensinde. Jeg var helt i bund på motivation, på energi. SÅ. Ja, der er sgu ikke noget at gøre ved formen – den er sådan set også god nok. Jeg har løbet 40-50 km hver uge et stykke tid. Jeg har klaret 21,1 i fin form og tid. Men shit altså. Det har taget selvtilliden lidt fra mig. Æv. Jeg kan ikke nå at gøre noget ved det inden maraton. Så jeg håber på, at det hele ramlede, fordi det var en dårlig løbedag – den slags har man. Jeg skal til at tænke meget over maden op til løbsdagen og om morgenen på løbedagen. Jeg prøvede også lidt for mange nye ting i dag – de der strømper, der virkelig ikke fungerer for mig. Geler hver femte kilometer efter de første ti. Der er bare så mange mennesker, der har så mange tips til, hvad jeg skal gøre inden, på dagen, undervejs. Man skal virkelig finde sin egen løbestil og mærke, hvad man har brug for. Det var sgu lidt en lorteoplevelse. Men man må rejse sig ved det træ, man er faldet. Fuld fart frem. Jeg skal nok nå målstregen. Tror jeg. Det er min fødselsdag for fa’en. Mon ikke det giver ekstra energi at vide, der står pakker og kage hjemme og venter?

 

30 kommentarer
  1. Jeg har løbet marathons et par gange og flere længere ture. Min mave har ikke altid været særlig glad for gels, så i starten spiste jeg nogen druesukkertabeletter i stedet. Kan måske virke lidt uprofessionelt, men det fungerede for mig 🙂
    Men med tiden har jeg tilvænnet min mave til gels, men passer altid på med at tage for mange – hver 7-8 km.

    Held og lykke om en måned – håber, ar det bliver en god oplevelse for dig 🙂

    1. Jeg tænker også, at jeg skal have færre. DU er ikke den første, der nævner de der druesukkerting. Jeg har også hørt godt om vingummier med den rette fruktose/glukose sammensætning. Jeg håber sådan, det går godt! KH

      1. Hej Kathrine! Jeg skal løbe halvmarathon her om to måneders tid. På min 18 km tur i fredags havde jeg for første gang lidt energi med, og de der vingummier fungerer vildt godt. Jeg har nemlig også hørt om de gels, og kan slet ikke forestille mig hvor træls det må være at skulle bøvle med den slags ubehag!

        Det er klart værd at overveje at give vingummierne et forsøg. Man spiser sådan set bare en vingummi hver halve time og så er man godt kørende

  2. Årh for fa’en da også, det kan jeg godt forstå både bogstaveligt og figurativ slog pusten ud af dig. Men altså… du løb ti gange så langt som mig i dag. Du’ sej! Og mon ikke, at alle de, der hepper på dagEN, nok skal bære dig frem mod mål i en sky af tilråb og “you can do it”?

    1. Haha, du er OGSÅ sej! Jeg tænker, at det må være dét, der gør forskellen. Det sætter jeg mine penge på 😀 KH

  3. Puha, ja så lærte man også noget idag. Og for Guds skyld lad være med at Google “runnets diarrhea”

    Lad ikke en dårlig dag slå dig ud, forpremieren skal jo også helst gå dårligt, så man ikke lave samme sejl til premieren ikk?

    1. Hahaha, I wont! Det tror jeg, giver dårlig karma 😀
      Og du har så ret – alle fejlene til generalprøven, det er jo rigtigt! KH

  4. Jeg synes du er mega sej og en kæmpe inspiration. Har hørt mange sige, at gels har givet dem problemer med maven de første gange, så mon ikke en stor del af “skylden” kan placeres der. Maven skal lige lære det 🙂 Jeg har haft god erfaring med druesukker tabletter – dog kun til halvmaraton. Masser af hep og god løbekarma din vej.

  5. Åh, de geler altså! De kan være så hårde ved maven. Få fat i nogen chews eller tabletter evt. fra 32GI. De har lavt glykæmisk indeks og frigiver sukkeret langsomt, hvor gels sparker blodsukkeret ud af kurs og maven i stykker. Og kompressionssokker funker heller ikke for mig, føler mine ben bliver så tunge. Men GODT du finder ud af det nu! Du gav ikke op, det er mega sejt!! Du skal bruge turen som en test, hvor du måske skal ændre på nogle parametre, for at få en bedre tur næste gang. Du må ikke lade dig slå ud af den. Jeg skal selv ud på en 3 timer lang trænings-trail tur på onsdag, for at blive klar til Bornholm Hammer Trail, og jeg gruer for det. Men jeg vil tænke på dig og på at du ikke gav op. Det inspirerer mig!
    Tak.

  6. Hvis det er første gang at du spise gels undervejs så er det nok derfor at din mave slog knuder. Det kan nemlig være ret så hårdt ved maven, så det kræver lidt tilvænning. Tager dem også med 7 km. intervaller.
    Jeg gjorder det at jeg startede med at tage en enkelt gel ved halvvejs på kortere turer (15 km), for at vende maven til dem.

  7. Væk med de geler det. Det er 100% dem der ødelagde det for dig. Jeg husker tydeligt hvordan de ødelagde mit halv marathon fra 17-21 km i efteråret!

    Det tager tid. Flere måneder at vænne sig til det stads! Kør den ind med druesukker, frugt og væske – måske! Men kun måske! En enkelt gel omkring de 30 km, også kan du håbe på, at smerterne ikke kicker ind før efter du er kommet i mål 🙂

    Jeg så dig godt idag – jeg kunne se du kæmpede en brag kamp! Men du så godt ud og du højt humøret højt! Held og lykke den 22. Fra en fellow 5:45’er 🙂

  8. Jeg har cyklet landevejscykling, hvor gels også er meget populært. Dog er jeg tit blevet advaret imod dem, da kroppen skal bruge en del væske (rent vand) for at omsætte dem til god energi – måske er det derfor din mave gjorde knuder? Jeg endte med kun at drikke min energi, men det er også nemmere med en drikkedunk på cyklen 🙂
    Held og lykke til det rigtige løb! Jeg er sikker på at gejsten nok skal bære dig det sidste stykke.

  9. Har du prøvet isogelerne fra high5? Dem bruger jeg hver søndag når jeg er med Sparta i kombi med druesukker og vand ved depoterne. Det fungerer super godt og isogelerne er ret milde mod maven, da de er blandede op med vand i forvejen. Kan varmt anbefale dem (sagt fra en der selv har en mave der lever sit eget liv i ny og næ

  10. Hej C.

    Godt gået med den lange tur. Jeg har brugt gel på mine lange ture og det kræver lidt tilvænning, også bare smagen (kastede op første gang), nå men mit råd er at købe istonic gels, de er lavet for at man ikke skal få ondt i maven, og her vil jeg til hver en tid vælge dem
    med cola smag. Disse gels skal ikke skylles ned med vand 🙂

    Generelt er det vigtigste ved løb ens væskebalance, så husk at drikke rigeligt med vand under marathonen – Jeg tager ved næsten alle poster på mine lange løb, altid et glas vand og så bare nogle mundfulde. Mister du for meget væske møder du muren, også er det ligegyldigt med gels og energibarer. Er sidste fif, jeg indtager ikke en hel gel på en gang med løber med den i hånden også tager jeg små slurke hen over to kilometer, så får maven heller ikke et chok og slår knuder. Alt held og lykke med marathon 🙂

  11. Hatten af for dit gåpåmod og vilje – you can do it! Mange kærlige hilsner fra en fast læser 🙂

  12. Jeg synes det er virkelig godt gået! En ting jeg undrer mig over, når man løber så lange distancer: Hvad gør man, når man skal tisse? for det skal man vel i løbet af sådan en tur, særligt når man drikker meget? 😀

  13. Som et alternativ til gel har jeg anvendt vingummier på længere distancer det har ikke givet de samme mavepiner som gel. Udover det har der for mig været en psykologisk positiv effekt i at få lov og “tykke” på Energien, da man får rigeligt flydende på de længere distancer.
    Held og lykke til maj

  14. Jeg synes også at det stadig er mega sejt at du gennemførte alligevel! Jeg ville have givet op, tror jeg…

  15. Uh ja! Jeg træner også op og sidste søndag stod jeg overfor 30 km og hold kæft jeg synes det kørte, men så fik jeg fandens ond ti mit knæ! Måtte udgå og hold kæft en flad følelse! Man ved formen er der, en standard søndagstur er jo efterhånden godt over 20 km, så formen fejler intet! Man kan bare have en rigtig skod dag!

    Jeg spiser den første gel omkring 10 km og når jeg føler trangen så tage jeg en ellers er det hver 10. km den ryger ned..

    Dagene op til mine søndagstur ligger jeg vægt på pasta og brød – fuldkorn vel og mærke, men det giver gode stænger – for mig..

    Kompression løber jeg ikke med – jeg fremkaldte skinnebensbetændelse af det skidt – den er god nok! Droppede det og har det super fint uden..

  16. Pyh, var lige ved at blive bange for, hvor den historie dog skulle ende! Heldigvis var oplevelsen da ikke mere lortet end som så? (Pun very much intended. Undskyld).

    Det er sgu en sej indstilling du har til det, og jeg hep, hep, hepper på dig i stor stil! Held og lykke med kampen 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

  17. Min kæreste har formået en iron man uden gel packs, men på cola 🙂 Mon det råd kan bruges?
    Har hørt fra mange at gel ikk er særlig rart for maven og at det er noget der kræver tilvænning. Det vigtigste er nok at lytte til din krop. Evt kan du afprøve et andet mærke inden for gel. Det ved jeg min kæreste havde held med.
    Ønsker dig masser af medvind på selve dagen og ingen racermavs 🙂

  18. Hej Cathrine. Det er så flot gået, at du løb i mål trods ondt i maven etc.
    Jeg har lige løbet Paris maraton og jeg havde en noget lignende oplevelse fra de 38 km. Men overalt set, så havde jeg et optursløb, så det kan altså godt blive en rigtig god oplevelse også selvom du har haft denne ene dårlige. Umiddelbart som jeg har fulgt med, så har du kun haft succesoplevelser indtil videre, ik’? Det tegner godt 🙂 Hvad angår de der geler, så kræver de tilvænning. Man må aldrig gå ud og løbe et maraton også aldrig have taget dem før. Du skal prøve dem af på dine egne ture, dem fra 10> km og stille og roligt vænne maven til dem. Det samme gælder i øvrigt nyt tøj. Jeg begik også den fejl, at have nye strømper på på dagen og sikke nogle vabler! Jeg glæder mig til at følge med i dit løb i maj, du er sgu sej 🙂 Vh Catherine

  19. Puh ha, troede lige det tog en helt anden drejning. Men godt det “bare” var ondt i maven.
    Fedt at du tør dele sådan en historie med os, hvor alt ikke kun er fryd og gammen.
    Jeg hepper stadig rigtig meget på dig, og er sikker på du nok skal klare de 42,2 km. Måske det ikke bliver det mest behagelige der er sket for dig, men er sikker på, at det bliver en af de største sejre 🙂

  20. Tak for en fin historie. Har selv løbet 2 gange marathon og inden mit første løb jeg 34, hvilket var en super dårlig oplevelse, og jeg tudede også da jeg så min kæreste. Var kommet hjem fra en rejse dagen før og skulle skynde mig i bad og videre lige efter løbeturen… jeg havde dog et fantastisk marathon med overskud og min pointe er, at på dagen er man udhvilet, man spiser det man kender, tager det gamle slidte tøj på – som man kender og så bliver det så fedt. Hvis formen er der (og det er den kan jeg høre) og du gør det du kender til, så bliver det en god oplevelse, det er jeg sikker på.
    Pøj pøj og tak for en fin blog

  21. Jeg har løbet to marathoner uden den vilde løbetræning, hvilket egentlig ikke er det smarteste, men jeg har begge var i en helt ok tid.

    Inden jeg startede begge løb, har min selvtillid været ikke eksisterende pga. sløj træning, men jeg kan love dig for, at du får masser af selvtillid, når du først har passeret startlinjen, og folk råber “Kom, Cathrine, det ser godt ud”. Publikum løftet dig igennem. Det er så stort at være en del af det, som mange andre bare står og kigger på.

    Du er sikkert træt af at høre folks erfaringer, men du får alligevel min her

Læg en kommentar