OOTD: Baronessen på benzintanken

rockpaperdresses, cathrine nissen
rockpaperdresses, cathrine nissen

… Det er måske så meget sagt. Jeg hverken ligner eller lyder som Ghita Nørby. Men benzintanken er lige i øjet. Jeg knuselsker den gamle fine Arne Jacobsen-tankstation, der ligger ude på Strandvejen ikke så langt fra Hellerup. Sådan en tank der giver mig lyst til et tørklæde om håret, et stort skørt, kæmpe solbriller og en åben, gammel spand. Jeg må tage til takke med vores rulleskøjte af en Up, men de store solbriller er ikke noget problem. Jo større, jo bedre! Jeg købte et par på udsalg forrige år, ikke dem på billedet, der er så store og tunge, at de falder af hovedet, hvis jeg kigger ned på jorden, haha! Hold nu fast, det er dumt. Men lady-viben er det hele værd. Lidt Ghita-Diva skal der være plads til. Især på de grå dage.

Det er den samme indre Ghita, der får mig til at holde ryggen damerank på min skide-tunge damecykel, selv om benene knokler af sted som Bjarne Riis på en solskinsbjergetape, et benarbejde, der ligger en solid og knap så damet svedsnegl på overlæben. Og i øvrigt også den samme indre Ghita, der hver dag, når jeg bestiger cyklen, ærger mig over, at jeg aldrig har lært den der elegante overskrævs-montering af den – altså venstre fod på venstre pedal mens den højre fod sætter af, hvorefter den, let og elegant, svinges over på sin rette plads, højre pedal. En såre elegant montering af cyklen, som bevirke, at ingen nogensinde får et ikke-intenderet kig til mine underhyller. Like a real lad. Jeg kravler ligesom op på cyklen, sætter højre fod på højre pedal, med hvert ben på hver sin side af stellet. Og så af sted. Sådan lidt wibbly-wobbly til at starte med. Giver det mening?

Kan I have det lidt diva i dag? Solen skinner, på med de store briller – vi ses på cykelstien!

Indeholder reklamelinksBallerinas – Isabel Marant (SALE) // Jumpsuit – Zara (white version here) // Trousers – &Other Stories (old) // Sunglasses – Stella McCartney // Bag – YSL // Coat – Petit Bateau (similar on SALE here)
rockpaperdresses, cathrine nissen
rockpaperdresses, cathrine nissen
rockpaperdresses, cathrine nissen

21 kommentarer
  1. Jeg elsker din beskrivelse af hvordan VI bestiger vores cykler. Jeg kigger altid misundeligt (og undrende) når andre benytter den flotte og elegante måde, men jeg er for klodset til at begive mig ud i at prøve. Så det bliver wibbly-wobbly herfra. Nu og sikkert for altid. Anyways – det virker jo. Kønt eller ej. Hav en skøn torsdag.

    1. Hahaha, jaaa! En fellow klodsmajor 😀 Jeg er sgu altid lidt farlig de første par meter som jeg ustadigt træder igang 😀 Gid jeg kunne det andet. Men jeg er så bange for at smække benet ind i stellet, når det skal smækkes over til rette pedal, så jeg potentielt vælter. Hellere bare bestige den cykel som et barn og komme sikkert frem 😀 Hav en herlig torsdag! KH

      1. Det er altsp ikke specielt svært, d’damer! Jeg lærte mig selv det, fordi min mor altid har gjort det, og det tog ikke lang tid, og jeg væltede ikke 😉 Det er nemlig TOP-elegant og føles også ret cool, hvis jeg selv skal sige det. Jeg benytter mig dog ikke altid af det, kun ved særlige lejligheder ligesom. Men prøv det på en stille vej, det er meget lettere end det ser ud!

        1. Haha – hvor er det fedt med sådan en cykel-påstigning til særlige anledninger, jeg får helt lyst til at gøre forsøget selv 😀

  2. Man skal plejesin ydre og indre Ghita! Hun var – og er – sgu en dejlig dame 😀 Den film, må jeg snart få set igen. Min indre pensionist er så meget fan af bessefilm – og bridgeblanding til, tak.

    – A

    1. Det er hun! Bridgeblanding – især de grønne – og rosiner overtrukket med chokolade – ja tak! 😀 KH

    1. Nej men den er snart et par år gammel. Det er modellen Université, og den er udsolgt :/ Men der kommer jævnligt nogle der ligner! KH

  3. Hej Cathrine – jeg har problemer med dine links for tiden. Når jeg trykker på dem, så sker der ikke noget? Nu har jeg prøvet på en del forskellige tablets og computere uden held

    1. Jeg har også problemer med linksene, når jeg bruger safari. Det gælder også AC’s blog, så måske det har noget med STYLISTA at gøre? Jeg indlæser bare siden i chrome i stedet, så virker linksene fint 🙂

  4. haha, jeg bestiger den også! Jeg kan også godt misunde dem, som “løber” på cyklen over et kryds eller sådan noget, giver det mening?? Altså lidt ligesom et løbehjul på cyklen – jeg ligner altid en som snart vælter, hvis jeg forsøger..

    Et ben på hver side også afsted med mig 😉

    God torsdag 🙂

    1. JA DET GØR! Og jeg er også misundelig på dem 😀 Jeg skal have fast grund under begge fødder før jeg tør tage fra 😀 GOD torsdag! Kh

  5. Haha! Jeg kan det der trick. Benytter mig af det hver dag.. Vidste ikke engang at det var noget man kunne eller ikke kunne, sådan troede jeg bare man gjorde, når man skulle cykle. Nu føler jeg mig lidt særlig på en torsdag 😀 !

    1. Ja jeg vidste heller ikke at det var noget særligt 🙂 – Jeg troede bare at det er sådan man gør når man skal op på cyklen. Jeg har altid set mig selv som én med virkelig dårlig motorik og balance, men så viser det sig at jeg er en slags ekspert i cykel-kunst 😉 jubii…

  6. Jeg har altid kørt herre-lignende hurtige citybikes og racer cykler, det er så dejlig praktisk. Men sidste sommer tilføjede jeg en gammel og mægtig fin rød damecykel til mit cykelsortiment (når man læser idræt er det ok med fire cykler). Jeg vidste slet ikke der var et fint trick. Jeg laver også “traveren” og er i det hele taget ikke så elegant på en damecykel. Jeg synes fodbremse er herre usmart og giver mig altid lidt panik. Men nu vil jeg bruge eftermiddagen på, at øve tricks. Jeg vil gerne være en ægte lady på cykel! Og så vil jeg købe nogle nye solbriller. Måske. Blogland har så mange fine i øjeblikket.. Nå, men du skal i hvert fald have en god dag – både med og uden cykel-tricks 🙂

    1. Status er, at jeg har øvet mig på ny påstigning siden jeg læste indlægget. Det går faktisk rigtig fint og jeg er glad for, at jeg fik Ghita-cykel-tips 🙂

  7. Vores indre Ghita – jeg elsker det! Har selv monteret mit mest Ghistaske vintage-bælte i taljen i dag – tror hun ville være stolt, hvis hun fulgte med i kommentarsporet her 😉

    Jeg har så tit tænkt på at lære det move der med cyklen. Tror måske jeg kunne, da jeg var lille? Det gør også bare mig endnu mere uelegant, når jeg wobbler igang, mens min kæreste elegant svinger benet over; allerede i fuld fart. Han er en fyr! Hvorfor kan han, når jeg ikke kan?! Hmm, vi må tage en workshop en dag – alle DK’s uelegante cykelstartere mødes, ser fjollede ud og øver os i at starte pænt, haha 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

  8. Haha. Jeg har det præcis som dig; jeg er også voldsomt ærgerlig over, at jeg aldrig har fået tillært mig den elegante måde, at bestige en cykel på. Jeg kan huske, at jeg helt tilbage i folkeskolen var noget så “misundelig” på én af mine veninder, der netop formåede at “sætte i gang” på den svævende og elegante måde – jeg beundrede det hver gang! Den anden måde er bare så ultra klodset, ikke? 😉

  9. Verdens sjoveste kommentar-felt og har da sjældent følt mig sejere, for jeg benytter det tilsyneladende særligt svære kryds-bens-move, hver eneste gang jeg cykler. Sidder og opdaterer cv og overvejer nærmest at tilføje det efter kørekort kategori B.

Læg en kommentar