OOTD: Quiltet jakke og forårssko

rockpaperdresses, cathrine nissen, noa noa, decadent, ootd, dagens, scandinavian blogger
rockpaperdresses, cathrine nissen, noa noa, decadent, ootd, dagens, scandinavian blogger
rockpaperdresses, cathrine nissen, noa noa, decadent, ootd, dagens, scandinavian blogger
Et lille og virkelig rart og blødt outfit fra i går, quiltet jakke, jeans med stræk i – jeg går efterhånden kun med de der dejligt løse mom jeans, som man får æstetisk ukurante baller i, men som er noget så godt for kredsløbet. Når man som jeg er opvokset i 00’erne med en forkærlighed for Miss Sixtys denim-rør og gnavesår på hofteskålen var en vanesag, så føles det dejligt befriende, som at smide bh’en efter arbejde, at færdes i løse cowboyderbukser i 2010’erne.

Jeg er blevet for gammel til gnavesår og blærebetændelse af alt for stramme jeans (de sidder endnu mere som malet på, hvis de ikke er helt tørre, når man tager dem på = blærebetændelse og vor herre på lokum), så de nye stramme jeans er med masser af stræk og i øvrigt en lynlås, der slår Miss Sixtys med længder – bogstaveligt talt! De mest lavtaljede jeans, jeg ejede, var hvide, købt i Milano på en sommerferie med familien, hvor både min lillesøster og jeg måtte eje et par, nu der var tale om italiensk knaldtilbud på sommerudsalg. De havde lynlåse ved anklerne – ellers kunne man ikke komme i dem – og så var lynlåsen tre centimeter. TRE! De kunne have klaret det med en knap, og det havde været et fedt. De holdt hårdt, lige indtil min mås gik ud af dem bagpå. Den slags holder sig bedst på en præ-teenager uden hofter – der er ingen plads til udvidelse. Må de hvile i fred. I dag foretrækker jeg lynlås til lige under navlen, stræk i stoffet og en pæn vask, og det regnestykke gik op, der i prøverummet.

Nok om denim og gnavesår, jeg har en løbetur, jeg har udskudt hele dagen – den har fået mig til både at rydde op og gøre rent, men nu går den ikke længere.

Hav en herlig søndag – i morgen er det tilbage på arbejde efter ferie siden i tirsdags. Jeg kunne godt tage en uge til, hvis det skulle være.

PS: Bare tæer! Hvad giver i mig! Jeg havde min havesandaler på uden sokker i (kører Birkenstock med sokker i, når jeg er hjemme i haven, fordi jeg kan, og ingen kigger), som jeg ordnede gård og pakkede planter ud. Jeg fortsatte med små sandaler efter men måtte indse, at det var for koldt hen på eftermiddagen, hvor solen forsvandt. Stadig, a small step for mankind eller bare for en solhungrende dansk dame.

Jacket – Noa Noa // Blouse – Stine Goya // Jeans – Weekday // Shoes – Decadent // Lips – Mac “Candy yum yum”
rockpaperdresses, cathrine nissen, noa noa, decadent, ootd, dagens, scandinavian blogger
rockpaperdresses, cathrine nissen, noa noa, decadent, ootd, dagens, scandinavian blogger
rockpaperdresses, cathrine nissen, noa noa, decadent, ootd, dagens, scandinavian blogger

32 kommentarer
  1. Jeg kan SÅ godt huske de jeans, hold nu op hvor var de forfærdelige at have på, men hvad gør man ikke for at være med på moden? Jeg foretrækker i dag også en masse stræk når jeg hopper i de skinny jeans. 🙂

  2. Åh, jeg husker tydeligt de bukser! Jeg synes sommetider stadig, jeg kan se “arrene” fra de gnavemærker.

  3. Det bliver snart for real med det der “varme”, jeg kan mærke det! Selvom det har været hamrende gråt her i Odense hele dagen, så var det alligevel mega lækkert lunt. Jeg er fan! Håber jeg kan komme i et lige så forårslækkert look som dit i den kommende uge.

    Og så kan vi jo også bare mega hurtigt blive enige om, at jeans med lynlås til navnlen (eller over) også bare er enhver kvindes redning. Eventuelle overflødigheder strammes ind, måsen hives næsten altid på plads og muffintoppen kan komplet afskaffes. What’s not to love? 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Det føles helt trygt, nærmest som en god ven, at have jeans på, der går til navlen. Som om de siger “spis bare en kage til, det er ingen problem, jeg sørger for at holde på det. Gå for den!” Det kan jeg lide.
      Det var det smukkeste solskinsvejr lørdag, men i går så det også rimelig gråt ud. Og i dag med. Men det kommer jo, og jeg vågnede til fuglesang 😀 KH

  4. Åh gud Miss Sixty jeans havde jeg lykkeligt glemt alt om. Og det på trods af, at jeg ejede et par, som jeg knuselskede på trods af, at de nærmest gav følelsesløse ankler, og bestemt ikke var lavet til piger med en bagdel.
    Men æstetisk ukurant eller ej, så rocker du de jeans til ug!

    1. Jeg tror, det var derfor jeg så godt kunne lide dem. Jeg havde absolut nul bagdel, så endelig nogen, der optisk kunne bedrage andre til at tro, den var der 😀 Og tak søde Marianne 😀 KH

    1. Den er jeg også meget, meget glad for! Det er en str. 36, men kunne godt have haft en 34. Synes altid Noa Noa er lidt stort i størrelsen 🙂 KH

  5. De Decadent sko er simpelthen så pæne. Har selv forelsket mig i en anden af deres nye modeller….. Så lækre 😀

    1. De er SÅ gode på – og komfortable at gå i. Ret vigtigt, når det er et lørdagsalternativ til birkenstock 😛 KH

  6. Åååh de bukser – jeg måtte ikke få nogen, de var for lav taljede sagde mine forældre! Det er jeg egentlig glad for nu :-D, knaaaap så glad da jeg fik et nej.

    PS. Så dig på løbeturen omkring søerne – hvor lang blev den?

    1. Jeg var ude på 16 km, det giver et par gange om søerne, så mega kedeligt, hah! Men det skal jo til. Skulle have løbet 21 km, men det var det altså for kedeligt til 🙂 De bukser klæder altså også de færreste, og jeg tror, jeg stadig har gnavemærker efter dem :S KH

      1. haha! træls med gnavemærke stadig 😛

        Uh her blev det til 25 km.. Det var en af dem der trak tænder ud..
        Løber du altid kun omkring søerne? Jeg skal helst løbe en tur, altså ikke samme “cirkel”.. Jeg måler dem op på i form, synes det giver en god fornemmelse..

        1. Jeg tog også maratontesten på 25 – den var sgu hård 😀 Næste søndag tager 20 km med Sparta 🙂 Jeg løber ofte om søerne, jeg synes, det er nemmere at forbedre tid, hvis jeg løber nogenlunde det samme… Men det er også skide kedeligt! 😀 KH

  7. Haps hvor ser du bare altid lækker ud på sådan en rigtig nice og præsentabel måde altså! Kan man sige det? Haha.
    Du ved hvad jeg mener. <3 Hvordan laver du de fine små ballerina knolder? Det MÅ jeg simpelthen bare vide. 😀

    1. Det kan man 😀 Det er sådan lidt et svigermorsbesøgsoutfit 😀 Jeg samler det til hestehale og snor det om sig selv og så en elastik omkring. Ren dovenskab, den nemmeste frisure jeg kan! KH

  8. Ih, du er fin! Jeg har altid været udstyret med kæmpebrede hofter (også da jeg var teen. Og tween.), så jeg måtte opgive Miss Sixty bukserne dengang. :/ Det er sjovt, som ens syn på den slags ændres med tiden. Dengang var jeg SÅ misundelig på alle, der havde de bukser, men i dag tænker jeg virkelig, at det så latterligt ud … 😀

    I øvrigt kan man da virkelig se, at du træner de ben! Du ser brandgodt ud i de jeans! Hallelujah for højtaljede jeans!

    1. Hvor er du sød Celia 😀 de er ved at være rimelig muskuløse, det er lidt en balance, så det ikke er for meget 🙂
      Vær glad for at du ikke har permanente gnavemærker på hofterne, haha! Jeg synes stadig jeg kan se, hvor de jeans har siddet. Det er som om fedtet på min mås har delt sig permanent, hah! KH

  9. Mom jeans er så grimme. Drop det nu bare. Du er så meget pænere i de jeans der :-). Er vild med outfittet.

  10. Jeg synes du ser flot ud i mom jeans. Ikke at almindelige skinny jeans ikke sidder flot, men de andre er bare lidt flottere 🙂 Og så er jeg helt med på quiltet jakke-trenden, behagelig, fin og casual. Og så er det godt, at have dig tilbage inde i radioen 🙂

Læg en kommentar