Stjålne sko og andre projekter

Der er lige nøjagtigt fyrre dage og halvanden time til Copenhagen Marathon 2016. Og jeg er nået dertil, hvor jeg begynder at drømme om løb. Forleden natten vågnede jeg helt stresset, for jeg havde lige misset startskuddet. Jeg befandt mig i en institution, sådan en hvor skoene skulle tages af i vindfanget. Da jeg skulle til at komme af sted mod maratonen og startlinjen, så kunne jeg ikke finde mine sko. Nogen havde taget mine fandens løbesko! Jeg fandt så to par, helt identiske med mine, men størrelserne var helt off. Den ene alt for lille. Den anden alt for stor. Og lige der, som jeg sad på gulvet i et hav af løbesko, så lød startskuddet til maratonen. En pige, måske min veninde Anna, sagde “ro på!”. “Du løber alligevel så langsomt, at der går noget tid, før du kan komme af sted – de hurtige har førsteret”.

Jeg tog de sko, der var for små. Bandede og svovlede over, at mine var væk. Men hele min gruppe – altså den pacergruppe jeg gerne vil løbe med, de var taget af sted. Og så humpede jeg af sted i for små sko, helt alene. Der var ingen tilbage til at heppe, solen var væk, og mine tæer var helt krøllede inde i skoene. Jeg kom ikke i mål, men det var fordi, det var pakket væk i mellemtiden.

Fanme en mærkelig drøm, haha! Men jeg kan godt mærke på min krop, at det store løb ikke er såååå langt fra længere. Og lige nu gør jeg, hvad jeg kan for at give den selvtillid. Jeg er kommet op på at løbe 40-50 km om ugen, og gerne minimum en 20 km’s tur i weekenden. Jeg skal ligesom overbevise min lille krop om, at den godt kan klare de lange ture.

Det er vildt at mærke, hvor meget der ligger i hovedet. I søndags løb jeg med Sparta på deres 20 km’s søndagstur. Efter 12 km begyndte jeg: “Er vi der ikke snart? Åh jeg gider ikke mere!”. Men så mærker jeg ligesom efter. Mine ben er overhovedet ikke trætte eller ømme for den sags skyld. Det hele ligger i hovedet, at jeg bare er begyndt at kede mig, og så må jeg jo fjerne fokus. Vi skulle også løbe to-og-to, og eftersom jeg var mødt op uden løbebuddy, så blev jeg placeret med en anden dame, jeg aldrig har mødt. Jeg proppede, som jeg altid gør, musikken i ørerne, inden vi satte igang, og så sagde hun meget skarpt: “Ja, JEG løber ALDRIG med musik i ørerne på søndagsturene, for det her er jo et SOCIALT løb”. Nårhmen så pakker jeg dem da bare væk. Så. Jeg vil altså gerne have musik i ørerne. Det forbedrer mit tempo, distraherer mig og spreder glæde. Der er ikke noget som at flyve ud over stepperne til “DON’T stop me noooooow!” med Queen.

Der er mange projekter i søen. Maraton. Fødselsdag. Bryllup. Og hvis ikke jeg drømmer om løbesko (havde også én drøm, hvor snørrebåndene i mine sko var væk), så drømmer jeg om, at min brudekjole ikke er klar, og vi er nået til dagen. Jeg endte i en gammel hør-strandkjole fra skabet. Og min kæreste havde smoking på. Og jeg havde også en hel drøm om blomsterdekorationer. WTF, haha! Er min underbevidsthed virkelig nedgraderet til at dreje sig om knaphulsblomster og joggingsko?! Åbenbart. Hvad hjertet er fuldt af, hehe…

Processed with VSCO with f2 preset

17 kommentarer
  1. Op til vores bryllup drømte jeg at vores lokale/restauranten var lånt ud til andre og vi endte i et telt i en skov :/ for det lokale vi havde skulle jo bookes flere år før fordi det er så smukt. Jeg vågnede også og panikkede lidt, men det var heldigvis en drøm 🙂
    Det er vel ligesom når man skal på en stor rejse og hjernen driller med at man misser flyafgang eller man har glemt at gøre noget vigtigt – hotel, esta eller visum 😀
    Jeg cyklede højgravid med min mand sidste år da han trænede op, det gjorde at det ikke var så kedeligt for ham og jeg fik lidt motion 🙂

  2. Du er så mega sej! Hold ud nu – det bliver det HELE værd, når du løber over målstregen. Det lover jeg.

  3. Elsker også at løbe til Queen! Kan du måske lokkes til at dele din løbe-playliste? Jeg trænger snart til lidt ny lyd i ørerne på de længere ture i weekenden 🙂 Kan selv anbefale R Kelly Worlds greatest – den er lidt langsommere end en klassisk løbesang, men hold op hvor giver den overskud 🙂

    1. Kunne også smaddergodt tænke mig at se din playliste til løb. Mangler lidt inspiration til min og vil meget gerne inden jeg skal løbe halvmarathon til maj have opdateret min en smule 😛

  4. Åh nej, underbevidstheden skal bare STOPPE med den slags pjat. Drømte den anden nat, at jeg komplet missede min frisøraftale to dage i træk. Frisørerne blev skide sure og jeg blev ikke klippet. Gisp! Og ja, jeg trænger så desperat til en klipning, at det er omtrent lige så kritisk som misset løbsstart 😉

    Hepper højt fra den virtuelle sidelinje!
    // http://www.moonlitmadness.dk

  5. Hey Cathrine – det her er lige et spørgsmål til noget helt andet, men jeg bestilte den fine, fine læder-fringe jakke fra Maje da den var på tilbud, men nu tænker jeg om det mon bare er mig, der har lidt fede overarme eller om den også sad lidt tight på dig?

    Jeg ved godt, at læderjakker er pænest åbne, men kan du lukke din uden at få totalt bevægelighedsbesvær? Jeg er normalt en str. 36, men tog en FR38 (da det er en dk 36) og synes det er lige godt satans, hvis jeg skal op i en FR40…

  6. Haha jeg drømte forleden at restauranten vi har booket til vores sommerbryllup (4 måneder tilbage giiisp) ikke kunne holde vores fest, da de var gået i “professionel skilsmisse”!!! Ikke lukket eller sådan, men professionel skilsmisse! Puuuh :p Kender det alt for godt!
    Synes du er så sej med det løb og hepper herfra 🙂

  7. Så sejt med maraton! Og hurtigt at du er kommet op at løbe 40-50 km ugentligt. Er du helt sluppet for skader udover den skade, du skrev om for noget tid siden….? Og har du fulgt et løbeprogram?

    Kh fra hende den skadede løber, piv

  8. Hvor er du vild! Jeg er for første gang i mit liv nået op på 5 km og jeg kan sige så meget – at en maraton bliver det nok aldrig til for mit vedkommende

  9. Jeg kan anbefale at løbe med Mads og Monopolet i ørene – man keder sig aldrig og har altid noget man kan hygge sig med, som sætter tankerne i gang! 🙂

  10. Jeg kan altså ikke dy mig for at kommenterer, at det altså er STRENGT forbudt at løbe med musik, podcast, radio eller andet i ørerne på søndagstur med Sparta! Ikke nok med, at ja, det er et socialt løb, så er du til ultra stor fare for både dine medløbere og andre trafikanter på ruten, samtidig med, at du ikke er i stand til at give de beskeder der bliver råbt ned igennem rækkerne videre. Du bør overveje, at løbe alene, hvis det er fordi du er mest til høj musik og ‘at lukke verden ude’. Ikke at jeg ikke forstår dig. Overhovedet ikke. Tvært imod kan jeg ikke selv løbe en meter uden musik, men til Spartas fællestræning er det absolut no-go og vi bliver mindet om det hver evig eneste gang inden vi løber afsted på stadion. Gør dig selv og os andre medløbere den tjeneste, at tag din musik ud

    TILGENGÆLD vil jeg lige pointerer, for at det hele ikke bliver et sur opstød, at jeg har set dig i 5.45 gruppen et par søndage nu, og jeg er meget imponereret, vild med, og jeg får et mindre girl-crush over din meget stil fulde løbe beklædning. Det ser hammer godt ud!
    Håber ikke ovenstående er for hårdt formuleret – men jeg vil bare gerne kunne løbe mine søndagsture ‘i sikkerhed’. 🙂

    1. Hahah, jeg kan fortælle dig, at jeg løber med meget lav musik ALTID, simpelthen, også fordi ens ører er mere udsatte, når man løber = flere høreskader. Min mor arbejder på forskningscentret hos Oticon, så jeg bliver tudet ørerne fulde om den slags 🙂 Den lave musik gør også, at jeg kan høre alle beskeder og giver dem også videre. Jeg har efterhånden lært det hele: “KIG NEEED!”, “KAAAANT!” osv. 😀 OG jeg kan også armene, der følger med 😉 SÅ til fare er jeg ikke, jeg vil bare gerne have en puls og en energi at løbe efter 🙂 OG TAK, jeg prøver at holde det cool 😛 Vi ses måske søndag! KH

  11. Haha vild nok drøm!!! Dkal selv giftes i år, og føler mig fuldstændig lost ift blomster. Måske du kunne være sød og skrive et indlæg om det: alt fra hvor man kan købe, hvordan man selv kan dekorere eller betale sig for det? Og i hvor god tid man skal være… Det ville være helt fantastisk:)

    1. Altså til receptionen og i kirken står vi selv for blomsterne – det bliver fra grønttorvet eller Blomsterhjørnet på Værnedamsvej. Så mange skal vi ikke bruge. Men vores blomster – knaphul og brudebuket – har jeg besluttet at købe hos Blomsterskuret på Værnedamsvej. Til vores fest om aftenen er blomsterne inklusiv i prisen for stedet. Vi skal dog selv tage kontakt og tale med leverandøren om, hvad vi gerne vil have 🙂 Alle steder har sagt, at jeg skal komme retur en måned før – så ved de, hvad de har i forhold til årstid 🙂 Til lykke med det forestående bryllup! KH

Læg en kommentar