OOTD: Armygrøn 90’er bomber og hvide jeans

rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida
rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida
rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida
rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida

Ahhh! Tirsdag og solen er fremme igen. Det er sgu et underligt vejr, og hver dag er en strikdag. Jeg har holdt mig rimeligt på måtten mht. udsalg. Tre gode ting er det blevet til, men de er til gengæld i den lækre ende. Det er dét udsalg dur til; at købe gode ting, der normalt  er liiidt dyrt. To af dem er på her. Mohairstrik er en vinder, fordi de ikke bliver nussede og grimme som fx cashmere og almindelig uld gør. De holder sig ret pæne, og så var der en klassisk én af slagsen til salg på Malene Birgers websop. Haps! Jeg har den nu på for tredje dag i streg – FYI er mærket ofte lidt stort i det.

Den anden ting blev købt på vej til bageren lørdag morgen. Filippa K havde udsalg i vinduet, og min kæreste sov længe derhjemme, så jeg kunne ligeså godt strække den lidt ude i byen. Et par hvide og ØKOLOGISKE, bevar mig vel, jeans, der hang i én størrelse, som jeg havde haft et godt øje til men som var liiidt dyre før udsalg kom med mig hjem. Jeg har kigget lidt efter hvide jeans uden at finde de rigtige. Til trods for minderne om mine sidste hvide af slagsen, der led en sørgelig skæbne. Hvide, sygeligt stramme Miss Sixty-jeans, købt i Milano omkring år 2003. Både min lillesøster og jeg købte et par matchende jeans dengang på sommerferie i Milano – på udsalg. Vi fejrede det med en kæmpe is. Umiddelbart en omvendt verden – at fejre stramme jeans med kalorier, men who cares når dine øjenbryn er så smalle som hårnåle, og de eneste håndtag du kan præstere sker, når bukserne sidder lavt nok til at dele ballerne horisontalt. Ak, at være 14 år igen. De var så stramme, de jeans, at man kunne se strækmærkerne igennem. De havde en lille lynlås ved anklen og en endnu mindre lynlås ved skridtet. De led den skæbne, at jeg en aften på Club Retro, midt i “1 Thing” revnede fra hale- til skamben (pardon my French) midt på dansegulvet iført min guld-“brynje”-top (kan I huske dem? Sådan en form for metalfront med bar ryg og bindingsværk for at holde brynjen sammen?). Så var det hjem med Kystbanen med kighul og fuld skam.

Nu er jeg jo en magelig 27-årig, så jeg går efter en dejlig afslappet buks med plads til frokost. Og en nuance, der er mere knækket end kridhvid, så de kan tåle hundepoter. Og i kombination med en bomberjakke i søndags, der får mig til at tænke på min søsters Scott-jakke, som jeg dengang i slutningen af 90’erne syntes, var en rigtig bøver-jakke, orange for og mørkeblåt exterior, ja så lignende jeg en 2016-udgave af en nyslået konfirmand anno sen-90’er. Bare med lidt mere luft i bukserne og lidt flere smilerynker.

Reklamelinks: Jacket – H&M // Top – Munthe // Knit – By Malene Birger (SALE) // Jeans  – Filippa K // Sneakers – Reebok // Bag – Gucci  (similar HERE or HERE)
rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida
rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida
rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida
rockpaperdresses, cathrine nissen, By malene birger mohair strik, rockpaperfrida

6 kommentarer
  1. Arhmen altså de der bomber-jakker har for alvor vundet i år. Der er nu officielt ikke længere noget at gøre: jeg må eje! Håber der bliver et par håndører til overs efter Tinderbox 😉

    In other news; hvordan passer du sådan en mohair-basse? Har fornyligt købt en dødlækker, blå sag 2nd hand, og jeg knuselsker den allerede, men jeg er rædselslagen for at ødelægge den i vask! Kan de tåle håndvaskeprogram i maskinen? Eller er det simpelthen god gammeldags iblødsætning og håndvask i en vaskespand? Hjælp en stakkel med at holde sit tøj pænt, please 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. De kunne købes inde hos Naked, men de er helt tilbage fra sidste forår :/ Så jeg tror, de er svære at opstøve! KH

Læg en kommentar