OOTD: Lune sommerfavoritter og dét at vågne lidt klogere

rockpaperdresses, cathrine nissen, stine goya, ysl universite bag, rockpaperfrida, frederiksberg allé
rockpaperdresses, cathrine nissen, stine goya, ysl universite bag, rockpaperfrida, frederiksberg allé
rockpaperdresses, cathrine nissen, stine goya, ysl universite bag, rockpaperfrida, frederiksberg allé

Jeg ser sørme en kende træt ud på de her billeder, haha! Men det var jeg sikkert også. De er fra i torsdags, lige inden vi tog på mega fin smørrebrødsfrokost på vestsjælland. Det var et underligt vejr – lidt koldt, lidt varmt. Sådan har det også været over weekenden. Så jeg tog min gamle H&M-kjole på og en strik udover. Udfordringen var lidt, at den kjole i sig selv er riiimelig nedringet. Da det så først blev rigtig varmt og svedkirtlerne kom på arbejde under mohair-strikken, så kunne jeg ikke smide den. Man kan sgu ikke sidde der over for et grevepar og familie man aldrig har mødt, og lægge svesken på disken. Eller brysterne. Op midt i remouladen og de ristede løg. Så jeg endte bare med at sidde og svede. Da vi kørte derfra, smed jeg trøjen og åndede lettet op – med et “UHHH, frækt!” fra min svigermor på 69. Den reaktion er jeg alligevel glad for ikke kom under sildemadderne. Set bort fra varmereguleringen følte jeg mig som en ret fin dame. Jeg gjorde mig i al fald umage med at være pæn og tækkelig.

Tusinde tak for alle jeres tanker og idéer i går på indlægget. Vi er jo frygteligt mange, der stadig øver os i et simpelt nej! Tænk at vi kan mega succes, lange videregående uddannelser, fået børn der er glade – og vi kan stadig ikke se isbjerget på afstand. Det er nemt nok at sige ja til én ting ad gangen. Men når vi lige pludselig står med MANGE ting på én gang, så går det galt. Jeg vil lige dele nogle af jeres kloge ord fra kommentarfeltet – i tilfælde af I ikke gider læse det igennem. De her to har jeg i hvert fald noteret i min egen lille bog.

Rosa havde en lille psykologisk analogi:

Hold et glas vand ud foran dig. Det kan vi alle finde ud af det. Det, der bliver svært, er hvor lang tid vi skal holde glasset. Vi holder nemlig ikke op med at bære rundt på det, og det er fordi vi tænker ?ej, hold nu op, det er jo bare et glas, det kan jeg da sagtens bære!? Men vi bliver jo trætte i armen! Vi glemmer, at hvor længe vi bærer det, er altafgørende for hvor pressede vi føler os! Derfor hober vi aftaler og arbejdsopgaver op, fordi vi sagtens kan klare dem enkeltvis eller en uge ad gangen. Kæden hopper af, når vi skal bære for meget for længe.

Hun er klog! Og det siger lidt om den der ja-hat-taktik, mange af os tydeligvis dyrker. Vi har tydeligvis svært ved at se den lange bane og konsekvenserne af vores mange ja’er.

Og så var der Katrine, der havde fået en fin historie fra sin psykolog, som handler om, at vi selv er det vigtigste i vores liv. Det giver jo sig selv, når man siger det, men det er bare ikke altid vi efterlever det, fordi vi så gerne vil hjælpe andre på den ene eller anden led.
“… Når man sidder i flyvemaskinen og stewardesserne laver sikkerheds-instruktionen, så gør de meget ud af at sige, at hvis iltmaskerne kommer ned fra loftet skal man ALTID tage sin egen på først, inden man begynder at hjælpe andre. Hvis man begynder at hjælpe andre inden man hjælper sig selv ender det nemlig med, at man selv ligger på gulvet og pludselig ikke kan få luft”

Fotograf-spørgsmålet er snart løst. Jeg er i kontakt med nogle fantastisk dygtige mennesker, som meget gerne vil hjælpe. Nu er vi faktisk så priviligerede, at vi skal vælge. Det er jo dejligt. Men jeg vil også bare sige et pokkers stort og rungende TAK – for jeres mails med bryllupsfotografer. Og også til jer, der var så søde at spørge, om det mon ikke var en lille fejl at Frederiksminde ikke var skjult på listen. Men det er ikke dér vi holder fest. Den gode nyhed er nemlig, at vi nu har booket en enkelt overnatning ind på Frederiksminde Hotel i juli. Bare Adam og jeg. Vi fik nemlig et gavekort af min mor i fødselsdagsgave. Det bliver så dejligt. God mad. Ingen fjerner, ingen gøremål. Bare en enkelt nat væk. Ahh! Det glæder jeg mig allerede til . Selv om det selvfølgelig er endnu et punkt i kalenderen. – men som Cecilie skrev i går, så er det vigtigt ikke at skære ned i alle de gode ting, når man føler sig presset. Hun skrev, at det kan være en god ide at lave en liste over, hvad der tager energi fra en, og hvad der giver en energi ? en kort kaffe-aftale giver energi for nogle mennesker og er derfor godt at lade blive i kalenderen.  En aften i selskab med min bedste ven, hvor ingen af os skal præstere men bare være. Det giver energi.

Og så en sidste klog bemærkning fra jer, til det der med at sige nej. Nora har fat i noget: “Det gode ved at sige nej er, at det er lettere ? og sjovere ? at lave et nej om til et ja, end at lave et ja om til et nej”. True!

Shoes – Decadent // Dress – H&M (old) // Coat – Stine Goya // Knit – Envii // Bag – YSL
rockpaperdresses, cathrine nissen, stine goya, ysl universite bag, rockpaperfrida, frederiksberg allé
rockpaperdresses, cathrine nissen, stine goya, ysl universite bag, rockpaperfrida, frederiksberg allé

4 kommentarer
  1. Jeg er lidt nødt til at sige to ting her

    1) du er den vigtigste person, du har et forhold til og du skal altså have det godt. Hvis ikke du har det godt, kan du ikke gøre der godt for andre.

    2) Man må altså gerne aflyse en aftale – både mig og mine veninder kan aflyse over for hinanden. Jeg har senest selv afløst, fordi jeg havde for meget om hovedet. Og jeg havde en veninde, der aflyst, fordi hun ikke havde sovet i flere dage nærmest. Det er helt ok at aflyse aftale og i stedet lave aftaler med sig selv

  2. Hvis jeg nu – helt upassende nu jeg jo ikke kender dig irl – må komme med et lille godt råd (hvis jeg selv skal sige det ;), så løb det marathon en anden gang. Med alt det du i forvejen har på programmet, så vil du garanteret i bagklogskabens klare lys om et par år, være meget mere glad at have lidt ekstra tid til at være ekstra tilstede i bryllup og bryllupsrejse med alt hvad der følger med. Og så bruge løb som afstressning i stedet for den stressfaktor, det kan blive, med marathon i sigte. Så kan du også have mega god samvittighed, når du bliver ved at holde løb ved lige, selvom du ikke lige har et marathon rundt om hjørnet.
    God karma til dig fra en der også har det store kørekort i overbookning 🙂

Læg en kommentar