Status pt: To måneder til – nu med nervøst sammenbrud

lister
(Nu kører jeg liste-stilen, så jeg kan få ting ud af hovedet og ned på papir. Det letter lidt på arbejdsbyrden. De her er fra Vissevasse)

Kan I gætte hvilken dag, det er? Det to-måneder-til-bryllupsdag-dag. Dag-dag. Hold nu kæft, hvor tiden går. Jeg fatter det simpelthen ikke. I går kiggede jeg på min nedtællings-app-dimmer, og da var der to uger til til i dag. Og nu er vi her.

Og selv om jeg har et lille social-media-på-bryllupsdagen-indlæg i støbeskeen, så vil jeg lige fokusere på det der sker nu og her.

I går eftermiddags var jeg ude med min mor, far og søster. Efter et par timer i deres rare selskab fik jeg en kedelig mail fra vores fotograf – han kunne af triste, private årsager ikke skyde vores dag alligevel. Min første tanke var “are you kidding me?!”. Det er altså fotograf nummer 2, der hopper fra. Vi har simpelthen verdens dårligste fotografkarma – hende, vi bookede i september-ish, hoppede fra, fordi hun selv var blevet inviteret til bryllup. Og nu ham her.

Min næste tanke var noget a la (sådan løst fortolket og husket): “Åh Gud! Nu falder det hele sammen! Det er nu det sker. Alting falder fra hinanden og alle mindre drømme, hvor jeg er gået nøgen op ad kirkegulvet fordi min kjole ikke er kommet – det er nu!”. Og så var jeg lige ved at tude.

Okay, for mange, måske for de fleste ville det være en overdrevet reaktion. Og set tilbage til i går velvidende i dag, at det næsten har løst sig igen, så var det unødvendigt.

Men der er to sandheder – den ene fortæller i det her indlæg – den anden kommer en anden dag. Men jeg har bundet mig op i så mange ting, at jeg ikke har meget overskud. Og meget af det har jeg selv klaret. Helt ene og alene. Flot, ikke?

Der var et maraton. En fødselsdag. En fødselsdag til. To fødselsdage i familien. Plus venners fødselsdage. En opgave som dommer i DM i sangskrivning. En besked om at Smag på P3 lukker helt om halvanden uge (den har jeg vist ikke fået nævnt) – og derfor bekymringen, hvad skal jeg lave fra august? En konferenciertjans der kom ind fra højre for et par uger siden. Så er der udvikling på festivalradio. Og også på det sommerradio jeg skal lave. Sideløbende med at vi fortsat har sendt vores almindelige tidsrum. Så er der selvfølgelig et bryllup at planlægge. Et kæresteforhold at pleje som har været under hårdt pres i år. En hund. En sorg fra foråret. Mig, der har meldt mig til endnu et maraton i Berlin. En bryllupsrejse at planlægge. En blog at passe. En udsigt til NUL friweekender inden brylluppet. Selv om vi pt. prøver at skrabe sammen til en i juli. Og så i øvrigt hverdage med aftaler hver dag.

Derfor vendte det lige op og ned på mit humør, at fotografen meldte fra. Det var et STORT arbejde i november at kigge over hundrede fotografers portfolier igennem og sortere ud i dem, der ramte vores stil. Det var i jeres MANGE bud på FB, vi endte med at finde en fotograf. Med et højsæsonsbryllup kan det svært ved at finde en ny, som æstestisk og kvalitetsmæssigt passer os. Mange af de dygtige var allerede nuppet i november.

Tilbage til i går. Jeg cyklede hjem fra café, og så havde jeg mit første bridal-cry-moment. Nuvel, jeg har også sovet minimalt og knoklet maksimalt på Heartland – måske jeg var liiidt træt. Men det føltes lige pludseligt helt uoverskueligt og surt. Jeg har bygget det pæneste korthus op af et bryllup med styr på detaljerne i GOD tid velvidende at overskuddet i juni og juli ville være minimalt. Men når man så fjerner ét kort, så vælter hele møget. Sådan føles det i hvert fald.

Hvorfor er jeg så sindssyg til at fylde på og fylde på kalenderen med aftaler, velvidende at jeg ikke har overskud til back-to-back-aftaler? Jeg fatter ikke med, at jeg, med al det stress jeg har været igennem med fuldtidsstudie, fuldtidsarbejde nærmest x 2 i en periode, ikke er blevet klogere. Og jeg ved, jeg ikke er den eneste! Hvorfor er vi sådan en flok lemminger, der altid bare siger “ja”, “ja”, “ja” til alle foreslag og aftaler? Det SVÆRESTE her i livet (udover cosinus/sinus-læren og korharmoniseringer) er at sige nej. Og det har endda kun ét bogstav mere. WTF! Det er som om, at hvis der er et hul i kalenderen, så er det til for at blive fyldt ud. Og så ender vi pludselig uden tid til at pille næse og unwinde, og dét har jeg brug for. Det har vi da alle brug for.

Men så kan man jo heldigvis rette ind. Sådan nogenlunde. Jeg gik hjem, skrev ud på FB til venner og bekendte og fik en masse gode bud på fotografer. Jeg har tråd ud til flere og håber på, at det kan lykkes. Det tror jeg. Og så kiggede jeg på min kalender og aflyste en aftale. Og skal også aflyse en eller to til. Og bare lige sige nej til kaffeaftaler og søde venner det næste stykke tid – selv om jeg savner dem i al det her arbejde. Og så genovervejer jeg kraftigt, om det nu også er smart at løbe det maraton i Berlin. Det kom sig også lidt af min kæreste, der i går sagde, at det sådan set var fint nok, at jeg løb. Men han kunne se, at det var ved at blive en stressfaktor for mig, når jeg ikke kunne nå at løbe. Og det er også rigtigt. Jeg har ikke meget tid til det lige nu med festivaler, hvor jeg er væk i både tre og fire dage på arbejde. Jeg vil det jo bare så gerne.

Det er jo problemet – gid man ikke havde så pokkers meget krudt i røven og ambition og store armbevægelser. Nogen gange må man bare behovsudsætte, også de rare ting og ting man synes er sjove. Nogen gange har man bare behov for at hvile lidt, status quo, kede sig. Så jeg finder lige et hul, jeg kan fylde ud med at kede mig.

73 kommentarer
  1. Det lyder som om din kommende mand er en klog herre, lyt til ham. Der kommer mange mange flere Marathon du kan løbe, men aldrig nogensinde et bryllup mere. Du gør det så godt, men man kan ikke det hele. Mange tanker fra en der også øver sig i at sige nej til aftaler.

    1. Det er svært og kræver øvelse, men vi lærer hele livet. Der kommer nemlig mange flere marathons! Så skal jeg bare lige se, om jeg kan slippe uden om den økonomiske binding. Men det må blive den mindste del 🙂 KH

    2. Søde du, det Signe ovenover siger! 🙂

      Der er mange Marathon forude. Masser af flere festivaller, fester i det hele taget og fødselsdage, dem har vi heldigvis hvert år. Men der er kun (forhåbentligt!) et bryllup! Og EN kærlighed. Plej den <3 Det tror jeg ikke, du vil fortryde. Kys til seje smukke dig.

      1. Du er så sød Louise. Tak! Og du har ret – det bryllup og den bryllupsrejse kommer aldrig igen! Det skal jeg være i. Det er vigtigt. Det vigtigste. Tak også for fototip på FB <3 Håber mavsen og du har det godt. KH

  2. Kære Cathrine,

    Øv med fotografen! Jeg håber at I finder en ny som I bliver mindst lige så glad for.
    Jeg kender det alt for godt selv, det med, at der nogle gange skal en “lille” ting til, at vælte hele korthuset.
    Jeg er selv lidt af en “pleaser”, som bare gerne vil være noget for alle og gøre alle glade hele tiden. Men det kan man jo ikke. For pludselig står man der selv, og er ikke spor glad. Så jeg øver mig også i at få sagt “nej”.

    Jeg går hos en psykolog og vi har selvfølgelig snakket om ovenstående problematik. Hun kom med en rigtig fin historie, som jeg tit har brugt siden, når jeg skal øve mig i at sige nej. Hun forklarede, at når man sidder i flyvemaskinen og stewardesserne laver sikkerheds-instruktionen, så gør de meget ud af at sige, at hvis iltmaskerne kommer ned fra loftet skal man ALTID tage sin egen på først, inden man begynder at hjælpe andre. Hvis man begynder at hjælpe andre inden man hjælper sig selv ender det nemlig med, at man selv ligger på gulvet og pludselig ikke kan få luft. For mig har det fungeret som en god metafor, også når jeg skal forklare andre det.

    Jeg krydser fingre for at du/I når det hele – og helst uden for meget stress. Og så er jeg i øvrigt sikker på, at en hammer dygtig radiovært som dig, nok skal få et nyt job hurtigst muligt! 🙂

    God aften!

    1. Det var dog den fineste lille historie. Den tror jeg faktisk, jeg vil dele med min mor, som også er lidt af en pleaser. Det giver jo så god mening. Hun er dygtig! Det er et ret solidt tegn på, at noget er galt, når det er en mindre detalje, som gør, at det hele ligesom vælter.
      Folk har været vildt søde til at skrive og komme med foreslag, så jeg er helt overbevist om, at det løser sig. KH

      1. En anden psykologmetafor for, hvorfor vi nogle gange knækker:

        Hold et glas vand ud foran dig. Det kan vi alle finde ud af det. Det, der bliver svært, er hvor lang tid vi skal holde glasset. Vi holder nemlig ikke op med at bære rundt på det, og det er fordi vi tænker “ej, hold nu op, det er jo bare et glas, det kan jeg da sagtens bære!” Men vi bliver jo trætte i armen! Vi glemmer, at hvor længe vi bærer det, er altafgørende for hvor pressede vi føler os! Derfor hober vi aftaler og arbejdsopgaver op, fordi vi sagtens kan klare dem enkeltvis eller en uge ad gangen. Kæden hopper af, når vi skal bære for meget for længe.

        Kærligst

        1. Du er sød Rosa. Det er en ret fin metafor. Det er nemlig derfor man bliver ved med at sige ja, sådan enkeltvist til aftaler. Men når så man har for mange samlet, så knækker filmen. Tak for den fine lille analogi. KH

  3. Puha, det lyder dælme også presset! Men kender det alt for godt selv. Det ER bare svært at sige nej, for man vil jo gerne alle tingene – noget af det sjove går bare af, når man er alt for presset undervejs.

    Skal giftes midt i september i år (gisp!), og vores store stress moment er faktisk også at finde en fotograf.
    Det har vist sig at være ganske umuligt, alle de gode er bookede…

    Så hvis nogle af dine søde læsere har tips, eller du vil dele din nye fotografliste (når jeres nye aftale er i hus, selvfølgelig), så ville jeg blive overordentlig glad <3

    De bedste hilsner en bride-to-be sister

    1. Du kan tro, jeg glædeligt deler! Jeg troede selv, vi havde gjort et scoop. Selv er fotografen ret højt på prioritetslisten, det er altså en vigtig post. I hvert fald for os. Vi har selv kigget på Amanda Thomsen, Carolina Segre, Bryllupsglimt og Camilla Jørvad bl.a. måske det er muligt? Jeg håber, det lykkes! Ellers vil jeg foreslå at tænke på fotografer, der ikke er deciderede bryllupsfotografer, men som man kan tage et godt møde med og som er vant til reportager fx. KH

      1. Vil lige skyde en bemærkning ind med en anbefaling af Carolina Segre. Okay jeg har måske en bias idet hun er min veninde, men hun elsker virkelig at fotografere bryllupper, er kreativ, har en del erfaring, knalddygtig og simpelthen så sød. Blev helt begejstret over at hun er/var i overvejelserne – sådan “Hey, hende kender jeg!” 🙂 VH Astrid

        1. Åh men hun kunne desværre ikke. Jeg er helt vild med hendes stil og billeder! Jeg har skrevet til hende, men hun er desværre optaget. Men du må endelig hilse og sige, at hun var et ønske! KH

    2. Ift. bryllupsfotografer – så kan jeg også varmt anbefale Amanda Thomsen. Hun tager de smukkeste billeder – som er levende og finurlige, og ikke sådan stive og opstillede nogle.
      Jeg har ikke selv brugt hende, fordi vores bryllup var low-low budget – men hvis økonomien havde været til det, ville jeg have elsket at have hende som fotograf.
      (Hun fotograferede til en venindes bryllup – og tog suveræne billeder!)

  4. Nu skal jeg virkelig passe på med ikke at være sur men: når noget så småt (ja, sorry) som en bryllupsfotograf der melder afbud kan få dig til at græde, ville det så ikke være en ide at skære lidt af på ambitionerne og bede en onkel om at tage billederne med et godt kamera? Det er jo bare (sorry, endnu engang) en stor fest, og hverken festen eller ægteskabet bliver bedre af en perfekt fotograf, men den helt rigtige stil der passer helt perfekt til alt det andet helt perfekte. Jeg forstår godt at man bliver grebet af det, men helt ærligt; når i viser jeres børnebørn billeder fra dagen, er det så de små detaljer i vil kunne huske, eller er det den overordnede stemning og det efterfølgende længe liv sammen? Jeg kan sagtens sætte mig ind i det der med at komme til at flueknippe et projekt, men kunne det ikke være tid til et reality-tjek?
    Håber ikke du opfatter det mavesurt 🙂
    God zen-agtig mandag herfra:-P

    1. Som du måske kan læse lidt mellem linjerne, så var det ikke bare fotografen, det handlede om – det er et manglende overskud over hele linjen, alt for meget arbejde og for mange projekter. At jeg reagerer sådan på fotografen er ligesom et symptom på alt muligt andet, der på ingen måde har noget med bryllup at gøre. Det kender du sikkert også selv – man kan komme til at reagere lidt overilet over for fx venner eller kæreste, fordi man har haft en dårlig dag.
      Det er i mine øjne liiidt frækt at skrive det med “reality-tjek” og “fluekneppe” – men fair nok 🙂 Vi er ikke opslugt af processen, men det er altså en rigtig stor fest med rigtige mange mennesker involverede – gæster som “samarbejdspartnere”; dem der laver mad, præst osv. Der er mange tråde. Herhjemme er der simpelthen ikke tid til at fluekneppe, som du nok kan høre på arbejdsugen 😉 Men vi er sgu ikke ligeglade med fotografen, og vi ville aldrig bede et familiemedlem om den tjans. Det er et stressmoment og ikke noget, der skal hvile på skuldrene af nogen, der bare skal have lov til at være til fest og slappe af.
      Jeg kan godt fornemme din aversion mod bryllupper, og at du sætter det op som jagten på det perfekte. Men det er ikke dér vi er. For os er en fotografen bare vigtig – ikke at de skal være specielle, men bare ramme vores til, og hvad vi kan lide. Ligesom der er forskel på suppe-steg-og-is og hotdogs og 7-retters. Noget er man er til, andet knapt så meget. Og der er sørme forskel på fotografer 😀

      1. Med et bryllup i bagagen og et stort spørgsmål om det nu VAR den rette beslutning at bruge SÅ mange penge på at få foreviget sin dag på billeder, vil jeg sige: JA! Det var den rette beslutning. Det var det både for, som du nævner Cathrine, at alle gæster skulle nyde dagen og slappe af, men i særdeleshed fordi, det nu et år efter er den største tidsrøver herhjemme: at kigge dagen igennem i billeder. Jeg er gladest for alle billederne til festen. Ingen kan som en fotograf fange en følelse i et kort moment. Lige netop de følelser; den store glæde, ægteskabet, kærligheden blomstrer i mig, når jeg ser på de billeder. DE bliver vigtige for mig resten af livet!!

    2. Lige en sviner pakket pænt ind i ‘ja det er jo ikke for at være streng’…
      Fotografen er MEGA vigtig og det er fantastisk at kigge på de smukke billeder igen og igen og igen. Faktisk synes jeg selv dagen var så overvældende, at det også har været svært at huske alting, og billederne er så gode til det.
      Jeg har engang selv været til bryllup og været den der havde ‘lovet lige at tage nogle billeder med det gode kamera’. Mega pres. Jeg nød overhovedet ikke festen og jeg følte mig vildt meget på arbejde fordi jeg jo gerne ville give brudeparret de gode billeder og så tager man jo billeder under alle taler og underholdning osv. Professionelt fotograf som KUN skal det er absolut en god idé!

      1. Ej helt ærligt, det var altså slet ikke en sviner….

        Det jeg mente var sådan set bare at man godt kan komme til at lægge 110% ind i alting, og glemme hvad man selv synes er vigtigt. Hvis man synes det er vigtigt med en rigtig god fotograf, så skal man selvfølgelig sætte alle kræfter ind på det, men man kan bare ikke sætte alle kræfter ind på alting hele tiden. Det er der sgu ingen der kan holde til i længen:)

        Måske vil man mene: “at hvis ikke man har noget godt at sige skal man hellere lade være med at sige noget”, men jeg skrev en kommentar som var lige dele sød og rar og lige dele lettere kritisk spørgsmål, og at kalde det en sviner fordi man ikke kun har en 100% positiv holdning til alt ting hele tiden, er noget af en stramning, synes jeg. Man kan godt være uenig uden at være vred, og det synes jeg nu også, at jeg understregede godt og grundigt i min første kommentar, at jeg ikke var.

  5. Søde Cathrine – åh, hvor kan jeg kende mig selv og mit eget liv i din beskrivelse. Min kæreste (nu mand!) og jeg blev gift i lørdags, og i sin tale sagde præsten, at kirketjeneren havde sagt, at vores bryllup var det mest velplanlagte i kirkens historie (vi har mailet med hende mindst 10 gange og ringet det halve). Alt var planlagt, overvejet og gennemtænkt ned til mindste detalje. Alle sagde; husk at nyde det – men husk frem for alt at give slip!
    Min pointe er: Så længe I får foreviget jeres dag sammen, så tror jeg ikke at det spiller nogen rolle for eftertiden om det var fotograf A eller C. Vores aften blev sat i ramme af gode venner med gode kameraer, og nogle af de billeder er ligeså fremkaldelsesværdige som det ene vi indtil videre har fået fra den professionelle. Så, mit budskab er; don’t panic. Uanset hvor meget I øver/planlægger osv. så sker der uforudsete ting – og det er meningen. Jeg håber I får et fantastisk bryllup, ligesom vi havde det.

    1. STORT STORT STORT til lykke kære Trine. Hvordan var dagen så? Med alle de fine detaljer, hvordan gik det?
      Vi har også tænkt på selfiesticks eller sådan noget, så folk bare kan tage billeder selv. Det hele kommer til at løse sig! Det ved jeg. Og det bliver den bedste dag. Dét jeg glæder mig mest til, det er egentlig det øjeblik, vi siger ja. Det er det største og det glæder jeg mig til. KH

      1. Tak! Dagen var lige som vi havde håbet, særligt mht vejret (og det kan man jo slet ikke planlægge).
        Det kan anbefales at have et par dage på sofaen bagefter – vi var helt færdige på manglende søvn, lykke, minder og indtryk 🙂
        I øvrigt var det så surrealistisk i kirken. Jeg tror først, det gik op for os bagefter, at vi var blevet gift.

  6. Sødeste Cathrine, altså! Jeg bliver helt forpustet, bare af at læse om, hvor meget du dog har om ørerne lige for tiden – jeg har kun haft én uge i det tempo, og det krævede alligevel 13 timers søvn af mig i nat!

    Din panik og din lille tudetur er helt okay, og helt forståelig! Der skal sgu være plads til de små sammenbrud, når man har så meget i hovedet. Og min erfaring siger mig, at jo mere vi øver os i at sige nej, jo bedre bliver vi til det 🙂

    Krydser fingre for, at alt løser sig!
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Øvelse gør mester 🙂 Lister kan også hjælpe på vejen – så kan man i det mindste tømme hovedet. Det med at stresse bliver også værre, når man er bange for at glemme aftaler osv. Det bliver et stort NEJ TAK herfra på så meget som muligt fremover 😀 Det lover jeg. KH

    1. Hende har jeg skrevet til men venter svar – hun er dog i udgangspunktet over budget. Men nu må vi se. Hun er pokkers dygtig og meget i den retning, vi kan lide !KH

  7. Jeg er sikker på, det hele nok skal løse sig. Men øv altså! Og øv med Smag 🙁 Hvorfor skal det lukke? Bliver så glad af at høre din stemme i radioen, så håber du bliver ved med at være i min radio.

    1. Det bliver jeg – vistnok, hehe… Sådan er det jo i den branche. Man ved aldrig rigtig, hvornår man er købt og solgt. Men i udgangspunktet skal jeg blive. Programmet har bare kørt længe, og det er tid til at ryste posen 🙂 men tak for den søde opbakning <3 KH

  8. Åh, jeg kæmper også med en kronisk ja-hat, og det ramler altid når jeg pludselig står midt i de 20 projekter jeg løbende har sagt ja til.. Og så er jeg nødt til at melde aftaler fra osv. Og sjovt nok glemmer jeg alle mine forholdsregler på nul-komma-fem, og så er jeg igen igang med alt for meget 🙂 Men det gode ved at sige nej er, at det er lettere – og sjovere – at lave et nej om til et ja, end at lave et ja om til et nej 🙂

    1. Hvorfor er det altid sådan? Man burde kunne se det på kilometers afstand, men næ nej, aldrig klog af skade! Tsshhh! Vi er da for dumme 😉 OG du har så ret – det er meget sjovere at overraske med et ja, i stedet for at skuffe med et nej! KH

  9. Cathrine, hvis det falder igennem med fotografen, så tag et kig på http://mariadonvang.dk/photography/giftemal/ – hun er psykodygtig (og har fotograferet mindst 50 bryllupper mere end der er på hjemmesiden) og jeg er 99% sikker på at hun er ledig på din bryllupsdag.
    …og så vil jeg daffe ud af den her overspringshandling igen og prøve at komme igennem mine egne næste to måneder med fuldtidsjob, freelancejob og frivilligjob. Igen-igen. Du er ikke alene med den form for gentagen idioti, at du ved det 🙂

    1. Åhhhh Maya! Pas nu på dig selv! Man er sjovere og mere værd i ét helt stykke end i tre. Men det skal jeg jo ikke prædike 😉 Tak for dit søde bud. Hun ser super dygtig ud! Lige i reportagestilen, som vi kan lide. Tak <3 KH

  10. Hej Cathrine! Nu ved jeg jo af gode grunde ikke, hvem jeres tidl. fotografer har været og hvilken stil i leder efter, men tænkte jeg lige ville komme med et bud in case i ikke har fundet en anden endnu. Jeg synes selv hende her tager nogle fantastiske billeder og ville derfor anbefale 🙂 Hun er dog svensk og ved ikke om hun tager til Danmark for jobs, men måske (da i jo bor i København). I hvert fald en lille anbefaling herfra, håber i hurtigt finder en anden, så der kan komme ro på foto-fronten igen 😉
    http://www.emmawatsonphotography.com/weddings

    1. Åhhh manner hun er dygtig maria! Helt vildt! TAK TAK! Jeg gemmer hende og hører lige fra de fotografer, vi allerede har tråd ud til. Tusinde mange tak. Der er allerede mere ro på den front i dag. KH

  11. Søde Cathrine
    Korthus er simpelthen så smukke, men de vælter også med eftertrykkelighed når der bliver pustet til dem. Sådan er selv de bedste når de bliver presset, og jeg tror, at du er en af de bedste. Du er så dygtig til at balancere med alle boldene! For pokker, hvor det lyder til, at du har haft meget om ørerne. Når du nævner alle boldene i indlægget, er det lige før, at jeg mister pusten.
    I skal nok finde en ny fotograf, selvom det sikkert ikke bliver særligt nemt, og det bliver et vidunderligt bryllup!
    Bare pas på dig selv indtil da. Det er helt i orden at sige nej, og være lidt mere asocial end man har lyst til, når man har så travlt. Det er jo i bund og grund dig der er udgangspunktet i dit liv, og hvis du ikke er med, så går det ikke. Pas på dig selv så meget som du overhovedet kan. Det er så vigtigt at passe på sig selv, når korthuset vælter.
    Jeg har selv lært at skære fra i dette forår – kicking and screaming, for det er jo alt sammen noget jeg gerne vil. Men når man når til et punkt, hvor man ikke kan være til stede i det man er i, fordi man stresser over hvad man skal nå bagefter, så har man ikke sig selv med. Pas på at du ikke kommer dertil. Du skal jo nyde sommeren og dit bryllup så meget som overhovedet muligt 🙂
    Kram

    1. Åh det er det sværeste! Det sværeste er at sige nej til ting, som vi gerne vil og drømmer om. Men det bare ikke altid timingen er rigtig. Og det kan man måske først se i bakspejlet.
      Du er evigt sød Ann, tak fra hjertet fordi du altid deler så klogt ud. Det gør mig glad. Virkelig. KH

    1. Desværre! Men der kommer noget andet godt, det skal nok gå. Og jeg bliver! Jeg ved bare ikke i hvad 😀 KH

  12. Sikke noget. Du kæmper og kæmper og gør det så godt. Vær god ved dig selv. Vi havde den BEDSTE bryllupsfotograf Manon Lavaud – find hende på Instagram. Hun tog de smukkeste billeder og fangede ånden helt perfekt!! Hende kan jeg VIRKELIG anbefale! Jeg sender gerne et par billeder fra vores bryllup, hvis du er interesseret.

    1. Tusinde tusinde tak Julie. Jeg prøver i hvert fald – så meget at filmen knækker i ny og næ. TAK for de søde ord. Jeg tror, hun er privat på instagram, men jeg prøver også lige google. Hende må jeg tjekke ud 🙂 KH

      1. Jeg kom til at skrive det forkerte navn! Hun hedder Cecilie Smetana og er ikke privat på Instagram! Sender dig lige et par billeder på mail

        1. Åh wauw! Har fundet hende på insta! Hun er fanme dygtig! Send endelig et par billeder. Hvor er du sød! tak <3 KH

  13. Ingen Smag mere, noo 🙁 Kommer sådan til at savne din stemme og fine entusiasme i min eftermiddagsradio.

    Pøj pøj med det hele rocker, alt skal nok løse sig.

    Kram og god karma

    1. Det gør det altid <3 Jeg bliver i radioen, men jeg ved endnu ikke heeelt hvor eller hvad. Men hey, hele sommeren sender jeg 6-9 om morgenen 😉 Du slipper ikke! KH

  14. Det lyder også voldsomt – men hvad med at droppe prøvemiddagen? Eller er det mig der læser galt i din liste?

    1. Den er egentlig bare for vores skyld – altså vi tager op til stedet og spise middag selv, bare os. Vi behøver det ikke, så hvis det er en stressfaktor, så tager vi det fra 🙂 KH

      1. No sorry – troede det var den helt store amerikanske udgave, hvor man kører en middag for alle gæsterne dagen før 🙂 Lyder som en hyggelig ide. Godt at høre, at du er ved bedre mod i dag!

        1. Ahhh rehearsal dinners! Det er faktisk ret hyggeligt, det var vi til i USA, men det er kun for os til at prøvesmage middagen på stedet 😛 Ingen andre får lov, hah! KH

  15. Nu har jeg ikke læst alle kommentarerne, så det kan være at dette bliver en gentagelse. 🙂 Jeg vil bare sige, at det er vigtigt ikke at skære ned i alle de gode ting, når man føler sig presset. Det kan være en god ide at lave en liste over, hvad der tager energi fra en og hvad der giver en energi – en kort kaffe-aftale giver energi for nogle mennesker og er derfor godt at lade blive i kalenderen. Det er meningen man skal prøve at skære ned på det, der tager ens energi. Men jeg ved godt at det er nemmere sagt en gjort. Det kan dog være vigtigt at kigge på, hvis man skal have det godt i det lange løb. 🙂
    Held og lykke med det hele.

    1. Du har helt ret, Cecilie – løsningen er ikke nødvendigvis at strege alt i kalenderen, men strege det rigtige. Du har helt ret. Jeg kører også festivalsæsonen på den måde, at jeg tager af sted, og så snart jeg kan slippe ud af det, så tager jeg hjem. Så skal jeg lige revurdere hele listen 🙂 KH

  16. Jeg vil ikke skrive så meget andet end et stort kram din vej! Hader selv når man bliver så presset, at man bliver ked af det, bare fordi man gerne vil nå det hele…

    Et tip til en fotograf: Anders Olsen – andersolsen.com
    Han er en af mine gode venner, og super dygtig og sød 🙂

    Knus

    1. Tak for tip Vivi, han ser meget, meget dygtig ud!
      Ja på en måde lidt et luksusproblem som ender med at blive et reelt problem – for mange gode, spændende ting sker og man vil det hele. KH

  17. Der er virkelig ingen skam i at gå op i sit bryllup/arbejdsliv/forhold/venner – det kan du jo netop fordi du har en krop der siger stop ved at begynde at græde og en kæreste der kommer med god råd. Så længe du bare lytter til dem begge to en gang imellem – så kan det altså aldrig gå helt galt! Jeg håber I får et fantastisk bryllup og at der fra nu af vil være et sweet flow!

  18. Phew… Nogle gange så skal der ikke meget til før korthuset vælter. Og hvad der for nogle synes som en mindre bagatel (som fotograf), kan for andre netop være dråben, der får bægeret til ikke kun at flyde over, men også tippe og vælte noget så grusomt!

    Jeg tror ikke, det handler om ‘flueknepperi’ og first world problems, men om betydning og værdi af netop dét ene kort! Betyder det meget for jer; jamen så er det da klart, korthuset måske har svært ved at blive stående. Det er jo netop en af grundpælene for JER. Samtidig betyder det da VILDT meget, som du selv skriver, at man i perioder har mere at se til end andre. I de perioder skal overskuddet jo strækkes over mange faktorer, og nogle gange strækker man det sgu bare for langt, og det sprækker. Ingen skam i det. Jeg havde sgu nok også fældet en tåre, havde det været mig…

    Jeg kender btw alt for godt det der med ambitionerne. Puha. Jeg er lige startet i mit første rigtige voksenjob efter endt uddannelse. Det er 30 timer om ugen, og i mit hoved svarer det åbenbart til 15 timer om ugen, for jeg fortsætter i samme stil med aftaler og projekter en masse, som jeg kunne mens jeg var på dagpenge. Min kæreste måtte fortælle mig i sidste uge, “skru nu liiige lidt ned for alle de vilde ambitioner den næste tid. Måske du ikke skulle søsætte HELT ligeså mange projekter som normalt…”. Det resulterede selvsagt i, at jeg straks sendte to mails afsted og gik igang med de næste store projekter, der rumsterede i mit hoved. Idiotien har vist ingen ende.

    Sender dig nu masser overskudskarme med ønske om, at du finder en skøn fotograf til bryllup, at din morgenkaffe er perfekt afstemt og at Frida opfører sig eksemplarisk.

    Ps. Æv med Smag! Glæder mig til at høre dig i andre konstellationer.

  19. Ellers kunne et alternativ være Rita Kuhlmann Photography – I kan se hendes side på både IG og FB. Hun er meget ung, men til gengæld mega dygtig og kreativ, har vist vundet nogle priser også. (Kender hende ikke personligt, men hun er søster til en ven af en ven-agtigt) Håber I finder ud af det hele – self gør I det 🙂

  20. Hej Carthrine,

    Puh, det lyder som et lidt hårdt program og virkelig øv med fotografen. Man vil bare gerne have styr på det hele i god tid når man planlægger bryllup. Jeg blev selv gift for halvanden uge siden og det var en fantastisk dag som skal nydes i fulde drag både før, under og efter.
    Vi havde Mark Trustrup som fotograf og kan kun anbefale ham. Han er en super dygtig fotograf og så professional. Så tag et kig på hans hjemmeside hvis I ikke har fundet en anden: http://www.marktrustrup.dk/portfolio/portfolio/

  21. Det du beskriver kender jeg alt, alt for godt!! Man siger ja til for meget, og pludselig virker alt uoverkommeligt og de helt bittesmå ting vælter det hele.
    Det lyder til gengæld til at du har lagt den helt, helt rigtige plan. Aflys et par aftaler, gode venner forstår jo sagtens hvorfor. Lav nogle små lister med de ting på den store liste som hurtigt kan klares mellem noget af det andet og få sat nogle hakker. Det hjælper virkelig på det også synes jeg (sådan nogle lister vokser så frygteligt).

    Og så vil jeg bare lige sige, at selvom småting går galt på selve dagen og det spidser til til sidst, så får du den mest fantastiske dag. Vi havde fryserproblemer (not good når isdessert), og andre små ting der småkiksede. Men det betød heldigvis intet i det store billede og vi havde en fantastisk dag <3

  22. Jeg løb Berlin Marathon for 9 år siden med min far. Næste år ville han ikke, fordi min mor synes, at han brugte for meget tid på løbetræning. Jeg synes min mor var lidt træls, men i dag forstår jeg hende bedre. Og i år fejre mine forældre deres sølvbrullup med en kæmpe fest på Berna.. (Ved slet ikke hvordan man staver til det, men jeg tror det er tæt på den hundepark, som I besøgte. Jeg glæder mig helt afsindigt. Det bliver den dejligste dag. P.S. Vores fotograf sprang også fra. Hun foreslog hendes veninde, som gerne ville overtage tilbudet. Billederne var de smukkeste jeg kunne forestille mig (og jeg holdte også et bryllup i USA for den del af familien og de danske billeder var langt de bedste). Men jeg tror også, hvad det betød meget var, at jeg ikke vsr stresset. Til bryllupper i USA var jeg så fokuseret på alle detaljerne, som escort cards og skilte som jeg hængte op alle mulige steder. Jeg havde så travlt, at jeg glemte at spise og drikke nok op til, så jeg fik det faktisk dårligt. Og i dag kan jeg ikke huske halvdelen af detaljerne. Billederne bliver fantastiske pga jer ikke kun fotografen.

  23. Story of my life. Kvinder, altså! Nå, men jeg øver mig også i det der ‘nej’, så da jeg blev tilbudt (endnu) et job på universitetet, sagde jeg nej tak. Sgu! Og selvom jeg frygter til døde, at er enkelt lille bitte nej kan gøre forskellen mellem ‘i arbejde’ og ‘arbejdsløs’, når jeg om et år bliver færdiguddannet, så må jeg nok også bare erkende, at det IKKE er særlig boss-lady-like at have galopperende blodtryk og verdens korteste lunte som 24-årig. Såe, nu prøver vi lige noget andet, ikke?

  24. Hej Cathrine,

    Jeg ved godt du lyder fjollet, men hvis det nu virkelig brænder, så har jeg taget billeder til et par bryllupper. Jeg ved ikke, om det er jeres stil – men hvertfald kan i se tidligere billeder her: http://www.lunawormslinse.wordpress.com.

    Og jeg er mega billig sat i forhold til prof fotografer, for det skal man ikke sammenligne mig med.

  25. Hej søde,
    du må drosle kraftigt ned og holde fokus på jeres store dag.
    Hvis alle fotografer svigter, så prøve “Profilfoto”. De kører med at være til stede hele dagen, tage fotos og tage video mv.
    Ønsker jer alt det bedste i de næste par måneder 🙂

  26. Ro på. ❤ Hvis det ikke SKAL være en bryllupsfptograf, så prøv/spørg, fotograf & kage – magikeren: Linda Lomelino, som har Bloggen ‘call me cupcake.’
    Kh. Isabella.

  27. Hej Cathrine!
    Ville lige hurtigt smide en kommentar og nævne Kim Tonning som fotograf.
    Han tog bryllypsbilleder af min søsters veninde og hendes mand ude ved olivers is (den seje tank i charlottenlund/klampenborg) meget euroman agtigt og virkelig cool!
    Held og lykke fremover!!! Knus herfra

  28. Helt klart: Drop maraton i Berlin! Jeg havde selv for meget at se til op til mit bryllup og glædede mig næsten til sidst bare til det var “klaret”. Det er for ærgerligt. Og Berlin ligger der da heldigvis stadig om et år (kæft jeg lyder gammel, men det er jo desværre sandt;-))

  29. Jeg tror det er en kulturting, en brist i vores kultur, måske. Men samtidigt det, der har gjort, vi er kommet så “langt”. Nu er det skyggesiderne af det supereffektive samfund indhenter os. Og det er jo kun godt, for så kan vi lære at indrette vores liv bedre.
    Hvis jeg skulle beskrive tidsopfattelsen i vestlig kultur for en udefrakommende (alien måske hehe), ville det lyde sådan: du har 24 timer pr dag og så glæder det bare om at proppe så mange aktiviteter ind som overhovedet muligt. Det er jo på ingen måde en lov, for tidsopfattelse er altså relativt, og er jo meget forskellig verden over. Alligevel er vi mange, som lever som var det en lov. Er det ikke absurd?!?!

Læg en kommentar