Det er ikke jer, det er mig…

Kære piger,

Jeg er gået som katten om den varme grød med det her indlæg og taget tilløb over flere dag, men jeg er nødt til at få det skrevet ned med ord, sort på hvidt. Gøre det hele officielt og uigenkaldeligt. Vi er nemlig nødt til at tage en snak.

Bloggen, og jeg med den, tager en pause.

Det føles som et breakup. Og jeg ved godt, at nogen siger, man ikke kan holde pauser. Enten så elsker man, gør man, eller også gør man ikke. Der er ingen mellemveje, men lige med bloggen og lige med jer, er jeg ikke helt moden nok til at tage konsekvensen og gøre det endeligt forbi.

Åhh…

Det føles vitterligt som at slå op. Jeg har en knude i maven på størrelse med en julekugle. Det er ikke dig, det er mig. For det er nemlig mig. Det er ikke ikke bloggen, ikke jer. Jeg har mærket det komme snigende over længere tid, men så er det gået væk igen. Sådan er det for de fleste bloggere fra tid til anden, man bliver lidt træt af det hele og mest af sig selv på nettet, men denne gang er det blevet. Som en lille klump i maven, der har vokset sig større og ikke ville aftage.

Jeg føler, jeg har delt mig i lidt for mange stykker. Et lille stykke hjemme. Ét stykke delt i mange til venner. Et stykke til familien. Et stykke til arbejde. Et stort stykke til bloggen. Ikke så mange stykker til mig selv og smurt alt for tyndt ud til mange. Jeg har brug for fokus. Til at være lidt færre steder. Og til at gøre få ting rigtig godt, istedet for at være så mellem mange steder. Jeg har følt mig mellem længe, og jeg vil ikke nøjes.

Det er så alt-opslugende at dele ud af mit inderste og gøre mit liv og lå’postejsmadder til et arbejde OG en hobby på samme tid. Og et eller andet sted i alt det, så kan jeg mærke, at jeg ikke har så meget mere at dele ud af. Ikke nu og heller ikke om en uge.

Derfor må bloggen på pause. Jeg kalder det selv en orlov, og det, tror jeg, er et godt sted at lande. En orlov – ligesom man tager det fra arbejde eller studie eller andet, man egentlig elsker men skal have et break fra. Jeg har været meget omkring; pause, fortsæt, lukke hele butikken. Men orlov er det rigtige. På ubestemt tid.

Jeg kan godt mærke, som mine veninder i blogverdenen kører derudaf og dyrker bloggen som et fuldtidsarbejde, som deres business, og i øvrigt gør det så fucking godt, at jeg kunne tude af stolthed, ja, så halter jeg endnu mere efter. De er så fandens dygtige og leverer indhold på et helt nyt niveau, jeg slet ikke kan være med til. Og det kunne jeg være ligeglad med – hvorfor skal det have lov til at påvirke mig? Men jeg er ambitiøs. I alt hvad jeg sætter i søen. Jeg gider ikke halve løsninger og slet ikke kvarte. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle drive bloggen som forretning, men jeg vil gerne kunne levere skidegodt indhold, være med i kommentarfeltet, svare mails og instagram og facebook – og det kan jeg bare ikke, når jeg har et fuldtidsarbejde ved siden af. Jeg sagde det allerede for halvandet år siden – en dag kommer jeg nok til at skulle vælge. Blog eller radio. Det er så nu, og lige nu må det være radio.

Som i kølvandet på et andet breakup hvor hele hjemme måske skal splittes til atomer, så vil jeg gerne lige forklare jer lidt praktik:

For nyligt er jeg blevet stillet en ny kontrakt i sigte på arbejde – hello ikke-længere-freelancer-liv <3 Det var på freaking tide! MEN det er faktisk kommet med nogle specifikke krav til bloggen. Det har klart haft en konsekvens for min beslutning. De har mere eller mindre krævet, at jeg stoppede mit samarbejde med Benjamin, så… 1. november er jeg ude af Benjamin, og så vil bloggen ligge for sig selv, men være lukket for offentligheden. Der kommer altså en statisk forside med noget “på gensyn”-agtig tekst på. Så kan jeg, hvis inspirationen vælter indover mig, og jeg føler, jeg har tid igen, åbne den igen. Så bloggen går reelt i dvale. Til gengæld fortsætter jeg jo på instagram! Den er stadig @rockpaperdresses – og den vil jeg NYDE at dele hverdag ud på; outfits, gode madsteder, rejser. Gode øjeblikke, som jeg har forsøgt det indtil nu.

Det her er ikke det sidste indlæg. I har stadig et brudekjole-indlæg tilgode, som I har bedt om. Og så må vi se, hvad der ellers falder af. Mon ikke jeg også har et indlæg til jer, når vi nærmer os 1. november? Jeg føler i hvert fald vanvittigt meget kærlighed flyde rundt i systemet, til jeg og til bloggen, som jeg gerne vil af med.

Jeg skriver det allerede nu, men helt sikkert også igen inden bloggen går i sort – jeg er så taknemmelig for at have lært jer at kende over de fem år, bloggen har levet indtil nu. I forstår det slet ikke, og jeg vil aldrig kunne sætte de rette ord på det. Jeg er så taknemmelig over det eventyr, I har bragt mig ud på indtil videre… Åh… Jeg må skrive de store følelser ned en af de næste dage, når jeg har fundet hoved og hale i hele smøren. Det føles nemlig helt vanvittigt og med alting uden på kroppen, som jeg trykker “udgiv indlæg”. Av… Forhåbentligt vender jeg en dag tilbage.

MØS MØS MØS <3

rockpaperdresses, cathrine nissen, cathrine widunok wichmand

 

152 kommentarer
  1. Jeg vil komme til at savne dine sjove, vittige, smarte, tankevækkende og velskrevne blogindlæg. Tak for de mange sidste år (jeg har nok fulgt dig i små 4 år) – som sagt, du bliver meget savnet. Og Held og Lykke med karrieren, og jeg vil helt sikkert blive ved med at følge dig på insta og lytte til dig på radio.

    Møs og på gensyn!

  2. Åh nej, hvor har jeg frygtet, at denne dag ville komme. Du er min yndlingsblogger, og jeg kan næsten ikke forestille mig et blogland uden dig. Det lyder sikkert mærkeligt, men jeg kommer til at savne dig! Du er lidt som en virtuel veninde, jeg skal sige farvel til. Men jeg glæder mig til fortsat at følge med på Instagram. Og så håber jeg, at jeg en dag støder ind i dig. Kærlige hilsner (og i øvrigt fuld forståelse) herfra! <3

  3. Alle mulige dejlige tanker, hilsner og kram fra en læser, der har fulgt med næsten helt fra starten. Det er sgu sejt, at du lytter til din mavefornemmelse! <3
    Tusind tak for en helt igennem fantastisk blog.

  4. Øv! Er det ok at jeg græder lidt? Har ægte tårer i øjnene – det er jo aldrig sjovt at blive slået op med..
    Men forstår dig godt, har godt kunne mærke det komme, men håbede at du bare havde brug for en lille pause efter brylluppet og nyt job.
    Alt held og lykke fremover, vil glæde mig til at følge dig (jer) videre på Instagram – og håber du bliver lidt mere aktiv på snappen? 🙂

    Møs møs fra det mørke Jylland!

  5. Sikke en trist nyhed at læse, men alt respekt og forståelse for dit valg.
    Nu er der bare endnu mere grund til at lytte med kl.16 når du sender radio!

    Held og lykke fremover, håber du vender tilbage i det nye år! Vil ikke undvære min yndlingsblogger alt for længere.

    De bedste hilsner,

  6. Årh søde Cathrine, hvor kommer jeg dog til at savne dit blogunivers! Har fulgt trofast med siden starten af 2013, og selvom du er 8/9 år ældre end mig, har jeg alligevel altid følt at dine indlæg rammer plet. Tak for alle smilene over svedsnegl og diverse anekdoter, og for alle de følsomme, dybtfølte indlæg om fortiden og fredtiden. Tak for at have delt din stemme, og for at lade os alle fylde med. Tjekker bloggen hver dag, så føler lidt min hverdagsrutine bliver brudt nu 😉 Håber du engang imellem vil dele lidt ekstra ud på insta, så jeg ikke får helt rocker-abstinenser 😉 Når alt det er sagt, har jeg mega dyb respekt for din beslutning og forstår den så udemærket! Man skal være i livet helt, og det trænger du vidst til og fortjener du. Elsker at lytte til dig i radioen (er fast p3-lytter), og du gør det virkelig godt! Så vær i det og i hverdagen. En masse knus og tanker fra Ida, som btw virkelig gerne vil støde ind i dig en gang -du virker som den sødeste person!!

  7. Min yndlingsblogger over dem alle; øv altså, kommer til at mangle mit fix 🙁
    Ønsker dig dog alt godt fremover og du forsvinder jo ikke helt, når vi nu kan høre dig dagligt i radioen 😉

  8. Øv.. .:-(

    Jeg synes, at det er et kvalitetstegn ved din blog, at du ikke lever af den, og at den stadig er frivillig. Det har gjort, at den er forblevet jordnær lige som i starten. I modsætning til mine tidligere yndlingsbloggere, der nu kaster om sig med sponsorerede indlæg og konkurrencer, mens de går i tøj, der tidligere slet ikke var deres stil…

    Jeg håber, du vender tilbage, og jeg vil opfordre til evt. at køre Acies stil med mange (fine!) billeder og så kortere tekst. Jeg elsker dine tekster og dit billedsprog, men jeg kan forestille mig, at det er din egen forventning til tekstarbejdet, der primært stresser, og så kunne man jo eventuelt skære lidt ned på forventningerne til lige dén del, hvis det var sundere 🙂

    På gensyn!

  9. Jeg vil også gerne takke dig for at have skrevet en helt fantastisk blog. Jeg håber, at den vender tilbage en dag, men jeg kan rigtig godt forstå din beslutning. Jeg har aldrig kommenteret tidligere, men jeg kommer helt sikkert til at savne din blog. Du er min absolut yndlingsblogger. Jeg ønsker dig al det bedste fremover og takker for dine tidligere indlæg. <3 TAK!

  10. Sikke en ulykkelighed – men ååååh, hvor er det dig velundt. Har fulgt med lige fra start, så det virkelig som at miste en ven! Shit du bliver savnet.

  11. 5 år alligevel? Åh! Det føles jo nogengange som i går, jeg faldt over en ny blog med en sød og sjov pige, som elsker mops lige så meget som mig. For filan! Det har været sådan en fornøjelse at følge med, nogle gange mere intensivt end andre, men jeg har aldrig været væk. Du giver mig altid et smil på læben, får mig til at tænke og gør ofte bare dagen bedre

  12. Kære Cathrine – sikke en beslutning! Jeg forstår det til fulde, og har stor respekt for din beslutning! Men hvor vil jeg savne at kigge her forbi… på den bedste blog! – det har altid været en fornøjelse! Alt det bedste til dig

  13. Hvor er det skørt, jeg fik helt ondt i maven, den der knude, lige som et rigtig breakup!
    Hold kæft du vil blive savnet her i blogland 🙁
    Og hvor er der ærgerligt, at du føler dig et skridt bagud, fra andre som arbejder fuldtid med deres blogs. Der er så mange fuldtidsbloggere som (efter de er gået fuldtids) bare skriver indlæg for at skrive indlæg! Du har ALTID leveret indlæg med indhold flere kilometer foran alle de andre. Så nærværende, så personlige og levende, langt fra hvad de andre kan præstere.
    Forhåbentlig på gensyn! 🙂

  14. Åhhhh nej :'(

    Hvorfor er det altid de klogeste, sødeste, mest jordnære og sjoveste der siger farvel – nej på gensyn!!?

    Tak(!!!) fordi du har delt. Fordi du har skrevet. Fordi de indhold du har postet har været skarpt, sjovt, følsomt og betydningsfuldt. Det er jo nærmest som en online-veninde der siger farvel….

    Håber virkelig at det er på gensyn. For på trods af Instagram og Snapchat, vil jeg virkelig savne dine tekster!

    Sender lige et kram igennem skærmen!

  15. Fuld forståelse for din beslutning, men samtidig et stort ØV 🙁 Du har i flere år været min yndlings blogger og kommer virkelig til at savne dine indlæg og kunne følge med i dit liv fra sidelinien.

    Du skriver desuden at mon ikke det kommer et indlæg d. 1. oktober – er det en skrivefejl eller mener du at mon ikke du vender tilbage med et indlæg om et års tid? Bare lige for at få det helt på det rene 😉

  16. Årh, du er så skøn og dejlig, og jeg kommer til at savne dine altid kloge, finurlige, tankevækkende og ægte ord. Jeg er glad for at læse, at bloggen “bare” er sat på orlov, for så er der da håb for os læsere 🙂

  17. Blev helt trist og ked af det. Vi mister en virtuel veninde, som er intet mindre end helt fantastisk! Mange tusinde gange held og lykke i fremtiden, og så forhåbentligt på gensyn! <3

  18. Åh, kære Cathrine, det er en virkelig trist nyhed for alle os faste læsere. Av! Jeg har været trofast læser i alle år. Jeg har fulgt bloggen tæt. Faktisk så tæt at jeg drømte at jeg blev inviteret med til jeres bryllup! Haha!!
    Du vil blive savnet, det bliver svært at finde en anden blogger som kan skrive på den fantastiske ærlige, inspirerende og sjove måde som du formår. Tak for nogle gode år, og på gensyn. Knus til dig.

  19. Jeg ved, hvad jeg skal lave det næste stykke tid. Jeg skal genlæse alle mine ynglings indlæg fra bloggen.
    Du bliver SÅ savnet i blogland. Men Hey, stort tillykke med fastansættelsen, jeg glæder mig til at følge dig i radioen og på insta, så jeg stadig kan få en dosis rockpaperdresses <3

  20. KÆMPE øv! Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men det er alligevel aldrig sjovt at blive slået op med/taget en pause fra 😉 Du vil helt sikkert være savnet, du med din blog kan noget ganske særligt og jeg håber meget, at du kommer tilbage. Snart <3

  21. Åhr. Det ER godt nok mandag, men det havde jeg ikke set komme. 🙁
    Vil virkelig komme til at savne dine skriblerier – men indrømmer også at jeg ikke har læst ALT på bloggen. Jeg vil dog dykke ned i dine arkiver, nu hvor jeg har tid (er sgu blevet fyret!

  22. Nooooooooooooooooo x10000!!!!
    Du er min absolut yndlings blogger og jeg synes vitterligt, at du leverer indhold, der er helt i toppen af skalaen! Langt bedre end noget af det “de professionelle” laver – for du er ægte!
    Øv øv øv! Jeg krydser fingre for at du starter igen.

    P.s. Hvad med alle dine super gode rejse indlæg? Og alle dine restaurants tips, skal man gemme de indlæg, hvis du “sletter” indholdet (eller gør det hemmeligt for alle andre end dig selv)?

  23. Hvor er det bare fedt med dit nye radio job! JA selvfølgelig er det pisse nederen, at du siger på gensyn til bloggen på ubestemt tid, men FEDT at du hopper i det dybe vand og tager imod et “fuldtids”-job, som du længe har ønsket dig – så skønt for dig! Du er en af mine all time favorites i blogverdenen og jeg har vitterligt nydt alle dine indlæg med dine små finurligheder. Jeg er vild med, at du fortsætter med at lave jAm på instagrAm 😉 Glæder mig til at du en dag vender retur til bloggen, hvornår og i hvilket som helst format det end bliver!

    Du er sej, Cathrine! Thumbs up og hav en dejlig aften, du gør det sgu godt.

    Virtuel krammer!

    /Stephanie

  24. Åh ja, det føles lidt som et break-up. Du vil blive savnet, men fuld respekt for din beslutning. Tak, fordi vi måtte være med så længe. Jeg har nydt dine altid gennemarbejdede indlæg og smukke billeder! Jeg er glad for, at vi stadig får lov at følge dig på Instagram og i radioen 🙂

    P.s. Du skriver 1. okt., men mener du ikke 1. nov?

  25. Så ærgerligt – Tak en god, fin og inspirerende blog – med en lækker stil!
    Dejligt du følger din mavefornemmelse og prioriterer det nære.

    Nyd fritiden!

  26. Nu trillede der altså en tåre her… Tak for mange fantastiske stunder her på bloggen, tak for at jeg måtte købe din river Island perle kjole, tak for inspiration, tak for dit positive syn på livet, tak for Frida, og ikke mindst lækre kjoler og massere glimmer 🙂

    Håber at det bliver et på gensyn og sender en masse held og lykke i din retning…

  27. Modig beslutning! Og vigtig. Ingen tvivl om, at jeg virkelig har nydt at læse med og følge dig, men man skal have sig selv med. Jeg håber at læse mere fra dig på den anden side og ellers vil jeg nyde at følge dig på Instagram og lytte til dig når jeg kører hjem fra arbejde 🙂 Stor respekt.

  28. Kære Cathrine. Jeg sidder godt nok med tårer i øjnene over din udmelding, men hold op hvor er du sej!
    Jeg kommer til at savne din blog for ligepræcis DU kan om nogen binde ord sammen på en helt særlig måde. Du er så sindssygt dygtig til at skrive, og jeg håber inderligt, at du en dag får lysten tilbage. Men TAK for alt du har delt ud.

    …Jeg kommer dog hverken til at fjerne din blog som bogmærke på telefonen eller computeren. Det kommer bare ikke til at ske. ❤️

  29. Ej, jeg havde lige fundet mit nye drug. 😉 Nå, men chef bliver glad.

    Jeg forstår dig godt…. men jeg håber du vil overveje, at lade bloggen være åben, selvom du ikke skriver mere. Du har virkelig mange gode indslag; rejsebeskrivelser, bryllupsbeskrivelser, tanker, som faktisk har hjulpet mig med mine tanker og jeg ville være ked af ikke at kunne søge tilbage og få hovedet på rette vej igen eller inspiration.

    Masser af kærlighed din vej og vi lyttes jo ved i radioen! 🙂

  30. Søde Cathrine, blogland bliver bare ikke det samme uden dig! Hvor vil du blive savnet til vi læses igen! 🙂
    Selvom jeg fuldt ud forstår din beslutning (jeg havde aldrig selv kunne jonglere alle de bolde du kyler rundt med), så kan jeg slet, slet ikke nikke genkendende til at dine “professionelle” bloggerkollegaer skulle levere indhold på et niveau, hvor du ikke længere kan følge med. Tværtimod faktisk.. Der er lagt så meget tanke bag DINE lange, velskrevne og fængende indlæg, og jeg mener, helt oprigtigt, at INGEN andre når dig til sokkeholderne! Selvom jeg ofte falder over nye blogs, som umiddelbart fanger mig, så vender jeg altid tilbage til dit farverige univers, som gør mig glad helt ind i hjertet.

    Held & lykke med dit radio-eventyr! DR er heldige at få kløerne i en som dig 🙂

  31. Øv, øv, øv – hvor er jeg ærgelig, men kun af egoistiske årsager! For hvor har jeg elsket at følge med. Men hvor kan jeg godt forstå dig!
    Tusind tak for en fantastisk blog.
    Jeg håber som så mange andre at det bliver et på gensyn; men hvis ikke det gør, så skal du have al held og lykke med radioen. Jeg kan jo heldigvis lytte med der 🙂
    En masse virtuelle kram herfra <3

  32. Av hvor det føles som om jeg lige er blevet slået op med 🙁 Kære Cathrine, mange blogs er jeg kommet forbi igennem årene, men du er mit ultimative no1 bloggercrush! Jeg bøjer mig i støvet for alt det arbejde og ærlighed du har lagt i din blog. Det har været en kæmpe fornøjelse at blive inviteret ind i dit univers, og jeg vil i højt grad savne at følge med i dit farverige, glimtende liv, men i høj grad også dine tanker og refleksioner. Du er en drittkul pige med ben i næsen og en varme som når langt ud over tasterne. Jeg håber din “orlov” kan give dig ro og tid til at nyde dit liv i større bider, og så vil jeg nyde at følge med i det virtuelle på Instagram i fremtiden. Tak for nu! Kh en trofast læser – Maja 🙂

  33. Man bliver sgu ked af det. Men kæmpe respekt for dit valg. Man er skisme nødt til at stå ved sig selv, og vælge det der er vigtigst for en selv på den lange bane. Da du skrev det om de andre bloggere, kom jeg til at tænke på noget, som min topseje filosofi-lillesøster sagde til mig igår: “Lad være med at fokusere så meget på formen – fokuser på indholdet og din passion for de budskaber, som du gerne vil formidle”. Og for mig passer det bare så godt på dig. Nej du er måske ikke ved at gå selvstændig med bloggen eller omlægge den til et onlinemagasin med flere skribenter. Men du skriver de bedste tekster – selv dem om produkter der ikke interesserer mig, har jeg læst med stor fornøjelse. Og du tager de aller smukkeste billeder med ægte følelser og et stort farvestrålende-tylknitrende mod i din påklædning, som jeg i den grad kommer til at savne mens du er på orlov. (Håber stadig de vil dukke op på insta ind imellem).

    Så du må endelig ikke stoppe med at blogge med følelsen i maven af, at du ikke kunne følge med resten af Blogland. For for rigtig mange af os er/var du den aller bedste! Tak fordi vi måtte få et lille stykke af dit univers og kæmpe meget held og lykke med alting fremover. 🙂

  34. Øv altså, men kæmpe stort tak for mange gode og inspirerende skriverier gennem tiden! Jeg har i den grad nydt at følge med. Og jeg har sagtens forstå, at du skærper ind og hellere vil være fuldt ud til stede i det, du gør.
    Må lige knytte en kommentar til det ift fuldtidsbloggere – jeg nyder at følge med hos dem, men din blog har altså kunnet noget andet, f.eks. at skrive om en hverdag, som minder lidt mere om vores andres. Så der er i altså gode på hver jeres måde, men jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at stille sig tilfreds.
    Kæmpe held og lykke i fremtiden 🙂 og jeg håber, at vi hører fra dig på bloggen igen engang.
    KH <3
    Og PS. Er det ikke muligt at lade bloggen stå, men på eget domæne? Sådan at man stadig kan gå tilbage og læse gamle indlæg.. jeg har gemt nogle stykker på bloglovin, som jeg nyder at gå tilbage til nu og da.

  35. Vil det sige, at hvis man som jeg har gemt nogle af dine inspirerende og rørende indlæg og tekster i Bloglovin’, så kan man ikke genlæse dem, når din blog går i dvale? Altså skal jeg gemme dem som dokumenter på min computer?
    For jeg VED, at jeg gerne vil læse dem igen, når jeg har en dårlig dag.

  36. Åhh nej, sikke en lårdenyhed for os læsere. Men jeg har godt kunnet fornemme et manglende drive af og til her, så beslutningen er til at forstå. Og det er dig virkelig velundt. Arbejder selv i DR og ved, det er en fantastisk, inspirerende arbejdsplads med alverdens muligheder og udfordringer. Jeg kommer virkelig til at savne dit fine univers. Du er helt unik og inspirerende i alt, du deler. Om det omhandler tøj, tanker, boligindretning, bryllupsdeco etc. Suk, der bliver gråt og trivielt i blogland uden dine indlæg. Men du skal selvfølgelig have hjertet med. Ønsker dig alt det bedste og tillykke med dit valg. Det bliver rigtig godt for dig 🙂

  37. Først og fremmest tillykke med alt det nye, spændende, der sker! Og også tillykke med, at du kan mærke efter og træffe så store beslutninger, det er faktisk lidt sejt!
    Men for pokker, jeg kommer til at savne bloggen! Som faktisk er min yndlingsblog. Din måde at skrive på er så rar, nede på jorden, men alligevel fængende og inspirerende! Jeg har virkelig nydt at følge med. (Så meget at jeg i sommers faktisk læste bloggen fra én ende til den anden – skønt ferieprojekt!) Håber du, uanset hvad, gemmer alle dine fantastiske indlæg til dig selv, for det må være virkelig skønt og unikt at have et stykke livshistorie, som en blog er, at kigge tilbage på engang om mange år!

    Held og lykke fremover! Jeg bliver ved med at følge dig på Instagram og vil også tune ind på p3 i ny og næ.

  38. Jeg har i de sidste 5 år fulgt med i blogland, men hen af vejen har jeg fulgt færre og færre bloggere, til sidst (de sidste 2-3 år) har jeg kun fulgt med på din side, fordi den er så unik, så sjov, så sød, så ægte og så hyggelig. Jeg har virkelig nydt dine daglige indlæg og at jeg har fået lov til at følge med i dit meget spændende og inspirerende liv! Jeg kommer helt bestemt til at savne dine indlæg men jeg kan sagtens forstå din beslutning. Det vigtigste er at du har det godt og føler at du kan give dig selv så meget, til de ting du gør, som du ønsker, ellers føler man konstant at man ikke gør, eller er, nok.
    Jeg GLÆDER mig til at kunne følge dig på Facebook, Instagram og Snapchat fremover!!!!!
    Held og lykke fremover og alt godt din vej!

  39. Åh nej – nej nej nej (græder næsten også en tåre!) det kan ikke passe 🙁 får lyst til at skrive alle de “break up” ting: forventer jeg for meget? kan jeg gøre noget? kommer til at mangle din gode tekster (der er en af de få blogs, som er virkelig korrekt og velskrevet)! Alt held og lykke fremover – længe leve insta 😉

  40. Nu har jeg læst med fra startet, og ikke kommenteret særlig mange gange, MEN jeg græder altså. Sådan ægte tårer. Ved ikke om jeg synes jeg selv er lidt plat, eller om det er okay. Synes bare dine skriverier og tankemylder er så fantastisk. Hmm… Er faktisk lidt tom for ord. Har så meget respekt for dig og din beslutning. Men du skal bare vide hvor meget glæde du har bragt i min hverdag. For det er meget, rigtig meget. Jeg sender dig tusinde tanker, og siger TAK.
    Mange hilsner Line, der sidder her med tårer. Ægte tårer, trillende ned ad kinderne. TAK.

  41. Kære Cathrine :))
    Jeg har først fornylig “lært” dig at kende, lige før jeres bryllup, og jeg må sige det har været en sand fornøjelse.
    Jeg er vild med din måde du fortæller på, man bliver helt glad når man læser i dit univers. Derfor synes jeg selvfølgelig det er synd at min ynglings blogger stopper og at jeg ikke en gang kan dykke ned og læse de gamle indlæg, men jeg ønsker dig alt det bedste og håber du vender stærkt tilbage! Jeg vil glæde mig til forsat at kunne følge dig på Instagram.

  42. Hej søde, søde Cathrine.
    Æv(!) hvor er jeg ærgerlig over at læse dette indlæg. Selvom jeg godt forstår, det du siger, i forhold til at være mange steder på en gang. Tror vi alle har 100% respekt for din beslutning, men hvor kommer vi dog til at savne dig!

    Jeg vil tilslutte mig de andre rocker-girls og sige, at jeg bestemt ikke synes at du halter bagefter i forhold til andre bloggere. Du er tværtimod meget bedre! Hellere færre indlæg med mere indhold. Det leverer DU om nogen! Men igen, kan jeg godt forstå din tankegang. Hvis man ikke kan leve op til egne ambitioner, så duer det bare ikke. Men du skal i hvert fald vide, at jeg (vi) på ingen måde synes, at dine løsninger (indlæg) er hverken halve eller kvarte! De ligger nemlig i den grad på toppen af bloglands mange tilbud. Ingen når dig og din skriftlige formidling til sokkeholderne Cathrine! (-:

    Jeg ønsker dig SÅÅÅ meget held og lykke med radioen og glæder mig til at lytte endnu mere med. Også held og lykke fremad i livet, med ægteskab, fine Frida, overbygning på huset og masser af hygge i jeres skønne gård.

    Stort kram herfra (-:

  43. Da blogmediet for alvor slog igennem for nogle år siden, fulgte jeg virkelig mange!! Lige så stille er min daglige runde i blogland blevet temmelig indskrænket. Din er den eneste jeg tjekker HVER dag. Dine indlæg har alle dage været fulde af inspiration, flotte billeder, lækkert tøj, søde hunde, lækker mad og ikke mindst vanvittigt velskrevne tekster! Det er dem jeg vil savne aller mest. stort tillykke med dit arbejde – held og lykke fremover, og ikke mindst stor respekt for dit valg. På gensyn fra en trofast læser ❤️

  44. Det første jeg tænkte var bare “Neeeeejjjjjj” jeg har virkelig nydt din blog og vil komme til at savne den helt vildt! Det har været så inspirerende på flere planer – dine overvejelser om livet- dine skønne outfits – din humoristiske tilgang! Jeg havde allerede nået at glæde mig til at høre om der snart var en lille Rockpaperdetesses baby på vej ❤️ Held og lykke derude i livet. Håber du vender tilbage til en blog i den ene eller anden form.

  45. Jeg har aldrig kommenteret før- men jeg har længe fulgt med og nyt det indspark din blog har haft i min hverdag. Jeg har fuld forståelse for din beslutning, men du skal vide, at jeg i hvert fald sætter pris på, at din blog netop ikke skal fungere som levevej og fuldt ud forstår passitivitet! Du er bare et utrolig inspirerende menneske at følge – finurlige, livsglade, velskrevne og intelligente indlæg! Og en fab stil ej at forglemme. Du er sgu sej, og jeg håber, bloggerlysten kommer tilbage engang 😉 God vind i din retning!

  46. Du skal have en kommentar med vejen kan jeg mærke!
    Tusinde tak for alt du har givet os de sidste fem år. Jeg har ikke været med fra day one, men et pææænt langt stykke ad vejen har jeg.

    Jeg har altid været virkelig imponeret over dig – især over, at du har haft overskud til at være så gennemført i alt du foretager dig, også på bloggen. Især det seneste 1,5 års tid, hvor der bare har været run på, så har du alligevel taget dig tid at lave velbearbejdet og uddybende indlæg, som jeg har nydt til den store guldmedalje.
    Jeg har jo nok en idé om, hvem dine bloggerveninder er – og ja de blogger fuldtid og er superskønne også – men dig og din blog bryder jeg mig allermest om. Det har aldrig gjort mig noget at indlæggene ikke kom kontinuerligt på daglig basis. Jeg har aldrig forventet mere, din blog har været lige som den skulle.

    Nu jeg sidder og tænker over det, så har du taget det helt rette valg. Jeg har elsket at følge med i dit liv, fordi du rent faktisk laver noget spændende til hverdag – du har noget at fortælle om, som hverdagsinspirere. Du har givet af dig selv, og det har aldrig virket som en forretning, der bare skulle køre rundt. En fuldtidblog kommer lynhurtig til overvejende at handle om brandsamarbejder og ensformige koncept indlæg – blot for at holde rumlen kørende.

    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke på jobfronten. Vi ses jo stadig på insta og i radioen 😉

    Kæmpe krammer!

  47. Neeeeej, for pokker. Det er et kæmpe tab for blogland og alle os voyerister herude! Jeg kommer til at savne dine fine skriverier så utrolig meget. Men jeg forstår selvfølgelig din beslutning – DR har med rette ejerfornemmelser over dig! Rigtig meget held og lykke, smukke Cathrine! Og TAK for det hele, altså.

  48. Virkelig trist nyhed. Øv!
    Synes dine skriverier var/er laaaangt bedre end alle andre bloggeres, du var klart min favorit (også sammenlignet med dine dygtige fuldtidsblogger veninder).
    Men god vind til dig fremover – du fortjener det virkelig.

  49. Som de siger i kirken; alt har sin stund og hver ting under himlen sin tid;) Jeg kan godt forstå, du har behov for et break(up). Måske rigets radio ligefrem har gjort beslutningen lidt ‘nemmere’ med deres strikse krav til bibeskæftigelse. Jeg ønsker dig god vind og ro i maven!

  50. For filan Cathrine. Jeg har kæmpe respekt for, at du følger det, der føles rigtigt. Dog skal du lige vide, at du virkelig har vundet mit bloglæsnings-hjerte. Selvom der er mange andre fisk i havet, så er du virkelig one of a kind. Og jeg kommer virkelig til at savne at læse med her hos dig. Men tak for alt (so far). Ikke mindst din livlige og personlige skrivestil der ofte føles som et varmt og tiltrængt kram. Kæmpe knus!

  51. Ej hvor kommer jeg til at savne din blog, som er min yndlingsblog. Men jeg kan godt forstå dit valg, så mange tak for alle de gode indlæg du har skrevet gennem årene. Og held og lykke fremover og så håber jeg du vender tilbage på et tidspunkt.

  52. Øv øv øv, hvor er det dog helt vildt kedeligt at høre – på et helt selvisk niveau. På den anden side kan jeg sagtens forstå det, og jeg synes umiddelbart at det virker som det mest fornuftige valg, og jeg ønsker dig held og lykke og måske på gensyn i fremtiden.

    Jeg vil lige knytte en kommentar til det med at halte efter de andre dygtige bloggere som har travlt med at springe ud som selvstændige osv., det der gør din blog til noget særligt synes jeg netop er at den afspejler at du gør det af hobby og ikke af nød. De “selvstændige” kan godt komme til at afspejle at der skal produceres så og så mange indlæg pr. dag og at det skal være fuldstændigt perfekt redigerede billeder før de kan gå. DIn blog virker så dejlig ægte og naturlig, og i modsætning til dem virker det til at du rent faktisk lever et liv som os på den anden side af skærmen kan genkende, og som ikke altid indeholder overdådig morgenmad, eksotiske rejser hver weekend eller fancy pancy pr events, hvor de samme billeder kommer i 3 millioner udgaver forskellige steder efterfølgende. Din blog har været noget helt unikt!!

    Jeg er dog virkelig virkelig ked af at bloggen på den måde går i dvale. Jeg er nærmest dagligt inde at søge inspiration til det ene eller det andet, men som jeg forstår det vil det nu ikke være en mulighed? Det er jeg rigtig ærgerlig over.. Især alle dine gode bryllups og rejseguides vil jeg være ked af at miste. 🙁

    1. Du har fuldstændig ret i at denne blog er noget helt specielt, da Cathrine rent faktisk har et “rigtigt” job som os læsere. Det har jeg ikke tænkt over før… Blir altid liiiidt misundelig over bloggeres livstil med events og frokostaftaler osv. Syns mit 9-17 liv er så leverpostej når jeg læser blogs 😉 he he

    2. Simpelthen SÅ ENIG!! Charmen går af hos dine kollegaer, fordi de konstant har firmaer i ryggen. Selv Emily Salomon er blevet for kommerciel :/

      1. Ja, er desværre enig her 🙁

        Rockpaperdresses og Sofiesblog er desværre nu to, der ikke fortsætter – på trods af, at de havde en enestående kvalitet i at være hverdagsblogs og ikke godt betalte “karriereblogs”.

  53. Det føles næsten også som et breakup fra et læsersynspunkt. Selvom jeg vil savne din blog (er en af de få som jeg skal læse ligemeget hvad du har skrevet), så bliver breakup’et fra min side ‘no hard feelings’. 🙂
    Det vigtigste er at mærke efter hvad der er rigtigt – så god fornøjelse med din orlov lige meget om det ender med helt lukning af bloggen eller du vender tilbage.
    Tak for nogle fantastiske indlæg, hvor du giver noget af dig selv i dine beskrivelser, hvor jeg som læser får en fornemmelse af hvad du føler i det du oplever. Jeg føler, at din blog er en af de få blogs, af dem som jeg læser, der bliver lagt mest tanke og personlighed bag.
    Jeg ved godt en blog ofte ikke viser alt i ens hverdag/liv – men tak for at dele det af dit liv du har delt. 🙂 Det har været en fornøjelse at følge med i.

    Fedt at du er nået så langt med dit arbejde med radioen, tillykke med det.
    God orlov. 🙂

  54. Kæreste Cathrine
    Tak. Bare tak. For tyl og glimmer og fabelagtigt velskrevner gloser. Fuld forståelse for din store (og ikke nemme beslutning). Jeg håber du vender tilbage når det føles rigtigt for dig… Og hvis ikke, så vil jeg glæde mig, til den dag du skriver en bog. Jeg har fuldt med i spænding siden starten og for mig er du en ordsmed uden lige.. Jeg kan ikke forestille mig at der ikke kommer en bog ud af det en dag. Hvad den skal handle om, kan du jo tygge lidt på – der sker de mest vidunderlige ting i hjernen når man laver lidt frirum til nye idéer 🙂
    Tak – igen.
    Kæmpe knus.

  55. Tak for at du har kunnet sætte ord på tanker og følelser, som jeg ikke selv kunne beskrive, gennem dine indlæg. Din positivitet og dit – måske til dels ubevidste – valg om at se den vej, lyset skinner, har været, og vil altid være, en kæmpe inspiration for mig. Tak. Jeg håber, du vil genfinde lysten og tiden til at blogge igen: og hvis ikke, så skal du have tak for at have villet dele ud af dig selv gennem årene. Du er for sej, og jeg ønsker dig al held og lykke fremover. 🙂

  56. Jeg har virkelig lært meget af dig gennem bloggen, tak for det 🙂 Jeg lærte dig, at kende gennem radioen, så Instagram og til sidst bloggen. Så vi lyttes ved og ses på insta som før i tiden 🙂

  57. Nøj, hvor gør det her indlæg mig ked af det, for jeg kommer sådan til at savne din blog! Men jeg respekterer også fuldt ud din beslutning, og jeg er rigtig glad for, at du lytter til dig selv og gør, hvad der føles rigtigt.
    Du vil altid være min yndlingsblogger, og du har simpelthen inspireret mig på så mange fronter. Især din ærlighed, indstilling til livet og kærligheden, drive og viljestyrke har jeg taget til mig, så godt jeg nu kunne. Og ikke mindst din stil! På grund af dig har jeg lyst til at være modig, når det kommer til mit tøj, prøve kombinationer af, hoppe i farverne og på med læbestiften. Glæder mig dog til at få en lille bid af det hele på Instagram!
    Tusind kram fra en meget glad læser, der altid er klar til at vende tilbage.

  58. Du vil være savnet som en af dem, der virkelig havde noget på hjerte, noget af substans, integritet og godt skrevne ord. Men det er ikke svært at forstå. Tak for nu.

  59. Jeg kommentere normalt aldrig, men du skal helt sikkert have et par ord med på vejen.

    Måske du selv føler du halter bagud, men i min optik er du bloglands fineste dame. Med det bedste indhold, de mest velskrevede tekster og ikke mindst den fineste og misundelsesværdig stil. En af de få rå der ikke poster de samme koncepter, produkter og events som alle de andre også gør. Jeg er sikker på at jeg langt fra er den eneste der mister sin yndlings skribent.

    På gensyn på Instagram! <3

  60. Kære søde Cathrine
    Som kvindeblads-journalist og som flittig blog-bruger har jeg fuldt dig siden din begyndelse. Og ja, jeg føler de fleste store blogs, så jeg er sikker på, jeg ved, hvem du taler om, når du henviser til dine meget dygtige veninder og fuldtidsbloggere. Du får sikkert en masse kærlighed og søde kommentarer med på vejen, og jeg er enig med dem alle, så jeg vil gøre det simpelt: Du skriver, at du ønsker at levere på samme niveau som dem. Du skal bare vide, at din blog er den bedste, jeg nogensinde har læst. Også selv om der er længere mellem indlæggene end på så mange andre blogs.

    Alt godt til dig og held og lykke fremover. Jeg vil savne at følge dig.
    Tak for at bringe masser af inspiration og smil til min hverdag.
    De varmeste og kærligste hilsner Anne

  61. Det lyder som en god og velovervejet beslutning. Jeg vil komme til at savne dig/bloggen, men er glad for stadig at kunne finde dig på instagram.

    Al held og lykke fremover.

  62. Av, for en mavepuster! Det er helt skørt, jeg føler mig også helt slået op med. Al mulig held og lykke med livet som kone og fastansat, der kommer garanteret til at ske så mange spændende ting i Rockerborgen det næste stykke tid. Tak for de mange sjove, glade, rammende og glitrende indslag, det har været en fornøjelse at følge med i. Indtil nu har jeg endnu ikke fundet en anden blogger, der kan skrive og beskrive så spot on, og selvom det hele har foregået bag en skærm, tror jeg du har hjulpet mange (mig selv inklusiv) til både at hylde glæden og sige højt, når livet gør ondt. Så krydser jeg naturligvis fingre for, at det igen kribler i dine fingre på et tidspunkt 😉
    Al respekt. Tak!

  63. Hold op nogle fine kommentarer du får med på din vej; så velovervejede og støttende. Og jeg kan kun erklære mig enig i dem alle!
    Jeg ville ønske, du ikke ville sammenligne dig med fuldtidsbloggere, for selvom de gør et fantastisk stykke arbejde, så er dit univers noget ganske særligt. Dine indlæg er dem, jeg altid ser frem til og konsekvent åbner først, fordi de rummer så meget personlighed.
    Jeg kommer til at savne din fængende ordekvilibrisme, dit imponerende porcelæn og dine glade farver.
    Et virtuelt knus, et held og lykke og et forhåbentligt gensyn din vej.

  64. Jeg får underligt mange tanker af dette indlæg, altså taget i betragtning at rockpaperdresses jo trods alt ‘kun’ er en blog — men endog en blog jeg har fulgt siden min gymnasietid… det er altså flere år, fire eller fem. Yeessuss. Bloggen, dine billeder og ord, har ligget mig nært personligt og har været til stor inspiration for mig i alskens henseender; uddannelse, karriere, stil… Så AL held og lykke til dig, Cathrine. Fingers crossed at insta og snappen holder ved en rum tid endnu, for når der falder lidt af dine farver og glimmer af, nyder vi andre godt af det på den anden side. Kh!

  65. ØV! Jeg har faktisk tænkt, at det nok var på vej (lidt ligesom i nogle break-ups, hvor man stille og roligt glider fra hinanden indtil der er én, der siger det højt). Jeg håber, at orloven giver dig det pusterum, du mangler, og at du vender tilbage fuld af energi og godt humør. For jeg kommer til at savne dit store smil, dine fængende (og enormt ærlige) ord og din farvestrålende stil (nu bliver jeg jo selv nødt til at hoppe i farver, hvis jeg skal se andet end sort).
    Held og lykke med fastansættelsen og alt andet!

  66. Du bliver så savnet, du er jo favoritten! Men virkeligheden kan man ikke stritte imod, livet skal leves helt (og ikke halvt eller kvart på nettet, når lysten ikke er der). Skønne Cathrine, som jeg føler, jeg kender, vi ses på instagram 🙂

  67. Min forbindelse gik da jeg skulle tjekke indlægget, så pressede tårerne sig på!
    Sikke en stor beslutning, det er dig vel ondt og nyd friheden du får nu. Du har alle dage været min yndlingsblogger – og jeg fornemmer i kommentarfeltet at jeg ikke har været den eneste rocker-fan! 🙂
    Tag en dyb indånding, og tag dette som et godt break-up – vi står klar med åbne arme hvis du en dag fortryder. Og til slut skal du have et tak for alt hvad du har delt, og alle de vigtige emner du har bragt op. Du har gjort en forskel!! 🙂
    God vind til dig, Adam og Frida sendt fra Sydfyn. 🙂

  68. Øv øv øv…. havde jeg havde ellers glædet mig til at følge med i jeres husbyggeri og det hele. Men jeg forstår godt det du siger, med at det må være hårdt at dele ud af sig selv hele tiden.
    Må man spørge ind til hvorfor du ikke må have en blog ved siden af? Det virker da lidt mystisk (og ulovligt????)

  69. Noooooo hvor pisse sørgeligt man!!! Måske kan alle de store bloggere noget som du skriver, de kan leve af det osv. Men ingen af dem har lige så fed stil som dig, du er pisse inspirerende og tør gå nogle fede veje inden for moden! HÅBER du kommer tilbage igen, vil fortsat følge dig på insta! Alt godt fremover!

  70. Kære Cathrine. Jeg forstår dig SÅ godt; det der med at føle, at man smører sig selv lidt for tyndt ud over for mange ting. Det har ikke så meget at gøre med prioriteringer (hvor ville det være dejligt, hvis der fandtes et guddommeligt prioriteringssystem, der kunne se 5-10-15 år frem i tiden og på baggrund af min fremtid og mine egenskaber fortælle mig, hvad jeg skal fokusere mest på lige nu for at … hvad, udnytte alting bedst/blive mest lykkelig/gøre folk mest lykkelige?, har jeg nogen gange tænkt), men med at acceptere at man og ens omgivelser og dét man bruger sin tid på simpelthen fortjener en vis portion opmærksomhed. Jeg forstår dig godt! MEN vil også bare sige, at jeg synes, du har Danmarks bedste blog. Ja, dine bloggerveninder mestrer også midlet RIGTIG godt, men det ændrer ikke på, at du, din verden, dine tankestrømme, dit væsen, der gennemsyrer bloggen, samt dine påfund, betragtninger, observationer og refleksioner er dét, jeg automatisk klikker allerførst ind på når jeg har brug for et break. Det er så modigt af dig at gå på orlov – så voksent og klogt! Fokusér på radioen og dine nærmeste, og fortsæt med at skrive dine tanker ned og at have det sjovt med det, og med billederne, og alle de kreative projekter, du får lyst til, i det omfang det føles rigtigt.

    Hav det godt! 🙂

  71. Rigtig meget held og lykke med dit liv Cathrine og tak fordi du har delt så meget af dig selv.
    Du har inspireret mig meget gennem årene med dine fantastiske rejser, din sams for detaljer, din farverige stil og dit uendeligt menneskelige skifte mellem glamour og jordnærhed.
    Jeg husker første gang til det der brille-event hvor du troppede op med en kæmpe blomsterkrans i håret. Det havde jeg aldrig turdet, men din selvsikkerhed og jordnærhed gjorde at du hverken var for meget eller kikset med hovedet fyldt med blomster. Du var bare smuk, stilsikker og kreativ og jeg tror oprigtig på at din tilgang til livet hovedsageligt går på, at du gør det du finder rigtigt, smukt og givende. Det har jeg kunnet mærke på din blog, især fordi du ikke er fuldtidsblogger. Du laver ikke tusind bootz-reklamer eller indlæg med pseudoindhold, der i sidste ende kun handler om indtjening og hvor man som læser bliver lidt træt af at finde essensen.
    Jeg forstår virkelig godt dem der er blevet fuldtidsbloggere, det giver jo et frit, spændende og glamourøst hverdagsliv. Men manner hvor dine ambitioner om dit liv har skinnet igennem på en helt anden måde. Jeg er så stolt af dig Cathrine! Det må jeg godt skrive, for jeg er en del ældre end dig. Men hold nu op det har været en spændende rejse at følge din vej mod dit mål om et fast job hos DR. Du har været så meget igennem og jeg er stolt hver gang jeg hører dig i radioen.
    Jeg er sikker på, at din rejse vil fortsætte og jeg vil fortsat følge dig og lade dig inspirere mig. Mit gæt er, at inden for 5, nej 2 år, så er du på tv-skærmen, hvorefter du vil kunne vælge lige præcis den platform der passer dit bedst.
    Jeg synes derudover, at du skal udgive en bog med alle dine blogindlæg om bolig, bryllupsdetaljer, tøjstil, rejser, osv osv.
    Jeg ønsker dig alt godt fremover og vil i din ånd tage noget farverigt på på job idag. Hvis jeg turde røg der også en lille blomst i håret:-).
    De bedste hilsener Camilla

  72. Kære Cathrine
    Jeg forstår selvfølgelig godt din beslutning. Det lyder spændende med alt det nye og giver en god base. Tillykke og held og lykke.
    Jeg kan bare næsten ikke bære, at du stopper din blog. Den betyder så meget for mig. Klar favoritblog! Det er virkelig ærgerligt.
    Håber du vil lade den være åben – der er så meget inspiration at hente.
    Kom tilbage en dag- vi venter så længe det skal være.
    Kh Maja

  73. Kæmpe stort held og lykke med det nye arbejdsliv! Det har altid været en fornøjelse at følge dine indlæg, din hverdag og din fantastiske person.. Det lyder som en fornuftig og rigtig prioritering – og hey, det er lige så vigtigt at vise som blogger og forbillede, at nogle gange må du vælge ting fra eller til for at passe på dig selv og dine omgivelser. Så alt opbakning i verden herfra! 🙂

  74. Kære Cathrine

    Jeg har været fast læser i den seneste halvdel af bloggens levetid, vil jeg tro. Og jeg er blevet ved med at læse med, fordi din blog er så ægte. På det punkt har du virkelig skilt dig ud fra mange af dine bloggerkolleger (til det bedre, forstås!), fordi du altid har lagt svesken på disken. Det har været særdeles inspirerende at følge med, og selvom jeg forstår din beslutning 100 pct., så må jeg ærligt indrømme, at jeg gik og glædede mig helt vildt til at følge med i jeres ombygning på Fabrikken – det må blive i tankerne nu, men mon ikke, der ryger et billede eller to på insta!

    Tænk, at du har kørt en (så god) blog samtidig med et fuldtidsjob, fuldtidsforhold, fuldtidshundemorsforpligtelser – ja, jeg kunne sgu ikke gøre det!

    Godt arbejde, kvinde! Og held og lykke og tak fordi, vi måtte følge med!

    Jeg tænker på dig hver gang, jeg svinger min guld/lyseblå Ganni-pailletkimono over skuldrene, som jeg styrtede ned for at købe efter at have set den på bloggen her.

    Det har været inspirerende og berigende – god vind!

  75. Kære Cathrine. Øv altså. Det her er virkelig ærgeligt. Jeg havde måske regnet det ud, men vendt den anden kind til sandheden og set bort fra det hele. Håbet jeg tog fejl. Altså hvor er det ærgerligt. Jeg kan se på resten af kommentarfeltet, at vi er mange, der kommer til at savne dig. Ligeledes er der også stor enighed om, at du så afgjort er en af de bedste, hvis ikke den bedste i blogland. Så dét skal du have med på vejen videre, og så det her – du skriver simpelthen fantastisk, finurligt, fnisende, fænomenalt!
    Jeg ved ikke om det for mig, er det samme at høre dine ord i radion, som at læse dine ord på bloggen. Men jeg må nøjes, og se om det ikke går. Jeg forstår så fuldt ud, at man kan køre træt og sur i det hele. Du har trods alt delt så rigeligt ud af dig selv til os. Så mange tak for det. Rigtig god vind og stort tillykke med fastansættelsen – det er noget jeg forstår værdien i (som tidligere vikar/projektansat selv) 🙂

  76. Jeg sidder med tårer i øjnene, af de smukke ord og den triste nyhed! Jeg vil meget gerne takke dig skønne Cathrine, tak for verdens bedste blog, tak for den bedste inspiration og tak fordi du har hjulpet mig, til at være MIG og ikke alle andre.
    Jeg startede med at læse din blog, da jeg var ca. 13 år. Det var en hård tid! Jeg husker stadigvæk alle de smukke piger i stramme dr. Denim bukser og smarte stramme toppe. Jeg var lidt bange for at blive ekskluderet fra fællesskabet, hvis jeg skilte mig ud stilmæssigt. Du gav mig mod! Mod til at gå i store hvide nederdele (fra H&M trend), blomstrede trøjer (fra Mads NørregaardXLiberty og funklende paliet topppe (fra Ganni). Jeg har nydt at følge med i dit fantastiske liv og jeg har sugede alle dine fantastiske ord og outfit til mig❤️ Nu sidder jeg i dag som 16 årig, og er meget glad for, at jeg skilte mig ud og ikke bare “gled ind i mængden”.
    Tak af hjertet og på gensyn.

  77. Har fulgt med siden wordpress-tiden og du har den ABSOLUT bedste blog i vores lille yndlinge land! Tak for gode grin og smukke billeder. Det har været a truuuuuuue pleasure

  78. Øv! Men hvor kender jeg godt følelserne bag. Især det der med, at (føler) man skal måle sig, både på indhold, form og kvantitet, med dem, der har bloggen som deres primære business, når man selv kun driver det på hobbyplan. Så selvom det er et øv er det også et stort løft på hatten for, at du vælger at fokusere mere på nogle af alle de andre gode ting du gør. Pøj, pøj med det hele 🙂

  79. Årh, øv… Du er min yndlingsblogger og har været det siden jeg begyndte at læse med for et par år siden. Også selvom du begyndte at udgive færre indlæg. Du skriver bare så fint, tager så gode billeder. Men jeg vil ikke lade som om, jeg ikke forstår dit valg. Jeg er her hvis du en dag vender tilbage og vil fortsat følge med på Instagram. God dag 🙂

  80. Kæreste ven (ja, det tillader jeg mig at sige – jeg har trods alt “kendt” dig i mange år).
    Jeg er så ked af din beslutning, men hvor er det en stærk én. At have det godt med sig selv er nok det vigtigste, man kan gøre her i livet. Jeg glæder mig til at læse dine sidste indlæg, og jeg ender nok med at fælde en lille tåre, når den dag kommer.
    Tak fordi du har været personlig, sjov, ærlig og bare DIG.
    Al mulig held og lykke fremover, og jeg glæder mig til fortsat at følge med på insta.
    En million kys og kram fra Laura.

  81. Nej, nej og NEJ. Du er bare aller-yndlings-blog over dem alle. Øv! Og det siger jeg på helt egoistiske vegne…
    For dig forstår jeg det godt – men bare øv, en trist nyhed 🙁
    Kan man efter 1. november så heller ikke snuse rundt i bloggen længere? Skal man ind og finde alle anbefalinger og gode tips nu, som man gerne vil kunne gemme til senere brug?

  82. Øv, Cathrine 🙁 For alt det du har givet mig, vil jeg give dig en kærlig hilsen med på vejen. Jeg håber, du vil klikke tilbage på det her indlæg, når livet er surt, fordi vi er mange, der vil savne dig, og har fundet stor glæde ved at følge dig, som kommer til udtryk ved ovenstående kommentarer.
    Jeg husker, da du gik i farverige strømpebukser og arbejdede på sommersummarum, det var lige omkring der, jeg begyndte at følge med. Du er virkelig god til at skrive tekster, der fænger. Jeg har bondet med flere veninder, fordi de også har læst din blog, hvilket er lidt sjovt. Der har altid været godt humør og plads til sjov på din blog, hvilket har været rart. Smukke outfits – jeg drømmer stadig om din rød lanvin-hm kjole. Og sikke mange tips du har givet – særligt værdsætter jeg det med at sørge for at holde mig ekstra varm om vinteren med undertrøjer, det har jeg flittigt brugt 😉
    Mange tak Rockpaperdresses. God vind!

  83. Jeg tror ikke, jeg har set dit kommentarfelt så fyldt, siden du annoncerede jeres forlovelse…

    Sødeste søde du! Åh hvor jeg dog allerede savner dig og dine ord inderst inde. Selvfølgelig forståer jeg – og alle andre med et hjerte – din beslutning, men det er nu stadig hårdt at vinke på gensyn til sin yndlings. Dit indhold har altid været noget helt særligt, uanset hvor ofte eller sjældent det er kommet. Og hold op hvor har du inspireret! Jeg kan ikke stoppe med at forestille mig den flok af bloglæsere derude, som kommer til at surfe hvileløst rundt i søgen efter deres næste blogfix af så personlige dimensioner, som du har givet os.

    TAK for alt hvad du har delt med os, og tak fordi du passer aller mest på dig selv. Jeg vil glæde mig ivrigt, til den dag du forhåbentlig finder tiden og lysten tilbage, og indtil da ses vi på Instagram ❤❤❤

    1. Ihh altså, Lisbeth, så fin en kommentar! Og man kan være sikker på at finde dit navn i kommentarfeltet, altid 🙂 du er da i sandhed en trofast følger af Rockpaperdresses. Måske man ligefrem kommer til at savne dig også, haha 😉

  84. Nej, nej, nej RPD!! Min første kommentar på din blog skal åbenbart være den sidste. Tak for god læsning. Din blog har altid været nærværende, og indlæggene har været værd at vente på. Jeg kan godt lide bloggere, der ikke lever af det. Det er som om barren for indhold bliver hævet betydeligt, og vi andre har alligevel heller ikke tid til at følge med i 3 indlæg per dag. Nu er Acie the last one standing. I må ikke lave et kollektivt drop out!! 🙂
    God vind
    Mette

  85. Jeg kan nok ikke sige noget, der ikke er sagt, men du skal alligevel have et par ord med fra mig også. TAK for den mest velskrevne blog, de fineste kjoler, glimmer(-støvler – wauw, de er fine!) og smil. Tak for hverdag og tanker, der virker ægte.
    Jeg begyndte at læse med, da I lige havde købt fabrikken, tror jeg. Du havde også en hund, du skrev om at drømme om at blive gift, jeg var lige blevet gift og drømte om et hus. Nu er du gift, og i fredags købte manden min og jeg vores første hus. … Endelig! 🙂
    Min branche er også én med mange midlertidige jobs, så jeg kan godt forstå, at det er med at sige ja, og det må være fedt at være fast på DR.
    Held og lykke – jeg håber, vi læses ved igen en dag 🙂

  86. Tusind tak for mange fine og tankevækkende indlæg gennem tiden, flere af dem går jeg jævnligt tilbage og genlæser igen og igen. Det har i sandhed været en fornøjelse at følge dig. Ønsker dig al kærlighed og lykke i fremtiden. Kærlig hilsen Isa

  87. Ååh Cathrine. Så meget respekt for din beslutning, og det at lytte til mavefornemmelsen. Knuden. Dem kan vi ikke bære rundt på, de kræver handling. Men hvor vil du være savnet. Dit fine univers, dine præcise formuleringer, din jordnærhed. Du er en ener i bloggenes verden, netop fordi du deler så meget ud. Men det er også helt forståeligt at det kan føles som for meget. Og den virkelige verden må jo alligevel være den der betyder mest. Familie, venner – de nære relationer. Der hvor kærligheden mærkes helt ind i knoglerne. De må have mest.
    Du vil være så savnet, da du altid har noget på hjerte i dine indlæg. En oprigtighed og entusiasme som sjældent er set hos de professionelle fuldtidsbloggere – ikke at jeg ikke tror de brænder for deres erhverv, men ofte kommer bærer deres indlæg indtryk af at være netop et erhverv. Din blog har altid båret en kæmpe del personlighed, og dér er du mange kilometer foran de fleste andre. Du har skrevet når du har haft noget på hjerte, i dit fine sprog, og ikke bare for at udgive “noget” der ikke var dig. Tak for det. Det har været en fornøjelse at kende dig her igennem. Alt held og lykke. Håber vi “mødes” igen.

  88. Tak for alt!Du har været en kæmpe inspiration, som jeg har fulgt dagligt fra din start. Med dig og bloggen på orlov, forsvinder den ubetinget bedste og efterhånden eneste autentiske blogger fra nettet. Du har længe været den eneste jeg gider følge, og med dit på gensyn tjekker jeg endeligt ud af blogland.
    Du skriver fantastisk!
    Lykke til fremover❤️

  89. Kære Cathrine!
    Jeg er glad for, at jeg stadig kan få lov til at høre din behagelige stemme og gode humør i radioen! 🙂
    Al respekt for din beslutning! Du er for sej!
    Mvh Simone

  90. Kæreste Cathrine,
    Hvilken trist nyhed at vågne op til. Siden jeg læste indlægget tidligt i morges, har jeg håbet, at det var en ond drøm. Men det er virkeligt – som regnen og kulden udenfor.
    Jeg kommer i den grad til at savne dig, dine skriverier om hverdagsliv, lommefilosofi og bryllup. Jeg føler, at jeg kender dig, idet jeg har fulgt med siden den spæde start.
    God vind fremover! Jeg respekterer fuldt ud din beslutning – den er modig og reflekteret (præcis som du). Ønsker dig alt det bedste og ser frem til et gensyn før eller siden. Indtil da vil jeg fortsat følge dig på Instagram og i radioen.

  91. Du har længe været den bedste (og mest tilstedeværende) blogger i mine øjne. Du er en kæmpe inspiration, og jeg har virkelig respekt for alt, hvad du har opnået i den tid, jeg har fulgt dig. For det er virkelig meget.
    Jeg vil være som dig, når jeg bliver voksen. (Hvilket jeg egentlig er nu, så jeg forsøger ivrigt)
    Held og lykke med alting <3

  92. Da jeg læste overskriften på dit indlæg, tænkte jeg straks: “Nej nej nej, det må ikke ske!”. Selvom jeg sjældent kommenterer, så læser jeg hvert ord, du taster ned – jeg har både grædt og grint med dig, men også tænkt flere store tanker efter dine mere dybdegående indlæg. Tak, både fordi du turde at dele ud, men også for at være ægte i en verden fyldt af alt for mange smarte mennesker. Jeg vil savne dine smukke ord og beskrivelser, men jeg forstår din beslutning fuldt ud; måske jeg selv skulle blive bedre til ikke at give for mange stykker af mig selv væk…. Dine ord giver i hvert fald altid stof til eftertanke! Det føles ærlig talt lidt som at miste en veninde, men jeg vil glæde mig til at høre dig i radioen. Al held og lykke hvor end livet tager dig, Adam og Frida hen! <3

  93. Jeg havde set det komme. Fornemmet en distance. Men det bliver ikke et farvel, men derimod et tak for den tid vi har læst din super gode blog. Er SÅ ÆRGERLIG over ikke at kunne gå tilbage i gamle indlæg når bloggen lukkes ned! Kan man ikke downloade det hele, på en eller anden måde??? 🙂 Copy+paste hvert et indlæg ind i et word-dokument? 😉
    Men vi høres ved i radioen og ses på instagram!

  94. Nooooo 🙁 🙁 Et kæmpe, KÆMPE tab for blogland! Du har helt ret i, at de selvstændige damer gør det godt, men din blog er min absolutte yndling! Du har nemlig hjertet med altid og beretter fra -hvad der virker som – et mere almindeligt og knap så opstillet liv. 1000 tak fordi vi har måttet kigge med! 1000 tak for de bedste og smukkeste indlæg! Ønsker dig alt det bedste herfra 🙂

  95. Jeg kommenterer aldrig på dine indlæg, men læser hvert og et! Jeg kommer til at savne dig så meget. For mig er du en af de få der formår at holde det ægte, uden alt shit og Chanel! Heldigvis er din Instagram også en af mine farvoritter, og der må du aldrig forlade os 🙂

  96. Kære Cathrine
    Tak for alle dine super velskrevne, personlige og ikke mindst humoristiske indlæg – nøj, hvor vil jeg savne dem!
    Godt det kun er en orlov ;-).
    Rigtig god vind fremover med det hele!

  97. Det måtte komme før eller siden, MEN det får det ikke til at være godt af den grund, tværtimod!

    Helt ærligt, som få skriver du med en indlevelse, ærlighed og jeg kan oprigtig mærke du mener hvert et ord du skriver. Det er befriende at læse en blog som din, og jeg kommer til at savne at tjekke ind i ny og næ og læse dine fine, velskrevne indlæg. De har inspireret, spredt lidt glimmer, tyl og sat tanker i gang. Specielt dine indlæg omkring din uddannelse og dine valg i forbindelse hermed. Du viser i sandhed at en lang kandidatuddannelse ikke altid er vejen frem som lidt for mange efterhånden tror, men derimod gå-på-mod, mål og hårdt slid. Du er i sandhed en rocker!

    Rigtig meget held og lykke med dit fuldtidsarbejde – jeg må bare lytte lidt mere til radio og glæde mig til at se dig som vært for meludunsen (for det sker, det er jeg slet ikke i tvivl om, du er virkelig dygtig!) og hvad du ellers kæmper dig til af fede jobs 🙂

    Vil også gerne vide om der så fremadrettet ikke er adgang til dine tidligere indlæg – der er et par stykker jeg gerne vil gemme med nogle fine tanker du har gjort dig?

  98. Denne blog ville ikke have været det samme, hvis du ikke var den, du er. Og derfor kan vi (som elsker din blog) jo ikke andet end at bakke op om, at du følger dit hjerte! Og takke for uendeligt mange gode stunder med grin og tårer i ubegribelig nærhed henover landet gennem skærmene. Tillykke med livet og tillykke med, at det er fyldt med så meget skønt, at du bliver nødt til at prioritere. Som jo er et ægte voksent talent, der skal værdsættes.

    Mange hilsner og stort TAK!

  99. Øv øv øv, men samtidig også fuldt forståeligt! Nogle gange vokser man jo bare lidt fra hinanden og man må tage nogle svære valg, for at kunne udvikle sig i en ny retning. Så jeg synes det er beundringsværdigt, at du mærker efter, selvom det er svære følelser…
    Min eneste anke er, at jeg er forfærdelig ked af, at bloggen går i sort! Hvordan skal jeg nu kunne finde dine indlæg om Cuba, bryllupsforberedelser og bolig??? Du er den blog jeg har “bogmærket” flest sider fra og gemt flest indlæg på Bloglovin fra. Kan du evt. Ikke genoverveje denne beslutning, så det stadig vil være muligt, at kunne finde disse indlæg igen? (Det vil være alt for uoverskueligt at “Printscreene” og kopiere SÅ mange indlæg inden 1. November)
    Held og lykke, med de nye projekter og god vind på din vej… ❤️❤️❤️

  100. Shit, jeg er oprigtigt trist! Tænk at sådan en lille fin blog kan betyde så meget, men det kan den altså – især når man har fulgt med i en evighed! Og fulde-krammet dig både på Roskilde 14 og på Heartland 16! For fanden altså, øv, øv og atter øv! Jeg elsker dit skriftsprog, det er så billedligt, så smukt og rørende! Dine farverige og modige outfits og alt derimellem dét villige savnet! Din blog er min absolutte yndlingsblog, basta, bom og alt muligt andet – og det er den i høj grad fordi du giver så meget af dig selv! Så ja, jeg forstår din beslutning, det på være hårdt at skulle være SÅ ‘på’ så mange steder! Men ØV! Alt lykke og solskin på din vej!

  101. Eiji! Æv, jeg kommer til at SAVNE dine indlæg så meget. Du er min yndlingsblogger, og det har du været siden jeg opdagede din blog for 3 år siden. Jeg er faktisk ked af, at bloggen nu bliver lukket for offentligheden, for så kan jeg ikke engang gå ind på de af dine indlæg som jeg har bogmærket, og nyde dem når savnet bliver for stort. Piv.

    Når alt det er sagt, så TUSIND tak for alt du har delt. Det har været inspirerende, rørende og helt igennem fantastisk at følge dig. Kh Amalie

  102. Hvor er det dejligt at din familie og veninder, dit arbejde og dem der er i dit fysiske nærvær kan få mere af dig – det fortjener de og du!
    Tak for at have delt dig i virkelig verden og virtuel verden – for her har jeg kunne blive glad, fascineret, bedrøvet, vred, frustreret, lykkelig, begejstret og oplevet magiske ting ske ud af dine ord og fortællinger.

    Jeg kommer til at savne dig min virtuelle veninde, men også lettet – hvordan har jeg nogensinde kunne gengælde alt det du har gjort for mig?

    Alt godt i livet fortjener du og din søde Adam, din Frida og alle de andre du har i dit liv.

    – Stinne

    Ps. vil man kunne kontakte dig og få tilsendt blogindlæg som man muligvis ville få brug for i fremtiden og kommer i tanke om ‘hey! hvad var det nu rockpaperdresses smurte på hendes dørkarme? ‘hey, hvordan lavede hun nu lige den der DIY-hjemmesyede kjole?’ ‘hey, hvordan var det nu jeg skulle klæde mig til forskellige bryllupper?’ – Jeg kunne blive ved.
    – Kunne du ikke bare kopiere dine indlæg til en bog – et Rockpaperdresses leksion 😀 😀 😀

    Knus!

  103. Det har virkelig været en fornøjelse at følge med! Jeg kommer i den grad til at savne dine altid gennemtænkte, velskrevne og humoristiske indlæg. Jeg håber sådan at du en dag finder tiden og lysten til at dele på bloggen igen. Om ikke andet vil jeg se frem til fortsat at følge dig på Instagram (: Pøj pøj med radio-jobbet og husk så at sætte lidt tid af til dig selv i fremtiden <3

  104. Åh, søde Cathrine.
    Først og fremmest, KÆMPE tillykke med at du endelig er blevet fastansat. Du fortjener det om nogen, så godt som du gør det i radioen! Dernæst, øv!
    Jeg kan udmærket forstå din beslutning, for det er vældig kompliceret, at skulle jonglere med mange bolde. Dog skal du have at vide, at din blog altid vil være unik! Hver eneste indlæg har haft masser af kvalitet, og jeg har aldrig følt, at du har gjort noget halvt. Du er mindst (og ofte mere) lige så dygtig som dine blogkollegaer. Så tak for fantastisk læsning. Tak fordi du har givet så meget af dig selv. Tak for inspirationen. Jeg håber du beslutter at kigge ind i ny og næ, og jeg følger dig stadig trofast på instagram
    <3

  105. Søde Cathrine,

    Du skriver:
    “Jeg kan godt mærke, som mine veninder i blogverdenen kører derudaf og dyrker bloggen som et fuldtidsarbejde, som deres business, og i øvrigt gør det så fucking godt, at jeg kunne tude af stolthed, ja, så halter jeg endnu mere efter. De er så fandens dygtige og leverer indhold på et helt nyt niveau, jeg slet ikke kan være med til.”

    -Når nu du vender tilbage fra din ORLOV (-Og ihj, hvor jeg håber det “bare” er en orlov), så vid dig sikker på at du kan noget helt exceptionelt, brilliant -Fucking godt! Din blog, har siden jeg fandt den for efterhånden en del år siden, været min absolut yndlings, og ovenstående kommentarer peger i retning af at jeg ikke er den eneste med den holdning 🙂 🙂
    Du er personlig, velskrivende nærmest omfavnende i dine indlæg. Som et dejligt knus når man kommer hjem fra skole/arbejde!

    Nyd din ORLOV ( 😉 ), og hav det nu rigtig, rigtig dejligt og rart <3

  106. Oh noooo!!! Det er jeg virkelig virkelig ked af at høre!! Selvfølgelig mange gange tillykke med både jobbet og beslutningen om orlov. Den har garanteret ikke været nem. Som de mange mange andre kommentarer inden denne, vil blogland ikke være det samme uden dig!
    Tusinde tusinde tak for dine mange fantastiske, ærlige og altid velskrevne indlæg. Alt fra “afsløringen” af OOTD (grinede så meget da jeg læste, at det selvfølgelig ikke nødvendigvis er lig med, at du har haft outfittet på LIGE dén dag), dine rejsetips, bryllupsovervejelser til dit stærkeste indlæg omkring, om du fik “skovlen under Adam”. Du har flere gange ramt mig så tårene er trillet ned ad kinderne, og andre gange har du fået mig til at klukle i stillezonen i toget. Tusinde tak til både dig og Adam for, at vi har måtte følge med i dit og jeres liv så længe.
    Jeg står med garanti klar igen, når du vender tilbage 🙂 Indtil da ønsker jeg det bedste for dig <3

  107. Tak for nu! Jeg vil savne dine indlæg! Og jeg er ked af at bloggen bliver lukket helt ned – jeg må ind og screen shotte dine fantastiske rejseindlæg osv. Jeg følger mange af dine blog-veninder også, og uden at sige et ondt ord om de andre, så er det altså dunk og jeg bedst kan lide <3 Scroller tit ned gennem feed'et på bloglovin kun for at se om der er nyt fra dig!
    Alt mulig held og lykke i fremtiden!
    Tina

  108. Øv øv! Selvfølgelig er det ærgerligt når ens yndlingsblog går på orlov, men det lyder som om, at det er den rigtige beslutning. TAK for alt hvad du har delt og alle indlæg i årenes løb. Jeg vil glæde mig til fortsat at følge med i radioen (ALTID en fornøjelse!) og på insta!

  109. Det ér virkelig som et break-up! På den ene side tænker jeg “nej nej nej, du må ikke gå fra os”, men omvendt, så skal du selvfølgelig ikke drive den videre for vores skyld, men for din egen. Vi vil ikke være i et forhold med en, der ikke er 100% til stede… 😉 Sejt, at du lytter efter og får sagt stop i tide.
    TAK for helt fantastisk inspiration gennem mange år! Jeg vil gladeligt følge med på insta, så jeg kan få de små glimmer-fiks, hverdagen en gang imellem trænger til! Kh Mette

  110. Jeg glemmer ikke den dag, i slutningen af folkeskolen, hvor jeg faldt over din blog. Du har siden da været min rockstjerne, mit teenageidol – på den gode måde. Du er en kæmpe inspiration. Lidt ligesom en storesøster fyldt med gode råd. Om livet, og alt hvad det indebærer – kærlighed, tøj, og en vigtig reminder om at være sig selv, og trække stikket ud, og nyde livet mens man kan. Jeg siger mange tak. Du har igennem din blog formidlet noget, som har været med til at give mig ro på i et til tider kaotisk teenageliv. Glæder mig til at følge dig i radio og alt muligt andet.
    Knus.

  111. Har fulgt med næsten fra begyndelsen og jeg føler næsten, at jeg skal sige farvel til en rigtig god veninde 🙁
    Alt held og lykke til dig! Vil savne dine fantastiske ord! <3 Vi ses på Instagram 🙂

  112. Wauw.. Hvor har jeg bare rigtigt stor respekt for, at du har mærket det i dig selv! For hvis der er noget, der er vigtigt, så er det at mærke efter! Laver jeg dét, som jeg elsker, lige nu? Jeg tror ikke på at gøre noget halvhjertet eller af pligt, så gud, hvor er det dog befriende og lettende at høre, at du tør at gøre noget ved det! <3 Pas på dig selv, fantastiske, inspirerende sjæl! Som mange af de andre også skriver, så er bloggen her noget helt unikt – den er dig, og ikke så meget andet! Tak for en ægte blog(!), tak for vi måtte følge med dig så længe(!), og tak fordi du har delt så meget af dig selv(!). Nu skal dine nærmeste, dit spændende job og din fremtid nyde godt af et mere koncentreret Cathrine-koncentrat! Hold op, sikke heldige de mennesker er! Klem og held og lykke <3

  113. ALT godt til dig Cathrine! For sikke en beslutning, det er. Der er kun tak herfra for en dejlig blog og en masse smil, når vi er stødt på hinanden rundt omkring i Købehavn 🙂 Stort knus til dig!

  114. Kære “Rocker”

    Jeg har fulgt dig jævnligt næsten siden, du startede bloggen, og synes, at du er en helt speciel blogger. Din blog er som en af John Irwings bedste romaner – et fantastisk velskrevet, farverigt og unikt univers, som drager én til at læse næste side, fordi man aldrig ved, hvor der sker, men hvor man elsker personerne, stemningen, det uforudsete og kærligheden i det skrevne.
    Alting har sin ende, og jeg er glad for, at du aldrig blev fuldtidsblogger, inden du lukkede ned. Jeg synes personligt, at de der har gjort det, er blevet mere “uinteressante” at følge (undskyld, hvis jeg støder nogen).
    Ha’ det rigtig godt – og al held og lykke fremover.

  115. Åh, det er en trist nyhed. For jeg kommer til at savne dig blog og dit smittende humør (smil smitter også på skrift). Men jeg har også al mulig respekt for din beslutning. Det er sejt, at du mærker efter i dig selv.

    Og så vil jeg fortsat følge med på Instagram 🙂

    Al mulig held og lykke med det hele. Og ikke mindst: tillykke med kontrakten!

  116. Tillykke med kontrakten. Og tillykke til dig med den store beslutning! Den må have været svær at træffe. Tak for en god blog med god stemning, god stil og rigtige meninger (læs: min yndlingsblog!). Jeg håber sådan, at du vender tilbage en dag.

    Held og lykke med det hele!

  117. NOOOO! Du er den blogger jeg har fulgt længst om som jeg synes allerbedst om. Du skriver i en så fed nede-på-stil med så meget humor, hvor ingen andre kan følge med. Tuuuud!
    Men når det er sagt, så er det jo fuldt forståeligt. Ingen mennesker kan alt (desværre)!

    Held og lykke med det hele! Du er så pisse sej!

  118. Årh, det er trist!
    Dine indlæg, hvad end det er et sjældent et af slagsen i dine travle perioder, er så meget mere nærværende, interessante og personlige end alle de andres. Pga. din personlige stemme og fine fortællinger, og måske også på grund af at man mærker alt det, du har gang i ud over bloggen – fx dit arbejde. Jeg kan godt forstå, du har lyst til at dyrke arbejde og det liv endnu mere!

  119. Fik helt seriøst et sug i maven og hørte mig selv sige NEJNEJNEJ, lidt for højt i min stue! Du er den i hele mit blogunivers som jeg allerhelst vil læse fra. Du har givet mig så uendeligt meget inspiration på farvefronton i forhold til tøj og indretning. Jeg har stort set læst hele den blog igennem fra den ene til den anden ende, og elsket hver en del. Har læst med i over et år nu, og er ked af at vores kærlighedsaffære sluttede “så hurtigt”. Hvor håber jeg inderligt på, at du vil vende tilbage en dag. Må indrømme at jeg også kommer til at savne, at læse dine forskellige inspirationsindlæg igennem, også selvom du ikke blogger mere. Har et håb om, at den kan være tilgængelig på et tidspunkt for os farvehungrende mennesker ;)<3

  120. Jeg kommer til at savne din blog, men jeg forstår fuldt ud din beslutning. Jeg vil bare sige til dig, at det der med at du føler at du ikke kan følge med dine blogkollegaer, er helt ligegyldigt for mig. Jeg elsker at læse din blog, du er nemlig god til at skrive. Så er det altså fuldstændig lige meget om du laver videoer osv. 🙂 Et godt gammeldags blogindlæg fejler ikke noget i mine øjne. Held og lykke med din karriere – vi høres ved i radioen 😉

  121. Vi forstår vidst alle fuldt ud din beslutning. Jeg gør i hvert fald. Men wow, her var der også lige en klump at sluge. Dette har jo uden sammenligning været min absolutte favoritblog, og du inspirerer mig på alle måder; livsglæde, outfit, job, smil, holdninger og æstetik. Jeg har virkelig nydt at følge med, og jeg vil værdsætte hvert eneste instagrampost, og din stemme i radioen.
    Held og lykke med det hele!

  122. Hej Cathrine,
    Tusind tak for en fantastisk dejlig, nede-på-jorden, ben-i-næsen (kjolen ;)), naturlig, ærlig, sjov og inspirerende blog. Du har uden tvivl været min favorit blogger pga. alle førnævnte kvaliteter. Jeg har altid glædet mig til at klikke ind på din side og blive inspireret til nye outfits sammensætninger, da jeg elsker at du tør at bruge farver, mønstre og forskellige tekstilkvaliteter sammen – det er så dejligt udansk og tiltrængt og personligt, jeg elsker det! 🙂
    Pøj pøj med radioen, og måske jeg nu endda overvejer at komme på det dersens instagram, bare for at følge dig! 😉
    Keep up the good karma

  123. Årh, æv.

    Forstår godt at du træffer denne beslutning og går all in på et skønt job og alt det nye der ellers skal ske for dig og Jer.
    Jeg kan også godt forstå hvis det bliver for meget at skulle dele ud hele tiden.

    Jeg har forladt blogs som blev alt for meget reklame, “Jeg skriver fordi jeg bliver betalt for det” og/eller mit liv er perfekt. Det giver jeg ikke at læse. Men du har været tro mod dig selv og dit liv – det kan jeg godt lide. Du har gjort det uden at løfte dynen fuldkommen, men du har været ærlig og ikke gemt ting under gulvtæppet.

    Tak for de sidste år hvor vi har måtte kigge med hos dig. Jeg vil savne dig her, men så har vi dog jo heldigvis stadig på Instagram 🙂

  124. Nej nej nej – det er jo næsten ikke til at klare 🙁
    Du er jo så skøn at følge for pokker <3

    Der er selvfølgelig fuld forståelse og opbakning herfra – trods alt 😉
    Du skal jo have det godt, men jeg håber nu alligevel, at du på et tidspunkt får tid og lyst til bloggen igen, og at du vender tilbage.

    Du skal bare vide, at du gør/har gjort det så godt, og er i en klasse helt for sig.
    Du er så sej, dygtig, smuk og klog.
    Ønsker alt det bedste for dig <3

    Kærlige tanker og kæmpe kram herfra <3

  125. EJ!! ØV 🙁 Jeg har 1000 indlæg på min bloglovin som jeg ikke har læst og et par gange om ugen går jeg ind og trykker “ROCKPAPERDRESSES”. Du er virkelig den eneste blogger som jeg nyder at læse. Vi har helt forskellig stil, men det er lige præcis dét som inspirerer mig. Du skiller dig ud fra mængden i det danske blog-land. Og så skriver du virkelig godt. Håber du en dag kommer igen, men jeg vil nyde at følge med på insta indtil da 🙂

Læg en kommentar