Når det hele roder; livet, økonomien, huset

Jeg går lidt og er usædvanlig trist for tiden. Den slags hvor jeg er træt om morgenen og ikke riiigtig gider noget. Jeg sidder og stirrer på min skærm og kan ikke helt rigtig tage mig sammen til noget, og når jeg ikke får noget for dagen, så forstærker det lidt en uduelighedsfølelse. Jeg får det sådan stort set hver vinter, i større eller mindre grad – det er jeg helt hundrede på, jeg ikke er den eneste, der gør (right?) Det er vist ganske almindeligt, når vi bor tættere på polerne end ækvator – vinteren er lang og grå og dagene korte. Vi mangler lys og liv, og alt det solen står for. I sådan en grad at D-vitamin-mangel er en “folkesygdom” på vores breddegrader.

Problemet er lidt, at når først snebolden triller, så er det helt vildt nemt, synes jeg, at spæde til, så den triller endnu hurtigere. Nogen gange kan jeg springe ud af det og have succes med aktivt at vælge glæden og det gode.  Men andre gange har jeg virkelig svært ved at skille skidt fra kanel, og så er det det hele vælter sammen og trækker mere med sig. Så er det, jeg også tæller den hundelort, jeg trådte i tidligere med i det dårlige regnstykke, at jeg faldt TO gange på én lørdag morgen for knapt et par uger siden (og jeg har stadig ondt i balden), at jeg er kommet til at vaske en spritny trøje, og den nu er krympet – det hele. Det er en sær form for selvmasochisme at tage alt det skidt og skrammel med (som jeg for længst burde have glemt, som faldet og hundelorten), og som jo sker for os alle sammen hele tiden, og føje det til møglisten. Det ender alt sammen med at bekræfte sig selv og blive meget værre.

Nu prøver jeg lige at fokusere – få noteret, hvor skoen egentlig trykker. Nogen gange er min erfaring, at tingene synes små, når de først står skrevet på papir.

  1. Vores husprojekt – målet er jo vidunderligt. Når vi når dertil. Lige nu er jeg bare i en periode (på snart tre år!), hvor jeg ikke har så meget overskud til det. Jeg har mistet overblikket – det har trukket ud alt for længe. Og så er det bare blevet hamrende dyrt. Hvad vi først troede var en byggekvadratmeterpris på 15-20K er nu oppe på 50K og mere, simpelthen fordi det er så svært at komme til. Havde vi bare en grund at smække et hus på, så var det nemt. Og billigt. Men her skal vi have specielle stilladser og kraner og lagt et nyt tag osv. osv. for at hele projektet kan lykkes. Det er virkelig svært at bygge i tætbefolkede områder – og især på eksisterende huse. Vi er hele tiden på overvejeren, om det overhovedet giver mening at bygge fremfor bare at flytte. Men nu har vi bare brugt så mange kræfter på det. Åh! Gid vi var et år fremme i tiden, sad på tagterrassen og kunne grine af det hele. Lige nu er det mest af alt surt.
  2. Økonomi – noget af det, der kan presse mig allermest på humør, det er økonomi. Hvis den ikke er der, hvis den virker uoverskuelig. Lige de sidste to år har bare været dyre – det har vi selv sørget for. Vi havde en mega dyr – men helt vidunderlig – rejse til USA. Vi har holdt et sindssygt detaljeret og lige-os-bryllup. Og så har vi hele husprojektet, som gør alt usikkert. Og nårh ja, så skal jeg til at betale SU-lån tilbage – boring, haha (til gengæld et af de mere “fornuftige” lån at have, bilder jeg mig selv ind). Vi sparer virkelig op, passer på og betaler af. Sådan har det været længe. Jeg gad bare godt lige have en “breather”, have det careless og lidt spender-agtigt, ikke sidde og vælge det billigste på menukortet, når jeg er ude med venner og så stresse over at dele regningen lige over efterfølgende, når jeg nu har sparet, kender I det? Vi er inde i en dyr periode, og vi har selv sat os i det, så må vi spænde livremmen ind. That’s adult life. Det der husprojekt er bare en mundfuld.
  3. Familie – der sker nogle ting i vores nære familie pt. Blandt andet min farmor, som er rigtig syg, og det fylder i hovedet – det har fyldt helt vildt meget i november, december. Jeg vil bare gerne have at alle er sunde og raske. Og glade. Glade hvor de er.
  4. Privatlivet – en sidste ting, som jeg lige pt. ikke har lyst til at skrive om, men som gør rigtig ondt i livet. Mit eget lille liv. Det fylder hele hovedet hele tiden, og fylder mig med bekymring og sorg, og det hele på en gang. Jeg kan ikke komme det nærmere lige nu, men på et tidspunkt. Så vil jeg gerne dele, for det har jeg selv brug for, andre ville gøre. Men ikke lige nu.

Det er også nogle store områder, der roder. Hjem, økonomi, familie og det helt nære, private. Men bare det at skrive ned gør noget godt. At visualisere hvor det gør ondt eller stresset. Så kan jeg ligesom holde fokus og ikke medregne blusekrymp og hundelort og alle de andre småting i det store billede.

Det er jo de store ting, som betyder noget, og dem der egentlig påvirker humøret. Og dem må jeg få styr på. Én ting ad gangen, oppe fra og ned. Jeg må gå strategisk til værks, så jeg bliver gladere med hvert hak, jeg kan sætte. Som fx ved det budget, jeg lavede forleden – det gav mig en kæmpe ro og et overblik. Og så kom jeg til at tænke på min gamle liste med 40 ting, der spreder glæde – dén vil jeg selv dykke ned i i morgen og i øvrigt få opdateret med endnu flere rare og gode ting.

Masser af tanker til jer ♥

(PS: Lyserød gør mig altid glad, så masser af den billige medicin her:)

glimmer-2

48 kommentarer
  1. Utroligt hvordan du kan have det så ’skidt’, men stadig sprede og glæde og farver på vores hverdag på Instagram. Gem hellere den farvelade til dig selv – vi venter bare på dig <3

    1. På en eller anden måde er det også at fokusere på det små og fine, synes jeg. Det kan gøre mig i bedre humør. At værdsætte de gode ting, vi/jeg falder over i hverdagen – som nogen gange kommer på instagram. Giver det mening? KH

  2. Hej Catrine
    Min kæreste skrev tidligere en lignende beretning til mig, at alt bare var gået galt i dag for ham, og fordi han også har haft munden fuld med store (økonomisk udfordrende) projekter i lang tid, ja så skal der heller ikke så meget til at vælte korthuset. Han var decideret bare TRÆT af det hele, hvilket også er forståeligt, når man er et ambitiøst menneske – som jeg også fornemmer at du er – og når man dedikerer sig til sine projekter med stor ildhu. Især når man også gerne vil sætte sit helt personlige præg på sine projekter og ikke bare vælge standard løsningen, så kræver det den ekstra energi og overskud. Men det giver som oftest også den ekstra glæde i sidste ende, hvilket jeg håber I kommer til at opleve om et år på jeres lækre tagterrasse 🙂 Og så er der de ting man ikke kan styre, som fx sygdom, de gør ekstra ondt oveni alt det andet. Jeg håber du snart kommer ovenpå igen med hvad end der trykker. Men hey, TAK for at dele ud af både blåt sind OG lyserøde glimmer delights – sidstnævnte hjælper i hvertfald også gevaldigt på mit humør her bag skærmen 🙂 God mandag aften til dig

  3. Åha, Cathrine, dine indlæg rammer lige hvor de skal! Har selv haft en rigtig øv-dag i dag med ondt i halsen (grundet forkølelse) og knude i maven (grundet kærlighedssorger, ensomhed og bøvl med vennegruppen). I det hele taget er januar en rigtig (hunde)lorte måned, øv. Tror jeg vil tage dit råd til mig og selv for skrevet alt det ned, som fylder i mit eget hoved. Alle de bedste tanker fra mig til dig, ved med sikkerhed at det hele nok skal klare op på et tidspunkt, selvom det er svært at tro på sådan en grå januarsdag som i dag… Knus Ida

  4. Det lyder virkelig som en trættende omgang, men hvor er det alligevel fint, at du embracer dine tanker og sætter ord på, frem for at ignorere dem og holde en facade. Det ville heller ikke være din stil, det er jeg klar over, men tak alligevel. Det sætter i hvert fald tingene lidt i perspektiv her hos mig, hvor en utilfredsstillende karakter, manglende rengøring og overskud kan virke altoverskyggende her i vinterperioden. Jeg hepper i hvert fald på dig fra sidelinjen <3

  5. Åh familierod er og forbliver det værste – hvis een er syg, er alle næsten syge, bare af bekymring i stedet :/
    Krydser fingre for bedring og lidt at morer sig over på det økonomiske også.
    Det lyder som en lille ting ja, men at at gå i sparetanker i sociale situationer er altid lidt dræbende, for uden at ville være smålig, sidder man ofte og må regne på milimetermål og kan aldrig være den, der giver en runde. Åh, det hader jeg altså også. Men ja, som du siger, et lækkert bryllup og en ferie der siger spar 2, er jo særligt grunden, og to så dejlige oplevelser er helt sikker også det værd i et lange løb, når man er 90 år og ser tilbage. Så må man nøjes med en billig kaffe og en bagel et par måneder, og det er jo hurtigt glemt 😉

    – A

  6. Jeg plejer aldrig at kommentere, mest fordi jeg læser med på mobilen og det ikke er det mest bekvemme på den lille skærm… Men nu ramte det her bare plet og jeg kan ikke lade være. Jeg havde det lidt som du beskriver en stor del af 2016, mest på grund af problemer på arbejdet og mere private ting som jeg helst ikke ville se i øjnene. Jeg kunne ikke engang skyde skylden på vinteren, da jeg havde det sådan det meste af sommeren (og der er ingen solmangel når man bor i Madrid). Jeg følte mig bare nede og uden energi eller motivation til noget som helst, og endte med ikke at foretage mig ret meget bortset fra at arbejde, sove og kigge på ligegyldige ting på internettet, hvilke nok bare gjorde sagen værre. Når jeg nu kigger tilbage på det er jeg overbevist om at jeg har haft en eller anden form for stress eller minidepression. Heldigvis har jeg nået det punkt hvor jeg ligesom har rørt bunden og føler mig klar til at skubbe mig selv op og videre – energien er ved at komme tilbage og jeg føler mig mere positiv og bedre til at slippe de negative tanker. Nogle gange skal man altså bare lige igennem det før man er klar til at skrue op for alt det positive igen, og det er sgu også okay, selv om det ikke er rart mens det varer… Men man lærer jo som regel noget af alt i livet. Jeg er begyndt at meditere dagligt (bare 5-10 minutter om morgenen, men jeg mærker virkelig forskellen) og det var en vane jeg ellers havde svært ved at holde gang i. Jeg ville egentlig bare sige tak fordi du delte, det er modigt og vigtigt at snakke om det, for du er helt sikkert ikke alene med det. Knus og varme tanker!

  7. Du får en kæmpe virtuel krammer herfra! Jeg har prøvet at være dernede hvor det hele er sort, og det virker helt umuligt at komme op igen, så jeg sender dig alle mine gode tanker <3 jeg håber din Farmor får det bedre, jeg håber huset og økonomien falder i hak – men særligt håber jeg at DU passer på dig selv! <3

  8. <3
    Jeg skulle hilse fra min bank-mor og sige, at SU-lån er det mest "fornuftige" lån at tage. Så lige på dét punkt kunne det hele være meget værre. Kram til dig, søde Cathrine.

  9. Usikkerhed er det værste og en slem tidsrøver. Tanker om hvad der mon vil ske, hvor det er ‘nemmere’ at fremmane de dårlige fremtidssenarier fremfor de gode. Jeg har selv været der, også hvor der ikke gik som jeg ønskede. Men tingene finder som regel deres plads, synes jeg – man finder løsninger og det ender for det meste godt, i en eller anden form. Jeg synes er pissesej og lige om lidt er det forår 💚

  10. Men Cathrine, du spreder så meget glæde i radioen hver dag, man kan ikke lade vær med at blive lidt glad når du er på 🙂 + som en anden også nævner, så bliver jeg så glad når du poster fine positive ting på Instagram. Det kom nærmest bag på mig da jeg læste at du også kunne være inde i en mørkere periode – men vi alle er jo bare mennesker.
    Mht. hårde perioder, jeg kender selv til det! Min kæreste og jeg prøvede at blive gravide i 1,5 år, vi var begge kun 25 år, og havde regnet med det ville ske med det samme. Men det lod vente på sig! Det hårdeste var at jeg ikke kunne snakke med nogle om det, jeg ville ikke fortælle det til nogle, fordi jeg tænkte det ville gøre skuffelsen større, hvis endnu en skulle spørge hver måned, om det nu var lykkes. Set i bakspejlet skulle jeg have betroet mig til bare én udover min kæreste.
    Hvad jeg prøver at sige, jeg håber du får snakket med nogle om de ting du kæmper med i privaten <3 det hjælper i hvert fald tit hos mig, at "snakke" det ihjel.

    Mvh Sofie, kram og positive tanker til dig!

    1. Åh, det kender jeg. Det med baby-planerne. Det lader stadig vente på sig, jeg er snart 27. Men hold op, hvor det hjælper, at jeg har studieveninder der har det på samme måde. Som prøver, og som aborterer, men som siger det matter-of-factly. Det gør selvfølgelig ikke sorgen mindre, men måske mere håndterbar? At sådanne ting sker.

    2. Jeg har været på samme hold (både kæmpe med at blive gravid og abortere), men havde heldigvis også nogen at dele det med, men for helvede det er hårdt at gå med alene…

      Er sikker på at de helt rigtig babyer nok skal komme. Snart.

      Tanker til jer begge!

  11. Åh Cathrine, – var lige ved at kalde dig cat, som om at du var en nær veninde 😉😄 dit indlæg taler til mit omsorgsgen, og jeg har lyst til at give dig en kæmpe krammer!
    Hvor er det refleksivt og fint skrevet – jeg er helt sikker på, at du i disse mdr. Ikke er den eneste, hvor glasset er halv tomt istedet for halv fyldt. Jeg kalder det januar-blues.. Og det varer for mit vedkommende tit ind i februar…
    Min kæreste og jeg, er også igang med renovering/ombygning i Kbh. Har slået lejligheder sammen, flyttet vægge, flyttet køkken, isat en trappe imellem etager osv. You name it, we did it – næsten!! Og det er blevet pisse dyrt – over budget, selvom vi var realistiske.. Ting er gået galt, upålidelige håndværkere, osv. Og vi er nu igang på 2.år, vi havde troet at det tog 1år!! Efter samråd med arkitekter, tømrer…. At bygge om kræver overskud og energi – og vi er ved at løbe tør for begge dele + penge..

    Så ja, ville egentlig bare sige, at jeg ved (nogenlunde) hvordan du har det, og så alligevel ikke, fordi dine følelser er dine! -, men jeg vil sende dig tanker og lys! Tak fordi du deler, er sikker på, at du har “ramt” nogen bag skærmen som føler sig mindre alene nu ❤️
    God dag.

  12. God dag søde Rocker. Er sikker på du og dine nærmeste nok skal klare det hele og komme stærkere ud på den anden side. KRAM

  13. Dét med mangel på energi i vintermånederne tror jeg, vi alle kender til! Med hensyn til alt det andet må man bare se det hele i det store perspektiv. Zoom ud, hele vejen ud til universet – vi er bare små prikker på en planet i et univers af en million andre planeter. Dét er noget, der sætter ens problemer i perspektiv!
    Ikke på en deprimerende alt-er-alligevel-ligegyldigt-måde, men på en alt-er-alligevel-ligegyldigt-så-vi-kan-ligesågodt-nyde-det-hele-agtig-måde. 🙂

  14. Åh øv! Nogle gange er livet bedre lidt hårdere ved én, end det er andre gange.
    Jeg håber for dig, at det ender med at lysne, ligesom vejret så småt er begyndt på udenfor.
    Ofte ruller snebolden også fordi, at man ender med at gå i det hele tiden. At få lagt et budget er i hvert fald en god start, og desuden at få skrevet skidtet ned. Så du er allerede på rette vej.
    Jeg hepper her på sidelinjen, og glæder mig til at følge med i jeres husprojekt.

    Masser af kram
    // http://www.jannifromtheblog.dk

  15. Masser af tanker og virtuelle kram til dig <3
    Her er der også mange tanker og bekymringer om både økonomien og fremtiden. Jeg er pt et sted, hvor jeg ikke er glad for det arbejdsliv jeg har valgt. Jeg elsker selve arbejdet, men jer hader kontor- og skærmarbejdet. Det føles så fuldstændig meningsløst for mig, at tilbringe så mange timer af min dag på et kontor og glo ind i en skærm.
    Jeg drømmer om at bo på landet, blive selvstændig, måske noget guesthouse ved siden af. Men jeg ved ikke, hvad jeg skulle lave og hvad jeg kan finde ud af. Det fylder rigtig meget og er hårdt, når man føler man lever sit liv helt forkert.
    Nu kommer foråret snart – så håber jeg det hele lysner lidt for dig. Kh

  16. Puh! Der er ikke noget værre end vintertristhed, som sniger sig ind på én lige så stille hvert eneste år, og tager pusten fra én, uden at man helt kan sætte en finger på, hvor skoen trykker. Jeg har erfaret, at det nogle gange er bedre at give efter, give los, og lade sig selv være i tristheden. Acceptere, hvordan man føler lige NU, græde ud og hulke og have rigtig ondt af sig selv, selvom man ikke lige kan se, hvorfor verden pludselig er så uoverskuelig. Dét at give los, giver ofte også forløsning. Og efter forløsningen ser verden ikke altid så sort ud mere.
    Du lyder til selv at være meget bevidst om dine følelser og årsagerne til dem, så det hele ordner sig sikkert for dig før eller senere. Rigtig god dag! Kh.

  17. Regeringen brude simpelthen donere kunstig solskin til hele befolkningen i de mørke måneder – er sikker på det ville kunne mærkes positivt på bundlinjen…

    Hvor er der bare æv æv med æv på, når noget der skulle være godt, går hen og kommer til at fylde som noget negativt. Det var jo ikke meningen! Men sådan er vi desværre skruet sammen, og sådan skal vi også have lov at være. Og heldigvis er du jo en mega sej og hamrende stærk kvinde, som indtil videre har bevist, at hun kan overkomme det meste. Prøv bare lige at se dig omkring, hvor meget du har opnået, og hvor mega sejt det er! Jeg er i hvert fald dybt imponeret, og ved at du kan få vendt bøtten på den her vintertristhed også. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne have givet dig et rigtigt kram, men det må blive ved det hjertelige omend elektroniske i denne omgang.

    Kæmpe, kæmpe knus til dig!

  18. Tak fordi du deler. Jeg synes du er en kæmpe inspiration altid med dit liv, dine farver og alt det du gør. Jeg har følt mig deprimeret de sidste uger fordi jeg ikke har lyst til noget. Jeg har sovet utrolig meget, hvilket er en ond spiral… Jeg er faktisk glad for januar snart er ovre 🙂 Forhåbentlig solen skinner mere i februar.

  19. Tusind tak fordi du deler. Jeg kan genkende mange af de punkter, særligt den med økonomien. Århh hvor jeg dog hader, når det hele skal være så stramt, det giver mig nemlig lyst til bare og bryde ud og spendere. I går havde jeg en af de dage, hvor det bare blev sortere sortere som timerne gik og tilsidst kørte toget også bare, men alle de ting, der er galt ved MIG. Sådan gør jeg nemlig, når det er svært, så kritisere jeg mig selv for alt. Meget underligt og ikke specielt godt. Jeg håber, at det hele bliver lidt lysere for dig og din familie snart. Det er også en stor mundfuld du står med, så der er ikke noget at sige til, at vinteren så får humøret til at tippe. Klem og kram herfra

  20. Kære søde Cathrine.
    Mit liv sejler pt! Hver dag synes som lidt af en kamp. Jeg er faldet over det sødeste ordsprog, jeg prøver at holde mig til: “Everything will be okay at the end. If it’s not okay, it’s not the end”. Tusind virtuelle kram din vej ❤.

  21. Hvor får man lyst til at give dig et kæmpe kram Cathrine! Ting løser sig som oftest, og hvis noget viser sig for stort (husprojektet?) så er det altså ikke hele verden. Man skal heller ikke alle ting fordi man har sat så meget arbejde i det, giver det ikke mening eller gør det livet for hårdt så tænker jeg at der kommer andre, bedre muligheder. Mange tanker herfra! <3

  22. Kan du huske, at jeg sagde at du gav virkelig gode krammere? Dengang, for næsten tre år siden, i Illum? (Shit, det føles som en evighed siden!) Det er sådan en krammer du selv får tilbage nu. Sådan en god krammer, hvor skuldrene lige falder fem centimeter og åndedrættet er lidt roligere bagefter.
    Sikke da en lorte tid du er inde i. Ja, det må man godt kalde det. Og selvom der er meget der sikkert falder på plads på et tidspunkt, så er kan det simpelthen være så vold-svært at være i. Men du er god og stærk og har en masse gode folk der vil dig det godt (os læsere inklusiv). We have your back – så meget vi nu kan.
    Meget som du har det nu, havde jeg det i efteråret. Det var bare lort med lort på, og jeg mistede overskud og overblik og nattesøvn. Der er ikke så meget andet at gøre, end det, du gør nu. Skriver om det, taler om det og tager én dag ad gangen. Og så husker, at spise kage en gang imellem, og danse med Adam i stille stunder derhjemme. The little things. Jeg hepper som altid, og sender gerne flere digitale kram – just let me know.

  23. Alt skal nok ordne sig! Det er jeg helt sikker på. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde modet til at dele, som du gør. Så nu gør jeg det her, for som du selv siger, kan det hjælpe at skrive det ned, for så virker det ikke så slemt. Og så kan det forhåbentligt hjælpe andre, der kæmper med det samme. Min kæreste og jeg kæmper selv med en svær periode i vores liv, som fylder mit ellers altid positive sind med en tristhed, jeg aldrig før har oplevet. Vi har i flere år forsøgt at stifte familie og er netop startet på reagensglasbehandling. Jeg tror på det bedste. For så længe du har kærlighed, skal det hele nok gå. Alt er love <3 😉

  24. Kan helt sikkert følge dig i, at man på denne tid af året ser hullerne frem for osten!! Men at du så oveni får alle de ‘tunge’ emner oveni er mildest talt bare ØV!! Så al solskin, D-vitaminer, glimmer, smil, bland-selv snolder, kram og glæde er hermed sendt din vej! 💜

  25. Kære Cathrine, uff.. jeg kender fornemmelsen. Jeg har lige fået at vide, at vi får meget svært ved at lave børn min kæreste og jeg. Og jeg er helt færdig 🙁 ALLE andre kan… men altså, jeg håber jeg finder glæden igen. Håber det samme for dig.

    1. Det gør mig ondt at høre! Jeg har en rigtigt god veninde, hvis ønske om at blive gravid nærmest blev afvist 100%. Det var så hårdt at følge med i – især fordi så mange mennesker virkelig ikke har pli, når det kommer til den slags, men tillader sig at kommentere på og spørge direkte til emnet (har du mon læst det gode indlæg Emily Salomon skrev for kort tid siden?). Trods lægernes triste varsler og en kæreste, der også havde svært ved at få børn, lykkedes det min veninde med hjælp at blive gravid efter første forsøg og har i dag den dejligste lille dreng på et halvt år. Det er der jo – heldigvis – rigtigt mange, der opnår, men dette par var altså nærmest afskrevet af lægerne. Der, hvor jeg egentlig virkelig ser solstrålehistorien, er i glæden over barnet efterfølgende. Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal gå igennem fertilitetsbehandling for at blive lykkelig for sit barn, men perspektivet er ligesom et andet hos dem, oplever jeg. Når folk har travlt med at fortælle om, at “jaja, det er skønt med børn, men det er også virkelig hårdt”, er min veninde den første til at minde om, at det på ingen måde kan sammenlignes med det, tilsyneladende, urealistiske ønske om at få børn. Så mens hun har haft en hård ventetid på det lille mirakel, er hun nu meget bedre til at tage alle de hårde ting – søvnløse nætter, sofafængsling og lortebleer – som en gave, fordi de ikke var en selvfølge. Forhåbentligt vil du og din kæreste opleve det samme. Bedste ønsker!

  26. Jeg håber, det løser sig. Tak, fordi du satte ord på dine bekymringer. Det er rigtigt, at det måske hjælper at skrive det ned? Vi købte et hus i efteråret, som vi overtager for alvor om lidt. Jeg har taget et midlertidigt job for at kunne betale regningerne, mens jeg gør studiet færdigt, men jeg kan mærke, at jeg er rigtig dårlig til at gøre begge dele samtidig. Jobbet kommer til at fylde for meget, og studiet, som burde være det vigtigste, fylder mindre, men presser mentalt. Økonomien trykker også ret meget, kan jeg mærke. Og vi er begge ret stressede,min partner er irriteret over, at jeg ikke bare bliver færdig med studiet, så vi kan have en bedre økonomi sammen.. samtidig var jeg syg i efteråret, og selvom det er ovre nu, føler jeg mig så træt, så træt, og som om tårnet vælter lige om lidt. Men du har ret, én ting ad gangen, og så skal jeg i hvert fald også prøve på ikke at rulle endnu flere projekter ind i den snebold. Tak fordi du deler, som du kan se, satte det tanker i gang. 🙂

    1. Nu kender vi ikke hinanden, men jeg fik lyst til at skrive til dig alligevel. Det lyder som om, du er ret presset. Jeg håber sådan, at det må løse sig for dig. Husk, at du ikke kan gøre mere end det du kan. Man kan kun køre på 110% i kort tid, og du gør hvad du kan. Husk, at klappe dig selv på skulderen også. Du må ikke kun være hård ved dig selv. Du klarer det sikkert bedre end du selv synes du gør. Varme tanker herfra.

  27. Tak fordi du deler!
    Tanker, krammere og lyserøde solstrejf sendes fra Kolding til Frederiksberg <3
    Livet er en lort nogen gange, men som du selv siger, så kan skriverier og ordstrømme løfte, vende og dreje tankerne en smule.
    Tak fordi du kan være front figur for andre – og vise hele mennesket du er.
    Klem.

  28. Jeg er netop i gang med at læse bogen “What I know for sure” af Oprah Winfrey. Hun havde en sjov lille måde, at gøre livet lidt lysere på. Blandt andet nedskrev hun hver dag over en periode 5 ting, som hun var taknemmelige for på den pågældende dag. Jeg startede med at skrive 5 ting ned hver dag for en uges tid siden, og min lille notesbog er allerede fuld af store som små ting, som har gjort mig glad i låget og taknemmelig på dagen. Eksempelvis var jeg super glad for, at jeg igår kunne køre på arbejde i den fineste og røde morgensol. Alle gode ting er værd at huske på, selv i mørke tider 🙂

  29. Først og fremmest sender jeg alverdens kram og gode tanker, kære Cathrine ❤

    Dernæst håber jeg virkelig, at du tager min kommentar rigtigt. Det skal ikke forstås som et opråb, om at “der er folk, der har så meget værre end dog. Hvad brokker du dig over?”. På ingen måde!

    Jeg står lige nu som 20 årig i den situation, at jeg for kun en uge side mistede min mor til kræft. Hun nåede nøjagtigt at fylde 46 år. Det er og har naturligvis været utrolig hårdt og ubæræogt. Samtidig har det også åbnet mine øjne for det vigtige i tilværelsen, hvor klichéagtigt, det end lyder. At kærligheden er det vigtigste, største og mest meningsfulde. At se alle de mennesker, venner og for mig fjerne bekendte, der har vist al deres omsorg, betænksomhed og kommet på besøg og med blomster. At kigge i fotoalbums og se, hvilken umådelig kærlighed, glæde og tryghed, jeg og mine yngre søskende er vokset op med. Så kan det godt ske, at det hele lige nu skrider i tabet, deraf følgende problemer på studiet og økonomien. Men et sparsomt budget eller lidt mørk og uoverskuelig tid er ikke det, der præger vores liv i det lange løb. Det er de folk, vi har omkring os; de mennesker, vi i berører og glæder og alt det vi har fået og lært.

    Så (jf. dit næste indlæg) frem med fotoalbumsene, gåture med dine kære og venindekomsammemerne.

  30. Tusind tak for din ærlighed og sårbarhed! Det er en af de grunde til, at jeg holder af netop din blog. Jeg har selv en kronisk sygdom, som giver mig en masse smerter for tiden. Og gør, at jeg bekymrer jeg mig ekstra meget for fremtiden, som jeg (og det barn jeg har i maven) går i møde. Men så hjælper det både at sige det højt, at gøre de små ting, der gør mig glad og lægge ekstra mærke til de små ting. I dag er en af de små ting dig ærlige blogindlæg. Tak!

  31. Helt fantastisk indlæg. Rammer lige der hvor det betyder allermest, gør allermest ondt og allermest godt. Hvor er jeg sindssygt glad for at jeg er begyndt at følge dig! Lange knus og varme tanker herfra ❤

Læg en kommentar