Halvårsbryllupsdag: Fra omstillingsparat parforhold til fastansat

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, camilla jørvad

Billeder: Camilla Jørvad

SEKS måneder, mand! Og kone!

I går havde vi vores allerførste halv-års-dag-bryllupsdag. Og man kan på mange måder sige, at det måske er fjollet på den måde at gøre et nummer ud af det. Altså. Det er jo hverken papirs-, træ- eller nogen for former for metalbryllupsdag. Og i virkeligheden kørte Adam også til Aarhus med arbejde klokken seks om morgenen og er først kommet hjem i dag, og jeg så sæsonpremiere på GIRLS med veninder og chili con carne i går aftes. Men i weekenden blev det fejret så flot vi kunne på Frederiksminde. Et halvt år.

Der må jeg bare sige, det er fanme fedt at være gift. Med Adam, det er klart.

Det er fedt, når jeg står hos bageren og kommer til at trykke forkert pin på Adams kort og kan sige ordene: “Beklager, jeg har min mands kort med mig”. Det er måske en sær situation, men det er sket et par gange. Faktisk kan jeg bare godt lide at kaste “… min mand…” ud, hvor jeg kan. Fordi det lyder så pissevoksent, ligesom dengang jeg for første gang brugte et dankort og kunne sige “på beløbet, tak!”

Det er også lidt fedt, når jeg tømmer postkassen, for der står nu kun ét navn på den, og det er vores eget. Fælles, som ingen andre har. Og det er endda et mellemnavn fra hver af vores mødre. Egentlig rimelig girl power, synes jeg.

Det er også lidt fedt, når Adam præsenterer mig som sin kone – det er så kun sket én gang. På et halvt år! Men det var fedt den ene gang. Jeg elsker ordet kone og tager det over hustru, anyday. En hustru er lidt i et trofæ med flotte negle og vokset overlæbe. I min verden. En kone derimod er sådan en solid krabat, man kan stole på – med uvokset overlæbe. Jeg er en kone. Og jeg elsker det.

Det er også lidt fedt, når folk sender os post med “Fam. Widunok Wichmand” på. Fordi Frida, Adam og jeg nu ikke længere er samboende men en faktisk familie.

Jeg synes faktisk, det føles anderledes at være gift, til trods for snarlig ti-års-kærestedag. Jeg har fået en helt grundlæggende følelse af ansvar, følelsen af at være Adams soldat, både fredsbevarende og i krig. Jeg føler nu mere end før, at vi hinandens ansvar. Det sker jo helt rituelt i kirken på bryllupsdagen; min familie gav mig bort. Før vi blev gift, var jeg faktisk sådan lidt kønspolitisk imod det, “jeg er min egen og ikke nogen andens at give bort”. Jeg overvejede selv at gå op ad gulvet, bare fordi. Men jeg synes faktisk lidt, jeg har forladt dem…? Jeg er stadig nogens datter, men først fremmest Adams kone og han; min mand før sin mors søn. Altså vi er totalt meget ude i noget føle-føle, men det føles altså anderledes. Før brylluppet var mine forældre mine next of kin. Men sker der mig noget nu, så er det Adam, der bliver kontaktet.

Vi har nu valgt hinanden til på alle parametre. Det er altså slut med bare at cykle ud i det blå (eller snestorm) midt om natten, fordi vi skændes. Det er sgu lidt ligesom at gå fra en freelance-tilværelse til en fastansættelse, haha! Som freelancer er du jo sådan set fin nok, ikke? Altså, skøn medarbejder, meeeen… Det er også meget at holde sig lidt fri, sæt nu andre skønne medarbejdere melder sig på banen, ikke? De vil kalde det “omstillingsparat”. Men jeg gider ikke være i et omstillingsparat forhold. Jeg vil nulres helt ind i det med hud og hår og have fælles navn på postkassen. Hr. & Fru Widunok Wichmand.

 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, camilla jørvad

22 kommentarer
      1. Nej for helvede. I vores branche er der så meget freelance, at man er ved at blive skør af alle de løse relationer og ingen arbejdsgivere, der vil forpligtige sig til noget som helst.
        Heller ikke selvom man har “Gået fast sammen i 3-4-5-6 år” 😉 Og endda repræsenterer firmaet udadtil.

        Lidt crazy… Så det er klart. På de indre linjer skal vi have det så fast og forpligtende som overhovedet muligt.
        Godt du har din base på plads i flyvsk arbejdsliv <3

  1. Kæmpe tillykke med det halve år! Jeg selv går også og glæder mig til at jeg en dag kan være at være nogens kone, og jeg selv også har 10 års kæresteridag i år, så nu må han da også snart synes det er ved at være tid 😉 haha. (PS. Jeg har selv spurgt ham om jeg ikke må fri til ham, men han vil simpelthen ikke ha’ det! Haha.)

    1. Haha, jeg friede og fik et nej – det kan ikke anbefales 🙂 Det eneste der får mig til at tænke i et flygtigt sekund, at jeg ville ønske, vi ikke var gift – det er tanken om at have det tilgode. Frieriet, planlægningen, dagen suget i maven. Det er det BEDSTE, og alt det har du foran dig Camilla <3 KH

  2. Jeg ELSKER din udlæggelse af kone og hustru!!! Har personligt altid foretrukket hustru, men jeg er bange for, du lige fik ændret min mening der 😊 Tillykke kone-Cathrine og Adam ❤

    1. Haha, jaaa, Malou! Vi er koner, and it rocks! Jeg kan godt høre, at hustru er et yndigt ord. Jeg føler mig bare ikke helt yndig nok til det, haha! KH

  3. Det er vigtigt at fejre de små ting (uden at sige at det er en lille ting at I har været gift i 6måneder), men det er du altid go til, det synes jeg er meget inspirerede! TAK for det

  4. Dejligt “føle-føle” agtigt og meget personligt indlæg! Du har så meget ret med kone, og “min mand” for den sags skyld! Håber I havde en fortryllende weekend på frederiksminde, det så sådan ud<3

  5. Hihi vi fejrede også 6-måneders bryllupsdag sidste mandag 6/2! Det blev holdt sammen med ham der havde introduceret os (Læst taget min mand med til en fest :p ) og vi så SuperBowl og spiste pandekager, men det var lige sådan det skulle fejres 🙂
    Og jeg er helt enig – jeg er også mest tilhænger til ordet kone – det er min mand heldigvis også (Ih hvor kan jeg sige det ord mange gange også 😉 )
    Tillykke med dagen! 🙂

  6. Vi havde også ½ års bryllupsdag 13/2 og “fejrede” det med take-away og film i sofaen 🙂
    Jeg er ret vild med det du skriver om “kone”. Har selv haft lidt svært ved ordet, fordi jeg synes det lyder lidt som en gammel, tyk dame.
    Men din “solide krabat, som man kan stole på” gjorde mig lidt lykkelig over at være kone. Den tager jeg lige med mig i rygsækken 🙂

  7. Åh, det er da simpelthen så kærligsheds bekræftende, dette indlæg. Det at binde sig for evigt (forhåbentligt), og begge vælge hinanden til, det er søreme smukt! Jeg hepper på mange flere halvårsdage for jer 😀

    Jeg er faktisk mest til hustru. Nok fordi det lyder så yndigt. Kone giver mig nogle forkerte associationer, selvom din beskrivelse er virkelig god 😉

    // http://www.jannifromtheblog.dk

  8. Hjerteligt til lykke med det første halve år! Hepper på at I bliver ved med at være hinandens mand og hustru (er ikke fan af “kone”, hæhæ!) – I er rigtigt dejlige at følge – altså, det er jo mest dig, vi følger, men du ved nok, hvad jeg mener? 🙂 Til lykke igen!

Læg en kommentar