Hverdagsglimt

Jeg sætter virkelig alt ind på positivitet og det gode i livet nu – for der er masser af det, især i det små. Jeg tænker tit på ordene “det er en dårlig dag, ikke et dårligt liv”. Det er meget nemt at blive sur på det hele, når benene på stolen under os vakler. Men altså, alt er midlertidigt – også det kedelige. Så i stedet vil jeg fremelske det gode, sætte pris på det små og fine. Så nu en masse fokus på det fine og rare fra de sidste dage og uger.
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Det er blevet en lille tradition, at vi på et eller anden tidspunkt i løbet af weekenden tager Frida under armen, eller, i hånden, og så går vi en lang tur i vores område. Nogen gange køber vi en kaffe, en kanelsnurre til deling. Men det vigtigste; vi får snakke om det meste. Alt det der bekymrer, glæderne. Hvad er der med gåture? Man taler altså betydeligt bedre, når man går side om side og kigger på bygninger og mennesker. 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Vi var ude hos Marokk forleden og så de smukke sildebensfliser – drømme, drømme, drømme! De er så pokkers smukke. Jeg krydser fingre for at byggeprojekt, økonomi – det hele går op i en højere enhed, og vi kommer til at eje sådan et gulv.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Kender I instagrammer @Lauraiz? Jeg ELSKER hendes billeder af verdens mest nuttede datter i alle mulige og umulige kostumer, taget mens hun sover. De får mig både til at smile stort og grine, kæmpe instafavorit!

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Jeg har lige købt sådan et lille fuglefoderbræt til uden på vinduet i håb om, at pipperne ville sætte sig og spise synkront med mig ved spisebordet. Men… Det er altså ikke sket endnu, haha! Jeg ved ikke, om de er bange for os på den anden side af ruden, men hver gang de kommer tæt på, så sidder vi inde i køkkenet og holder vejret i skræk for at bevæge os og skræmme dem væk.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Det mest nysselige, pink butiksvindue på Strøget forleden. Den farve, åhhh! Den gør mig så glad både på kluns, på læberne, alle vegne.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

“Lidt sødt til kaffen” på Geist er den flotteste, store candyfloss – jeg har sjældent set noget så sejt på restaurant. Selv de seks fuldvoksne mænd ved bordet ved siden af os vendte sig om og spurgte, hvordan katten man fik sådan en. Candyfloss spreder åbenbart ligeså meget glæde hos børn i Tivoli, som hos voksne mænd til firmamiddag.

22 kommentarer
  1. Kære Cathrine, tak for disse indlæg! Nu skal det ikke lyde som om, jeg glæder mig over din situation, men jeg er altså enormt glad for disse indlæg. De inspirere og opmuntrer mig i en periode, hvor jeg igen er ledig. Og jeg må indrømme, at du lader til at klare din situation bedre, end jeg klarer min. Hvordan gør du? Det forstår jeg ikke rigtig trods de sidste dages indlæg.

    1. Mm… Jeg er super ubeslutsom omkring, hvor meget jeg lader mig gå på af det. Det ene øjeblik er jeg super skuffet, det næste øjeblik føler jeg mig virkelig empowered og klar til at gøre noget ved min egen skæbne og mine idéer. Det er et miks. Hele tiden frem og tilbage. Jeg har ikke været ledig i mange år, hvis nogensinde sådan rigtigt, og på en eller anden måde er det også en befrielse. Det prøver jeg at tænke på, at jeg nu endelig snart har tid til at finde ud af, hvad jeg rigtig vel. Men jeg er heller ikke teknisk ledig endnu. Så stressen og realiteterne har måske ikke ramt mig hundrede procent. Men nu er vi også to herhjemme til at klare mange ting, også økonomisk, og det tager lidt af presset. Men. Jeg prøver virkelig også bevidst at tænke, at gode ting kommer af forandring. Gode ting kommer, når alt bliver kastet op i luften. Det kan jo være det lander til min fordel. Jeg er rigtig ked af, at du ledig igen, hvad er udsigterne? KH

  2. Tak for dit altid gode humør! Du er helt klart grunden til, at jeg også selv virkelig prøver, at tænke en masse på og fremhæve al det gode i mit liv! 🙂 Kh

    1. Købte det i Inspiration, fra Eva Trio, men jeg ved altså ikke lige, om jeg kan anbefale det endnu 😀 KH

  3. Dejligt og temmelig livsbekræftende indlæg. Det er stort set altid i hverdagen, at man finder de fineste små lykkestunder.
    Din beklædning gør bestemt også, at man ikke kan lade være med at smile. De kirsebær er lykken, dine flotte støvler er lykken og så tilsat en fin læbestift.
    Jeg krydser mine fingre for, at du får lov til at få det flotte sildebensgulv. 🐟

    // http://www.jannifromtheblog.dk

  4. Jeg elsker dine indlæg Cathrine 😀 De er virkelig livsbekræftende 🙂
    Jeg er helt enig med gåturene. De kan hjælpe på alting og gør det meget lettere at få sat ord på tingene.
    Den fuglefodrings-ting er vildt fin. Jeg prøvede også engang at fodre fugle lidt op ad vinduet -den gik ikke hos mig 😉 Det kunne bare være hyggeligt, hvis de kom, fuglene.

    /Marie

  5. Jeg er selv inde i en svær periode bl.a. sygemeldt med depression og lige for tiden skriver jeg vær aften 2-3 (gerne flere) positive ting ned der er sket i læbet af dagen også om det er så lille en ting som at jeg har fået taget opvasken eller købt blomster til mig selv. Det gør det på en måde lidt nemmere at komme igennem dagene når man bliver tvunget til at se at alt ikke er helt sort. Lidt a’a dit citat så er der også citatet “Every day may not be good but there’s something good in every day” 🙂

  6. Vi har også haft sådan en foder-dims på mit kollegie (anden model, samme princip). Det havde vi stor glæde af, og det var rigtig hyggeligt at se de forskellige fugle der kom på besøg når vi sad i sofaen og så film – lige indtil den faldt ned fra anden sal (gang nr. 2 – første gang kunne den reddes med gaffa-tape – hurra for kollegie-livet 😉 ) – men tror såmænd nok fuglene skal komme til!

  7. Må jeg spørge om hvor din læbestift på det øverste billede er fra og hvad den hedder? Den ser rigtig lækker ud!
    Klem med alle de andre ting <3 Kender kun alt for godt at føle mig for presset, men jeg trøster mig altid med tanken om, at det nok skal lykkes på et tidspunkt. For selvfølgelig skal det det!

  8. Har en ligne foder dims, men Zorro kunne ikke finde ud af at fuglene fløj der, så den er pakket væk.
    Og den ide med candyfloss, har aldrig (selv ikke som barn) spist meget af det af gangen, men der bare noget magisk over det….
    det virklig et kunststykke at lære at glæde sig over livets små ting…

  9. Hvis fuglene begynder at bruge din foderautomat, så kan du se frem til snaskede ruder – fnis fnis! Jeg havde selv sat en op, men pillede den ned igen, da min rude blev ret så greasy (ved ikke helt hvordan de små, fine fugle bar sig ad…)

  10. Der kan godt gå en lille måned før fuglene bliver fast inventar ved dit vindue, da de er meget vanedyr og skal vænne sig til at de nu kan få mad ved dit vindue -))

  11. Super fine støvler på øverste billede. Jeg er især vild med, at man kan se aftegninger af en lille Frida hundepotte der har trådt dig over tæerne:)

  12. Åh ja, jeg kender godt ubeslutsomheden, omend jeg meget sjældent rammes af en følelse af at være empowered. Men det skyldes nok, at jeg har været der før. Jeg fungerer bare ikke rigtig i denne position. Jeg rammes på selvværd, selvtillid og humør. Og økonomien stresser mig, for selvom vi er to, så går det altså bedst, hvis vi begge har job. Jeg har det bare bedst, hvis jeg har job. Og udsigterne burde egentlig være gode. I hvert fald er der nok at søge. Og vi er heller ikke helt så mange om budet mere. Men i bund og grund handler det om held, timing og kemi. Så nu ser vi. I det mindste har jeg mere erfaring i bagagen denne gang.

Læg en kommentar