#onwednesdayswewearpink

Om FEM uger tager vi på vores lille ferie til Marrakech. Jeg synes ellers, der var kortere tid til, haha, æv! Men fem uger er også til at klare, helt ærligt. Bare tanken om sol og varme og 25 grader og krydret mad og flotte farver gør mig så glad. Og jeg ved godt, det er tidligt at tænke bare ben, sneen er trods alt faretruende tæt på i denne uge, men engang i mellem så lugter det da lidt af forår, ikke?

Det gode ved denne her årstid er jo, at det altså går den vej. Det er uundgåeligt! Sommer og forår lige i om hjørnet, selv om aftenen, når jeg cykler hjem fra arbejde, så er det altså blevet betydeligt lysere. Jeg kan næsten se solen på vej ned i horisonten. Næsten. Med lidt (meget) god vilje. Lige om lidt skal jeg fiske al sommertøjet op fra kælderen, og det glæder jeg mig så meget til. Trenchcoat, solbriller og sneakers. Det virker hos mig.

Jeg griner og siger til Adam, at jeg ønsker mig de der sneakers for “tort og svie” med alle de sprøjter og små huller i mit maveskind, som jeg udsætter mig selv for hver dage i denne her uge. Forhåbentligt kommer der en endnu bedre gave ud af det i sidste ende. Men sneakerne er stadig på ønskelisten, de er ret fine.

Pink kjole – Mads Nørgaard // Solbriller – Rayban // Trenchcoat – &Other Stories // Sneakers – Nike

sommer_col1

11 kommentarer
    1. Det havde jeg ikke tænkt på – synes jeg hørte fra Chris (passions), at det ikke var et problem, så længe man ikke var i lårkort 😀 Skal man lade være med det? KH

      1. Jeg synes man stikke rigeligt ud som hvid turist, så jeg synes klart det var rarest med lange løse bukser og en overdel, der dækkede skuldrene. Det handler jo også lidt om at respektere deres kultur synes jeg. Og så kan man jo lufte de bare ben hjemme på riadens tagterasse. 🙂

        1. Jeg tænker også at skuldre skal være dækkede til og så ellers dækkede lår – dvs. skørt/bukser til ned efter knæene. Men det giver måske også sig selv, når man er der. Jeg kunne godt forestille mig, at det føles rarere at være tildækket og passe ind 🙂 TAK for head’s up! KH

  1. Årh glæd dig til Marrakech! Var der for et års tid siden og den farverige by med tingel-tangel i medinaen og couscous i lange baner er fantastisk! Nyd det, I fortjener det <3

  2. Åhhh, sikke dog et fantastisk outfit, du har fået sammensat! Jeg bliver glad i låget! Meget inspirerende særlig for en som mig, der forsøger at komme ud af sin comfort zone med liiiidt for meget sort, mørkeblå og grå… ahahah 😉

    Ha’ en dejlig onsdag, Cathrine!

Læg en kommentar