Skønhed: Hjemmespa med masser af fugt til huden

skoenhed1
Jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at fylde godt og gode ting ind i livet de sidste par uger. Og det begynder at virke! Mit sortsyn bliver gradvist mere lyserødt – også lidt takket være et virkelig ihærdigt og konsekvent fokus på én ting ad gang. Jeg kan ikke fikse alt på én gang alligevel, så hvorfor punke mig selv for det hele? Økonomien kommer der ro på, og vores bankdame regner på vores byggeprojekt. Det er ligesom første punkt på listen nu, så vi kan komme videre med den omgang.

Og mens der kommer styr på alt det, så jeg har skruet op for fokus på mig selv. Sgu. Jeg smører maskineriet, så jeg er rustet til al modvind, der må komme det her forår.

For mig er det vigtigt, at jeg holder træning ved lige – især i sådan en periode, hvor jeg egentlig har lyst til at blive under dynen. Det giver mig overskud, følelsen af at min egen værdi stiger, og så føler jeg mig altid oven på og mega sej efter holdet. Træningen skal helst være varierende. Så det er løb; jeg løber slet ikke lange ture mere men 5-8 km ad 2-3 gange om ugen, primært i intervaller. Det er hot yoga; yoga i 37 graders varme, og så er det styrketræning i form af reformer eller barretræning. Begge slags er blid styrketræning primært med egen kropsvægt. Jeg træner 4-6 gange om ugen, ca.

Og dernæst: Jeg forkæler mit hylster. Krop og ansigt. Hver søndag får ansigtet den helt store omgang hjemmespa, og det her er mine favoritter – jeg har tør/sensitiv hud, bare FYI:

  1. Jeg er blevet sindssygt glad for en maske, som Sara introducerede for mig i den guide, hun lavede til os; “the bridal skin plan”. Den hedder Peter Thomas Roth’s Pumkin Enzyme MaskJeg masserer den blidt ind i huden i ansigtet, og så lader jeg den sidde 3-5 minutter. Du kan mærke, den arbejder! Det første minuts tid prikker den mere eller mindre, men den renser virkelig og får blodcirkulationen igang.
  2. Derefter tilføjer jeg masser af fugt med Super Collagen Mask fra Mario Badescu, som sidder i 15-20 minutter og gennemfugter ansigtet. Den stivner ligesom lidt op, det er en lerbaseret maske, og så fjerner jeg den med vand. Allerede efter de to masker synes jeg, huden stråler betydeligt mere.
  3. Så fjerner jeg fugtmasken og giver huden et par sprøjt med Facial Spray fra Mario Badescu – den (eller den fra Rudolph Care) bruger jeg faktisk hver dag efter rens, inden fugt. Jeg har hørt, at sera og ansigtsolier binder bedre til huden ved en smule fugt først og forbliver blød i længere tid. Egentlig kan jeg bare virkelig godt lide fornemmelsen og det lille opfriskende ritual med lidt kølende “ansigtsvand”.
  4. Til slut en fed ansigtsolie og/eller creme; om vinteren  er min favorit Facial Oil fra Rudolph Care før min dagcreme. Jeg forsøger at komme uden om produkter med for meget vandindhold, fordi det ikke rigtig spiller med kulden, det kan give frostsprængninger i huden. Derfor fungerer olie mega godt på min tørre hud, og så er det virkelig drøjt i brug.
  5. I løbet af ugen bruger jeg Facial Scrub Mask fra Rudolph Care 1-2 gange. Det er den rareste, blideste skrub, jeg kender. Den er jeg virkelig glad for, og jeg køber den igen og igen. Nu på 4. år tror jeg – jeg har også skrevet om den flere gange før. Den renser blidt, får lov at sidde lidt som maske, og så skyller jeg den af – den efterlader huden så blød og glødende. En all time favorit.
  6. Derudover forsøger jeg mig med at drikke masser af vand, som alle siger, man skal. Og så spiser jeg fiskeolie hver dag – hele året rundt. Jeg spiser slet ikke fisk, men kroppen, huden, hele korpus har stadig brug for de vigtige omega-fedtsyrer. Især når jeg træner. Både omega 3, 6 og 9 findes mig bekendt i vores kost – men især omega 3 er svær at spise sig nok til. Så for at være på den sikre side, sikker på, at depoterne fyldes op, så ryger der fiskepiller ned. Det skifter lidt med mærket, men jeg vil gerne have nogen, fra ansvarligt fiskeri, og som ikke efterlader mig fiskesmag i munden – ad! Pt. er det svinedyre eye Q (skænker ofte Lolle og de andre piger en tanke, hehe <3 )

Jeg er egentlig rimelig trofast med mine mærker, kan jeg se, hehe… Det er stort det samme som de sidste mange år. Men jeg har også læst et sted, at jo ældre man bliver, jo mindre skifter man ud. Så har man ligesom fundet det, der fungerer for en. Og det “ældre” er jeg så tydeligvis blevet nu, hah! Nu kan jeg også godt lide forholdsvis “rene” produkter uden for meget på ingredienslisten og for meget kemi, og derfor vender jeg tilbage til de samme; Ren, Mario Badescu, Rudolph Care og Purely.

Helt blød i ansigtet vil jeg cykle på arbejde, god pink onsdag!

skoenhed2 skoenhed3 skoenhed4

15 kommentarer
  1. Ih jeg er også kæmpe fan er RudolphCare! Den maske er et vidunder også fordi den glød. Hurra for den og hurra for du er mega sej med 4-6 træninger om ugen!

    Det hele skal nok gå! 🙂
    Rigtig god onsdag fra en sygesengen….

  2. Jeg ELSKER Facial Sprayen fra MB, den er så god. – og shit hvor er du i øvrigt vild at du kan overskue så meget træning, er simpelthen så imponeret!

  3. Jeg har sjældent set nogen med smukkere hud og glød end dig, så måske jeg burde kopiere nogle af dine skønheds-favoritter. Det tror jeg sgu jeg vil gøre.
    Kram <3

  4. Fin fin skønhedsplan! 🙂 God inspiration. Jeg kan være lidt slem til at glemme det med maskerne – men man får jo virkelig så pæne resultater af dem!
    Og så prikkede du lige til noget – jeg er også begyndt på fiskeolie – men havde slet ikke skænket det nogen tanke det med ansvarlig fiskeri… Hvordan tjekker du det?For når jeg nu sørger for at de “rigtige” fisk er ansvarligt skaffet så vil jeg jo sådan set også gerne have olien med ordentligt…
    Håber du får en dejlig onsdag i fin lyserød 🙂

  5. Det er skægt,for jeg har hørt så forskellige oplevelser om face scrub masken fra Rudolph Care. Jeg bryder mig virkelig ikke om det lag, der bliver siddende på huden efter rens – det er for fedt for mig. Andre af mine veninder sværger til den 🙂 Og så synes jeg faktisk at min hud, som er ret sensitiv, reagerer voldsomt indimellem på Rudolphs produkter – ansigtsmisten slog min hud helt ud over, så den røg videre til en veninde.

    1. Enig! Dog ændrede netop Rockerens svar på min kommentar på et tidligere indlæg om scrub’en min opfattelse, da hun sagde at hun netop opfattede dét lag som værende fugtgivende, og så har jeg givet det lidt en chance.. Jeg står stadig nogle gange og forsøger at vaske af lidt for længe fordi jeg føler at der “stadig sidder noget”, men for det meste er det okay.. Tror dog ikke nødvendigvis at jeg køber en ny når min tube løber ud 🙂

      1. Jeg kan så godt se, hvad I mener – altså den efterlader jo “fugt” efter brug. Spørgsmålet er jo, som Cecilie skriver, om man er til det… Nu har jeg tør hud, så for mig er det vildt rart, at jeg for engangs skyld ikke er helt stram i betrækket efter en maske 🙂 Generelt tror jeg, det er vigtigt at have sin hudtype med i baghovedet, før man køber produkter 🙂 KH

    2. Det er sjovt, mit ansigt gik helt amok over Rudolphs Facial Mist! Det brændte i huden i flere timer! Jeg smed det langt væk, tør aldrig bruge det igen.

      1. Så er det bare ud med produktet! Jeg har også nogle produktserier, jeg slet ikke kan tåle – fx Dr. Scheller. Så er det bare ud 🙂 KH

  6. Hej Cathrine.
    Har altid nydt at følge med i din blog. Men jeg må sige, at jeg føler mig noget provokeret af, at du giver udtryk for, at du er økonomisk presset og føler, at du ikke kan “spendere”… Det står i stærk kontrast til det forbrug, man ser her på bloggen og på Instagram – med bl.a. hyppige måltider ude, købekaffe, nyt tøj osv. Du har endda planlagt en snarlig rejse… og bare i dette indlæg ses meget dyre hudprodukter.
    Så må være ærlig at sige, at jeg slet ikke ser, hvor det er, du føler, at du går på kompromis/sparer…
    Er det fordi, du ikke lige kan be (endnu) en taske til 10.000 plus lige nu, at du føler dig økonomisk presset? For så vil jeg sige, at du måske mangler lidt perspektiv…

    1. Hej Sara,
      det skal du heldigvis slet ikke have en mening om eller tage stilling til, da du hverken er min bankrådgiver eller min kortholder. DU mangler perspektiv med en så uvidende, forudfattet kommentar. Hvem der betaler de kaffer, jeg måtte drikke på instagram, betaler den ferie, jeg skal på, hvor længe jeg har brugt det ene produkt eller sparet sammen til det andet eller fået noget i julegave – det vil jeg gå så langt til at sige ikke “rager” dig.
      Jeg føler mig dybt provokeret af din kommentar – jeg vil gå så langt til at sige, at den afspejler nogle rigtig kedelige tendenser i samfundet. Vi har så pisse travlt med at drage konklusioner ud fra vores eget billede af andre mennesker, at vi glemmer at få tjekket det af i virkeligheden; “er det nu også sådan? Eller var det bare mig, der troede/tænkte/mente, det hang sådan sammen”. Og så har vi alt for travlt med at lege politimænd over for hinanden – “hov, du sagde jo lige… Så kan du ikke…”.
      Vi glemmer, DU glemmer, helt almindelig høflighed. Hvad kan vi tillade os at tænke om andre på et uoplyst grundlag? Hvad kan vi tillade os at udbasunere? Hvad burde vi ikke blande os i? Vi har ikke en jordisk chance for at vide, hvordan andres liv hænger sammen økonomisk, familiært, arbejdsrelateret – med mindre vi nysgerrigt spørger ind til det. Vi kan være nysgerrige over for andre, spørge til det, der undrer os. Men at tage stilling til noget, vi ikke ved fløjtende fis om eller har brugt den mindste smule tid på at blive klogere på – det provokerer mig.
      I denne her situation er du komplet uvidende om, hvordan tingene hænger sammen, og selvfølgelig er du det, fordi sammenhængen er PRIVAT. Hvordan DU synes, tingene ser ud i et nøje afmålt virkelighedsbillede på instagram, burde du holde for dig selv i stedet for at løfte pegefingre og lege politibetjent. Du aner ikke og har heller ikke krav på at vide, hvordan virkeligheden også ser ud.
      Vi er alle sammen forskellige. Hvad der presser os er forskelligt, hvornår vi føler os pressede er forskelligt. Om det er arbejdstid, økonomi, prioriteringer osv. Vi er forskellige. GID vi alle sammen kunne stoppe med at gøre os så kloge på andres livsførelse – det ville gøre samfundet meget rarere at være en del af.

    2. Jeg synes, du får en lidt hård medfart her, må jeg ærligt indrømme. Jeg kan sagtens forstå, at det grimt for dig, Cathrine, at få af vide, at det, du deler ud af, provokerer. Omvendt synes jeg også, det er svært på den ene side at dele ud af noget, der ikke blot er personligt, men privat (økonomi er en privat ting – enig – men du har jo netop selv givet udtryk for bekymringer), og så samtidig kræve, at dine følgere ikke må deltage i den private del, du inviterer til. Jeg har det da også helt personligt sådan, at jeg tit tænker, at jeg og min kæreste, trods vores akademikerlønninger (tøhø – det er virkelig ikke all that! ;-)) aldrig ville kunne føre bare en brøkdel af del livsstil, du viser frem. Det har jeg ikke ondt over – sådan er verdens forskellig; vi arbejder forskelligt og møder også forskelligt held osv. Derfor er det liv, du fremstiller, heller ikke et, jeg på ret mange måder kan relatere til, men ligesom jeg nyder at binge Sex & the City, kan jeg også drømme mig lidt væk i dyre klæder, rejser osv. her. Jeg er bange for, når jeg skriver dette helt ærligt, at det vil blive taget ilde op, fordi jeg får det til at lyde, som om du som person ikke er relaterbar – og det er du helt sikkert! Det kan man heldigvis godt være, selvom man fører en livsstil ikke ret mange kan være med på. Håber, min kommentar bliver læst med den gode hensigt, den er skrevet med.

      1. Hej Anne,
        jeg synes dine betragtninger er så fine – og noget mere nuancerede end “at græde over ikke at have råd til endnu en 10.000 kroners taske”. Jeg tager det ikke ilde op. Jeg synes bare stadig, der er rigtig, rigtig langt fra, at jeg deler, at jeg er bekymret – det er vi sikkert mange, der er i denne her del af vores liv, hvor vi etablerer os, til at der skal stilles spørgsmålstegn ved, hvordan det hænger sammen, eller jeg skal anklages for at drikke for meget kaffe ude – hvis jeg dog bare ikke gjorde det, så ville problemet ikke være der-agtigt. Hvad der ellers står i Saras kommentar.
        Jeg kender det da godt selv, at jeg kan undre mig over, hvordan veninder har råd til det ene og det andet – men derfra til at stikke til dem, det kunne jeg ikke drømme om. Også selv om de en måned sagde, at det var lidt stramt. Jeg skal ikke pege fingre eller dømme andre eller blande mig i deres forhold, jeg gider ikke være efter nogen. Hvis jeg bliver provokeret af andres livsstil, valg, muligheder – så er det mig, den er gal med og ikke dem. Hvis ellers vi taler om, at de holder sig inden for lovens rammer osv. 😉

        1. Helt enig! Der er langt fra, hvad man tænker, til hvad man bør sige. Og i virkeligheden tror jeg, rigtigt mange af de tanker – og, for blogverdenens vedkommende, kommentarer, der bliver givet, ofte afspejler noget i os selv (et savn, en usikkerhed el.lign.), der lettere tackles ved at projiceres over på en anden person. Det er faktisk lige præcis sådan, jeg – bare med positivt fortegn – har det med din blog. At jeg projicerer mit kedelige, sorte H&M-tøj over på dit glimmer og din lyserøde onsdag. 🙂

Læg en kommentar