“Det er ligesom at drikke champagne”, 18 æg senere

Jeg har ikke lukket et øje hele natten.

Der var uro i benene, i kroppen og ondt i maven og mine tanker summede hele tiden tilbage og rundt om dagens begivenheder. I dag klokken 08.50 skulle vi begge møde op på fertilitetsklinik. Jeg skulle undgå mælkeprodukter fra morgenstunden og spise to panodiler hjemmefra, og klokken 09.00 skulle jeg ind på stuen, smide bukser og lægge mig klar på briksen. Jeg skulle have taget æg ud.

Den sidste halvanden uge har været tung. Jeg har haft virkelig ondt i maven, og det er taget til. Lægen har trappet hormonerne ned, fordi jeg er så hurtig i min udvikling og løber fra dem, hvis de ikke overvåger mig tæt. Ingen træning, ingen fest, ingen bukser der strammer, ingen cykelture til arbejde. Min mave har været udspilet og føltes proppet – som én tur for meget i Jensens Bøfhus’ isbuffet. Jeg havde næsten glædet mig til i dag ved tanken om, at det skulle overståes. Men jeg var også skidenervøs – hvor ondt gør ondt? Et venflon til morfika, fire smertestillende sprøjter. Tyve minutters hvile bagefter og en træthed hele dagen. Det var dét, jeg fik præsenteret.

Ondt gør rimelig ondt. Jeg kom op på briksen, gentog mit cpr-nummer, fik forklaret igen, hvad der skulle ske. Hvordan vi kunne følge processen på en tv-skærm, som æggene kom ud til laboranten. Den mest syrede pauseskærm i verden.

Så gik de igang. Først smertestillende i armen, mit hoved snurrede. “Det er ligesom at drikke champagne”. Det ved jeg nu ikke helt. Så den første smertestillende sprøjte. Så de tre næste. Og de niver. “Ligesom bedøvelse hos tandlægen”. Hm… Jeg synes, jeg ligger der længe. Og jeg får flere sprøjter i min venflon. Hver gang føles det som at sidde på en kontorstol og blive snurret hårdt rundt. Jeg flyver af sted på mælkevejen. Jeg sover ikke, men jeg er ikke helt tilstede.

Atten æg får de ud. Jeg havde tidligere på ugen fået at vide at fire til ti var meget almindeligt. Atten æg. Jeg får en stærk smertestillende pille, og så er det slut. Sygeplejersken giver mig tøj på igen. Det er som om, de suget mine muskler med ud også. Jeg er tung i benene og må bruge armene til at få dem ned på gulvet. Det føles næsten som at stavre hjem fra en bytur i Stengade klokken 04.00, spritstiv og med en veninde på armen til støtte. Her er klokken bare lidt i ti en torsdag formiddag, min high er ikke daiquris men smertestillende og min veninde er en midaldrende sygeplejerske med gråsprængt hår.

Jeg bliver placeret inde i et hvilerum med tæppe på og vand ved siden. Adam sidder ved siden af, nusser lidt på armen, men det føles irriterende på huden. “Bare tyve minutter eller til du har det godt” siger min gråsprængte veninde. Men jeg har ondt. Rigtig ondt, og det føles som om min krop er blevet for lille, og jeg ikke kan være i den, så jeg vrider mig, strækker ben, trækker dem til mig igen. De begynder at måle puls og blodtryk, og det hele falder. Min puls roder rundt i fyrrene. Det, de er bange for, det er indre blødninger, “men det sker yderst sjældent”. Jeg er ikke rigtig i bedring, og jeg græder. Hormonerne, følelserne, smerterne. Jeg føles fremmed. Lige indtil jeg får et nyt glas “champagne” i armen, som får mig til at slappe lidt mere af. Sådan ligger jeg i en times tid, indtil farven vender tilbage i mine hænder og min puls kommer op igen.

Vi får besked på, at der er risiko for overstimulering, og hvis de lægger æg op på lørdag, som er planen, så vil den risiko forværres. Derfor skal vi vente en måneds tid og få min krop tilbage til normalen igen. Lidt ærgerligt, men der er ingen grund til at løbe unødvendige risici.

Vi bliver guidet til en bagdør i klinikken, så vi undgår for mange trin og skridt hen til bilen. Hver enkelte skridt jager i maven. Vi tager overtøj på. Det er en underlig tanke; at efterlade vores atten præ-babyer i favnen på en fremmed. De skal nu i varmeskab og se, hvem der udvikler sig flottest, før de så skal på frys til brug næste måned. Godt, de har hinanden, så de ikke er helt alene. Det er lidt hyggeligt at tænke på. Næste tanke. Tænk hvis jeg fik atten babyer. Mindre kan også gøre det.

Da vi kommer hjem, går jeg direkte ind i sofaen, og her ligger jeg det meste af dagen. Jeg skiftevis Netflixer, sover, spiser bolle som Adam henter hos bageren. “Er der andet, du vil have?”. Jeg får særbehandling. Mindre ondt, bare. AC har sendt den fineste buket til mig i går med lyserøde blomster anledning af “pink onsdag”, den til venstre. Min svigermor har været så god og bestilt en buket fra min yndlingsblomstermand rundt om hjørnet, og buketten ankommer, mens jeg ligger og bobler. Jeg placerer dem begge på en stol lige ved siden af sofaen, så jeg kan nyde dem tæt på, mens jeg griner af New Girl og spiser tandsmør et vågent øjeblik.

De næste ti dage skal jeg spise ekstra meget protein; kød, groft brød, mælk. Drikke tre liter vand dagligt. Alt sammen for at afhjælpe den væske der kan samle sig i æggestokkene og give smerter. Ingen hård træning heller, men jeg må godt vende så småt tilbage – men smerter er forventeligt. Jeg har fået en nightcap med hjem fra klinikken til at tage smerterne over natten. Det er perfekt.

Hvad man ikke går igennem for en baby. Men de siger, det er det hele værd.
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

146 kommentarer
  1. Det lyder som en hård omgang, men hvor er du bare sej <3 Jeg skal snart selv starte op med IVF-behandling, og dine indlæg hjælper mig rigtig meget i øjeblikket – TAK! PS en varmepude er guld værd.

    1. Og sådan en, har jeg først hertil morgen tænkt, var en god idé. Hvis jeg skal have flere omgange, så må der sådan en til! Jeg krydser fingre for din IVF <3 KH

      1. Hvis I har nogle grødris liggende, så smid dem i en strømpe eller andet stof og så et par minutter i mikroovnen. Det fungerer også glimrende som varmepude! Vi er flyttet ind i en kold lejlighed, så jeg varmer min “ris”-varmepude et par gange eller tre i løbet af dagen for at varme tæerne 😉

        1. SHIT det er smart 😀 Kan man også bruge ovnen? Jeg har ikke mikroovn 😀 Men genial lifehack! KH

          1. Sødeste Cathrine

            Sender dig, gemalen og de 18 æg masser af tanker og go’ karma! Forhåbentlig er der både et guldæg og til fryseren i den portion!

            Synes, du skal fejre ved at købe en mikroovn. Så kan du lave varmeposer nu, og måske er der et flaskebarn i din kommende mødregruppe, som vil sætte pris på netop dette aggregat, når du skal lægge hus til MG. Der er tre flaskemødre i min MG 🙂

            Når baby skal have grød og mos bliver mikroen nok også rimelig handy 🙂

            Det er nok ikke mikroovnskøb, der fylder lige nu, men så er tippet givet videre:)

            Du er simpelthen så sej – med alt det, du går gennem, bliver en fødsel jo a walk in the park 😉 (håber, du til den tid vil dele din fødselsberetning, da du skriver fænomenalt)

            Kram, kys, kærlighed og krydsede fingre
            /Maria

          2. Du kan sagtens gøre det i ovnen, min mor ligger sådan en rispose i en bradepande og så varmluft i 10-15 tror jeg det er, men man kan mærke lidt undervejs om den er varm nok! Kh

    2. En gammeldags varmedunk til vand er også ganske handy til samme formål – jeg brugte den også inden jeg fik taget æg ud (18 stk lige som dig). Det lindrer lidt når det hele værker og trykker i maven.

        1. Det gik okay – mit største problem var at jeg ikke kunne tåle kombinationen af den smertestillende og beroligende medicin man får gennem nålen i hånden, så jeg kørte selve ægudtagningen kun på panodil og blev så godt dopet op bagefter ☺️ jeg fik taget æg ud 3 gange før det endelig lykkedes (vi har stadig en enkelt lille eskimo i fryseren) – hvis det er nogen trøst var det klart værst den første gang – håber selvfølgelig at i kan nøjes med den ene udtagning ❤ god bedring og alle de bedste ønsker i jagten på jeres guldæg

  2. Kære i to ❤️
    Med 18 æg, så MÅ det ene simpelthen være ægget 🙏🏻 Sikke en omgang. Jeg håber du har det bedre og kan finde “dig selv” igen ovenpå sådan en cocktail, søde C.
    Knus og varme tanker

    1. Altså det håber jeg! Og der må også gerne være nogle søskende, haha! De kan holde sig på frys i fem år – syg holdbarhed i øvrigt. Tusinde tak for omsorgen! KH

  3. Endnu et af dine levende indlæg, som går lige ind og rammer mig. Denne gang også med en kæmpe klump. For filan! Jeg er faktisk uden ord lige nu, så jeg slutter min kommentar med stilhed og en kæmpe krammer!

  4. Herhjemme er vi igang på trejde år, og jeg har fire æg udtagninger bag mig… Og ja det gør pikke ondt, det er pudsigt du ikke nævner din mand.. Min har mindst lige så ondt, prøver han at bilde mig ind…18 æg! Det er godt nok flot – som sygeplejersken ville sige det 😉 Jeg hepper og ber en bøn fra den anden side af skærmen <3

    1. Haha, Adam har ikke klaget, endnu! Fire ægudtagninger, ej det kan jeg næsten ikke bære! Hvor mange har du fået taget ud pr. gang? Jeg fik: “De er en meget fertil ung kvinde” med på vejen. Så er noget da godt! KH

  5. Avav, lykke, smerte og det er så vild en følelse! Jeg blev behandlet i offentligt regi og fik taget 13 æg ud. Det var for meget for min lille krop – eller også var det morfinen? Jeg er sådan én der går til tandlæge uden smertelindring, fordi jeg får det så dårligt af det – men anyway jeg endte med at besvime i en smerte/morfindøs på vores badeværelse derhjemme – og måtte ind til OB’s på hospitalet, så pas på dig selv! Var også i overhængende fare for overstimulering, men fik sat et æg op 3 dage efter udtagning. Det gik godt ❤👶🏼 Masser af tanker!

    1. Ej shit altså! Så dine blev ikke dyrket til blastocyster? Det får vi besked om i løbet af i morgen eller lørdag, om de tilråder det 🙂 MEN hey! Det er jo det hele værd, når det lykkes <3 Til lykke med det Maria, stort og varmt til lykke! KH

  6. tanken om 18 babyer er lidt sjov. Tvillinger må det være så. 18 tvillinger. på rad og række. hahahaha.

  7. 18 æg?! Stakkels søde du. Du må have haft det ad pommeren til. Men hey – større chance for et helt perfekt embryon. Smid dig på sofaen med Jess og co. Det har du fortjent.
    Tusinde krydsede fingre og tæer herfra <3

    1. Det var en værre omgang, og det får mig i hvert fald til at retænke at blive ægdonor :/ Hold dem krydsede lidt endnu! KH

  8. Meget spændende læsning egentlig. Har ofte tænkt på, hvordan det egentlig foregår. Men sikke en omgang for dig! God bedring og lykke til!
    Jævnført dit tidligere indlæg, så vil jeg egentlig gerne spørge…. nu skriver du, at 18 børn måske liiiige er rigeligt (forståeligt nok!) men er det rigtigt, at der er stor/større chance for tvillinger, når man får sat æg op igen? Vi har nogen gode bekendte der fik tvillinger efter samme proces som jer, ved dog ikke om det passer? Det har jeg bare hørt om før. Ved selvfølgelig slet ikke, om det er noget i har snakket med lægerne om.

    1. Det er den sygeste og vildeste og sejeste og mest skræmmende videnskab – ret fantastisk, hvad de kan! Og jeg læser ALT om det, fordi det er så spændende.
      Hvis du bliver insemineret er chancen for tvillinger større. Inseminering er første trin i fertilitetssystemet. Vi er ved sidste, ICSI, er dine venner mon også det? Der sætter de som udgangspunkt kun ét æg. Især når jeg er super fertil og har masser af æg. Hvis man er ved “sidste chance”, så kan man godt sætte to op. Men det er ikke anbefalet, da det er en risikograviditet. Men jeg har helt almindelig 0,5 % chance for enæggede tvillinger, når ægget sættes op 🙂 KH

  9. Igen igen: Tusind tak fordi du deler. Jeg har i de tre år jeg har fulgt med herinde slugt hvert et ord og er blevet inspireret af din stil, dit humør og alt muligt andet. Men oveni alt det, har jeg nu også en kæmpe respekt for dig rent menneskeligt.
    Bunkevis af tanker til jer <3

    1. Aww, du er så sød ved Lisbet. Jeg lapper det i mig. Og tænk, jeg er en bare én i den lange række af seje (!) kvinder, der har gjort det her både 1, 2 og 3 gange! Det er for vildt, total respekt for det. KH

  10. “Godt, de har hinanden, så de ikke er helt alene. Det er lidt hyggeligt at tænke på. Næste tanke. Tænk hvis jeg fik atten babyer. Mindre kan også gøre det.”
    Jeg EKSKER dine tanker og syntes det er helt fantastisk at du deler din historie! Står ikke i samme situation men hvem ved om man kommer til det endag og det er skønt at der bliver talt åbent om hele processen. Jeg er sikker på at det er en skøn støtte for rigtig mange😊

    1. Det er jeg så glad for Lisa. Jeg tænker også, at det er sjovt for mig at have dem senere i livet – eller for mine børn 🙂 Og hvis det kan hjælpe andre i samme situation, så er det ren lykke! KH

  11. Det er det hele værd. Jeg fik høstet 25, for ca. et år siden. 6 blev befrugtet, og 5. oplægning var lykkens gang, den er nemlig i min mave endnu, i 19. uge! Jeg var også på grænsen til overstimuleret, drik rigeligt med vand!
    💪🏻❤️🙏🏻

    1. 25?!?! Du må have haft det såååå dårligt, Mai! Hvor er det bare dejligt, at den er der nu <3 Sådan! Stort til lykke! 3 liter vand om dagen de næste 10 dage, I'm on it 😀 KH

  12. Hej
    Jeg er nysgerrig på og hører om dit forløb er i det offentlige eller på privat klink. Alt det bedste herfra

    1. Vi er gået direkte i det private! Vi fik besked på alt for lang ventetid på Herlev, hvor vi hører til, og så besluttede vi os for det private. Der har vi ventet en måned på samtale, og så gik vi igang 🙂 KH

      1. Tak:-) vi også selv i gang i det private, dig med sidste insemination nu, og derefter skal vi starte op på reagensglas, japaner modellen kalder de den:-)
        Du har inspireret mig til at være mere åben omkring det, tusind tak.. kram💗

        1. Jeg krydser for sidste inseminering – og ellers kan du også klare japanermodellen. Jeg var lige ved at sige “pyt” i morges, men der kommer en eller anden indtil nu ukendt mor-power i en. Jeg håber på det bedste for jer, og så glæder jeg mig ved, hvis det bliver lettere fremover! KH

  13. 18 æg ?!? Jøsses, din stakkel.
    God beslutning at lade kroppen lande inden oplægning. Krydser fingre for mange flotte æg

    1. Jaa hold dem krydsede en måned endnu 😀 Og tak Nanna! Har lige læst om Mai, der fik taget nogle-og-tyve, shit manner! KH

  14. Det lyder som en ualmindelig hård dag!
    Du er utrolig dygtig til at skrive, så selvom min radio elsker dig, så kan du altid overveje at skrive en bog ved siden af, eller i stedet for 😉

    1. Det er min store drøm 😀 <3 Jeg kan ikke få et større eller bedre kompliment, så tusinde tak Michelle! KH

  15. Wauw Cathrine – bare wauw! Er så pisse meget på røven over at du deler alt dette, og at du gør det på en måde så jeg nu sidder med tårer i øjnene.

  16. Fy for en ske-fuld Cathrine!! 18 æg😳 Så kan jeg da virkelig godt forstå, at din krop har været SÅ påvirket!
    Da jeg var igennem samme mølle havde jeg ikke nær de gener af hormoner som du har haft! Men jeg fik også “kun” taget 9 æg ud… men fedt at det nu er overstået og din krop lige kan re-sette inden Jeres første eskimo flytter ind, i forhåbentlig liiihe omkring 9 måneder.
    De bedste tanker herfra

    1. Var det ni gode? For det er jo det vigtigste. Som de sagde til mig, så er 18 mange og grunden til, jeg har været så dårlig, men det er ikke alle 18 jeg skal regne med er gode :/ Har du fået sat op også? Ja så kan jeg sgu lige gå og renovere værelset til min eskimo, oven på denne her omgang, haha! KH

      1. Hej Cathrine
        Håb på det bedste – det gør ikke mindre ondt at få en dårlig besked, hvis man ikke gør, så tro på det <3
        Jeg har fået henholdsvis 6, 9 og 13 æg ud. Hver gang er nogle umodne sorteret fra og hver gang har der været god befrugtning på de resterende. De 6 blev "kun" til et fire-cellet som blev lagt op og ikke satte sig fast, de 9 stoppede alle deres udvikling på 2. dagen, så det var forfra, og de 13 blev til et enkelt blastocyst, som endte i en biokemisk graviditet – og derfor er vi igang igen nu, og ligger snart på briksen igen.

        Så det der med ægudviklingen kan være lidt af en rutsjetur og mange faglige meldinger, man ikke helt ved hvad betyder (før længere i forløbet). Jeg har heldigvis ikke været overstimuleret, og er ked af på dine vegne, at du skal igennem det.

        Til gengæld er ægoplægning ret ubehageligt (!) for mig pga. min livmoders placering og facon – og det er der andre, som nærmest ikke mærker.

        Så man får virkelig bekræftet, at kroppen er ejendommelig og alle er forskellige! Men kan kun være enig i, at man gør det gerne igen til trods for alt <3

        Held og lykke til dig og Adam (og jeres æg).

        Virtuel krammer fra en medsøster

      2. 7 æg blev befrugtet og det endte ud i 2 som kunne bruges, hvor det ene blev sat op og resulterede en en lille krudtugle, som fylder et år lige om lidt❤ Og så en eskimo, som kan sættes op, hvis vi ønsker det👍🏼
        Jeg er så glad for at du deler Jeres historie💞

    2. Lille eskimo – hold kæft hvor er det sødt, Camilla ❤
      1000 tanker og krydsede fingre herfra – du skriver så man kan mærke det Cathrine 💗

  17. Ønsker jer ALT det bedste! Tak fordi du deler. Har arbejdet i en sædbank, så ved en smule om fertilitetsbehandling – og at der er mange par, der har behov for en sådan.
    Held og lykke!

    1. Det er der nemlig – det er meget rørende, at så mange giver sig til kende herinde. Gid vi kunne tale mere åben om det også IRL, for det så almindeligt <3 KH

  18. Det er sjældent jeg kommenterer noget som helst på blogs. Men du bliver simpelthen nødt til at at have en kommentar med på vejen. Hold kæft hvor er du sej at dele hele denne process og tanker omkring. Fantastisk skrevet. Jeg ønsker jeg begge det bedste!

  19. Sødeste C. Hvor er du bare mega sej! Der skal noget til at gå igennem sådan en omgang, og så endda dele det med os herude på den anden side. Tak for (endnu en) rørende fortælling.
    Jeg sidder og vræler lidt og håber, håber, håber at alt kommer til at gå godt. Mega meget hep herfra og min dybeste medfølelse <3 Kh L

  20. Puha, det lyder som en slem omgang – på flere parametre! Holder fingrene krydset for, at der er en sund og rask søn eller datter (both?), der ligger og godter sig i varmen nu. Jeg er slet ikke samme sted som jer i forhold til børn, men derfor følger jeg stadig interesseret med, for når man ikke ved bedre, så tager man jo de søde små for givet!
    Du skal vide, at dine refleksioner og skriverier inspirerer – så meget at jeg har erhvervet mig en Cathrine-farvet læbestift, for måske det så smitter lidt <3

  21. Puha. Jeg sluttede indlægget med tårer i øjnene. Hvor er det dejligt, at du har gode folk omkring dig! Blev skræmt over hvad sådan en fertilitetsproces egentlig indebærer (bliver klogere for hvert indlæg), men også vildt rørt over både din svigermors og Acies gestus (nok også fordi jeg stadig har dit indlæg om do’s and dont’s i baghovedet). God bedring herfra! <3

  22. Det er så forfærdeligt hårdt men tro mig det er dethele værd – og man gør det endda gladeligt flere gange.
    Har to børn efter ICSI. Især med nr 2 var jeg overstimuleret og med 18 og 19 æg. Fik dog sat 2 æg op begge gange til trods for masser af væske men det er også 6,5år siden nu. Det er mega hårdt både fysisk og psykisk så sender dig er cyperkram og en highfive.
    Det er en spøjs verden med babyer på frys men fantastisk at de kan.
    Hilsen Anne

  23. Årh ven da, sikke en omgang, du går igennem. Opmuntrende klem til dig og din søde, omsorgsfulde mand <3

  24. holy moly, hvor lyder det bare hårdt. Du er sej og modig at du deler. Jeg læser nysgerrigt og spændt med. Alt held og lykke!!!

  25. Hvor er det bare vild læsning, søde Cathrine! Hold op, hvor er det bare mega stærkt af dig (og jer), at du deler så åbent, for hvor er det bare personligt, men satme også noget der rammer, selvom man er milevidt fra barnetanker… Kæmpe knus!

  26. En hel masse kærlighed og held og lykke til dig, Adam og jeres 18 små æg.
    Du er virkelig inspirerende, sej og sådan et menneske, man kun kan beundre. Kæmpe respekt.

  27. Du skriver bare så fint. Simpelthen så fint til trods for, at det er en hård omgang, du er igennem. Jeg håber sammen med jer, selvom jeg ikke kender jer, for iiih hvor lyder I bare som nogle, der kunne gøre det godt med en lille baby.

    1. Det er det fineste, jeg længe har læst! Tusinde tusinde mange tak A for at dele linket. Det gik lige i tårekanalen. Tak! KH

  28. Tak fordi du deler. Det lyder virkelig hæsligt, men jeg læser interesseret med. Min krop har ikke været igennem noget lignende, men jeg føler alligevel, at du er med til at skabe en slags søsterskab omkring emnet, som får skabt forståelse uden at lukke os, der ikke er i samme situation ude. Jeg bliver klogere, hepper, sender tanker og synes, du er modig.

    1. Det er jeg så glad for Ann, det er også totalt vildt at opleve, hvor mange af jer der deler ud og giver forskellige syn på, hvad det også kan være at blive/være gravid <3 Det er kun dejligt du læser med, selv om du ikke lige er dér. KH

  29. Puha, lyder som en hård omgang og præcis samme følelser jeg havde til min sidste ægudtagning i start december. Jeg fik 25 æg ud og æggene kom derfor også på frys. Jeg blev også dopet med smertestillende efterfølgende og havde simpelthen så ondt alligevel, kunne ikke være nogen steder. Det var 3 dage i helvede 🙁
    Nu går jeg og ruger på et fryseæg og venter på blodprøve om et par uger. Længste ventetid.
    Ønsker jer alt det bedste og glæder mig til at følge med i jeres rejse. De her indlæg er virkelig skønne, det er rart at læse om nogle der ved hvad man går igennem og har samme tanker. Så TAK for det! <3

    1. Åhhh masser af masser af masser af gode tanker til jer <3 Giver du ikke lige en head's up? Ventetiden i alt det her er sgu næsten det værste. KH C

      1. Tak! <3 Jo, det skal jeg nok. Ventetiden er virkelig det værste.. Skal have taget blodprøve på mandag og både glæder mig og frygter det. De her dage går virkelig langsomt!
        KH Stine

  30. Jeg krydser fingre og sender dig (og din mand) en kæmpe krammer – det barn, når det kommer, er en heldig unge!

  31. Stærkt skrevet! Virkelig. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor meget mod og styrke det kræver at dokumentere din proces på så fin, nærværende og personlig en måde. Du sætter følelser på noget, vi normalt kun får lov at læse facts om. Jeg håber alt det bedste for dig og jer, og ligesom alle andre kan jeg sige: det er pisse hårdt – men det er så meget det hele værd.
    Virtuel krammer herfra

  32. Cathrine, det er simpelthen guld værd at du har lyst til at dele både forløbet og dine tanker om det. Jeg er ikke selv på vej til at få børn pt., men hvis jeg skal igennem samme mølle vil jeg være dig dybt taknemmelig for at have delt alt dette. Jeg anede ærlig talt intet om, hvad det går ud på (jeg vidste noget om nogle sprøjter i maven, men det er også det). Herudover må det være rigtig rart, at kunne tale åbent omkring det og vide, at ens familie og venner ved, hvad I går igennem.
    Og sidst men ikke mindst, så er det bare skide vigtigt, at du sørger for at det ikke er så tabubelagt – ingen skal gå og skamme sig over det og ikke turde tale højt om det <3

  33. Hold da op! Sikke et fantastisk stykke arbejde din krop har gjort! Det er da ikke så underligt, at du var medtaget. Jeg var selv en af de uheldige, der endte med en indre blødning og selvom det gjorde max ondt, så udnyttede vi at jeg ikke måtte være alene i 48 timer, til at hygge på langs og det var virkelig tiltrængt både fysisk og psykisk. Forkæl dig selv efter bedste evne 😘

    1. åhhh Kirsten! Det lyder som et mareridt. Det er jeg så ked af høre. Hvordan er det gået i den anden ende, fik du taget gode æg ud? KH

  34. Er sikker på det var hårdt. Men held og lykke med at (være gravid OG) føde, hvis du syntes første del var så slem.. Undskyld hvis det lyder stridt men prøv at sætte det lidt i perspektiv 🙂

    1. Ja det synes jeg egentlig, det gør 🙂 Lyder stridt. Fordi det er hårdt at føde, så gør det ikke denne del mindre hårdt 😉 Nogen føder let, andre har svære fødsler, nogen får taget æg ud uden problemer, andre har det dårligt i en uge. Lad os sørge for, at der er plads til os alle uden skælde andre ud for deres oplevelser! KH

    2. Som der stod i en kommentar til et tidligere indlæg; er der ikke medfølelse nok til alle her?
      At det gør hamrende ondt at føde gør da ikke smerten forbundet med fertilitetsbehandling mindre. Tværtimod åbnes der i de her indlæg jo netop op for svært, psykisk såvel som fysisk, hele processen er. Hvad er pointen med at sætte forskellige oplevelser af smerte op imod hinanden?

    3. Jeg har været igennem 7 ægudtagninger. 92 æg er blevet suget ud ad mit underliv i løbet af to år på hvad der vel sammenlagt svarer til to-tre timer. Jeg har også født. Det tog 36 timer, hvoraf jeg i fire-fem af dem havde veer stort set uden pause. Det endte med et akut kejsersnit, og jeg kunne ikke gå i en uge efter. Ægudtagningerne var – uden overdrivelse – 100 gange værre. Jeg græd ikke én gang under min fødsel, men kan den dag i dag ikke få lavet en gynækologisk undersøgelse uden at bryde helt sammen, fordi det minder mig om ægudtagningerne. Ved en graviditet og en fødsel går du noget positivt i møde. Du ved, du får et barn. Ved en ægudtagning ved du ingenting! Andet end at det gør ondt både fysisk og psykisk. Det du ønsker allermest er fuldstændig ude af din kontrol.
      Prøv at sætte DET lidt i perspektiv…..
      Cathrine, jeg hepper på dine æg og ønsker dig god bedring:)

      1. Sådan et fint svar til en tarvelig kommentar. Graviditet og fødsel behøver ikke at gøre ondt eller at være kompliceret. Jeg har haft to gode graviditeter og hurtige, smukke fødsler. Men det hårdeste jeg nogensinde har oplevet var ventetiden og uvisheden i forhold til, om det kunne lykkes at lave barn nummer to. Og jeg har ikke været halvdelen af det igennem du eller Cathrine beskriver. Alt mulig god karma til dig Cathrine og god bedring til din ømme krop. Ønsker dig og din mand alt det bedste.

        1. SÅ fint skrevet, Elisabeth. Når man er på den anden side, midt i uvisheden om, om det nogensinde lykkedes og går godt, så er tanken om at få lov til at være gravid og oveni købet få lov at føde, det eneste man ønsker sig i hele verden. Uanset hvor ondt det gør, hvor svært andre kvinder synes det er. Jeg har lige aborteret for anden gang, efter 12. uge, og jeg kan love dig, Stine, at jeg både synes det er hårdt at være nygravid så længe uden at få noget ud af det, og også meget, meget smertefuldt at abortere sent, men det er tusind gange værre at være i uvisheden og vente på at man, måske, bliver gravid.

    4. Jeg hepper lige med her! Hvis vi absolut skal sætte tingene i perspektiv, så ja: klart værre/hårdere/mere smertefuldt at få taget æg ud… og jeg har heldigvis prøvet begge dele. Baby var en bandit på vej ud og gjorde ikke fødslen nem på papiret, men han var på vej, så det blev nemt. Det samme ville nok gælde den (smertefulde!) ægudtagning, hvis man vidste, at der kom et barn ud af det. Men på det tidspunkt i forløbet er der kun håb, håb og håb. Jeg håber det bedste for dig, Adam og de 18 (!!! Wauw!) æg.

    5. Jøsses. Hvor er søster solidariteten? Smerte og lidelse er et individuelt anliggende. Det kan og bør aldrig sammenlignes! Det er ikke en konkurrence. Spred lige lidt kærlighed og medfølelse i stedet

      1. Pyh, føler mig lige lidt truffet her … jeg fik formuleret mig helt kluntet! Jeg mente egentlig bare, at for MIG var det også klart værre at få taget æg ud (af flere omgange). Det var slet ikke for at negligere andres fødselssmerter eller -oplevelser. Jeg savnede blot søstersolidaritet i den indledende kommentar. Og Cathrine: uanset: Det er det hele værd 🙂

        1. Jeg tror virkelig ikke det var din kommentar Louise, der fik negative kommentarer igen! Personligt kunne jeg intet se galt i din første kommentar ❤️ Tror (og er helt sikker på) at folk reagerer på Stines ufølsomme kommentar!

        2. Louise, den var ikke tænkt til dig, er jeg ret sikker på <3 Det er bare wordpress, der ligger kommentarer i tråd efter, hvornår de er skrevet. Tror det udelukkende er reaktioner til Stine. Masser af tanker til dig! KH

    6. Det ved du da intet om? Personligt synes jeg, at en simpel skyldning af æggelederne var langt, LANGT værre end at føde og være gravid. Forstår ikke helt nødvendigheden af sådan en kommentar? Vil du bare træde på Cathrine eller også skræmme hende ift en fødsel? Til dig, Cathrine, så vil jeg sige, at intet kan sammenlignes med den frygtelighed det var for mig at være i behandling. Fødslen var barnemad ved siden af, så jeg tror helt klart, at den hårdeste kamp er den, du går igennem lige nu. Det kræver styrke, og så skal man altså også lade op med berlinere, flødeboller og Sex and the city i lind strøm på sofaen 😘

  35. Wauw det går lige i mine tårekanaler og i mit hjerte det du skriver. Sender jer mange tanker. Dejligt at høre med jeres 18 æg og sikke fine blomster.
    Jeg bliver så uendelig taknemmelig for at jeg er gravid (det er jo så svineheldigt og slet ingen selvfølge som du før har skrevet). Mange tanker.

    1. Det er så dejligt Trine, jeg bliver SÅ glad, når jeg hører fra en gravid i kommentarfeltet. Det giver håb <3 Jeg ønsker dig den bedste graviditet. KH

  36. Note to self… læs ikke dine indlæg på job..snøft… Du skriver så fint og sikke en omgang. Ønsker jer al mulig held og lykke.

  37. <3
    Jeg er med her hele vejen og vil sige jeg tænker på jer og sender varme. Jeg tror der er mange par, kvinder, mænd, unge som gamle som kan bruge jeres åbenhed og det er så hamrende vigtigt i tider som disse.

    <3
    Stinne

  38. Kære Cathrine.
    Du kan tro, at du er i mine tanker. Jeg fik selv høstet (hader det ord) 10 æg. Jeg endte desværre med overstimulering derefter, som betød 6 L. væske i bughulen og en uges indlæggelse på akut gynækologisk afdeling. Du skal passe på dig selv og mærke efter, om du får det værre.
    Vi har en skøn datter i dag, som lykkedes i første forsøg, så alt endte godt hos os.
    Tak fordi du deler. Det er rart at se et sammenligneligt forløb på skridt for lige at få vendt det hele gerne. Vi skal selv igen med nummer 2 forløb nu.
    Klem fra mig

    1. Shit, Sandra! Hvor lyder det dybt ubehageligt. Åh! Masser af tanker til dig – hvor er det dejligt at høre, det kan lykkes <3 Det glæder mig så meget. Jeg ønsker jer alt det bedste til jeres nummer 2! Kh

  39. TAK for din ærlighed
    TAK for din åbenhed
    TAK fordi du giver mig til lille indblik i den verden
    TAK fordi du gør det nemmere for mig at være der for hende min veninde der er igennem præcist det samme <3

  40. Har fået gelé-ben af din læsning. Puhh, sikke en omgang. Er lidt bekymret, håber nogen holder skarpt øje med dig! Sødt med tanken om at de små æg kan holde hinanden med selskab. Og underligt at dit kommende barn kan være deriblandt. Så surrealistisk. Ønsker god bedring! <3

    1. SÅ surrealistisk! Adam var hjemme resten af torsdagen, og i går kom min far forbi om eftermiddagen. Det er bare dejligt med ro på og ingen planer <3 Tusinde tak for omsorgen, Anna, det varmer mig så meget. KH

  41. 18! flot “høst” – overstimulering sucks!
    Been there – done that – didn’t buy the T-Shirt, men knuselsker min “lille” bandit, der efter vores kamp for at ruge ham ud, kom susende i vestorm og adrenalinkick.

    Sender dig kram og krydsede fingre. Godt for særbehandling og kærlighed sendt som blomster.

    Rigtig god bedring!

  42. Hej Cathrine! Hvis du har tid og lyst så syntes jeg du skal se Go Morgen Danmark imorgen kl8.38. Der kommer min psykolog og jeg ind og snakker lidt om det at være i fertilitetsbehandling. Jeg har været i behandling i 14 mdr, kun ICSI, har 3 ægudtagninger (har givet 56 æg) 2 friske æg og 4 fryseæg lagt op, 2 stadig i fryseren og en graviditet uden for livmoderen. Nu går jeg bare og venter på en ny cyklus så de sidste 2 æg kan komme i spil – infertilitet stinker!!

    1. Åh det ville jeg gerne have set, kommer der måske et link op på nettet med klippet? Jeg har nemlig ikke TV2 :/ Og sikke en omgang, du har været igennem, det er jeg så ked af at høre. Men hvor er du sej, at det ikke tager modet fra dig, at du bare klør på! KH

  43. Kære Cathrine,
    Jeg sender det største knus til dig og dine kære!
    Dine indlæg har virkelig rørt mig. Rigtig meget faktisk. Jeg er selv blevet lavet ved hjælp fra fertilitetsbehandling. Gennem mine 19 leveår har jeg grublet over, hvorledes jeg egentlig kom til, og hvad mine forældre måtte gå igennem. Jovist har vi talt om det til tider, men alligevel synes jeg ikke helt at have fuld vished om den proces, mine forældre gik igennem. Min mor har altid haft et ønske om en børnflok på tre. I dag har hun kun mig. Jeg ved, at mine forældre, hvis de havde skyndt sig, måske godt kunne have fået flere børn. Det var faktisk min far, der sagde nej. Han var lykkelig for endelig at have fået én, og aldrig mere ønskede han at se min mor gå igennem hvad, du udsættes for i øjeblikket. Ved at læse dine nøje beskrivelser, forstår jeg i dag bedre end nogensinde, hvorfor de sagde stop for chancen om at få flere børn. Jeg ved og har altid vidst, at mine forældre elsker mig ubeskriveligt højt, og jeg er så taknemlig for, hvad de (særligt min mor) gik i gennem for at give mig dette fine liv. I skrivende stund befinder jeg mig i Paris, hvor jeg har et sabbatår. Jeg er langt væk hjemmefra, og savner mine forældre meget. Når jeg ser dem igen, skal de have det største knus. Tak for at samle trådene. Jeres barn kommer til at værdsætte jeres åbenhed og fine beskrivelse om måde, han/hun kom til verden på!

    Ha’ en dejlig weekend!
    Det største knus fra Mie

  44. Virkelig gode skriblerier af dine oplevelser. bliver også meget påvirket af dem og håber på det bedste for jer!

    Mht at du synes det er dejligt at folk deler deres oplevelser herinde og prøver at nedbryde tabuet – så kan jeg ikke helt forstå det i forhold til dit indlæg om hvad man ikke “må” sige og emilysalomons indlæg om spørge ind til graviditet.
    forstå mig ret – at spørge om nogen er gravide er aldrig okay! (fordi du egentlig spørger om de er tykke) – men at spørge om, om man ønsker sig børn eller spørgsmål omkring det – jeg forstår ikke helt hvad problemet er. jeg ved godt det ER følsomt – men hvorfor ikke “bare” sige det som det er – tænker jeg. har selv nær familie med samme problem – og det gør bare situationen så meget bedre at fortælle hvad der sker – istedet for at folk slet ik må spørge HVIS man nu ikke har mulighed for at få børn.. hvis man nu fortalte som det var – så ville det være meget nemmere at bryde tabuet og vi ville hellere ikke føle det ligeså hårdt hvis vi netop vidste at nabokvinden kæmper med det samme.
    og hvis man så ikke er enige om at få børn – eller ikke ønsker sig det – så fair nok. sig dét eller sig det er privat. istedet for at folk skal passe så meget på hvad de siger.
    jeg har selv oplevet det mht. ægteskab – om vi ikke snart skulle giftes. men hvis man bare svarer nej eller ligesom svarer ærligt – så kan folk ikke rigtig blande sig mere end det eller snakke mere om dét – så har de fået svaret..

    ved ikke om det giver mening.. mere i forhold til hvordan man skal nedbryde et tabu, hvis man bliver fortalt at man skal gå på listesko når man taler med andre kvinder. så synes jeg nogengange mænd er lidt nemmere – med bare at sige det som det er.

    OG OG OG 😀
    jeg skriver dette i aller bedste mening overhoved – og ret gerne hvis du ikke er enig. bare ikke hate-kommentarer – for jeg mener det på aller bedsteste vis!!!!!!! 🙂 – jeg undrer mig kun i forhold til hvordan vi skal nedbryde et tabu.. 🙂 og hvis man er i tvivl om hvordan indlægget skal forstås – så vid at jeg mener det på bedste vis! det er sindssygt uretfærdigt at folk skal kæmpe med de her ting!

    Kram N

    1. Det er så fint, du skriver N, for jeg kan sagtens forstå, hvad du mener. Vi burde kunne tale mere åbent om det. Det er jo også dét, jeg gerne vil med de her indlæg.

      Men for mig handler det om afsenderen – er det min nære veninde, der spørger, og spørger hun af omsorg og nysgerrighed eller af “skal-I-ikke-snart”-skyldner-mentalitet. Dem er der altså også. Jeg er blevet spurgt af bekendte på messenger, hvor jeg kan mærke, de bare er pissenysgerrige – og der er det altså for ømt bare lige at kaste ud; “nej det skal vi ikke snart, eller jo, men…” Svaret er nemlig pludselig blevet længere og mere kompliceret og super følsomt.

      Jeg bryder mig ikke om, når det kommer fra “fremmede”. Når jeg fornemmer, at de snager eller gerne vil pådutte mig. Du ved, fjerne kolleger, forældres venner, mennesker jeg møder for første gang. Alt i alt, folk jeg ikke lige orker at lukke op for posen overfor.
      Jeg vil gerne give det ærlige svar til venner, der spørger mig af omsorg. Og jeg vil gerne, at de spørger, hvordan det går undervejs. Som du skriver, din nære familie.

      Jeg opfanger det slet ikke som hate, så don’t worry <3 KH

  45. og hvis du føler mit indlæg kan misforstås – så endelig lad være med at udgive det:)

    og jeg mener selvfølgelig aldrig at “onde” kommentarer er okay! jf dit indæg 🙂

  46. Havde jeg 18 fingre ville de alle blive krydset. I stedet sender jeg 18 tanker til Jer to og håber du kan være i din proces og holde øjnene på målet. Sikke mængder kærlighed det barn allerede har modtaget, selvom det slet ikke (måske) er skabt endnu. Det bliver en heldig lille bønne, gør det! Tak for din gavmildhed.

  47. Du er virkelig sej! Så modig og sej og jeg håber sådan det lykkes for jer ❤ det er et meget rørende indlæg og flot du deler. Alt det bedste til jer!

  48. De ER det hele værd 1000 gange, de små fantastiske væsener. Åh hvor jeg krydser alt hvad jeg ejer og har for, at I får lov at opleve den lykke inden længe.

  49. Åhhh no ! Det var så det her indlæg jeg skulle været sprunget let og elegant henover 😬😁 for det er jo mig lige om lidt.. men jeg har heldigvis også hørt at “det slet ikke var så slemt som jeg havde frygtet” – men nu ved jeg heller ikke hvad min tidl. kollega havde forestillet sig 🙂 Men har godt ladet mig fortælle at det er det værste i processen.. Men f*ck du er sej ! Og piv bare. Hvis det gør ondt gør det jo ondt og det må man gerne sige. Og det hjælper ikke at der er andet der gør mere ondt 🙂 Men WOW du er god til at lave æg !! Sejt..

    1. Jeg tror, det er sikkert at sige, at det er en super forskellig oplevelse, kvinde til kvinde. Det lader til at nogen ikke er generede, og så er der nogle uheldige af os i mellem :/ Men måske det er fint at være bevidst om, hvordan det kan være? Og så måske mulighed for at blive “glædeligt” overrasket <3 Jeg håber, at din omgang bliver lettere og hurtigt overstået! Masser af tanker til dig!

    2. Tusinde tak Helle, jeg tænker, at alle de krydsede fingre da må give pote på en eller anden måde <3 KH

  50. Åh av helt ind i hjertekulen, men også masser af optimisme og god karma. Der ligger sikkert en lille blomme og venter på jer klar til om en måneds tid. Har selv været så heldig at få den sødeste lille purk for tre år siden. Troede vi skulle gøre ham til storebror til september men desværre var der ingen små hjerteslag, da vi fik lov at kigge ind i sidste uge. Hele verden gik i stå, men håber på at der for os alle som går i en lille bobbel af frygt, forventning og håb er gode nyheder på vej inden længe. Alt alt det bedste til jer og den største respekt for at du deler og sætter ord på det hele. Kram og gode tanker

    1. Av, det er jeg så ked af at høre Vita. Hvor langt var du henne? Og har du flere æg på frys? (hvis ellers I også var på den omgang).
      Masser af tanker til jer og håbet for, at sorget heles med tid. KH

      1. Tak ved 8 uger var den lille spire gået til. Vi opdagede det ved en privat scanning i uge 10. (Heldigvis) min krop ville ikke forstå og derfor ikke naturligt skille sig af med graviditeten. Det sker jo desværre ofte, men det gør av av av. Jeg blev gravid helt “almindeligt” og det giver jo heldigvis håb for at det sker snart igen. Men alle tankerne og snakkene med folk omkring mig gør det mig selvfølgelig taknemmelig for at vi forhåbentligt har udsigt til at blive gravide igen naturligt, men det gør det også ekstra hårdt at tænke på jer og alle dem, som må kæmpe ekstra hårdt for det. Det er et kæmpe følelseshav, MEN jeg lover dig det er alt alt værd. Den dag vi havde fået besked hentede jeg min søn invuggestuen. På vej hjem lagde han helt uopfordret armene om mig omme fra sit cykelsæde og sagde – mor, jeg passer på dig. Verdens bedste timing. Jeg håber og tror på, at alt det bedste venter jer og os.

  51. Jeg må tilslutte mig koret af begejstrede tilhængere af din skrivestil. Det er helt ufatteligt gribende læsning. Jeg krydser sådan fingre for, at du hurtigt får det bedre og at fangsten udvikler sig som de skal! Jeg hører dig tit i radioen, og din positive indstilling og muntre stemme er i den grad smittende. DR er tossede, hvis de ikke fastansætter dig!

  52. Jeg forstår den fysiske smerte, udmattetheden, frustrationen og den psykiske stabilitet. Jeg ved også, at I selvfølgelig ikke har nogen garanti. Alligevel gør det så ondt i mit hjerte at læse, når al det smertestillende, du beskriver og smerten og udmattelsen – blot i langt større grad – minder mig så meget om min mor – blot 10 år ældre end dig. For hende var det hele en proces mod døden. Og ufrivilligt.

    Jeg ved, at det at skulle alt dette igennem i stedet for bare vups at lave en baby hjemme i sengen – er ufrivilligt. Men processen er frivillig. Og med al tro og håb er det en proces mod liv.

    Det håber jeg virkelig, I husker på og holder fast i.

    1. Hvor er jeg ked af at høre, du har mistet din mor, og så så tidligt. Det skal ikke overgå nogen, det er ikke meningen. Vi mistede min svigerfar sidste år, jeg forstår dig. Det virker uretfærdigt.
      Infertilitet er klassificeret som sygdom af WHO. Og ved sygdom kan man vælge behandling – om det er en brækket arm, kræft, barnløshed. Og selvfølgelig er den behandling frivillig. Men mange vil jo takke ja – og så er den ikke altid lige let at skulle igennem. ForHÅBentligt er der “bid” i den anden ende, men vi ved det ikke. Det ved man aldrig :/ Men så tager vi den derfra. Så har vi stadig hinanden, og vi har livet og så må finde ud af, hvordan det så skal se ud.
      Mange tanker til dig! KH

  53. Wow! Jeg tror ikke jeg har kommenteret herinde før, men hvor er du bare fantastisk dygtig til at skrive og hvor er det bare endnu mere fantastisk at du deler noget, der for så mange er virkelighed og for endnu flere er noget som de slet ikke aner noget om/aner meget lidt om. Jeg er helt sikker på at dine indlæg både kan bruges for dem der er i samme situation og dem der er i en anden. Stort knus og held og lykke til dig, manden og jeres 18 æg ❤

  54. Hvor er det fint, at du deler din historie. Jeg går selv igennem det samme lige nu og synes stadig, det er svært at sige højt, at man har svært ved at lave børn uden hjælp. Men åh, hvor er det også vigtigt, at menneskene omkring en ved, hvad man går igennem fysisk og psykisk, og hvorfor man i perioder ikke helt er sig selv. Jeg krydser fingre for de 18 (!) æg – og for mine egne 2, der lige nu ligger på frys og venter. Alt det bedste <3

  55. Jeg bliver rigtig rørt over at læse dette indlæg <3 Det er som om, du åbner døren til en helt ny verden for mig (jeg er selv 25 år, har kæreste, men vi er ikke klar til børn endnu). Ønsker jer det bedste og rigtig meget held og lykke.

  56. Kære Cathrine
    Tusind tak for at dele din rejse. Virkelig! Jeg er selv i behandling og har så svært ved at beskrive for andre, hvad jeg går igennem. Nu kan de læse det her. Selvom jeg ikke er ved ICSI er dine tanker og følelser spot on. Og jeg ville ikke ønske de følelser der er ved ufrivllig barnløshed for min værste fjende. Jeg har læst alle kommentarerne herinde, og det gør mig glad helt ind i hjertet, at mærke man på en måde kæmper sammen – kvinde og kvinde, skulder ved skulder <3 Jeg ville ønske, at børn kom nemt til alle, som ønsker dem. For det slider – både på parforhold, selvtillid og alle de kræfter man egentlig gerne ville lægge på sit gode job, søde veninder og familie – og ja selvfølgelig – et barn. Må det lykkes for dig, mig og alle dem som ønsker det! (At sende beskeder ud i cyberspace føles nogle gange som at sende beskeder til højere magter, synes jeg – så jeg håber nogen lytter med 😉 ) Alt godt på din rejse, om så den kun har et eller flere stop inden destinationen er nået.

    1. Ja er det ikke rørende? SÅ mange kvinder, der deler, sender hinanden tanker og kram – det er så skønt at mærke og se. Det slider nemlig så meget, og jeg tror også, det er dejligt at kunne dele lidt her mellem hinanden, mellem ligesindede. Det kan måske lette slidet. Håber cyberspace hører efter 😀 KH

  57. Hold nu op, hvor er du sej. 18 æg!!!! Wauw. Jeg krydser ALT for, at guldægget er i blandt! Det bliver spændende at se, hvor mange du får på frys. Vil de dyrke dem til blastocyster?

    Jeg har været igennem 7 ægudtagninger. Ingen overstimulering da jeg modsat dig ikke er så god til at modne æg. Trods en god AMH, skulle jeg have høje doser hormoner – over 300 iu. Og jeg har fået alt mellem 3 og 12 æg ud. Men for det meste 6-8 æg. Aldrig noget på frys før i mit sidste forsøg, der blev til min søn. Men det er kun et 2-cellet æg og burde være 4-cellet, men lægerne må jo have vurderer, at det var godt nok. Jeg har fået 2 æg op de gange, der har været til oplægning, hvilket er 4 ud af 7 gange. Og jeg blev gravid hver gang, og det har givet mig et levende barn – min skønne søn som er det hele værd!

    Fødslen var i øvrigt easy peasy ift. 4 1/2 års uvished! Du beskriver det fantastisk godt. Det er simpelthen det hårdeste du og din mand går igennem lige nu. Jeg ønsker jer en hulens masse æg på frys der bliver til det antal børn I ønsker jer, så du aldrig mere skal igennem en ægudtagning igen.

    1. De burde have givet os besked om hvor mange æg, der var gode, og om de ville dyrke til blastocyst på mail i går. Vi hørte intet, hvorfor jeg også tror, jeg i dag er lidt trist. Æij, hvor er jeg træt af at alt er så pokkers følsomt, haha! Manner! Hvor er det dejligt at det er lykkes for dig Louise, hurra, mand! 300 iu lyder helt sindssygt! Jeg fik det halve og skulle trappe ned til det halve af det til slut. Og syv udtagninger, ej det kunne du næsten ikke få mig til, haha! DU er godt sej. Det må jeg sige! KH

  58. Tak, tak, tak fordi du deler! Jeg håber ikke det er for privat et spørgsmål, men jeg tænkte på, hvad du gjorde dig af tanker/om du gjorde nogen ift. at være gravid på sin bryllupsdag?
    Min kæreste og jeg skal snart giftes, og han synes vi skal begynde “projekt baby” inden. Jeg har bare ikke lyst til at være gravid (og måske endda meget gravid, hvis vi er heldige) på min bryllupsdag. Vi har planlagt et stort (og dyrt!) bryllup. For mig at se, vil det ikke være samme fest for, hvis jeg er gravid. Jeg håber ikke du tager mit spørgsmål for ilde op – men jeg har tænkt lidt på det. Al kærlighed herfra til jer! <3

    1. Nana – no offence, men dit spørgsmål hører sig overhovedet ikke til i netop dette indlæg! Hvis I vil have en baby, så hop på hinanden og håb, at I ikke skal samme tur igennem som Cathrine og Adam for at nå dertil. Hvis din pt. største bekymring om det at få et barn er, hvorvidt du kan drikke dig fuld på din bryllupsdag eller ej, så tror jeg selv du har svaret på, om I skal starte projekt baby nu eller senere…

  59. Hej Cathrine

    Tak, fordi du deler din historie. DU taler for mange! Det er et vanvittig vigtigt emne at få op – for hvor er det bare nedprioriteret, tabuiseret og gemt væk et sted hvor det ikke burde.

    Rent faktisk er behandling af infertilitet i det offentlige det eneste område – udover plastickirurgi – hvor der ikke er behandlingsgaranti i sundhedsvæsenet, og dét til trods for at tid/alder, så absolut er en af de væsentligste faktorer for succes!

    Jeg er selv 28 år, blev gift i sommers – og har prøvet i over 2,5 år. Vi er som jer også helt igennem priviligerede, idet vi har haft råd til behandling i privat regi frem til behandling i det offentlige. Kan kun føle inderligt med dem, der ikke har den mulighed.

    Min 4. ægudtagning var også i tirsdags. De to første var udelukkende med lokalbedøvelse – det gør jeg eddermaneme ikke igen. Så hellere champagne, selvom det giver lidt hangovers! 😉 Fik taget 12 æg ud i tirsdags og fik sat en fin – men dog sent udviklet 6. dags blastocyst op i mandags. Det er 3. gang, der sættes en blastocyst (de to tidligere har været 5. dags og i fryseforsøg) op og 5. gang i alt vi får sat æg op (de to andre har været 2. dags). Pessimismen går hånd i hånd med håbet.

    Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig hvor stor en indflydelse behandlingen ville have på min liv – både privat, socialt og arbejdsmæssigt. Men med >70 lægebesøg det sidste år, er det måske ikke så mærkeligt.

    Er der noget nyt omkring dine æg? Jeg har selv været igennem alt fra overstimuleret x 2, dog i så svær grad at de helt måtte aflyse ægudtagning samt prøvet at få 13 ud, hvoraf 9 var flotte på dag 3, mens alle var gået til på dag 4. Hold fast en våd klud i ansigtet. Det løjerlige er dog, at man gang på gang rejser sig igen – håbet og drømmen om at det en dag bliver det hele værd, når man står med sit barn i armene og har lavet en familie med den mand man elsker giver drivkraft, som intet andet!

    Jeg håber alt det bedste for dig og vil igen sige dig TAK fordi du deler din historie!

    De bedste hilsner
    Medsøsteren

  60. Hej Carina. Først og fremmest: Skal vi ikke blive enige om at droppe brugen af vendingen: “no offence”? Man har jo tydeligvis en “offence”, ellers ville man ikke spørge. Og det er i det her tilfælde i orden at påpege din undring.
    Men ud over brugen den (voldsomt latterlige) indledning så jo – du har en pointe. Det var ikke pænt af mig at spørge om det. Så undskyld til Cathrine. Der tænkte jeg mig ikke om.
    Udover det Carina, så vil jeg lige knytte en kommentar til det sidste: Jeg synes ikke jeg er umoden blot fordi jeg går med disse tanker. Jeg tænkte mig derimod ikke helt om da jeg skrev kommentaren, hvilket jeg kan se nu. Men det virkede som om Cathrine gik meget op i sit bryllup, fed lokation, dyre kjoler (hun havde to). Så i mit hoved glemte jeg lige de problemer, de desværre er rendt ind med at få børn for en stund, og tænkte om hun mon havde tænkt på noget at det samme. Det skulle jeg ikke have gjort. Og det er jeg ked af nu. Men jeg synes heller ikke din sidste del af kommentaren er ok Carina.

    1. Nå, jeg fik da ikke skrevet min kommentar uden den anden som tiltænkt.
      Søde Cathrine, jeg synes bare du skal slette mine kommentarer så du ikke bliver mindet om de fjollede kommentarer. Jeg håber virkelig det lykkedes for jer, og jeg ved du bliver den bedste mor. Hører dig tit i radioen og dit livssyn er fantastisk. Endnu engang undskyld. Jeg håber ikke du stopper med at dele, når typer som mig stiller stupide spørgsmål 🙂
      Kram herfra.

Læg en kommentar