Hverdagsglimt

Det har været den længste uge i mit liv! Sådan føles det i hvert fald. Der er sket så sygt meget, og så alligevel ikke en rygende fis. For præcis en uge siden lå jeg der med stængerne i vejret og fik høstet, hvad høstet kunne. Skulle I have misset, hvordan sådan en omgang kan udspille sig, så kan I læse det her. Det gjorde, at jeg lå på langs i fifaen den første håndfuld dage, og så var mit vindue til verden gennem en ipad.

Der er flere af jer, der har bedt om en update, and I can tell you. Også for jer, der ikke nødvendigvis ved, how it goes from there. Selv om jeg har omtalt mig selv som en guldfugl med en flot høst på atten æg, så betyder en æghøst ikke, at man så bare har mange forsøg. De æg, der tages ud, skal være modne, de skal se rigtige ud. Og når de så bliver befrugt, så skal de dele sig rigtigt – og her er der fem-seks ting, der kan gå galt. At de ikke deler sig i lige store celler eller i et lige antal celler; to, så fire, så otte celler osv. De skal ikke gå i stå heller. De skal blive ved med at udvikle sig. Af de æg, der så deler sig rigtigt og stadig er live and kicking, så vælger man kun de allerstærkeste og bedste og flotteste. Og så kan man altså stå med betydeligt færre æg, end man startede. For at tage mit eksempel. Jeg fik de atten æg ud. Ud af de atten var ni modne og mulige at befrugte. Ud af de ni æg, så delte fem æg sig. Og TRE af dem endte med at blive flotte blastocyster, som er blevet frosset ned. I flydende nitrogen. SYGT nok.

SÅ! Jeg gik fra en flot høst på atten til at stå med tre små “chancer” eller mulige søskende. Hvis den er der i første ægoplægning, og den gider sidde fast, så har jeg to æg til på køl – som eventuelle søskende. Og hvis jeg skal have flere ægoplægninger, end vi nu har flotte blastocyster, så skal jeg forfra. Hormoner, sprøjter, ægudtagning. The works.

Måske giver det her også et lidt bedre billede af, den der konstante usikkerhed og den der forbipasserende øv-følelse. Tænk sig engang, hvor meget mas – og med mulighed for et meget lille eller slet intet outcome. Det er ikke ualmindeligt, at man får en endnu mindre endelig “høst” eller ender med at stå med ingen æg i sidste ende, fordi der ikke var nogen, der delte sig rigtigt osv. Det er så usikkert alt sammen, og det er altså endnu en af de faktorer, der kan trække en ned i et hul, som jeg var i forleden. Men tre smukke blastocyster til os. Det er dejligt. Og det er fokus for nu. Så skal den bare være der hver gang, for jeg ønsker mig tre styks <3

Men til trods for den skøreste uge, så har der altså også været gode ting spredt ud over den.

cathrine widunok wichmand, rockpaperdresses

Se lige den smukkeste baggård på Frederiksberg. Det vindue! Det er SÅ smukt! Alle fladerne der er forskellige, farverne. Og bag ruden kan man sidde og spise kage – eller tage med hjem, som jeg gjorde i fredags, da min far kiggede forbi med blomster.

glim1col1

Jeg er blevet forkælet og nusset om – min mor kom fx forbi med den bedste chokolade, jeg længe har smagt. Karamelliseret hvid chokolade med granola på toppen – SÅÅÅ godt. Og AC sendte mig jo blomster med et sødt kort <3

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Ugens flotteste frokostservering og langt ud over min sædvanlige toast på arbejde. Den fik jeg hos H&M, da jeg var oppe og smugkigge på Studio SS17 – og det var noget, der hedder Rødder, der havde lavet maden. SYGT godt – hvis I mangler catering til sommerens fester, så kunne det være et bud.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Jeg var til velgørenhedsbanko på Sliders, sgu, i tirsdags! Adam og jeg endte med at lægge tusinde kroner i mad og plader, og så vandt vi sgu ikke engang, ha! Vi blev bare grebet, altså. Et klart signal for at vi ikke skal spille i større grad – vi kan ikke styre det. Men altså… Det gik til et godt formål.

Og skal jeg lige trække et plus frem på kontoen over ikke at have nogen æg længere og heller ikke have lagt noget op endu – vi åbnede en miniflaske bobler i lørdags. Bare for at fejre, at den første del trods alt var overstået.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Jeg kan godt falde lidt i staver over, hvor smukke blomster er (er jeg den eneste?). Altså hvem filan har opfundet den detaljerigdom i sådan en lille dims? Naturen er sgu fyldt med mirakler.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Jeg får set nogle helt nye apoteker pt. med al det medicin, jeg har fået, haha! Og tjek lige det der sindssygt smukke loft i et apotek på Smallegade. Jeg var helt fascineret, farmaceuten må have tænkt, jeg var åndssvag, som jeg tog billeder. Det minder mig om, at jeg skal huske at kigge op og ikke altid ned i telefonen.

Og i min egen dårligdom i lørdags, så var Adam den bedste. Han kørte mig helt til døren i Empire, så jeg kunne vrælte øm ind i bifmørket og falde ned i det bløde sæde og glo på Ryan Gosling og Emma Stone et par timer. La la land er den fineste musical, jeg har set på film i årtier. 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Næsten som Paris <3

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Fine strømper. Lyserød med lyserød på <3 Små detaljer, der har gjort mig lidt gladere. Jeg har i øvrigt gået med de sneakers syv dage i streg. I kan se dem HER.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Jeg er en heldig banan <3 Det er, hvad jeg er. På så mange punkter. Omgivet af varme, kærlige, sjove, kloge, dygtige, omsorgsfulde mennesker. Jer, min familie, mine veninder, mine venner, mine kolleger, Adam.

15 kommentarer
  1. Søde Cathrine, vi hilste på hinanden i biffen i går. Og jeg havde sådan lyst til at kramme dig. Fortælle dig, at jeg ved, hvad du går igennem, at jeg forstår, og at jeg, trods vi ikke kender hinanden, hepper på jer af hele mit hjerte. Jeg ville også have sagt, at jeg tror, du gør en forskel for mange ved at dele jeres forløb så åbent, som du gør. At du gør en forskel! Det sagde jeg ikke. Jeg sagde bare mit navn og slugte alle de andre ord, velvidende at mine armbevægelser til tider er lige store nok til den virkelige verden. Og alting har sin tid og plads. Og Dagmar var muligvis ikke det rette sted til at overøse dig med min spontane glæde ved at være faldet over din blog. Jeg er røv ligeglad med mode. Mennesker derimod, er jeg ret passioneret omkring. Især dem, der tør dele ud af sig selv, når de er allermest sårbare. Det er paradoksalt nok oftest der, livet er allersmukkest. Det var vist bare det, jeg ville sige. Her, bag skærmen, hvor mine armbevægelser forhåbentlig kun kan skimtes i det skrevne. Tak for dig!
    (Jeg fik også taget 18 æg ud i første forsøg. Og jeg var pavestolt! Men som du rigtigt nok skriver, så er antallet ikke afgørende. Det blev til et æg, som aldrig blev til mere. Undervejs blev vi velsignet med en datter ‘ad omveje’, som ikke bærer mine gener, men til gengæld deler mine store armbevægelser – særligt når hun ser en blomst i vejkanten, “Den er SÅ smuk, mor!”. Æg nr. 93 blev til min søn. Det var det æg, der lod vente på sig, fordi det lige præcis var ham, det skulle være. Og sådan kan tingene ende med at give helt perfekt mening, selvom vejen dertil kan synes uoverkommelig.)

    1. Wauw! Du siger det vi alle sidder og tænker – eller jeg tænker ❤️ Jeg får også lyst til at kramme dig! Hurra for mennesker som dig Elisabeth og dig Cathrine – HUURRRAA!!!

  2. Hej søde,

    åh jeg kan sagtens følge hvad I2 skal gå igennem for at få et barn, eller flere.
    Min veninde og hendes mand var også igennem hele møllen i sin tid.
    Jeg håber bare det går godt for jer, alt andet er uholdbart og nedslidende.
    Krydser og krydser!

  3. Åh hvor jeg kender det og føler med dig!!
    Vi måtte hente æg hos min søster, men hun endte så også med at spytte 26 æg ud, og vi har 7 blastocyster i fryseren!! Og hun havde ikke det mindste ondt bagefter… mærkeligt som det kan være så forskelligt!! Vi fik lagt det første æg tilbage i tirsdags, og ventetiden til blodprøven i næste uge er ulidelig!!!
    Jeg krydser alt hvad jeg kan for jer, for mig selv og alle andre i denne virkelig hårde proces!!!

  4. Søde, smukke Cathrine! Jeg tror aldrig jeg har kommenteret på din blog, men jeg har fulgt dig i mange år. Du er virkelig den mest inspirerende person, både modemæssigt, personlighedsmæssigt og livsmæssigt. Jeg krydser alt hvad der kan krydses for den perfekte æggetrio til dig og Adam <3 Tanker, solskin og knus til dig og jer!

  5. Jeg fik tårer i øjnene af et læse dit indlæg. Verden er uretfærdig. Sender en tanke.

    – og tak fordi dine altid fine indlæg, du virker i sandhed som et godt menneske.

  6. Jeg synes det er både sejt og smukt, at du går så meget igennem for dine børn, allerede inden de er her!

  7. Jeg sender virkelig dig og din mand de varmeste tanker <3

    Jeg er helt enig hvad angår blomster – jeg kan beundre dem mange, mange gange i løbet af en dag. De spreder i den grad glæde og lyser op i ens hverdag (:

  8. Åh, du virker simpelthen som det sødeste og fineste menneske, Cathrine <3

    Jeg har fulgt med herinde længe, og er meget betaget af din refleksionsevne og ikke mindst din måde at skrive på. Du tager mig med storm hver gang, jeg læser et af dine indlæg – uanset hvad du skriver om. Men de her indlæg du har udgivet på det seneste har ramt mig ekstra meget, og går lige i maven og tårerkanalerne hver gang.

    Jeg krydser ALT, hvad jeg overhovedet kan for, at jeres fertilitetsrejse ender lykkeligt <3

    Synes iøvrigt du er umådeligt sej, at du deler jeres historie. Jeg er helt sikker på, at det rykker ved nogle ting for andre par, som er I samme situation. Og egentlig også os andre, som nu får indsigt i, hvad sådan et forløb gør ved en. Tak.

    Alt det bedste <3 🙂

  9. Jeg tuder hver gang, jeg læser dine indlæg, hvor du beskriver dine følelser i forbindelse med fertilitetsbehandlingen. Ikke af “ked-af-det-hed”, men fordi det på en måde er forløsende for mig. Fordi jeg ikke selv er i stand til at sætte ord på mit eget forløb. Men dine ord er så rammende. Tak! (er helt bestemt et fattigt ord i denne sammenhæng) Jeg håber for jer at de tre blastocyster bliver til tre skønne børn <3 <3 <3

Læg en kommentar