En stemme i en debat, ikke stemmen

‘Formiddaaaag, jeg sidder (selvfølgelig) i lyserødt i køkkenet (pink onsdag 👭 ) og hører Anderson Paak (kender I ham ikke, så er det nu – hans album Malibu på repeat (som i øvrigt også er delvist lyserødt på coveret)). Lidt senere kommer det sædvanlige pink indlæg.

Nu gik aaaal min tid i går med fertilitetssnak, både herinde, på P4 og i Aftenshowet. Jeg har tænkt meget over det der med at råbe op og tale højt, forsøge at skubbe til tabuer sammen med en masse andres stemmer. Jeg føler slet ikke, jeg er gearet til at være stemmen i debatten. Måske en stemme i en debat. En lille, bitte personlig stemme, min egen stemme.

Jeg er ung og ideologisk og vil så gerne ændre verden – eller et lille hjørne af den. Havde jeg været ældre, havde jeg måske tænkt PYT, men jeg tog mig selv i at påtage mig en masse ansvar for andres manglende perspektiv. Empati. Forståelse. Jeg brugte krudt i kommentarfeltet HER og HER i et forsøg på at male et nuanceret billede, og det chokerer mig i min dybeste grundvold, at folk i ramme alvor kan skrive, “måske er det meningen, I ikke skal have børn”. Det er SÅ upassende, uempatisk, ucharmerende at mene sådan – jeg skrev gang på gang, at infertilitet er anderkendt som sygdom hos WHO og den mest udbredte i den reproduktive alder 20-40 år ifølge Politiken. Deres ufine kommentarer om skæbnen og meningen med ikke at kunne få børn – det svarer til, at sige til folk der rammes af cancer, gigt, demens etc.; “det er meningen!”. Nej, det er sgu ej. Det er bare skideuretfærdigt, når folk rammes af sygdomme. Det er, hvad det er. Ligegyldigt hvilken sygdom.

Lige nu har jeg rimelig meget overskud til at fortælle, bruge min stemme, forsøge at nedbryde tabuer, for vi har ikke været igang særligt længe. Omvendt føler jeg heller ikke, jeg kan være en stemme på vegne af alle i behandling, for vi har jo netop ikke været i gang særligt længe. Vi har ikke været længe i møllen, mærket sorg på sorg efter tab på tab. I går sad jeg ved siden af Jesper (som jeg i øvrigt er kæmpe Bagedyst-fan af, det måtte jeg også sige til ham), som sammen med sin kone har været igang i 3,5 år – med pauser for at overleve det. DE kender systemet, de har været igennem hele møllen. Jeg skal ikke gøre mig til talsmand efter at have været i gang i knapt et halvt år.

Hvor længe mit overskud hænger ved, min beretterlyst, min trang til at gøre noget ved folks forstokkede holdninger – jeg ved det ikke. Nu er det pludselig alvor. Nu står vi foran den første ægoplægning og potentielt det første tab. Jeg er stadig usåret på den front, har en for det meste stærk følelse i maven af, at det nok skal gå – i weekenden er jeg gravid. Men. Der har Jesper og hans kone og mange andre også stået. Følt en tyrkertro på projektet det ene øjeblik og gået i opløsning af smerte det næste, hvis ikke den sidder fast. Det er ikke sikkert, den er der. Og det vil jeg også gerne forberede mig på. Og hvis det skal fortsætte længe endnu, så ved jeg ikke, hvor meget overskud til det udadvendte jeg har. Måske vi kommer til at lukke os om os selv i et forsøg på at skåne os og dem omkring os, hvis tab bliver en realitet.

Det er lige præcis dér den helt store smerte er. Uvisheden, usikkerheden. Den fucker med mit hoved, får mig til at gentænke, om vi overhovedet vil have børn, får mig til at længes, får mig til at tænke, at der er mange måder at indrette livet på. Og det er der. Det kunne bare være rigtig hyggeligt at indrette os med børn.

Nu giver jeg lige stemmen lidt ro og koncentrerer mig om det næste og pissevigtige trin sammen med Adam. Bare os to. Første “skæbnens time”. Hvis I har tid, så kryds fingre og send os en lille tanke.

Regionsrådet har i øvrigt besluttet at skyde flere penge i området, som forhåbentligt kan nedbringe ventetiden i det offentlige. Pisse sejt!

PS: ELSKER den scene, hvor Hannah (i Girls!) har drukket opiumte og besøger sine forældre på deres hotelværelse, SÅ sjovt!

56 kommentarer
  1. Kram til dig. Jeg syntes du er sej. Generelt vil der altid være mennesker, der ikke kan sætte sig ind i følelser de ikke selv har følt. Jeg håber ikke du tager det til dig. Ikke at kunne blive forældre var for mig et stort identitetstab . Syntes det er flot du sætter fokus på det. Krydser fingre for dig.

  2. Cathrine – tusind tak! Og pas på jer selv og træk jer, hvis tiden kommer dertil, men uanset hvad har du allerede givet så meget.
    Vi balancerer lige på grænsen af at tage næste skridt og sætte undersøgelser – og måske fertilitetsbehandling – i gang. Synes jeg i hvert fald. Min kæreste har haft svært ved at forholde sig til, at det faktisk kan blive en reel ting. Igår havde han læst en artikel om dine overvejelser, og var pludselig vendt på en tallerken: “Måske skal vi bare blive skrevet op nu som siden”. Det kan altså meget, det der med at få indblik i andres virkelighed og mulighed for at spejle sig selv.

  3. Det er dejligt at du bruger din stemme i debatten, men pas på dig selv, for du skal bruge energien på jeres projekt <3
    Folk er så upassende nogle gange, og det gør så ondt, for der er overraskende mange i dag der får hjælp – de går bare stille med dørene. Tænker jeg….
    Knus til jer begge 🙂

  4. Du er så pisse sej!
    Jeg er den lille stemme på den anden side af skærmen som hepper så inderligt på jer oghåber og tror på det lykkes jer <3

  5. Cathrine, det er så fedt, at du tør og du vil tale ud og mene noget! Jeg er blevet dobbelt så begejstret for din blog efter at du er begyndt at udgive statements som disse. Du er helt enormt sej og jeg tror på, at det nok skal lykkes for jer. Al mulig lykke og optimisme din/jeres vej 🙂

  6. Du er virkelig sej og modig!
    Jeg hepper så meget på jer og håber der er en lille spire i din mave i weekenden 🙂

  7. Du får masser af tanker herfra! Det er modigt af dig, ikke kun at bruge din stemme, men også at bruge energien og investere så meget af dig selv i at forsvare noget, der jo i bund og grund ikke burde forsvares! Jeg har ikke selv haft sådan rigtig svært ved at blive gravid og alligevel synes jeg det var en hård ventetid på den positive test… Det var ligesom sådan et ur-behov, at jeg ville have børn – ikke nu og her nødvendigvis, men for mig var det nok sådan lidt “for enhver pris” og tanken om, at det ikke kunne lade sig gøre fyldte alt for meget! Hele debatten bliver jo sådan lidt “pærer og bananer”-agtig, for ja, måske er der ting der er værre, men vi fjerner jo heller ikke kulturstøtten, hver gang der mangler psykiatriske sengepladser eller slukker for gadelygterne fordi der mangler penge til kræftbehandling. Selvfølgelig skal der prioriteres, men vi skal jo også “være til”. Vi skal leve, nogle med mere alvorlige sygdomme og problemer end andre, men alle i det samme samfund – men i vores egen virkelighed!

  8. Du er SÅ sej! Selvfølgelig skal det nok lykkes for jer, det er jeg helt overbevist om.

    Forstår slet ikke, at der er nogen der kan få sig selv til at komme med så upassende kommentarer. Glem dem. Selvom det sårer. Det er dem, der i den grad mangler empati.

    Ønsker jeg al mulig held og lykke med projektet og krydser naturligvis alt hvad jeg kan 🙂

  9. Tak fordi du har ville bruge din stemme til at sætte større fokus på området! Vi står nu her, og pludselig er der gået 1,5 år, og stadig uden baby. Jeg tror at sammenlagt har behandlingen taget det halve år. Resten af tiden har været ventetid (pga cyklusser, ferielukninger m.v.), og det er mere ventetiden der langsomt æder mig op, for babyen, den er jeg sikker på nok skal komme! Opgiver man at tro på det, så tror jeg ikke man kan være i det! Jeg har brugt min egen stemme i min omgangskreds og involveret i alle detaljer, men lige nu har jeg faktisk lukket ned og fortalt alle folk, at “intet nyt er dårligt nyt”, for ellers bliver jeg bombarderet af kærlige og omsorgsfulde spørgsmål, og det er sgu for hårdt lige pt. Jeg håber af hele mit hjerte at I lykkedes i første forsøg, for det gør det jo for nogen. Og når det nu ikke blev vores held, så håber jeg det bliver jeres!!!

  10. Nu har jeg lige læst kommentarerne til de links på FB. Jeg sidder virkelig og krummer tæer. Jeg bliver pinlig og får ondt i maven. Hvem katten vil dog sammenligne kræft og infertilitet…….. Bare stop….
    Jeg er selv i starten af 20erne med en kæreste i slutningen af 20erne. Dine indlæg rammer mig – for “man” har vel altid haft en forestilling om at det at få børn var “nemt”. Det har helt klart sat tanker i gang, om at man måske ikke skal vente 10 år, men bare “nogle” år før man vil prøve <3 jeg håber det bedste for jer, og jeg håber så inderligt at I bliver til 4 (med Frida) denne weekend.

  11. Åh, jeg læste lige igennem kommentarfelterne på face. Wow, hvor er folk usympatiske og du håndterer det helt imponerende. Jeg ville have gået totalt til grunde hvis jeg skulle svare på sådan en hård og personlig kritik fra folk, der gerne vil være på tværs, på et så nært og personligt emne. Selvom jeg ikke ber, så ber jeg for dig Cathrine. Alt held og lykke i verden til jer, I er så seje, både at være gennem behandlingen og alle internet-kommentarerne. Wow. Jeg havde slet ikke forestillet mig at man kunne sige andet end at man ønsker jer det bedste, men der er åbenbart nogen der føler sig forurettede af jeres kamp. Sygt nok. Mange hjerter og håber herfra! Du er for sej!

  12. Åh jeg begik også den fejl at falde over kommentarfeltet på Facebook i går. Det skal man altså bare holde sig langt væk fra. Det er utroligt at folk kan være så usympatiske så snart de kan gemme sig bag en skærm.

    For der er nemlig absolut ingen mening med at nogen ikke kan få børn, ligesom at der absolut ingen mening er med at folk dør af kræft, hungersnød eller hjertestop.

    Jeg får sådan lyst til at spørge folk, der har den holdning, om hvad de tænker om antibiotika, operationer og diverse andre sygebehandlinger? For så er det vel bare “meningen” og naturens gang, at nogle mennesker skal blive syge – og så skal vi vel bare lade være med at behandle dem, for det er jo meningen. Eller hvad?

    Heeeelt ærligt det holder jo ikke og det er simpelthen det mest latterlige argument overhovedet. Der er ingen ting her i livet, der “bare er meningen”. Basta 🙂

    Når det så er sagt, så sender jeg masser af tanker, krydsede fingre og positive vibes i jeres retning!

  13. Åh, kære Cathrine -er SÅ chokeret over folks reaktioner! Du og Adam er så mega modige at dele jeres historie, og være sårbare offentligt. Folk der ikke kan sætte sig ind i det at være barnløs lh som oven i købet ikke kan holde deres kæft om det gør mig så vred! De burde virkelig have dårlig smag i munden. Pas på dig selv -både fysisk og psykisk, men kæmp når du har krafterne til det❤ Selvom det er svært, så håber jeg at alle de positive kommentarer huskes ligeså meget som de negative! …og helt ærligt -idioter der uforstående kritiserer andres sorg på Aftenshowets Facebookside burde seriøst få skg et liv, haha. Du er SÅ sej, husk det!

  14. Jeg har lige kommenteret på debatten i aftenshowets tråd. Det gør jeg ellers sjældent, men det får lidt mit pis i kog at nogle ikke vil unde jer det at få et barn. Wow. Med lidt hjælp eller ej. De muligheder vi har fået teknologisk kan vi da lige så godt bruge på at fejre livet, både dit og Adams og jeres måske kommende barn. Det vil skabe glæde for JER ligesom det vil skabe glæde for en cancerpatient at få behandling. Lad os da fejre livsglæden, lykken og hinanden så godt vi kan. Jeez.

  15. Du er så sej. Min kæreste og jeg opsøgte ligesom jer en privatklinik i januar, fordi vi ikke havde “tid” og lyst til at være på de lange ventelister. Man kan vel sige, at det var for at passe på os selv og hinanden. Ved første oplægning gik alt som det skulle og jeg er nu tre måneder henne. Den første måned var ulidelig, indtil vi vidste hvilken vej det ville gå. Nu er det helt syret bare at være “almindeligt gravid”. Det under jeg sgu alle. Krydser alt hvad jeg kan for dig på lørdag og ugerne frem, hvor tålmodigheden og humøret i allerhøjeste grad kom på prøve hos mig.

    1. Ej det giver håb Marie! TAK!
      Og du siger noget helt rigtigt, valget om privatklinik handler virkelig også om at forsøge at passe på os selv som par. KH

  16. Tak fordi du deler dine oplevelser!! Vil du muligvis fortælle lidt mere om de første 12 måneder I prøvede på et tidspunkt – hvordan tacklede I det med at have timingen rigtig og stadig ikke overtænke det?

    1. Uden at gå for meget i detaljer, fordi den del også er lidt privat, så havde vi et halvt år, hvor vi tog den med ro. Vi tænkte ikke over tidspunkter, ægløsningstests osv. – vi havde jo et dejligt bryllup forude. Hvis det skete, var det skæbnen, men vi gik ikke for den. Så tog vi et halvt år, hvor vi gik op i ÆL og alt det der, og det var sgu lidt et mareridt. Der var jeg mega ængstelig, ulykkelig – det var ikke godt for os. På en måde gav det ro at få en medicinsk forklaring – selv om det også skabte en masse ulykkelighed. Altså, alle følelser, alle vegne, hele tiden.
      Summasummarum, et godt råd er at starte før man virkelig vil, hvis man kan. Så længe man kan køre på “sker det så sker det” – fyld livet med andre lykkelige ting og begivenheder. KH

  17. Gode tanker til dig <3
    og så lige en anden tanke: hvorfor skal det egentlig altid handle om sygdom og ikke-sygdom i debatten? Det handler jo om så meget mere end helbred ikke at kunne få børn, det glemmer vi. Hvad med lesbiske par? Og enlige kvinder for den sags skyld. Deres barnløshed skyldes (formentlig) ikke sygdom, men blot at de mangler en sædleverandør og en måde at blive befrugtet på. Jeg bliver sur på debatten, når det er nødvendigt for dig at retfærdiggøre det gennem sygdoms-argumenter. Faktum er, at I ikke kan få børn, og gerne vil have det. I betaler oven i købet for det selv. Det eneste argument, jeg kan se imod, at I får fertilitetsbehandling, er, at der findes så mange forældreløs børn i ulande, så hvorfor ikke få et af dem i stedet? Men det kan vi jo så sige til alle mennesker i Vesten, og ikke kun jer.
    Held og lykke med at få børn, jeg håber inderligt, at det lykkes for jer.

    1. Du har så meget ret Nina!
      Det er nok så simpel en forklaring, at man forbinder hospitaler/læger/udredning med sygdom. For mange af os, så kan det jo slet og ret være en manglende partner.

      Vi blev spurgt til adoption på allerførste fertilitetsmøde – eller i hvert fald gjort klart, at det kan blive en mulighed, vi skal overveje. Men det er faktisk ikke lige til. Vi har et vennepar i familien, der ikke kan få børn, og de har været skrevet op til adoption fra start og venter nu på 4. år uden resultat. Der har været mange ulykkelige adoptionssager, der er mange lande der ikke længere vil indgå adoptioner, og så er selve processen virkelig hård. Dit liv bliver endevendt af mennesker, du ikke kender. Så, det er ikke lige til at adoptere. Men det er noget vi taler om 🙂 KH

      1. Ja lige præcis! 🙂 Hvis det så bare var easy peasy at adoptere, og det er det ikke engang. Jeg håber ikke, at du forstod det som om, at jeg mente, at I burde adoptere.
        Held og lykke <3

  18. Du er så mega sej, og jeg har en virkelig stor respekt for, at du tør at tage del i den her debat. Den er åndssvagt vigtig, især når der sidder sådanne mennesker ude i verden, der ikke mener at man skal have et barn, fordi man lider af en sygdom der gør, at man ikke kan få et. Det er noget vås.
    Du kan simpelthen ikke formulere dig skarpere, og jeg kan ikke sige noget bedre selv. Tak for dine ord! 🙂

  19. Søde Cathrine – et lille godt råd: Vær lidt upræcis ift tidspunkt for ægoplægning, når du deler dette. Både med familie og venner. Det er hårdt nok, at du/I selv går og tæller de ca 14 dage til graviditetstest, og man har slet ikke behov for, at andre kender den nøjagtige dag (og går og venter på nyheder).

    1. Kunne ikke være mere enig. Var selv igennem et forløb og var enormt åben omkring det. Men lærte undervejs at være ret upræcis omkring datoerne, for det var så svært at skulle håndtere andres skuffelse oveni sin egen. Det var nemmere lidt dage senere, når man selv er ovenpå igen.

  20. KÆMPE kærlighed til dig ❤️❤️❤️ De der dumme snævertsynede mennesker i kommentarfeltet på FB skal syne bort i skæret af alle de krydsede fingre og ønsker, der strømmer i din retning lige nu 😘 Selvfølgelig er det dig vel undt at blive mor – uanset hvordan det kommer i hus. Det skal Klaus og Klaus og Per altså ikke bestemme ❤️💪

  21. Jeg ønsker sådan for dig – jer – at det lykkes! Og jeg synes, du er megasej, fordi du er åben og sætter ord på noget, der må være så smertefuldt og personligt. Jeg tror, din åbenhed og dine nuancer på situationen hjælper mange af os læsere/lyttere/seere og gør os klogere. Bliv ved med at ønske og håbe på, at det kommer til at ske. Det er for tidligt at tænke anderledes <3

  22. Uendelig meget kærlighed din/jeres vej ❤️ Du skriver som altid virkelig godt og formår at beskrive en svær situation og svære følelser uden på en rigtig god måde. Jeg ønsker det beste for jer

  23. Kære Cathrine,
    Har lige set Aftenshowet fra i går – og du er super sej. Tusind tak fordi du taler om det og deler!
    Jeg ved, at det er et super personligt spørgsmål, og jeg spørger af uvidenhed og for at blive klogere, men ved I hvad der gør, at I skal have fertilitetsbehandling? Er det nedsat sædkvalitet, PCOS, “a hostile uterus” eller noget helt fjerde?
    Kh

    1. Tusinde tak Amanda!
      Lige den del synes jeg er privat – også fordi vi trods alt er to i det. Det er ikke noget, jeg har skrevet sort på hvidt nogle steder, og det tror jeg heller ikke, jeg kommer til.
      Du får undersøgt rigtig mange ting; niveau af kønshormoner, antal æg, modnede æg, sædkvalitet på mange forskellige parametre. Der er super mange ting, der kan være galt.
      Men resultatet blev ICSI som behandling. KH

  24. Kære Cathrine. Jeg måtte lige ind og læse de kommentarer der bliver refereret til. Og hold da op, jeg får helt ondt i maven af de modbydelige ting folk kan finde på at skrive til dig. De er sgu nogle idioter. Jeg håber, at du kan tænke “f**k idioterne” og samle al den medvind og den positive energi dine læsere giver herinde på bloggen. Jeg sender i hvert fald positive tanker jeres vej, og hepper indtil det lykkes for jer!

  25. Du skal kunne bruge din stemme når der er overskud og lyst! Jeg synes det er så dejligt at du pt. bruger den. Måske det får andre til at tale mere åbent om deres kamp. Jeg selv er meget åben omkring hvad fertilitetsbehandling handler om og hvad der sker i processen over for min familie, venner og bekendte – det hjælper mig at dele og tale om det. Samtidig håber jeg på at gøre emnet mindre tabubelagt i fremtiden, for når man står midt i det har man brug for nogle at relatere til, nogle der er i samme situation. Der er bare så mange der slet ikke taler om det og slet ikke før de er blevet gravide, men der hjælper det ikke på samme måde. Jeg håber min lille bitte stemme, vil få andre til at tale om det med venner, bekendte, måske endda fremmede. Det kan give bagslag, men det kan også give så meget andet. Jeg har endnu ikke fortrudt at jeg deler det med (næsten) gud og hver mand 🙂 Og så håber jeg også det kan få dem der ikke er i situationen til at forstå alvoren og sorgen i det og møde os med forståelse og kærlighed. Rigtig meget held og lykke til jer <3

  26. Det er simpelthen tåkrummende at læse de kommentarer, som folk skriver på Facebook i dine links. Tåkrummende. Puha. Nogle mennesker er helt uden for rækkevidde! Jeg synes, at det er flot, at du bruger din stemme, så længe du kan, men jeg kan godt forstå, at du bliver nervøs for, om du kan blive ved at holde til det. Det er en sårbar situation at være i, og du har jo aldrig været der før. Jeg krydser alle mine fingre for jer.

  27. Jeg får så ondt i maven over de kommentarer! Jeg forstår slet ikke, hvad man få ud af at sige sådan til folk. Jeg synes, du er så sej! Og jeg hepper alt hvad jeg overhovedet kan for, at du slet ikke behøver være stemme for noget som helst lige om lidt<3

  28. Jeg håber, at du holder dig langt fra de Facebookbeskeder. De er så sårende og uempatiske. Som en anden også skrev, så håber jeg, at du samler al den gode energi, kærlige tanker og krydsede fingre, du møder alle andre steder. Og I var så mega seje i det aftenshow!! ❤

  29. Jeg er velsignet med to smukke børn. Men en meget ønsket nr 3 lader vente på sig. Det er ok, vi er unge, det skal nok ske! Men derfor kan jeg jo godt have lidt modløse dage. En af de dage snakkede jeg med en bekendt der også forsøger. Hun sagde til mig at det nok var meningen at vi kun skulle have to børn, og det måtte jeg finde ro med. Jeg blev stiktosset. JA, mine børn er vidunderlige, JA, vi er velsignede! Men ingen – INGEN – har da ved den søde grød ret til at bestemme hvornår nogen familie er komplet, uanset størrelse. Jeg er sikker på det sker snart. Og hvis vi er røv uheldige findes der sikkert nogle smukke børn i verden der mangler en mor.

  30. Kære du…. folk har altid så ondt bag i, når man går den private vej og derudover er Facebook et helvedes sted i forhold til debatter – jeg læser dem af og til – ligesom hvis man ser reality, så undres man voldsomt over de sære væsner der findes, more sig over nogle og forarges over andre.

    Men ved du hvad, jeg synes det er sejt du står frem! Og i din situation var jeg også gået den private vej – til gavn for alle. Jeg er ikke af den overbevisning at det offentlige nødvendigvis bliver bedre af at vi alle bruger det.. næ nej køerne bliver så bare længere…

    Jeg krydser alt hvad jeg kan for at I snart kan kalde jer forældre (eller i hvert fald om ca. 9 måneder ;))

    Og ved du hvad jeg undrer mig over at så gode mennesker som jer ikke får penge for at blive gravide – det er sådan nogle børn jeg vil have i fremtidens samfund!

    Pøj pøj og tak for debatten – håber du hænger i med din stemme, selv om den er ung og måske snart gravid – og tag ikke Facebook ilde op – nogle folk er kun ude på at provokere og være dumme at høre på 🙂

  31. Kære Catrine.
    Som jeg har skrevet før, er vi i samme båd – vi har forsøgt næsten to år. Forstår så godt dine tanker ift den kommende tid og hvor meget der skal deles.

    Jeg fulgte med i kommentarfeltet på fb og er fuldstændig rystet over folks uempatiske måde at råbe højt på! Øv hvor er det ikke rummeligt og ufint.

    Har tænkt, at jeg ville fortælle om min gode kollega. Hun har været i behandling i SYV år, al slags behandling – uforklarligt, da begge parter er ‘raske’. De har holdt pause i to år (ud af de syv) for at få tankerne væk, huske hinanden og drømme om andet. Nu er adoptionsprocessen i sin spæde start. Fertilitetsklinikken ringede og fortalte at de havde ET æg tilbage på frys, der var 5 år gammelt og derfor udløb om et øjeblik. Ægget blev lagt op, for ‘hvad nu hvis’ – alle de tidligere æg gik til grunde.
    Nu er miraklet sket – her 10 år efter at de startede med at prøve, i dag har nakkefoldsscanningen bekræftet et fuldstændig perfekt lille væsen.
    Jeg kunne ikke være mere glad på andres vegne – det er så stort og fantastisk – og giver så meget håb til os andre! <3 god fornøjelse, dét skal det nok ende med at blive! Kh

  32. Mange gange held og lykke, søde Cathrine! Jeg krydser alt hvad jeg kan. Uanset hvad skal det nok gå <3 Jeg synes du er alt for sej!

  33. OMG er helt glad for jeg ikke har facebook, hvis det er tonen derinde!!! Du har altså balls, og tak for du er en stemme blandt os, der nu (forhåbentlig) mere trygt kan åbne op og bryde tabuet – tabuer skal tales ihjel. Og tarvelige folk forsøges overhørt (kan man overhovedet tale sådanne nogle til forståelse…?)
    Forsøger selv det med at lave en baby, og min krop er altså bare ikke helt med på den ide … det er så flot og sejt og ikke mindst rørende, at du og adam gerne vil dele. Det betyder altså rigtig meget! TAK TAK TAK TAK TAK TAK!!!!!!!!!!! Tak

  34. Kæmpe held og lykke med det hele, søde Cathrine! Jeg krydser alt hvad jeg kan. Uanset hvad skal det nok gå <3 Du er alt for sej!

  35. Tusind tak for, at du vil dele, Cathrine! Det er modigt og virkelig dejligt, at du vil og tør bruge din stemme på et område, der desværre stadig er tabuiseret.
    Jeg håber det allerbedste for jer. <3

  36. Skulle selvfølgelig lige se kommentarerne. Jeg får så ondt i maven af sådan nogle mennekser. Kunne simpelthen ikke lade være med at skyde tilbage på dem.
    I er seje og der er ingen der kan gøre sig til dommer for hvilke kampe der er hårdest. Og det er heller ikke meningen.
    Jeg er sikker på der er mange der får en masse ud af, at der bliver talt om det og sat fokus på det, så bliv endelig ved!

  37. “Det kan aldrig blive personligt, hvis man ikke enten kender vedkommende eller står direkte foran vedkommende”. Ham der skrev det (blandt alt det andet ævl, han også fik fyret af) mangler edderdansme et crash course i hvordan man opfører sig på de sociale medier. Og i livet. Og egentlig bare i, hvordan man ikke opfører sig som verdens største narrøv.
    Øv, hvor bliver jeg bare ked af, at du skal lægge øre til den slags idiotiske kommentarer. Jeg hepper og krydser så meget for jer! <3

  38. Hver gang man læser SÅ tåbelige kommentarer på FB, så udløser det en kage! Måske én kage pr. kommentar… <3 Du har så meget mod, at du har lyst til at være en stemme i debatten, tak for det!

  39. Hej Cathrine
    Som jeg tidligere har skrevet herinde, er min mand og jeg i samme båd. Jeg/vi har gjort mig alle de tanker som du beskriver, men en nærtstående, som havde været igennem det samme, men aldrig fortalt det til nogen, valgte at dele deres historie med mig (hun var da på barsel med deres gevinst), og hun sagde noget meget simpelt til mig, som jeg/vi faktisk har kunnet bruge rigtig meget: I må ikke give op! Husk det, når det r svært – og svælg i alle succeshistorierne – for det kan lige så godt være jer som naboen der er heldige. I må ikke give op.
    Blir SÅ glad, når jeg hører, at det er lykkedes for Bagedyst Jesper – det gir fornyet håb og energi.
    Held og lykke!

  40. Åh det fandens kommentarer folk kommer med. Jeg kan blive så arrig og det er ikke engang mig de forsøger at ramme. Jeg sender al den varme og gode tanker i jeres retning. Både i weekenden og nu!
    Og så fantastisk at regionsrådet vil skyde flere penge for at mindste ventetiden. (y)

  41. Min mand og jeg sidder også i ICSI-suppedasen, og det er bare så dejligt at nogen med en stemme åbner op for dette emne. Det er en utroligt hård proces og jeg er først for nyligt kommet ud af en sygemelding for stress pga. en abort i forbindelse med vores første behandling. Det var et hårdt slag, må jeg sige. Nu har jeg samlet kræfter og vendt blikket mod 2. omgang med behandling. Vi krydser, hvad krydses kan – og jeg gør det samme for dig 🙂 Tak fordi du gør det, du gør.

  42. Jeg krydser fingre alt det, jeg kan – håber det lykkes for jer! Og tak for anbefalingen, havde helt glemt Anderson Paak – “Malibu” kører nu på repeat herhjemme også 😉

  43. Hej Cathrine. Når emnet er vigtigt nok kan man altid bruge flere stemmer – til at nuancere, debattere og blive klogere. Foreningen for ufrivilligt barnløse burde være en stemme at høre i denne debat.

Læg en kommentar