Frygten for at føle sig fremmed i hinandens øjne

gaatur_christianshavn

Vi gjorde noget nyt i går aftes, noget nyt og godt. Vi gik en tur et nyt sted.

Det sidste år har uden tvivl været det mest VANVITTIGE nogensinde. Hvis vi går tilbage til samme tid sidste år, så mistede min mand sin far. Ikke lang tid efter fik vi efter nærmest tre års besvær en byggetilladelse til brug inden for et år. Allerede der… Så overvejede vi, om vi skulle droppe brylluppet, udskyde det, men valgte alligevel at fejre livet og holde en kæmpe fest. Så havde vi en bryllupsrejse og et helt nyt radioprogram, der skulle starte op lige efter. Så fik jeg ligesom nok af bloguniverset, fik nok af at sprede mig for tyndt for mange steder og tog en pause. Så kunne jeg jo fokusere på radio og kun radio for første gang i lang tid. Men… Jeg savnede jer, og jeg startede op igen. Og det der med at køre både radio og blog -det varede alligevel ikke længe, så skulle programmet lukke og jeg finde nye muligheder. Samtidig blev vi klar over, at næste kapitel med familie blev liiiige lidt mere træls end gennemsnittet. OG så har jeg oven i hatten forsøgt at starte en indkomst op i et helt nyt arbejdsliv. Glemte jeg noget? Det gjorde jeg sikkert, for så er der jo også bare det helt almindelig liv, op og ned, der slider, giver og tager.

Shit et år. Både med det sure og søde. Det har jo været et vanvidsår! Og i alt det her… Selv om der også har været kærlighedsfest osv., så har det til tider været svært at huske os som kærester. Især de sidste par måneder, synes jeg. Når livet sådan hiver og trækker i os begge to, ikke altid i samme retning eller tempo, så er det altså svært at huske at være kærester.

Jeg er så bange for at kigge Adam i øjnene på et tidspunkt og føle mig fremmed. Det er min største parforholdsfrygt. Og det kan jo ske, det sker jo for folk! Især hvis det her fertilitetsræs trækker ud i flere år, og måske også når (!) vi en dag er forældre. Jeg tror også, man kan glemme hinanden, når man bliver forældre. Sådan kan det jo ende, når der kommer et større fokus, én ting der skal køre og fungere. At få børn. At få gode, sunde og glade børn. At have børn der skal i vugger, børnehave, gå til fodbold. Jeg tror, vi går ind i et minefelt af år, hvor fokus hurtigt flytter. Det må det jo også gerne i periode, men det skulle også gerne falde tilbage til udgangspunktet.

Så jeg sendte en sms til Adam i går eftermiddags – “Vi skal på date, hvad vil du helst? 1. Køretur ud til vand og gå hundetur. 2. Gå på Falernum til et glas aftenhvidvin. 3. Biffen evt. drive-in. 4. Gå tidligt i seng og se Billions med en kop te”.

Det handlede bare om, at vi ikke skulle sidde og glo på computer og arbejde til klokken 22.30, som vi plejer. Vi skulle se på hinanden, snakke sammen – også om andre ting end læger og arkitekter. Være sammen.

Vi endte med at køre ud til Christianshavn, ud til 108 (mega lækker restaurant ved Cykelbroen). Stillede bilen, Adam fik en kaffe, og så gik vi tur mellem de gamle pakhuse, husbåde og snakkede og drømte og grinede. Det var skide rart. Et lille afbræk i hverdagen.

Vi skal virkelig huske at kysse og være gode ved hinanden, især nu. Date lidt i hverdagen også selv om det bare drejer sig om en gåtur i stiv vind.

gaatur_christianshavn

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand gaatur_christianshavn

6 kommentarer
  1. Du er altså bare god til det der med ord! <3
    Min kæreste og jeg er for et halvt år siden gået i gang med det vildeste projekt: nedrivning af et gammelt hus på en 2 hektar stor grund, og efterfølgende opbygning af vores nye hjem, hvor vi skal bo sammen med mine forældre (et familiebofællesskab). Vi gør næsten det hele selv, det er kun selve den store nedrivning og opbygning af råhuset vi betaler os fra, resten gør vi selv. Det er mega spændende, men også vildt hårdt! Al vores fritid bliver brugt på det her projekt. Så vi har også lige aftalt, at vi skal huske at blive bedre til at lave kæresteting. Ellers tror jeg, at man går død i det hele.
    Rigtig meget held og lykke med projekt arbejde, tilbygning og ikke mindst baby <3
    Kh Pernille.

  2. Åh, du er altså god med ord, Cathrine. Og du virker som en god kæreste! Det har jeg ikke været på det seneste, da jeg selv render på sygehuset non-stop. MEN du har lige sparket mig lidt i den rigtige retning. Jeg har sat en påmindelse i min telefon om at sende en lignende SMS til min kæreste i morgen. Ikke at kærlighed skal være så planlagt, men sådan er det lige nu, hvor overskuddet ikke er størst! Tak! Jeg får simpelthen så meget ud af dine indlæg, ikke bare underholdning, men sådan i livet generelt, hvis det forstår?

  3. Din mand må være så stolt af dig! Du gør det godt, husk det. Den lede ( undskyld, men det mener jeg oprigtigt) fertilitets verden har faktisk fået min mand og jeg tættere. Jeg er på en måde blevet fuldstændig vild med ham påny. Han er kærlig, sej og stædig. Det vidste jeg jo godt inden, men han har virkelig bevist det igennem behandlingen.

  4. Hej Cathrine,
    Her lige et lille skulderklap og du-er-ikke-alene-kommentar (som jo kan være meget rart en gang imellem): Min kæreste og jeg er samme sted som jer (fertilitetsmøllen), og har selv haft udfordringer med at holde gejsten og gnisten oppe imens. Vi har lavet en lille aftale om, at vi hver onsdag aften taler om “det”. Altså ALLE vores tanker, følelser og hvad vi ellers måtte gå rundt med i forbindelse med. Det er som om det giver en ro, for så ved jeg, at alt det jeg går med får plads. De andre dage kan vi så gå og hygge os med at være kærester, og nyde alt det vi har. Sammen.
    Thumbs up til jer og et sæt krydsede mht. behandling herfra. I er for seje!

  5. Åha ja, det er sgu vigtigt med de dates…
    Vi er lidt længere nede ad vejen. Vi blev forældre for 9 måneder siden, og inden da havde vi brugt et år (og en abort) på at blive gravide.
    Der har været run på, men det har været det hele værd, men for pokker, hvor bliver ens forhold også testet på den rejse. Der bliver grædt, råbt og sukket meget med sådan en lille størrelse og to trætte forældre. Man lever i to SÅ forskellige verdener, når den ene går derhjemme i Barselsland og den anden går på arbejde og kan gå ud osv.

    Pludselig er der gået 9 måneder, og man har haft sex halvanden gang (både fordi man er træt, men mest af alt fordi kroppen og hormonerne driller, og det bare ikke fungerer), og så er det altså svært at huske at være kærester…

Læg en kommentar