OOTD: Denim på denim toppet med blomster

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand,  Minimum

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, Minimum

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand,  Minimum

annonce-2

I samarbejde med Minimum

Havde det nu været en smule lunere (og jeg i øvrigt været forbi min bendame recently), så havde det her outfit været med bare ben. I stedet blev det til denim på denim, denimspencer er det vel nok, og så en fin blomsterkjole her som top.

Kjole uden på bukser – jeg mindes, det var på OMG-listen, da jeg holdte 00’er-fødselsdag (herligt tema til en fest og herligt indlæg at genlæse i øvrigt (mig i nu nærmest vintage D&G-undertrøje)). Nu har jeg kjole+buks-kombien på flere gange ugentligt, se bare for nyligt HER, HER og HER. Der er et eller andet mega afslappet i at have de løse gevandter på samtidig med ikke at blive for fin med strømpebukser – som jeg i udgangspunktet ikke kan lide at have på. Det er jo en træls aversion, når man har en hang til kjoler og lever i et køligt land.

Jeg er blevet spurgt, om jeg har lyst til at style en håndfuld outfits for Minimum de næste måneder, og der var et eller andet i det, som fik mig på måsen. At blive bedt om at style noget for nogen – så er der nogen, der har tillid til min smag. Og måske endda kan lide den. Så jeg har sagt JA TAK, og det første outfit får I her.

Outfitbilleder har været sådan lidt on/off på bloggen længe. Hvis der har været nogen, så har de været simple iphone-billeder. Og det har sin charme, et nærvær synes jeg. Men der er også noget FEDT ved at gå tilbage til bloggerrødderne, indstille hvidbalance på det tunge kamera og skyde billeder. Adam synes måske (nej, helt sikkert) ikke, at det er ligeså sjovt. Men han klarer den. Nok.

Reklamelinks: Denimkjole – Minimum // Blomsterkjole – Minimum // Frakke – Weekday // Jeans – H&M // Sneakers – Nike (anden farve)

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand,  Minimum

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand,  Minimum

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand,  Minimum

17 kommentarer
  1. Du formår simpelthen bare at gøre sponsorerer indhold virkelig værdifulde for læseren! Og det er altså de få bloggere der formår at gøre det, efter min mening 🙂 On that note. Du skulle vel ikke tilfældigvis have er link til dine H&M bukser? Leder forgæves efter de perfekte blå bukser 🙂

    1. Det er jeg simpelthen SÅ glad for Line, hurraaa! Der skulle heller ikke være alt for stor forskel mellem mine annoncer og almindelige indlæg, så hvis du heller ikke tænker det, er det mega fedt. Jeg kan simpelthen ikke finde dem online, men jeg fandt dem her, som er mega fede og lidt samme pasform. KH

      1. Helt enig med Line og de sponsorerede indlæg 🙂

        Det er bare super rart at klikke en hver dag og så ligger der 1-2 nye indlæg klar 🙂

        Rigtig god dag 🙂

    1. Haha, mit sprog. Well, det ved man jo ikke nødvendigvis, men det er en der fjerner hår på benene 😉 Får fjernet hår med sukker hver fjerde uge hos Beauty Avenue 🙂 KH

  2. Du skal have ros for dine spons-indlæg – virkelig! Du er faktisk den eneste blogger hvor jeg gider læse dem, og hvor jeg synes indlæggene ikke mangler troværdighed. ☺️

    1. Æij det er fedt at læse, Sara. Virkelig! Jeg prøver virkelig at arbejde dem ind, så de giver mening og passer ind. Det er også en sjov udfordring mig kreativt. KH

  3. Hvor er det fedt, at du formår at gøre et sponsoreret indlæg så meget dit! Jeg elsker din blog, elsker du har mere tid til den (selvom det er på bekostning af, at savne dig i radioen) også elsker jeg, at det her er DIT univers… Tak for dig 🙂

    1. Aww, Jane! Du aner ikke, hvor meget det betyder. Tusinde tusinde tak altså… Jeg savner mega meget radioen, men måske engang igen. KH

    1. Haha, det havde jeg slet ikke set Lisbeth, men det er jo så rigtigt! Jeg skal da prøve den med skjorte under 😄 KH

  4. Hej Cathrine
    Lige et helt off spørgsmål, men hvordan forberedte du din bryllupstale? Fandt du inspiration et sted, el lign?
    Jeg har kun været til ét bryllup – så jeg har ingen ide om, hvad man bør eller skal sige osv. Selvfølgelig er det utrolig individuelt, men alligevel. Jeg panikker snart lidt over det, da jeg ingen erfaring har med taler generelt. Så nogle gode råd? 🙂

    1. Nope, ingen inspiration, men jeg gik længe og funderede over, hvordan det gav mening at bygge den op.
      Jeg kommer til at lave et toastmaster-indlæg også med tips til talere i næste uge, så der håber jeg, du kan finde lidt inspiration. Jeg vil sige, at jeg selv holder af taler der er korte, to the point, og som formår med et par eksempler fra virkeligheden, situationer at vise en pointe 🙂 Giver det mening?
      KH

    2. Min kollega fortalte, at hun havde taget nogle af hendes (kommende) mands yndlings-egenskaber og så prøvet at finde små anekdoter der beskrev egenskaberne – det brugte jeg til min egen bryllupstale; fx at han gør mig tryg, men også noget så “down-to-earth” som at han laver fabeltastisk mad 😀 Jeg håber det kan være lidt inspiration 🙂

      1. Præcis, det var også sådan jeg tænkte. Jeg tog bl.a. sider af Adam, jeg elsker og underbyggede med eksempler <3 KH

  5. Du er og bliver min yndlingsblogger! Jeg elsker dit indhold! Altsammen! Og jeg glæder mig til flere arkitekt- og indretningsindlæg. Jeg er vild med din alsidighed – du skriver godt, du formår at inkludere os læsere, du er (virker det til) 100% dig selv, deler ud af både gode og dårlige dage/perioder og holder igen, når du ved, du skal passe på dig selv. Du inspirerer mig til at tage mine egne valg og stå ved dem og hvordan man skal tackle de udfordringer, der måtte komme. Tak fordi du er dig og deler ud af dit fantastiske væsen. Jeg kan kun forestille mig, at folk der omgås dig i hverdagen, er glad for dig, når det når helt ud gennem skærmen!
    Fra en Cat til en anden.

Læg en kommentar