OOTD: God hummer, god weekend!

GOD weekend venner 🙌🏿
Jeg glæder mig i hvert fald til den – det har været en skør og lidt ineffetiv uge med meget rend og lidt mange uforudsete ting og sager; radio, fjerner og alt det jazz.

Jeg har ikke fået helt styr på hjemmearbejdsvilkårene endnu. Det flyder stadig, men det vil det nok altid gøre til en vis grad i sådan en enkeltmandsvirksomhed. Mit kontor er hjemme, men flere kunder skal jeg møde ude. Jeg har ingen faste mødetidspunkter, jeg forventer mig selv til, hehe… Meget fleks-fleks alt sammen. Men, jeg har alligevel fundet et par rutiner og erkendt nogle sandheder, for at få det hele til at køre og få et mønster. Måske det kunne være meget sjovt med et indlæg om det i næste uge?

I dag er dagen fx gået med sådan nogle kedelige ting som at fikse et virtuelt kontor hos Regus, fikse en konto hos Dinero, som er hjælp til bogføring. Det er den usexede del ved egen virksomhed, som jeg absolut ikke gider bruge et minut af min tid på, for jeg vil hellere skrive og være kreativ. Det er jo ligesom bare nødvendigt. Boring stuff, men sådan er det også at være voksen! Du må selv bestemme, hvad du får til aftensmad, YAY! Men du skal sgu have styr på, hvor mange penge der er til aftensmad, hehe…

Til weekenden får I mig fra i morges med hummer (tror jeg nok, det er? Spørger ikke-fiskespiseren) og min yndlingsforårsfrakke. Forårshummer, forårsfrakke, forårshumør. Jeg har lyst til en tur på planteskolen igen. Nu må vi se, hvordan den former sig, hav en vidunderlig weekend.

Reklamelinks: Sneakers – Nike (alternativ farve) // Jeans + pose (Conscious Exclusive) + t-shirt (købt i går på Amagertorv) // Frakke – Weekday // Skjorte – Isabel Marant

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand,

5 kommentarer
  1. Cathrine, kunne du ikke finde på at sælge ud af det tøj du ikke bruger? Jeg vil så gerne genbruge, inspireres og smittes lidt af rockpaper stilen 🙂

  2. Hej!
    Kender du produktnummeret på denne meget lækre t-shirt, det skulle gerne stå på vaskemærket? Prøver nemlig at finde ud af om den stadig er på lager i Danmark 🙈
    Mvh. Julie

Læg en kommentar