OOTD: Pies before guys – altid!

Asos X Lot Pyjama, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand Asos X Lot Pyjama, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Indeholder reklamelinks

Hey venner!

Der var nogen, der skulle have udgivet det her indlæg tidligt i morges, før vi skulle ud og spise morgenmad i venners kolonihave. Som et “godmorgen fra dyneland, her er jeg i et morgen-dagens”. Et fjolle-dagens. Men nogen sov. Mit sovehjerte er klart større end både min timing og mit modehjerte. Jeg sov fra det. Venner med børn siger, jeg skal nyde det. Nyde en fuld nats søvn, så det gør jeg. Jeg ville nu alligevel gerne give nuværende trælse status i bytte med usammenhængende søvn. Og det ved jeg, jeg kommer til at fortryde, jeg har skrevet, når det forhåbentligt engang er lykkes, hah!

Vi skulle være i koloen klokken ni – typerne der har børn og er vågne fra klokken 05.25 også i weekenden – men jeg vågnede først 08.22, og så var der ikke tid til en fis andet end at hoppe i bad, hente rugbrød og så ud af døren. Og selv om jeg nu ikke længere sidder i den men i min strik-joggingbukser (lidt en fætter til pyjamas, tænker jeg), så er den bare så fin, I skulle have tippet.

Det er altid lidt en chance med Asos. Halvdelen af gangene jeg køber noget, så er størrelsen helt off, næsten halvdelen af gangene, så synes jeg ikke helt det ligner billedet. Men så er der også den lille håndfuld gange, hvor man bliver glædeligt overrasket. Og denne her er en af gangene. Hørpyjamas med kage på. Så mangler jeg kun denne her i madtøjssamlingen (har også sokker med pizza på).

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend? Jeg lavede butter chicken for første gang i går, og der vil jeg bare sige – den var skidegod! Hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg. Jeg lavede også medaljer – dem med flødeskum i. De smagte sådan set godt nok, men shit de var grimme, haha! Jeg har vist billeder af begge dele til hverdagsglimt i morgen.

Selv om min Milano-tur blev aflyst, så var det også rigtig okay at være hjemme og nyde roen. Massiv regn i går og høj sol i dag – det er i kontrasterne, det er spændende, ikke? I morgen er det tid til min yndlingsmåned. Maj.

 Pyjamas – Asos
Asos X Lot Pyjama, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand Asos X Lot Pyjama, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

13 kommentarer
  1. Årh, hvor ser den lækker ud! Håber du har haft en skøn weekend <3 Apropos din overskrift og et indlæg om podcasts for længe siden, vil jeg lige høre om du kender "Fries before guys"? Det er min yndlingspodcast, og synes nogle af deres tanker kan minde lidt om dine, så det er blot en anbefaling, hvis du trænger til noget godt at lytte til <3 Knus Ida

    1. Jeg er også vild med “Fries before guys”! De har gode overvejelser og er gode at lytte til. Stor anbefaling herfra <3

      1. Jeg har faktisk ikke hørt den endnu, men den er på min liste – mega godt at blive mindet om den 😃 TAK! KH

  2. Hvis du får lyst til at dele opskriften på dine to kreationer ville jeg blive super glad

  3. Den ser godt nok også rar ud, den pyjamas der! Der er et eller andet voldsomt fint over, en pyjamas med underdel og overdel der matcher. Mine pyjamasbukser er faktisk lige gået i stykker efter heftig brug, så måske en pyjamas skal stå på ønskelisten?
    God solskinsdag ☀️

    // http://www.jannifromtheblog.dk

  4. Smid gerne opskriften på butter chicken på bloggen. Jeg har planer om at lave det til en fødselsdag snart, men bliver forvirret over de mange MEGET forskellige opskrifter jeg surfer mig frem til. Min yndlings butter er fra Bollyfood by the way😛

    1. Allright, den må jeg lige få fikset – ELSKER butter chicken. Min favorit er Bollydfoods og Maharajas – men den lukkede i starten af året 😰 KH

Læg en kommentar