Ti år sammen: De gode, gamle sko

tiaar_6

^^^Efter midnat på vores egen bryllupsdag, august 2016

tiaar_7

^^^Små og nuttede – til et af vores første bryllupper sammen, juni 2013 (længere tid er det ikke siden?!)

tiaar_6

^^^To uger inden vores eget bryllup tog vi lige en øver og syn for sagen til Chris’, juli 2016

Totalt ananas-i-egen-juice, det her indlæg, men hva’ fa’en! Det er en blog i sin grundessens og ved særlige mærkedage som i går, vores ti-års-kærestedag, så må man også godt skilte med det. For hvor er jeg bare skidestolt af denne her lille bunke Kodak-øjeblikke. Vi har virkelig gjort en indsats de sidste ti år for at fylde dem med minder og rejser og kys. Selvfølgelig ser man glad ud på billeder, generelt,  man vil gerne huske sig selv som tilfreds i øjeblikket. Men jeg sidder også med en fornemmelse af grundglæde i maven og et smil på mine egne læber, også nu når jeg flipper dem igennem. Vi har gjort det godt.

Jeg synes ikke altid, det har været særligt nemt. Det har jeg skrevet om flere gange, om de to for mig lidt større kriser, når man møder sin makker i så tidlig en alder. Lidt om det der skilsmissebarnssyndrom. Der er masser af indlæg i arkivet om ensomhed og tosomhed, både sammen og hver for sig.

Det har virkelig grillet rundt i mit hoved at møde Adam så tidligt i livet, kun 17 år. Er han VIRKELIG the one? Eller var han der ligesom bare, og så blev det mandag igen og igen, lige og ulige uger, og det ene år tog det næste, og det var meget rart, dét forhold, lidt ligesom de der sko, der bare er gået virkelig godt gået til, som du ikke nænner at smide ud. Og hvis nu det er dé der sko, hvad er sandsynlighed så for, at de faktisk holder, når nu du har trasket rundt i dem så længe? Vel egentlig ikke så stor? Hvad nu hvis du vokser ud af dem? Eller glemmer at få dem forsålet og imprægneret, og så er der pludselig hul eller saltrender på dem? Eller du træder i en hundelort? Skal du så smide dem ud eller finde en, der kan reparere dem? Skal du selv vaske lorten af eller kaste dem i skralderen? Og der er jo bare også så mange andre gode sko derude, flotte sko, smarte sko, dyre sko. Er jeg virkelig til smørblødt, gammelt læder eller ville det frækt med en lille sporty, hurtigsko?

Der var jo engang, hvor byen kun havde én skomager i gågaden, og så købte du skoene der, og du passede på dem, du havde, for du fik nok ikke nogle nye. For nogen var de lidt for store, andre lidt for små, og så blev de sure, men det var, hvad du fik, og du var glad. Men nu kan du gå på internettet, og så kan du bladre og lede efter nye sko hele tiden og i hele verden, og du kan klikke af om de skal være røde, grønne, i læder eller gummi, med snørrer, uden snørrer. Med ritsjratsj eller stropper, stiletter eller sandaler. Det er overvældende, men også enormt gammeldags at holde ved det ene par sko, nu der er så mange andre.

Jeg kan stadig huske en unifest, hvor jeg stod lige udenfor de automatiske lukkedøre ved KUA, og de blev ved med at nærme sig mig og så trække sig væk, meget symbolsk, og jeg hulkede af gråd, og Nadine og Annette og nogle af mine søde veninder dannede en menneskemur om mig, og trøstede. Det var en af kriserne. At starte på uni og møde en masse nye mennesker, spændende mennesker, flotte mennesker, og så skulle jeg bare hjem og være den ene gamle, lidt udtrådte del af skoparret. Det kastede mig ud i moralske og mentale selvdiskussioner, og jeg satte grænser for, hvor tæt jeg skulle komme på bestemte, nye mennesker af dem med skæg, og nogen gange var den grænse lidt svær at se, når rummet var mørkelagt og stroboskoplyset ikke nok til at finde døren ud.

Men vi har talt om det. Vi er skidegode til at tale om tingene. Og jeg taler meget. Endnu mere end jeg skriver (!). Vi skal tale om tingene, for det gjorde min forældre ikke, og så gik min far pludselig ud af døren, og min mor fattede ingenting andet end svigtet i maven. Farmor siger, vi skal tale om tingene, åbne en flaske vin “den behøver ikke være dyr” og spørge, hvordan er din dag gået? og sætte os på køkkenbordet, bare fem minutter, hver dag, inden vi tager hul på aftenens gøremål. Og så skal vi holde om og holde af.

Adam er min makker. Han er min bedste makker, og jeg er skidetaknemmelig for hans rummelighed og min egen stædighed. Og vice versa. Jeg er taknemmelig for, at vi begge to er blevet rundere og mildere og bedre ved hinanden, og for at vi har taget de store diskussioner. Turde tage dem, uden at tænke at det slog skår i os af den grund. Det er så rart, at diskussioner og skænderier ikke længere er en “skal vi gå fra hinanden eller hvad?”-ting men bare et lille hjørne, en lille ventil der til tider er rar at lette.

Vi er blevet til det der par sko, som har taget tid at gå til, og der har været et par vabler og et kødsår undervejs, men de var bare så pæne og gode og rare, at det skulle lykkes. Og det er det. Det er lykkedes. Hver dag, i ti år. Og det bliver, uden at lyve, bedre for hvert evigt eneste år, for hver oplevelse, for hver sejr, hvert nederlag. Vi bliver bedre.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Bali Guide, Sanur

^^^Bryllupsrejse på Bali 2016

img_1117

^^^Et af mine absolutte favoritbilleder og dét min svigermor har på kaminhylden. Taget på den sidste dag, på toppen af hotellet i LA og med så mange minder og oplevelser i øjnene og ny ring på fingeren

Processed with VSCOcam with f2 preset

^^^I vores yndlings, yndlings, yndlings by Paris, april 2015

tiaar

^^^Vores første nytår som forlovede, også det år vi valgte at fejre det alene i hjemmet med Frida, 2015

img_5081

^^^Rismarker og kærlighed på Bali, honeymoooon (med tryk på “-mooon”, som balineserne siger), september 2016bali24

^^^Vores første skitur med min familie for at fejre nytår, 2014 (for dårligt vi ikke har været sted flere gange, nu Adam elsker det – men det skal vi på fredag (mærkeligt at tænke på her i varmen))

Processed with VSCOcam with 7 preset

^^^På efterårstur i Hamborg, oktober 2014

img_3110

^^^En aften med VM på storskærm, pizza og aperol på en lille piazza på Sardinien, august 2014img_3271

^^^Nyforlovede, San Francisco 2015pc290562

^^^Vores første jul sammen. Havana, Cuba 2013img_8868

^^^Lige i starten af vores USA-tur, den anden aften i LA, på toppen ved Griffith Observatory. Stadig vores bedste ferie til dato, august 2015img_5727

^^^Vi skulle til fastelavnsfest hos min veninde Tilde, og så bare lige et smut ud til mit arbejde inden til et par øl og se afslutningen på Danmarks Indsamling, jeg havde været med til. Jeg havde bildt Adam ind, at flere fra arbejde skulle med til festen og var udklædt ligesom os. Det var de så ikke endnu! De ville først klæde om efter, og så sad vi der, Black Swan og en M&M, blandt alle mine kolleger i dødelige klæder, haha! Stakkels Adam… februar 2016

 

tiaar_1

^^^Et af de sejeste steder vi har oplevet, 45 grader i Death Valley i august 2015tiaar_2

^^^Samme aften Adam ringede til min far fra Ace Hotel i Palm Springs og bad om min hånd, august 2015tiaar_3

^^^Sanur, Bali, bryllupsrejsen i september 2016tiaar_4

^^^Laaang og sej hike i Grand Canyon, august 2015tiaar_5

^^^Skinnende af sved og solcreme, haha! September, 2015

 

34 kommentarer
  1. Dejlige billeder, men hvorfor “rækker du tunge” på så mange af dem? 😉
    Elsker i øvrigt dit smil, det ligner at du altid er lige ved at flække af grin 😀

    PS er det ikke ved at være lang tid siden at del YSL clutch er blevet luftet? Den er næsten pink, og det er snart onsdag 😉

    1. Du ved, det er ti-tolv udvalgte billeder fra en årrække på ti, det sker ikke altid. Men vi fjoller en del og så får grinet den hele store tur 😄
      Pink clutch må komme på pink onsdag snarest 🎀 KH

  2. De billeder kan man kun blive glad af at se på!
    Jeg håber virkelig, jeg er så heldig at møde min egen makker en skønne dag.

    1. Jeg er af den overbevisning, at der er en makker til os alle. Den der ene bedste ven, veninde, kæreste, betroede, en følgesvend ❣️KH

  3. Stort tillykke med de 10 år og kærligheden. Dét er stort. Fantastisk skrevet – det går lige i hjertet, på den rigtige måde. Dejlige billeder

  4. Sikke et fint indlæg! Er sikker på, at mange har siddet med nøjagtig de samme tanker, når de har fundet kærligheden i en tidlig alder. Sejt I er blevet sammen, aldrig er gået ned på kærligheden. Tilmed super fedt, at I har så mange gode billeder sammen. Det er ofte en mangelvare, fordi mændene ikke er så vilde med billeder som vi kvinder er 😉
    Men KÆMPE tillykke med de 10 år, og hep for de næste 70 (hvis det kan gøre det) 😀

  5. Tillykke med 10 år! Jeg får helt kuldegysninger af alle billederne. I ser skønne ud sammen og det er beundringsværdigt, at læse om den måde I holder sammen på. Insisteringen på kærligheden når så mange giver op. Jeg håber får jer I får et vidunderligt ægteskab fyldt med glæde.

  6. Åhr for et dejligt indlæg og skønne billeder af jeres tid sammen! 10 år, mand. Wauw! Jeg er på alder med dig og har levet mere eller mindre som single altid, så det er en stor kontrast til dét at have en makker, som du har i Adam, men kan virkelig godt sætte mig ind i din glæde ved at I har fundet hinanden. Det er smukt at se jer sammen – glæder mig til at se endnu mere fra dig og jer 😀

  7. Åh – hvor er I bare søde sammen – jeg bliver så glad af at se billederne, og jeg fornemmer tydeligt den gode stemning på Jeres mange rejser.
    Ligeledes ses kærligheden strømme – begge veje – fra begges øjne. Det er fint.
    Jeg tror du har så ret i dine betragtninger omkring kærlighed og forhold, mine er noget i din retning, og jeg er nu tæt på kobberbryllup med min supermand..
    Så noget af det må virke 😉
    Tillykke til dig og Jer med dagen – og dagene.

  8. Tillykke med kærligheden 💕 Man kan kun blive glad af at se den fine billede række! Og hvor er I dog et flot par og jeg tror jeg har sagt det før, men du har simpelthen det fineste smil!

  9. Virkelig et godt indlæg! Tillykke med jeres kærlighed.

    Jeg fandt selv sammen med min mand, da vi begge var 18 år gamle – det er snart 11 år som kærester og 3 som ægtefolk siden 🙂 Og nogle sko er nemlig så fine, unikke og betydningsfulde, at man aldrig skifter dem ud eller smider dem væk på trods af slid og småskræmmer igennem årene. Med årene sætter man også pris på, at de er gået til og bare passer perfekt 🙂

    /Line

  10. Tillykke. Jeg kan virkelig relatere til dit indlæg. Jeg fandt selv sammen med min kæreste i de tidlige teenageår, og vi har netop været kærester i 12,5 år 🙂

  11. Åh hvor er det bare et dejligt livsbekræftende indlæg – det skinner virkelig igennem skærmen al den kærlighed (at jeg har Ed Sheeran i baggrunden som et lille soundtrack til det her indlæg, gør det jo egentlig endnu mere perfekt)
    Og som en lille slutkommentar – ej hvor bliver du (ja faktisk I) bare flottere og flottere med årene!

  12. Den drøm om at skrive en bog burde du virkelig udleve!! Du fanger mig for hver gang, jeg kommer herind i din lille verden. Jeg deler måske ikke samme tøjsmag (men elsker at se dig i sprudlede klæder), men den måde du skriver på, din glæde, sorger, gode historier osv, gør jeg klikker herind dagligt! Keep up the good work, og kys til moppemor fra min moppe Lars 😂😂😂😂

  13. Du skriver fantastisk! Tillykke med den smukke kærlighed! Sidder her – højgravid og med samme kæreste siden slutningen af gymnasiet (godt nok kun i knap 8 år). Og dit indlæg rørte mig virkelig. Så sent som i går spurgte min kæreste, om det ikke var tid til, at han skulle pudse mine lædersko. Selvom det er lunt forårsvejr, tror jeg alligevel, at jeg vil tage dem på i dag. <3

  14. Stort tillykke med de 10 år ❤️ For tre år siden fejrede min mand og jeg 10 år som kærester, og selvom vi ikke plejer at markere dagen, så føltes det alligevel lidt særligt, så vi inviterede venner og familie ned på det værtshus, hvor vi første gang kyssede hinanden. Det var tirsdag, folk blev lidt fulde, og i et øjeblik føltes det som om vi var tilbage i gymnasiet.
    Vi blev kærester, da vi gik i henholdsvis 2. og 3. g og var begge lige fyldt 18 år, og Gud hvor kan jeg dog genkende de kriser du beskriver. For mig var det en stor krise at starte på studiet. Nye spændende mennesker, hvoraf mange for nyligt var gået fra gymnasiekæresten, og derfor kunne slå sig løs. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, og jeg spurgte mig selv, om det var for hurtigt at binde sig, men alligevel blev jeg hængende. Så kom flytte-sammen-krisen, som for mit vedkommende blev forstærket af at alle omkring mig fortalte mig, at vi var alt for unge og at det var en kæmpe fejl ikke at prøve at bo alene (jeg flyttede hjemmefra i samme omgang). Den krise drev også over. Så fik min kæreste krise over at han ikke havde været på udveksling og søgte et internship på en ambassade i Østeuropa og i et halvt år boede jeg alene i vores lejlighed. Jeg var ret sikker på, at det ville være dødsstødet, men faktisk virkede det modsat, og da han kom hjem derfra tænkte jeg, at det fandeme skulle være os. Siden har der kun været små kriser… Da jeg startede fuldtidsjob efter endt studie. Igen var der nye og spændende mennesker. Da vi købte lejlighed sammen blev det pludselig meget voksent. Men da han friede til mig efter 11 år, var jeg helt sikker på at det var lige som det skulle være 😍
    Vi har faktisk aldrig talt om kriserne, de er bare drevet over, og heldigvis for det, for vi er sgu et godt par, hvis jeg selv skal sige det.

  15. Sikke et skønt indlæg! Kan nikke genkendende til så mange af dine ord – jeg var 16 og Anders 18, da vi blev kærester. Og her sidder vi 11 år senere. Jeg forstår det simpelthen ikke og har også flere gange tænkt om man overhovedet kan møde ham, man vil bruge resten af livet med, så tidligt! Men det kan man. Det har betydet, at vi har startet et fælles liv sammen tidligt og fyldt det til randen med gode oplevelser og minder. Og hvor er det skønt at se tilbage på så mange skøre, skæve og søde stunder fra rundt omkring i verden <3 Tillykke med de 10, I to!

  16. Hvor var det bare en dejligt indlaeg at laese! Du har saa meget ret i det der med, at man bare bliver bedre til det med aarene. Jeg har kun vaeret sammen med min kaereste i to aar, men det er ogsaa vildt hvor meget vi laere hinanden bedre at kende hver eneste dag, og hvordan et skaenderi kan goere tingene saa meget bedre bag efter. 🙂 Og hey, tillykke med de 10 aar sammen. Det er sku da for sejt!

  17. Hvor er det bare et skønt indlæg!
    Min kæreste gennem ti år og jeg er lige gået fra hinanden. Og jeg kan genkende rigtig meget af det, du skriver. Men vi var bare ikke gode til at få talt sammen og til at få taget de store diskussioner. Så til sidst var der ikke mere at bygge videre på. Det er vanvittigt hårdt at miste sin bedste ven og makker. Men hvor er det skønt og livsbekræftende at høre, at det kan lykkes for nogen at holde sammen i så mange år, selvom det ikke lykkedes for os.

  18. Jeres forhold og kærlighed gør mig simpelthen så glad! Jeg har også været sammen med min kæreste siden vi begge var 17, og nu er vi snart 24 år. Du har helt ret, det bliver virkelig bedre med årene! Det kan godt være det er gammeldags, men hvorfor smide noget ud, der føles så rigtigt og rart? Tillykke med kærligheden og jeg glæder mig til at se meget mere fra jer 🙂 <3

  19. Hold kæft, du står skarpt til Christinas bryllup 👌🏻

    Stort tillykke med jeres kærlighed… ❤

  20. Mine sko er også gået godt til efter sådan cirka 15 år. Mødte mine sko, da jeg var bare 17 år. Der var ikke noget at gøre. De måtte med mig hjem, også selvom mine sko er 9 år ældre end mig. Der var bare ikke noget at gøre.
    Mine sko har fulgt mig gennem op og nedture. De har gnavet og klemt, og ind imellem har det føltes som om, at de ikke længere passede min fod.
    Men mine sko er her endnu. De holder sgu godt, for de er lavet i god kvalitet – du ved, de der gode gammeldags sko, som der ikke laves så mange af mere. De er stabile, bløde at gå i og så har de så fin en patina 😉 Og så har mine sko og jeg sammen sat to fine fodaftryk i denne verden, som vi sammen elsker, beskytter og opdrager.
    Hvis sådanne sko ikke er værd at gemme på, hvad er så?!

    Tillykke med jeres 10 og med kærligheden til dine gamle sko 😉

  21. Det er så fint, så fint skrevet – det rammer lige i hjertet!
    Jeg er ikke skilsmissebarn, og har faktisk været omringet af ægtepar, både familie-venner og mine egne forældre, der har mødt hinanden mens de var helt unge. Dengang gik det hurtigt.. mine forældre blev forelskede, fik mig og blev gift hurtigere end man kan blinke. Men på trods af kernefamilie-opvækst, så rammer dine overvejelser mig alligevel..
    Jeg har selv mødt min kæreste i gymnasiet, som 17 årig. Vi har været kærester i 6 år lige om lidt, og kendt hinanden i 8! Vi har hver især og sammen, skulle lære os selv at kende, blive voksne, finde vores egne grænser, udfordringer og stærke sider. Samtidig skulle vi igen og igen kunne finde hinanden, være kærester og forelskede. For i de år, der skete virkelig meget! Pludselig var vores liv ikke helt parallelle.. Jeg startede studie, mødte nye mennesker, delte oplevelser med folk han kun havde hørt om, tog til fester og kom sent hjem, mens han var der hjemme. Jeg fortsatte på motorvejen, mens han for nogle år “bare” arbejdede. Jeg havde hele tiden dårlig samvittighed. For jeg måtte jo lære mine nye studiekammerater at kende, men samtidig vidste jeg, at hvis jeg også denne gang, blev til den der fredags-øl der altid trak ud, så sad han der hjemme.
    Men han gjorde alt hvad han kunne for at sende mig afsted! “Tag nu den øl!” sagde han bestemt og med et smil, når jeg tvivlene ringede og forklarede.
    Så flyttede vi sammen, købte en lejlighed og flyttede fra hver vores forældre lige ind i vores nye fælles hjem. Det var næsten mere alvorligt end hvis vi havde sagt at vi ville giftes, at købe en lejlighed altså. Den kunne man jo ikke bare skilles fra over NemID!
    Vores forhold har aldrig været rigtig uroligt, det har været et fundament for at vi begge to turde. Turde søge den drømmeuddannelse, turde hvile i sig selv mere og mere, turde leve det liv som vi begge to drømmer om. Vi er kommet tættere på hinanden, jo ældre vi er blevet, og jeg glæder mig. Og nu er det hans tur til at starte på drømmen, møde nye mennesker og drikke fredagsøl. Og jeg sidder med glæde alene i sofaen der hjemme, og siger “tag nu del øl!” når han ringer og forklarer.
    Og så når en af os kommer hjem i mørket, efter den der fredagsøl, så ligger vi og snakker i sengen. Tager de tungere snakke når humøret er højt, vi er lidt trætte og mørket har sænket sig, og så bliver vi enige om at selvom hende der eller ham der var søde, så vil vi faktisk helst falde i søvn ved siden af hinanden. Vi er blevet gode til at give hinanden plads, og så er vi ret så gode til “bare at være” i hinandens selskab. Lave ingenting, men gøre det med hinanden.
    Selvom vi ikke tæller, så vil jeg nu alligevel glæde mig lidt til 6 års kærestedagen der kommer snigende, og så råbe hurra for de næste mange <3

Læg en kommentar