Fem måder at style tørklæder + konkurrence


Annonce for BeckSöndergaard

Jeg har nærmest ikke lavet videoer, siden jeg sad og talte direkte ind i webcam’et på computeren. Det er mange år siden! Men nu laver kidsene alt muligt sygt på nettet med fede klip og effekter. I’m telling you, denne her lille video har taget mig for evigt. Ikke at filme – det gjorde min nye fotograf Julie på ti minutter nærmest. Men at klippe den. For ikke at tale om, at jeg slet ikke kunne finde ud af at få den den ud af mit klippeprogram. Og jeg som griner ad min mor for ikke at vide, hvem Siri er. Jeg følte mig akkurat ligeså teknisk lammet undervejs.

MEN hey! Det lykkedes. Og anledningen til den lille video, det er den udfordring BeckSöndergaard har givet mig. Jeg har givet mine fem bud på, hvordan jeg bruger tørklæder. Og jeg vil ikke skrive for meget, for jeg synes, I skal se den lille video. Og tjek gerne lige fraklippet, hvor jeg prøvede at lave en ægte fashionista-ting; turbanen…

Én af jer må jeg begave (det er også kun på tide efter snart tre dages fødselsdagsfejring) med et gavekort på 1.500 kroner til BeckSöndergaard. Om I vil skyde dem alle af på godter til jer selv eller lidt til en veninde, jeres mødre også – I bestemmer. I skal bare kommentere med link til det tørklæde, I bedst kan lide på deres side. I kan se dem alle her.

Tørklæde 1 // Tørklæde 2 // Tørklæde 3 // Tørklæde 4 (også herunder) // Tørklæde 5 (som kappe)

rockpaperdresses

 

341 kommentarer
  1. Jeg kunne vildt godt tænke mig at eje det tørklæde der hedder POIPU – nøøj det er flot!!

  2. Haha. Hyggelig video! Jeg er vild med nr. 2. Det passer virkelig godt til den slags nederdel med sådan et bælte 🙂

  3. Sikke en fin video! Jeg laver tit rapporter, hvor teksten stort set ikke betyder noget, men graferne! Dem skal der knald på, og de skal bare være flotte. Det tager 100 år at lave hver enkelt, men det er det, der giver pote hos underviserne. Tænker, at en video er lidt i samme stil? Den er i hvert fald fin og hyggelig og inspirerende. Måske jeg skulle bruge dit bæltetip.

    Og så er jeg helt vild med det her! Det er lige mig! 😀
    https://becksondergaard.com/dk/nahele-14513.html

  4. Hahaha, kæææft hvor har jeg stået med en kikset turban mange gange gennem årene! Ville så gerne rocke boheme-sommerlooket, men turbanen vil heller ikke bo på mit hovede. Respekt til pigerne der bruger tørklæde hver dag!
    Nå, men jeg forelskede mig i tørklædet fra “det elegante sjal” og tror jeg fandt det på hjemmesiden her: https://becksondergaard.com/dk/torklaeder/nahele-14411.html

  5. Altså, nogen ville jo nok synes, at dette https://becksondergaard.com/dk/torklaeder/virgin-11667.html er lidt kedeligt i farven og uden for uldsæson.
    Men, jeg har altså mistet det tæskelækre uldtørklæde, som jeg fik til jul af min mor. Jeg ville elske at kunne få det erstattet, så opdager hun det måske heller ikke og jeg slipper for kommentarer om, hvor typisk det er for mig at miste ting 😬🙈

  6. Jeg er virkelig pjattet med det tørklæde, du har på på billedet i indlægget – dette: https://becksondergaard.com/dk/nahele-14513.html

    Det er så flot med blomsterne og farverne. Og så er jeg vild med, hvordan tørklæder tilføjer noget festligt til ens look – dine stylingtips er fine, dem vil jeg tage til mig 🙂 KH Mathilde

  7. Lige som jeg sidder og læser dit opslag er jeg iklædt et klassisk (omend lidt slidt) BeckSöndergaard med stjerner i uld/silke. Tørklædet er stylet som “Det elegante sjal” 😉 Det er købt på Ærø for en del år siden og jeg har det på hver efterår, forår og sommer. Da jeg var teenager syntes jeg BeckSöndergaard var mega konet, men nu er det altså fedt nok!
    Jeg kan virkelig godt lide to og jeg ville nok købe begge. Så kunne jeg have deletørklæder med min mor 🙂
    Det ene er det her: https://becksondergaard.com/dk/torklaeder/square/sivel.html
    Og det andet er det her: https://becksondergaard.com/dk/torklaeder/square/payenne.html

    Der er 6 måneder, 1 uge og 1 dag til min fødselsdag = total gavetørke! Jeg krydser fingre for, at jeg kan vinde nogle lækre tørklæder 🙂

  8. Jeg er ret forelsket i NAHELE tørklæde med fotoprint i farven forever Blue..

    Det er så fint!!

    1. PS. Da jeg var yngre, brugte jeg altid tørklæde i håret, når jeg skulle have hestehale. Det var for at skjule mine stritører. Gud hvor tosset, egentligt. Apropos dine tidligere indlæg om at iføre sig det, man har lyst til. I dag favner jeg mine kære stritører, og sætter håret som jeg vil. Jeg bruger dog stadig tørklædet ind k mellem, men nu som en fin accessory i stedet!

    2. Pps. Det fjerde tørklæde i din video “strandtoppen” er sgu da også herre-lækkert! (Ja, det krævede altså et forældet “herre”) nu skal jeg nok stoppe min kommentarrække 😂😉

  9. Jeg kender dig Siri men jeg er ikke så teknisk at jeg kan finde ud af at linke fra min telefon;) men det tørklæder der hedder bomuldstærklæde i friske farver ser vildt fint ud og det kunne jeg godt ønske mig:)

  10. Det smukke halstørklæde nr. 5 gad jeg sørme godt eje! Men alt med kashmir fra becksöndergaard er simpelthen så smukt (og blødt!) 😍👌🏼

  11. Nr.4 er det smukkeste, jeg længe har set!
    Og tro mig, det er ikke fordi jeg ikke har ledt😉
    Gavekortet skal bruges på min mor og mig!
    For uden hende, ingen mig❤️

  12. Jeg er en sucker for ensfarvede uldtørklæder, så jeg havde egentlig først tænkt, at jeg ville linke til et sådant – for Beck Söndergaards er så lækre. MEN, i bedste Rockpaperdresses-stil, har jeg valgt at springe ud i noget (lidt) spraglet og sommerligt; https://becksondergaard.com/dk/torklaeder/nahele.html i farven ‘forever blue’. Åh, jeg krydser fingre for, at jeg får mulighed for at forkæle både mig selv og andre kære kvinder lidt 😍

  13. Tørklædet med blomsterprint er så fint! Og det samme er tørklædet i uld og kashmir 🙂

Læg en kommentar