OOTD: Stribet hørsæt til en solskinsdag

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, julie bjarnhoff, minimum

Annonce – i samarbejde med Minimum

Et lille outfit fra i dag. Den slags dag, hvor jeg er sindssygt træt, lidt hovedpineplaget og nærmest allerede på vej i seng igen. Hvad gør sig bedre til den slags dage end et blødt sæt i hør? Jeg har lidt en off dag, og så er der ikke andet for end at lave en kop te, spille noget mere Chance (tænk at vi så ham varme op for Macklemore for flere år siden uden helt at sætte ægte pris på ham – han er jo fabelagtig!), spise en god salat til frokost, gå en eftermiddagstur, bare generelt være ekstra god ved mig selv.

Jeg havde tænkt mig, at jeg en dag skulle have det der sæt på med min stråtaske, et par sandaler, rød læbestift. Måske en route mod stregen. En god hårdag oven i ville ikke være af vejen. Men så var det bare tis-øs-regnvejr, det bare er tirsdag, mit hår ikke rigtig dur til noget og sandaler er blevet til sokker og sneakers.

Og sådan skal jeg nogen gange blive bedre til at shoppe – lidt tættere på virkeligheden end med forestillingen om, at når sol og måne står lige på himlen, SÅ er det det perfekte outfit. Well. Det duede også i regnvejr.

Nu vil jeg tage mit trætte hoved og krybe til køjs. God aften – eller godnat <3

Reklamelinks: Bukser + top – Minimum // Sneakers – Nike // Fotos af Julie
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, julie bjarnhoff, minimum

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, julie bjarnhoff, minimum

7 kommentarer
  1. Har præcis samme slags dag… Behageligt tøj, gode mennesker og comfort food plejer at være vejen frem! Rigtig fint sæt og wow, hvor er det da også nogle flotte billeder! Hun er god hende, Julie, og du er fin som altid -offday eller ej😊

  2. Hej Cathrine,

    ELSKER ELSKER ELSKER din blog. Den gør mig så glad at læse, og jeg er kæmpe-fan af din funky tøjstil. Den prøver jeg selv at efterleve lidt 😉

    Jeg har egentlig en forespørgsel, og måske er det lige netop ikke dig, jeg skal spørge, haha – men; da jeg altid ender med at købe alt muligt spraglet kluns, står jeg tit og mangler en basic t-shirt, langærmet bluse eller andet … det falder mig bare aldrig ind at købe, når jeg er ude, for jeg synes, at der er så mange kiksede t-shit-silhouetter til kvinder. Har du et tip til, hvor man skal på udkig efter en smartere (måske) lidt mere kønsneutral t-shirt ?

  3. Hej Cathrine
    Har lige set din insta story og blev helt vildt rørt! Jeg forstår godt hvis du har nogle off dage, og vil bare skrive: Du er ikke alene. Lige nu sidder jeg helt samme sted. Og tusind tak fordi du deler dine oplevelser i dit behandlingsforløb. Det er VIRKELIG en betydningsfuld ting, at du gør det. Så tusind tak for det! Det betyder i hvert fald sindssygt meget for mig at læse med.

Læg en kommentar