Vi kvinder skal se ud, men ikke for godt ud

Hold kæft hvor var det spændende at diskutere med jer i går omkring påklædning. Jeg elsker simpelthen det her lille hjørne af internettet, som vi har skabt sammen, der kan rumme alt fra pink kærlighed til barnløshed, ensomhed, men også diskussioner om os kvinder. Hvordan vi ser os selv, klæder os. Og det foregår altid i respektfuld tone, det synes jeg. Og det er også vigtigt! TUSINDE tak for det.

Nu kom det enormt hurtigt til at handle om tyk versus tynd. Og det hader jeg. Jeg hader versus-delen. Det forener os ikke, det gør forskel. Og det var mig selv, der vinklede indlægget med udgangspunkt i den skøre Asos-kjole med kommentarer derfra.

I en idéel verden definerede vi os ikke i buksestørrelser men ud fra alt det, der er på indersiden. Omsorgsfuld, kærlighed, kreativ, træt, trist. Det skrev jeg også på min instastory forleden efter at have været skideforarget over en BT-forside, hvor de kaldte en supermodel, som måske var en kende mere kurvet end Kate Moss, for tyk. Det skævvrider vores og unges virkelighedsforståelse, hvis vi begynder at kalde folk med helt gennemsnitlige BMI’er for tykke. Kroppe skal slet ikke kategoriseres i tyk/tynd i min drømmeverden. Men jeg er godt klar over, at både under- og overvægt findes. Jeg hader bare, at når vi skal beskrive hinanden over for andre, så griber vi typisk efter tyk, fed, tynd, stankelben. Det er altså i begge retninger,  Mathilde skrev i kommentarfeltet:

“Jeg synes det er forkert at sige at tynde piger ikke kender til at have det dårligt med deres krop. Det er psykisk og har ikke altid noget at gøre med hvordan man ser ud og hvad man vejer. Jeg kan godt lide budskabet, hvor vi skal gå efter glæden i stedet for reglerne. Vores egen glæde og ikke andres. At man får smil på læben. Den tøjstil kan jeg godt lide”

Og det var dér, jeg ville hen. Vi har alle vores tricks til at klæde os på, noget vi kan lide, ikke kan lide. Noget vi føler os smarte i. Fred være med det – vi kender vores kroppe på godt og ondt. SELVFØLGELIG skal ingen tvinges i en kjole eller noget andet, hvis ikke man føler det er smart!

Men jeg mener helt alvorligt, at vi som kvinder skal gå i lige præcis dét vi har lyst til, det der gør os glade. Jeg synes, det er et kæmpe problem, at jeg hører flere af jer skrive, “gid…”, “hvis bare…”. Vi har helt sikkert nogle ting ved vores kroppe, som vi er mindre stolte over, men i det der, der tror jeg også ligger en stopper, mentalt, som jeg tror kommer ude fra (jf. Trinny&Susannah-referencen). Alle magasiner, alle modeller, vores forherligelse af en idealkrop. Hvor mænd kan købe blade med hurtige biler, nøgne damer osv. så er der stadig flest modeblade (jeg laver selv dagens-indlæg). Det er faktisk skidesvært at finde et intellektuelt stimulerende dameblade med kritisk journalistik. Jeg ender selv med at købe Euroman i ny og næ.

Der er alt for meget fokus på, at vi kvinder skal se ud. Vi skal se ud, se godt ud – det ligger altså dybt, dybt, dybt i os. Jeg ville ønske, jeg var antropolog og kunne sige en masse smart om menneskets historie. Men vi har altid skulle se godt ud, så vi kunne få os en mand. Og den mands opgave var så at gå ud og skaffe mad, så vi kunne overleve. Målet har altid været at se bedst ud, arbejde med det vi har, pynte os med perlekæder og pels.

Men når vi så faktisk ser ud, så diskvalificerer vi os samtidig fra en række jobs og vi får en masse fordomme kastet i nakken. Vi er må være mindre begavede. Sara mindede mig om Ditte Gieses klumme på Politiken, om dengang Helle Thorning tog en selfie med Obama. Fuck altså. Læs den artikel! Kort fra klummens intro:

“Nu kender det meste af den vestlige verden så vores statsminister. Ikke for det gode, hendes politik, handlekraft eller ambitioner på nationens vegne. Men på grund af hendes blonde hår og lange stænger. Endnu engang så vi i ugens løb, da #selfiegate eksploderede, at en kvinde altid kun er en kvinde. Og uanset hvor højt på magtens tinder denne kvinde så kommer, vil hun altid kun være krop, sex, hår og tøj”

Kan I huske debatten om Nikita Klæstrup? Aktiv i politik, såvidt jeg forstår uden at kende hende, en rimelig skarp kvinde – og så har hun lyst til klæde sig nedringet. Så er der kæmpe fokus på det, i stedet for hvad der kommer ud af hendes mund. Læs lige hendes klumme HER.

Vi har et samfund hvor der er en utrolig opmærksomhed omkring kvinders udseende. Villy Søvndal kunne ikke binde et slips, og det var morsomt i en uge. Helle Thorning har en luksuriøs italiensk håndtaske, og hun bliver kendt som Gucci-Helle for bestandig. Hvorfor var Lene Espersen den talende kavalergang, men Joachim B. Olsen er ikke de talende biceps?

For mig handler det her ikke kun om en Asos.kjole, som klart ikke alle bryder sig om eller har lyst til at iføre sig. Det her handler om, at vi har retten til at bestemme, hvordan vi vil klædes, hvordan vi vil se ud.

Jeg kan skal ikke kunne sige, om vores egne usikkerheder om vores udseende reelt kommer 100 % indefra, upåvirket af samfundet. Om vi bare selv ikke er glade for vores maver, arme eller hvad det må være. Jeg tror det bare ikke. Jeg tror, vi er dybt påvirkede af samfundet, og at det er dybt indlejret i mange af os alle de her små regler. Sort slanker. Ældre kvinder kan ikke have langt hår. Man skal gå i stiletter, hvis man besidder en høj stilling for at udgyde styrke og pondus.

Hvis du gerne vil gå i stiletter, eller hvis du føler dig tilpas i sort, så skal du da gå i det. Hvis du har lyst til striber på langs eller lange ærmer eller mavebluser. Do it. Men hvor gad jeg godt, at det var vores eget frie valg. Fordi VI har lyst og ingen har diktereret.

Gid vi som kvinder kunne styre uden om at rynke på næsen af andres tøj, som fx Klæstrups. Gid vi diskuterede Thornings præstationer istedet for hendes dametasker. Gid vi som kvinder ikke blev målt og vejet så meget på at se ud hele tiden, men i stedet på at være. For de der rynker på din næse, den tager din veninde med inde i prøverummet næste gang, og så køber hun måske ikke det, hun lige drømmer om. Whatever that may be.

Rockpaperdresses

25 kommentarer
  1. Sikke nogle helt fantastiske og dybe indlæg, der har været de seneste par dage. Jeg er vild med det. Kh

  2. Yes. Igen! Det var lige nøjagtig min pointe! Kvinders fremtoning og fordommene (vores egne og andres) desangående er bare så vigtigt et emne i kønsdebatten, og jeg tror så meget på, at vi er nødt til at diskutere det her emne. Til hudløshed! Desværre har du også ret i, at det oftere er Klæstrup-vinklen, vi anlægger – så lad os dog hylde hinanden som kvinder i stedet for at nedgøre. Og til sidst; ligesom med din måde at prikke til tabuet barnløshed, så er jeg bare nødt til at rose dit emnevalg. Tak fordi, du bruger din status som talerør så uendeligt fornuftigt! ❤️

  3. Det er så langt ude, at de der fordomme om intelligens og skønhed skal hænge sammen. Hvorfor kan man ikke både være smuk og klog? Hvorfor kan man ikke både elske sit dullegrej og sit udseende på samme tid?! Det er noget vrøvl, er det. Det kom op igen nu her, hvor Thornings portræt på Christiansborg skulle afsløres – jeg mindes helt bestemt, jeg hørte nogen udtale, at hun ikke måtte fremstå for kvindelig på billedet. For kvindelig! Om hun så havde poseret som en Kardashian, så ville det da stadig ikke slette, at hun var landets første kvindelige statsminister! Sejt, at du råber højt, selvom du får kritik med på vejen. Vi har vist alle sammen brug for det der spark med jævne mellemrum 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

  4. Hold op, hvor du smider nogle dybe og geniale indlæg afsted på det sidste – kæmpe klapsalve til dig 😀

  5. Og det starter tidligt! Jeg er i praktik i en børnehave, og var helt ærligt lamslået, dagen pædagog talte med en treårig pige der ikke ville have sat sit har op, og brugte argumentet ‘men du skal jo se smuk ud, og have fint hår!’. Whaaaaat?! Hun er tre år! Hun er da smuk ligegyldigt om hun har fire franske fletninger eller om hun kører fuglerede-stilen!

    1. Vildt at høre! Det synes jeg altså ikke er i orden. Vi har alle et ansvar! Piger og kvinder har ikke ét i verden at se godt ud. Det kommer jo også ved at piger får dukker de skal pynte og ordne hår på. Drenge skal ud og være vilde og lege med en bold. Helt ærligt. Tror også det ligger indoktrineret i barnet tidligt, selv om vi så holder dukker fra dem. KH

  6. Igen meget enig.

    Må jeg tilføje, at jeg i samme emne pt får lidt svirp af den diskurs om, at vi kvinder skal elske os selv? Fx i programmet “Petra elsker sig selv” – jeg er vild med Petra og hendes væremåde, men jeg er lodret uenig i udsendelsens præmis om, at vi skal elske os selv og særligt når den frames som om vi skal lære at elske os selv gennem vores kropsopfattelse. Nu kæmper vi kvinder så meget for retten til vores egne kroppe og til selv at kunne bestemme. Så vil jeg altså også have lov selv at bestemme mine følelser om den! Og jeg har det ca sådan her med min krop: jeg kan godt lide at have én. Nogle dage synes jeg den er flot og stærk. Andre (særligt månedlige) dage synes jeg den er lidt flommet. Men jeg har lært mig selv, at begge dele er okay, fordi det er helt naturligt, at ens følelser går op og ned. For det gør de jo også om alt muligt andet, fx kan ens arbejde føles kedeligt nogle dage og ens kæreste være irriterende andre dage.

    Jeg har arbejdet med en pige med en spiseforstyrrelse, som ønskede at kunne gå forbi et butiksvindue og se sit spejlbillede og tænke “wow jeg er tynd og flot”. Vi arbejdede så med, at måske hun have som mål at kunne gå forbi et vindue og tænke “det er mig” uden nødvendigvis at behøve at vurdere positivt eller negativt, fordi det bruger vi så meget energi på.

    Jeg tror, at mange af os føler skyld og skam over ikke at elske vores kroppe, fordi vi hele tiden bliver fortalt, at vi burde, og at det er vigtigt. Helt ærligt så har det været super befriende for mig at indse, at det faktisk ikke er så vigtigt, om jeg lige elsker min krop eller ej. Og det frigørende ligger allermest i, at jeg kan møde mig selv kærligt, når jeg har en flommet dag, fordi jeg ved, at det bare er en følelse, at den som alt andet går over, og at min menneskelige værdi ikke hænger sammen med min kropsopfattelse. Ligesom vi kæmper for at gå med lige så meget glimmer og lyserød og baggy pants og korte kjoler, så burde vi også kæmpe for selv at få lov til at definere, hvad vi føler for vores kroppe, og vi skal sige fra, når vi bliver fortalt, at vores værd defineres ud fra vores kroppe!

    Og nu jeg er i mit feministiske hjørne: hvad sker der for, at farven lyserød er så kønsstereotyp, at min ven ikke kan have sin fede lyserøde skjorte på uden at få kommentarer som “sikke en tøset skjorte du har fået dig” eller “du er nok på vej over til anden side, hva” (som om begge var fornærmelser). Eller at min kusine råder sin 14-årige søn til ikke at købe den lyserøde t-shirt, han godt kan lide, fordi han vil blive drillet i skolen! På samme måde ville de færreste give deres babysønner lyserød på, men ingen tøver med at bruge blå til piger. Hvis jeg var mand, ville jeg føle mig undertrykt, hvis den gængse opfattelse virkelig er, at min mandighed ligger i de farver jeg klæder mig i. Frihed for begge køn til at gå i lige det tøj, de selv har lyst til, tak!

  7. Du har så ret, amen! Vi skal ikke finde os i, at Helle Thorning bliver kaldt for Gucci-Helle bare fordi hun har en dyr taske, så vidt jeg husker, var der ingen der havde travlt med at kalde Anders Fogh for Armarni-Anders. Vi kvinder kan og skal gå i præcis det, der passer os, og skal ikke finde os i at blive reduceret til en dyr taske eller en kavalergang, blot fordi kvinder med evner og talent kan virke skræmmende. Kvinder er fantastiske i alle former og størrelser, og jo mere vi husker os selv på det jo bedre. Vi skal løfte hinanden fremfor at træde på hinanden. Tak fordi du minder os om det Cathrine 🙏🏼

  8. Keep preaching 🙌🏼
    Hvor er det bare så rigtigt det du pointerer her. Jeg stod selv igår i den situation at vi skulle have karrieredag på min uddannelse hvor det lagde op til at vi skulle finde en praktikplads. Der var mange diskussioner om hvad man skulle tage på af tøj og sko (det handler om finanssektoren) og mange blev enige om at skjorte og stilletter var en must!
    Og der måtte jeg bare sige stop! Nu har vi studeret sammen i et år og flere har jeg aldrig set i en skjorte, så hvorfor skal man lige pludselig iføre sig en eller anden påtaget forestilling om hvordan en business kvinde ser ud?
    Jeg mødte op som mig! Sådan som jeg plejer at klæde mig, for ellers ville jeg stå og sælge er karikeret billede af hvem jeg er. Og det burde simpelthen ikke være nødvendigt bare fordi man skal i en bestemt branche !
    Så keep on preaching 🙌🏼😃

  9. Siden jeg var barn, har jeg elsket smækbukser og smækkjoler. Jeg ved ikke, hvad der er med dem, men jeg er bare vild med det. Men nu er jeg blevet 30, og havde egentlig besluttet mig for, at jeg var for gammel til den slags. Det er jo ret fjollet. Det jo bare et stykke tøj. Jeg tror sgu, at jeg vil ud og købe en sød smækkjole til sommer!

    1. Sådan havde jeg det også med bar-mave-bluserne, der var mega hotte. Eeeij, det er jeg sgu for gammel til efterhånden. Men hvorfor ikke bare prøve? Det er jo bare tøj. Det skal slet ikke tillægges så meget værdi, at det får lov at ændre vores holdning. Ligesom Camilla også beskriver mega fint. KH

  10. Vild med det her indlæg. Og der er allerede blevet skrevet så mange kloge kommentarer (ja, jeg har læst den alle), så jeg smider bare lige et par emoijs til jer allesammen, total girl power ❤️👍

  11. Enig – har selv sluttet fred med mode for mange år siden – gider ikke dikteres hvad der nu er smart eller “no go”. Kan jeg lide noget tøj og synes jeg det klæder mig og er behageligt så går jeg med det – skid hul i om alt for damerne eller vogue synes det er godt eller skidt.

    Det giver i øvrigt også en skøn peace of mind ikke at skulle jage afsted efter nyt tøj hele tiden for at være smart i andres øjne.

  12. Vildt fedt og godt skrevet indlæg! Og meget relevant for alle kvinder i min optik. Hvorfor skal det, at vi er kvinder definere, hvordan det tøj vi vælger at tage på, afgøre hvordan det bliver modtaget? Det har jeg aldrig forstået!

    Jeg er hjemmefra altid blevet opfordret til at gå i lige præcis det, jeg havde lyst til. Det var helt fra børnhave alderen så kjoler og fine sko, hvilket ikke var super praktisk, men min forældre stoppede mig ikke i det.
    Idag går jeg stadig i kjoler eller nederdele 85% af tiden og elsker det! Jeg er meget feminin i min stil, men ikke fordi, det er måden jeg vil opfattes nødvendigvis, men fordi jeg selv elsker det 😀
    Men ved ikke hvor tit jeg hører veninder sige til mig: “Ej du er også bare så god til at gå i det. Det ville jeg ikke kunne.” Hvorfor ikke, hvis man har lyst?
    Men på den anden side vælger jeg også bestemte ting fra, som udringede bluser, da jeg har mange former og ikke har lyst til at det er det først folk tænker når de ser mig. Og det burde jo ikke være derfor jeg ikke har det på, for synes faktisk det er pænt.

    Bliv ved med disse gode indlæg, som lige får en til at stoppe op og tænke en ekstra gang over tingene!

  13. Jeg er egentlig enig med dig i det hele sådan overordnet set, men budskabet bliver bare ødelagt lidt af at Nikita Klæstrup bliver brugt som referenceramme, for mage til opmærksomhedshungrende, forfærdelig trunte skal man da lede længe efter. Hende og de to andre uden tøj på har da om nogen formået at gøre feminismedebatten (og alt andet de kommer i nærheden af) latterlig, så lige præcis referencen til hende må jeg melde mig dybt uenig i. Og nej, jeg synes faktisk ikke det der kommer ud af hendes mund er spor fornuftigt eller intelligent, tværtimod. 😓

    Ellers – så tak for endnu et velskrevet indlæg og for at lufte nuttet hund her på Frederiksberg! 😄😘

    1. Jeg synes også godt man kan sætte spørgsmålstegn ved den såkaldte fjerdebølge-feminisme, som bl.a. Klæstrup er blevet gjort til repræsentant for. Min anke handler dog mest om at de kvinder, der repræsenterer den, alle er hvide, unge, slanke og ser ud som idealerne dikterer. Det bliver for en måde lidt for nemt. Vi er først for alvor sat fri, når alle kvinder må klæde sig og agere seksuelt, som de vil – uanset alder, kropstype osv.

      Til gengæld må jeg altså sige, at jeg finder den måde du kritiserer Klæstrup på usmagelig. Hvis du gerne vil være feminist (?), skal du måske stoppe med at bruge et kønnet skældsord som “trunte”.

  14. Kære Cathrine! Til at starte med, vil jeg bare takke dig for din skønne blog, som er den eneste jeg har fulgt konsistent i mange år. Jeg er rørende enig i det, du skriver både i dette indlæg og det foregående. Men – og nu ved jeg ikke, om jeg er helt forkert på den, eller om jeg overhovedet kan tillade mig at skrive dette – jeg synes måske, at dit budskab i det foregående indlæg ringer lidt hult. Du skriver, at man skal gå klædt i det tøj, man vil, uanset hvordan man ser ud, men for få år siden skrev du dette indlæg:
    http://rockpaperdresses.dk/traening-og-tanker/
    hvor du skriver, at du er begyndt at lade din krop begrænse dit tøjvalg, og at du synes, at det er ærgerligt i en så tidlig alder og derfor vil gøre noget ved det (din krop altså). Derfor undrer det mig også, når du skriver, at du har vejet det samme i 15 år, siden jeg (som har fulgt din blog tæt) synes, at du ser betydeligt tyndere ud end på de billeder som stammer fra 2014, hvor du skrev ovenstående indlæg. Jeg håber ikke, at du tager dette som en decideret kritik – det har måske bare skabt en undren i mig, at du på den ene side preacher dette budskab (som jeg virkelig er enig i), men på den anden side har skrevet et indlæg som det ovenstående. Jeg ved, at man sagtens kan ændre holdning på nogle år, men jeg kan da ikke lade være med at overveje, om denne holdningsændring er på grund af et vægttab/opstramning af kroppen eller hvad man nu ønsker at kalde det.
    Jeg håber, at du forstår hvor jeg kommer fra, og kan se hvorfor det undrer mig.
    KH Mia

  15. Igår aftes læste jeg det her indlæg lige inden jeg kyssede mine børn godnat i lagde mig til at sove.
    Imorges stod jeg op, med dine ord i hovedet og tog den nederdel på som er vold behagelig, men som jeg jo ikke kan have på, fordi jeg har for brede hofter og min lille mor mave. Jeg parrede den med en t-shirt som jo er for kort til min lange overkrop. Jeg besluttede mig for at tage det på og have det rart. Og jeg havde det virkelig rart. Jeg følte mig ret sej og gik ned i stuen, hvor min store datter umotiveret møder mig med ordene “Hvor er du smuk, mor”. Jeg tudede en lille smule 🙂

    I løbet af dagen har jeg set mig selv i spejlet flere gange og jeg synes bare det ser bedre og bedre ud 🙂

    Jeg ser jo for helved ud som jeg gør lige meget hvad jeg tager på, og det her vil jeg dyrke meget mere og virkelig angribe mine tanker når de fortælle mig at der er noget jeg ikke kan have på.

    TAK! 🙂

  16. Det er de her geni-streger der gør, at jeg vender tilbage til din blog gang på gang på gang.

    Dine ord, om det her emne, har givet mig modet til at møde op i blomstrede nederdele kombineret med andet print, selvom jeg måske i første omgang tænkte, at det var lige i overkanten, når man er 26 og forsøger at være meget voksen i sit første job.

    Tak for alt det du giver og deler, Cathrine. Du er dybt inspirerende.

  17. For dælen der er tanke bag dine indlæg for tiden. Dybe, store og sindsygt vigtige emner. Jeg er KÆMPE fan Cathrine!

Læg en kommentar