Hverdagsglimt

Godmorgen venner <3

Værsgo’ at stå op til en ægte sommerdag – 25 grader, det er for fedt! Jeg er helt garderobeforvirret, hvad skal jeg dog finde på at tage på, når vejret er så mega godt? Hah! Det er et luksusproblem, men et jeg gerne tager på mig.

Lad os starte ugen med at runde sidste uge, jeg har ingen “hvilken-royal-er-du?”-test med desværre! Til gengæld læste jeg en ret interessant lille artikel på dr.dk, hvor en klimaforsker kom med fem gode bud på at rejse mere miljøvenligt. Og der passer vores bilferie (MEGA tak for de sidste tips, i øvrigt – jeg glæder mig ISÆR til Antwerpen med alle de gode fifs) faktisk ret fint ind – altså, det bedste ville da være at blive hjemme. Men når man er minimum to i en bil, så er det faktisk en mindre belastning for miljøet at køre til Paris end at flyve til Paris. Det er lidt interessant.

Det er faktisk en retning, jeg tænker mere og mere i. Jeg opfatter egentlig mig selv som rimelig miljøforsigtig. Sådan på hverdagsniveau. Vi får vegetarkassen fra Aarstiderne hver mandag, jeg vasker hår hver fjerde dag, sælger mit tøj videre i stedet for at smide ud, køber selv gode kvalitetsting så de holder bedre, køber svanemærket og 99 % økologisk (som et skud fra hoften). Og hverdagen er der selvfølgelig mest af, så det er en god ting. MEN, hvis jeg så ender med at blæse stort på alt det gode ved at flyve jorden rundt og bruge solcreme der belaster vandmiljøet (det er en ting, jeg ikke havde tænkt over, før jeg stod på apoteket forleden og så en reklame for en “havneutral” solcreme), så er jeg jo ikke så hellig endda. Og det er altså svært – det største i min verden er jo at rejse. Jeg er hellig, men ikke så hellig, at jeg er klar til at opgive min rejselyst (af den slags, der kræver fly). Det er jeg vist ikke ene om – Berlingske skrev i foråret, at vi er nogle værre hunde til at gide betale for flyselskabernes grønne tiltag. Moral er godt, dobbelmoral…

Ja ja! Nu til ugen <3

Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Jeg startede mandagen med at sove i prinsesseseng på et sydvestfransk slot, not too chabby, ha! Det var altså for vild en oplevelse. Pierre Fabre, der havde inviteret mig på konference, ejer simpelthen et slot – et vaskeægte slot; Le Carla nær Castres.

Slottet blev sidste år renoveret, og de havde fået en eller anden mega smart fransk indretningsarkitekt til at stå for det. Alle værelserne var unikke, mit som det mindste til gengæld et af de fineste med blomstertapet. Det var et de flottere steder, jeg har sovet i mit 28-årige liv.
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Tænk at have sig et slot… Jeg kunne godt vænne mig til det, haha… 

Jeg så så i øvrigt et opslag på Facebook i lørdags, hvor man kunne købe sig et fransk slot for 2,75 mio. kroner. Et mega fund til de penge! Troede jeg i hvert fald…

Man kan købe sig ind på et slot med en startpris på de små tre millioner kroner – den pris giver et rum på slottet på ca. 30 kvm. Og det skøre er, at jeg simpelthen ikke kan vurdere, om jeg synes det er billigt, haha! Det er så mærkelig en størrelse, at jeg ikke aner, om det er et steal! Køb en studio-lejlighed for 3 mio. kroner i det sydfranske… Ej jeg synes måske, det er dyrt… Det skal trods alt deles med mange. Men… Hvis I går med sommerhustanker, så er den da givet videre!
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Champagne <3

Hvis der var én ting, jeg måtte drikke resten af mine dage (foruden vand), så skulle det være champagne, og jeg synes, jeg lyder forfærdelig snobbet, når jeg siger det, hehe… Men det er så pokkers lækkert!

Jeg elsker måden, det kilder min hjerne på og gør mig ør, som ingen anden drink kan. Jeg bliver varm og kærlig og glemmer alle sorger. Derfor har vi altid en flaske på køl herhjemme – til de gode og dårlige dage.
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Garderoben til det thermalske bad, jeg fik lov at prøve – man går altså commando, kan jeg sige #ootd
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Hvilken bedre måde at forberede en Paris-tur? Det lugter allerede lidt af Eiffeltårn og smørcroissanter, når solen skinner i gården, og jeg bladrer i min ny-indkøbte guidebog til byen med den ene hånd, mens den anden kører macarons ind i et stabilt tempo.

Hvis I også skal til Paris, så husk at tjekke mine guides der ligger lige her.
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Solsikker – nøj, hvor er de smukke, nærmest Provence-gule (for at blive i det franske). Jeg har ikke prøvet at købe dem før, og de har ikke holdt sig helt vildt imponerende, men de pokkers smukke.
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Cappucino og jordbærkage med Sidsel – en velfortjent “frokost” i fredags og et meget godt bud på, hvorfor jeg i denne uge har taget ja til en udfordring fra Samsung om at bryde dårlige vaner (som fx at spise frokost alt for sent eller skippe den totalt). Men mere om det i næste uge! Jordbærkagen var hammergod og til deling imellem os.
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Sådan ser man ud, når man spiser sig igennem to kugler is; sommerkys og kokos på en lun søndag. Veltilfreds vil jeg kalde looket. Og så købte jeg for første gang guf på isen – der var udsolgt af flødeskum (hvordan en isbutik så kan have det midt på eftermiddagen). Det var faktisk rimeligt! Men den var også god og hjemmelavet; vaniljeguf, mm…

Nederdelen har flere af jer spurgt på, og den er på udsalg lige her med 40 % (reklamelink)
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Pæoner, en storfavorit
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Den smukkeste opgang – dem har jeg jo en ting med. Lyset, de grå toner, mønstrene på gulvet. Meget, meget smukt, synes jeg.
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

To fine venner, der endelig sagde ja til hinanden i lørdags; Bruce Willis og brud. Jeg er stadig fan. Af dem og af bryllupper.

Nu skal vi først til næste bryllup den 12. august, hvor jeg er toastmaster OG har bryllupsdag dagen efter – det er for en af mine bedste veninder; Tanja, og jeg glæder mig så meget. De blev forlovede for tre år siden eller så, så det er på tide!
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla
Ny guf hos vores bager (Meyers) – en kanelsnurre nu forklædt som bagerens dårlige øje!

Man skulle tro, at jeg ville være i den syvende himmel; en kombination af mine to absolut favoritter; creme og kanel. Men det var faktisk sådan lidt meh… Bedst hver for sig, vil jeg sige, men ellers en god tanke <3
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Når veninder kommer farvekoordineret uden at have koordineret og så ligner det hårde brudepigeslæng, hehe…

Hold kæft hvor er det i øvrigt nogle flotte piger, det må jeg altså sige. Især Emily, altså, hende kunne jeg godt have et lille crush på. Hun har bare så pænt hår! Og hud! 
Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Le Carla

Søndagens sæt; lakrids og is og tilpas moden melon – kan jeg bede om mere? (det var et retorisk spørgsmål)…

Vi så i øvrigt videre på House of Cards, også selv om jeg er så træt af den serie. Jeg elsker antihelt-typen i tv-serier. I ved, den der hovedrolle, som på mange måder burde få dig til at forkaste ham/hende, fordi de fx kaster sig ud i dyb kriminalitet. Walter White fra Breaking Bad er et glimrende eksempel – bund kriminel, men på mange måder bare dybt sympatisk, så du ender med at holde med ham til trods. Jeg har bare INGEN sympati længere for Francis i House of Cards. Han er blevet dybt usympatisk, og jeg har svært ved at se en serie, når der intet kærligt er at holde af. Han generer mig virkelig. Og så er det ved at være temmelig trivielt, at han hele tiden sejrer over de små oprør mod ham. Ej, jeg synes virkelig, den er blevet ringe! Og alligevel bliver jeg ved med at se videre, haha! Jeg skal lige have sæsonens fire sidste afsnit med, det kan jo være, at den vender. Og det vil jeg bare så gerne, jeg vil gerne, at det går serien godt. Er det bare mig, der har set mig lidt sur på serien? Hehe… Derfor må der også is og andet godt til at få den ned med, det sure med det søde.
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Adam Wichmand, Emily Salomon bryllup

Adam <3 Min elskede bedste ven. Må vores børn få dine krøller, det ønsker jeg mig.

21 kommentarer
  1. Dejlig uge!
    Mht. House of Cards så er jeg HELT ENIG. Så første afsnit og var ret skuffet. Gav den et halvhjertetforsøg med afsnit to, og det gik bare ikke. Jeg gider simpelthen ikke at se resten! Francis er jeg ligeglad med – jeg er ked af, at Claire ikke kommer mere på banen! Det er som om hun har mistet gejsten lidt? Anyway. God uge 🙂

    1. (SPOILER ALERT 😉 ) … Men samtidig føler jeg lidt, at der lurer noget under overfladen med hende… Især efter hun var midlertidig præsident… Jeg håber, hun gør noget vildt, for jeg kan da snart ikke længere holde til at det onde (Frank) hele tiden sejrer så let. Men ÆIJ hvor er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste, der er lidt sur på serien, haha! KH

        1. Ej men Jenny, nu har jeg set den til ende – jeg synes, det hele er lidt letkøbt, come on! De slår al mulig modstand ihjel. Det begynder at være trivielt. KH

  2. Det er ikke snobbet er være vild med champagne, det er bare god smag🍾🍾jeg elsker også champagne og foretrækker det frem for både øl og vin..

    1. Haha, den køber jeg! Champagne any time of day (det er mig bekendt også det eneste, der er accepteret til morgenmaden udover snaps) <3 KH

    1. Jeg bruger to mærker; Rudolph Care og Avène. Avène ødelægger ikke havmiljøer, det spottede jeg i vinduet på mit lokale apotek, og det har jeg tjekket op på og det er så sejt! Begge mærker kan anbefales. KH

  3. Hej Cathrine
    Det billede af dig og Adam er så fint! ❤
    Du har et par gange “linket” til bloggen fra Instagram ved at man skal klikke nederst på skærmen eller swipe opad, sådan som jeg har forstået det… men det virker bare ikke på min Android-telefon (Samsung) – måske du, eller andre bloglæsere, har et tip til at få det til at virke?
    PS: Er du til ægte champagne eller går “almindelige” bobler i køleskabet også an? Jeg synes simpelthen ægte champagne altid er så sur! 😝😁

    1. Hm… Det var da egentlig ret fint at få feedback på. Det skulle virke på insta, hm… Jeg kan ikke selv teste det, men jeg kan lokke Adam til at teste det fra iphone, tak i hvert fald!
      Uh jeg er ikke så god til de sødlige drikke, Asti og den slags. Det er normalt klassisk champagne, jeg er til. Men dem kan man få i mange afarter. Selv synes jeg den der klassiske gule Moët er SUPER sur – men der findes så mange gode alternativer, som er mere blomstrede og frugtige. Jeg er ikke så meget til søde drinks længere, som jeg har været. Skørt som smagsløg kan ændre sig med alderen 🙂 KH

  4. Hej Cathrine. Jeg er nysgerrig på hvad du baserer det på, når du argumenterer for at du er god ved miljøet, bl.a. fordi du køber 99 % økologisk. Ikke som en nederen kommentar, blot fordi jeg er nysgerrig. Noget af forskningen fra området viser at økologisk landbrug ikke er ligeså skadeligt som konventionelt, men ligeså meget forskning (hvis ikke mere? Alt efter hvor fokusset er og hvilket lands forskning man læser) viser at økologi enten ikke gavner, eller skader.
    1. Økologisk landbrug bruger også sprøjtemidler – ikke ligeså mange, og nogle andre slags end det konventionelle, men de gør det altså stadig i høj grad. Så hvis man tror at økologi er sprøjtefrit, så det altså ikke rigtigt i langt de fleste tilfælde.
    2. Økologisk landbrug bruger flere hektar land, fordi dyrene skal have mere plads, og den plads kan derfor ikke bruges til fx at plante træer.
    3. Konventionelt landbrug er langt mere effekivt. Selvom det lyder kynisk, så er det jo bare hurtigere og mere økonomisk at presse så mange dyr som muligt ind på så lidt plads som muligt – ergo er økologisk landbrug langsommere. Derfor bruges der mere tid og kraft på det – blandt andet fra maskiner som bruger benzin eller som forurener.
    Det skal ikke forstås som om jeg er fortaler for konventionelt landbrug. Jeg er all in for økologi, men jeg er det for dyrenes skyld. Ikke for miljøet, for det er ikke bevist at det gavner markant på området. Derudover synes jeg også det smager bedre – måske er det noget psykisk fordi jeg tænker at selvom der stadig bruges sprøjtemidler, så er det stadig mindre 😉

    1. Uh, det er en debat, jeg slet ikke er skarp nok til at indgå. Jeg ved simpelthen ikke nok ned i detaljen, men ved bare, hvad jeg selv har det bedst med. Denne her diskussion er jo nærmest som at diskutere religion – farligt og meget farvet.
      Ud fra en personlig vinkel, vil jeg til hver en tid vælge økologisk frem for konventionelt. Mig bekendt bruger man ikke pesticier eller kunstgødning i økologisk landbrug (http://www.baeredygtigmad.com/menu). Jeg synes, denne her artikel er meget tankevækkende og nok til at lade mig vælge økologisk: http://www.organictoday.dk/10-fodevarer-der-indeholder-mest-sprojtegift/ – jeg tror på, uden at have beviser, at grunden til at vi danskere ikke ligger i top med levealderen, at vi har stor fremkomst af kræft, at vi er ramt på vores forplantningsevner, er, at vi er et landbrugssamfund, og at vi i årevis har brugt stråforkortere og andre gifte.
      Jeg tror i bund og grund ikke på, at jorden har godt af at blive hældt til med pesticider. Det forurener grundvand, det forgifter jorden, det er ikke godt for vores system (http://foodoflife.ku.dk/vidensbanken/oe/okologi_vs/)
      Jeg ved ikke, hvad der er for muligheder for at beplante med træer i økologisk kvægproduktion og lignende, men jeg tror selv på, at økologi er den rigtige vej. Som du også skriver – ligeså meget for dyrene, hele MRSA-skandalaen er så uhyggelig. KH

  5. Jeg er så enig med champagnen! Vi har også altid en flaske på køl. Det er jo ikke til at vide, hvornår der er noget, der skal fejres 😉 Og så er det bare lækkert med en kold flaske, beregnet til lejligheden.

    Jeg er også helt enig i dine overvejelser om bæredygtig livsstil – som også skal huskes på ferie, i madforbrug og ikke mindst ved køb af tøj, sko osv. Måske du kunne skrive et indlæg (eller flere :-)) om det? Du rækker ud til mange læsere, så jeg tror det ville blive rigtig godt 🙂

  6. I får de sødeste børn. Med Adams krøller og dit dejlige væsen, amen hvem ville ikke gerne have jer som forældre <3! Må lykken snart finde jeres vej og medbringe en spire <3

Læg en kommentar