OOTD: Valmuerødt outfit med skyggen af Provence

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, designers remix seashell

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, designers remix seashell

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, designers remix seashell

Halla <3

Et lille rødt outfit fra forleden, hvor jeg trissede ned til Blomsterhjørnet og købte mig selv en stor buket selvforkælelse. Eller; bare fire styk solsikker. De har ikke holdt sig så fantastisk flot, men yndige og smil-frembringende var de, da de kom hjem. Der er et eller andet ved den varme, gule farve. Min mor havde et flip med provence-tema i 00’erne. Provence-dug, provence-fade. Det var HOT! Måske den minder mig om den tid? Andre på linjen med Provence-mødre?

Jeg har studeret mine arme på de der billeder hertil morgen. Hvis der var en ting, jeg gerne ville forme på, da jeg i sin tid begyndte at træne, så var det mine arme. Jeg ville være stærk. Kunne løfte ting, bære ting, være tonet. Men nu er jeg kommet helt fra det. At træne. Fuldstændig. Det er første gang i fire år, jeg laver så lidt, som jeg gør lige nu. Og det er jeg ærligt talt ret træt. Faktisk også bogstaveligt; jeg har mindre overskud, jeg er mere træt ved ikke at træne overhovedet. Og det handler ikke om at løbe et marathon, men om god-ved-kroppen træning uden tung vægt. Barretræning, reformer, yoga. Jeg savner det. Jeg savner at mærke min krop kunne noget.

Jeg går på en knivsæg imellem at være mig selv og holde fast i de ting, der er mig, og som er vigtige for mig, og så på den anden side; at gøre hvad læger siger er rigtigt, skrue ned for træning osv. osv. Men hvis det her behandlingsforløb kommer til at vare ved, så bliver jeg skør i hovedet af at lytte til dem. Jeg kan ikke overgive min krop fuldstændig til lægerne, til at ruge.

Du bliver ualmindeligt hurtigt vant til at lægge dig op på disken og lade lægerne få adgang til dit allerhelligste, uge efter uge. Men af samme grund virker det kun vigtigere at holde fast i mig selv, hvad jeg havde af vaner før hele cirkusset startede.

Så i eftermiddag har jeg meldt mig til en reformer-time. Jeg har brug for at komme tilbage til at bruge min krop til dét, jeg bestemmer og har lyst til, og jeg har brug for et andet fokus.

reklamelinks: bukser + top DESIGNER’S REMIX (udsalg) // sandaler MARNI (gamle, ny model) // fotos JULIE BJARNHOFF

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, designers remix seashell

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, designers remix seashell

 

36 kommentarer
  1. Du er så smuk, og jeg har pludseligt fået akut behov for en rød kjole 🙂 Kender godt det ned træningen.. jeg træner normalt hver dag, men er gravid og har fået totalt forbud mod al træning. Ikke engang en bette yogatime, må jeg snige ind. Det er det vildeste first world problem, det ved jeg jo godt, men det føles som en identitetskrise. Kan slet ikke finde ud af, hvem jeg er, hvis jeg ikke træner. Og ja, jeg inspicerede også armene i spejlet i morges… Mit mantra er at baby er vigtigere end biceps. Sådan cirka en million gange vigtigere. Og så må jeg finde noget andet at bruge tiden på (Hej Netflix, Hej netshopping). Sender dig god ruge-karma og et knus.

    1. Det virker dog trods alt lidt som en luksus at have en udløbsdato samt gevinst-garanti på træningsforbudet- noget man ikke har i fertilitetsbehandling 😉

      1. Det er det også – meget! Er godt klar over at eet er peanuts ved siden af et fertilitetsforløb. Men derfor kan følelserne godt være overvældende, specielt når hormonerne kører højt 😉

        1. I know- og det var bestemt heller ikke for at negligere dine følelser omkring det, slet ikke- kommentaren var nærmere ment som en (venlig) påmindelse til dig og mange andre om at det der kan synes som ens situationer for gravide og folk i fertilitetsbehandling ikke er det. Jeg er nok bare lidt træt af konstant at høre at “ja, det er jo fuldstændig som at være gravid” om de ufede ting man gennemgår i behandling. Men alt er love- og tillykke med graviditeten 🙂

          1. Jeg forstår godt, hvad du skriver Bitten – det hører jeg også en del af. Omkring hormoner og “bare vent til du så faktisk er gravid”… Det er lidt træls at høre på, for det er slet ikke sammenligneligt.
            Jeg havde en sød og erfaren læser, der skrev, at hun hellere ville føde ti gange end have taget æg ud én gang til. Udover at smerterne kan være store – så er der bare ikke den søde garanti og en baby i enden, som ved en fødsel. Det er uvished på uvished, og det er hårdt.

            Når det så er sagt, så kan jeg så fint forstå dig, Marie. Det er ikke særligt fedt, når andre dikterer, hvad vi må og ikke må – især når vi er vant til at være aktive. Har du mon problemer med hoften eller plukveer eller lignende, siden du bliver helt frarådet det?
            KH C

          2. Med al respekt at melde – så ved barnløse ikke noget om hvad det vil sige at være gravid, føde og være forældre. Lige så vel som vi der har reproduceret os ganske laboratoriefrit ikke aner noget som helst om hvad fertilitetsbehandling er. Det er ikke for at være strid, men alle de skriverier om hvordan det er at få børn fra en der ikke har prøvet (endnu, håber med dig! 🙂 ), rammer noget jeg har brug for at fortælle om..

            Jeg blev selv gravid ganske uden at det var planen. Var 26 år og universitetsstuderende, valgte at beholde og skulle på på 8 måneder komme igennem processen at blive klar til at være mor. Hele tiden blev jeg i alverdens medier mødt af myten om at man elsker sine børn. At man har et særligt bånd til dem i maven. At det første møde er noget fantastisk. Og hele tiden følte jeg mig mere og mere forkert. For jeg brækkede mig i lårfede stråler i 5 måneder og lå derefter med en bækkenløsning, kunne intet af min engang så aktive og sociale liv. Jeg fortrød så inderligt at jeg havde rodet mig ud i det pis, når skrukke, barnløse bekendte sagde “det stopper jo efte 12 uger”, når jeg i afmagt hulkede over mit bræk. Og så skammede jeg mig over at jeg ikke var rigtig nok. Jeg havde ikke de rigtige følelser for mit ufødte barn. Hun blev født, og første tanke var: fuck det er lækkert det er overstået! Dernæst: Du er sgu da meget sød, men nogen har da mast dit ansigt ret meget. Håber det retter sig.

            Dernæst tudede jeg i et par uger, og følte at alt var forkert, for jeg elskede hende jo ikke. Var ikke forelsket som jeg havde hørt at man bliver. Jeg syntes hun var skøn, og jeg havde lyst til at passe på hende (alt der bruger str. 50 er kært!). Jeg fik en fødselsdepression.

            Alle dem jeg har snakket med i forløbet tilbage til et liv man gider leve – andre mødre, psykolog og sundhedsplejersker – siger samstemmende at det er HELT normalt ikke at have de store følelser for en nyfødt eller en alien der danser stepdans mod ens nyre og ribben. At moderfølelser er forskellige, at man kan forvente alt hvad man vil, men at børn er nogle tricky bæster, og at man som mor også bare er et menneske der skal finde sig selv i det totale kaos det kan være at blive mor.

            Håber der kommer noget godt ud af alle behandlingskvalerne!

  2. Er så glad for at du deler så meget af dig selv og det du gennemgår – og kan sagtens forstå hvis du har brug for at være andet end en rugemaskine 😉

    Og på falderebet – jeg har Provence FORÆLDRE 😂

  3. Uh hvor er du bare ualmindeligt smuk! Ikke pga dine arme eller andet, men den der fantastiske udstråling! Og så dit elskelige smil. God dag, Lady in red.

  4. Det lyder simpelthen så fornuftigt at gøre det der føles rigtigt for dig <3 p.s. du ser BRANDgodt ud i rødt

    1. TAK Marie, det er bare at forsøge at lytte til selv nogen gange i stedet for tusinde velmenende råd fra læger og omgangskreds. Hvis man ellers kan overdøve dem 😆 KH

  5. Haha.. Åh ja, min mor har stadig sit stel fra vores ferier i Sydfrankrig – blomstrede forrettallerkener og marineblå middagstallerkener – og matchende dug. Meget yndigt, men egentlig også fint og sommerligt 🙂

    1. Haha, det er altså for fedt – især i kombination med den klassiske marineblå. Yndigt! Og ja, mega sommerligt og ret nostalgisk. KH

    1. Ejjj Mille, jeg tror, du har privat profil – jeg kan ikke se den. Men i hvert fald tusinde tak for tanken 😍 KH

  6. Jeg synes du har nogle rigtig pæne arme, det tænker jeg tit, også på de her billeder! Du ser godt ud. Tak fordi du deler dine tanker, jeg kan virkelig genkende dem i mig selv.

    1. Du er bare skide sød, Simone. TAK! Det det uvante, der piller lidt ved selvbilledet. Jeg synes slet heller ikke, de er blevet “slemme”, men jeg kan se de forandrer sig hele tiden, og det bliver jeg lidt ærgerlig over… KH

  7. Hjemme hos os var indretningen ’slidt og hvidt’, men der var ALTID provence-krydderi på de kyllingefileter der blev stegt i ren Lurpak med knorrbearnaise til. Ååh, nostalgi. 😂

    1. Slidt og hvidt <3 ALTID et stærkt og gennemgående tema i Roomservice, haha! "Chabby chic", som det hed i de engelske boligprogrammer, jeg åd.
      Og pulverbearnaise <3 OG cordon bleu fra frys, haha! Åhhh! KH

    1. Altså ikke ment på den måde at du skal holde op med at dele dine overvejelser, bare sådan “wauw!”

      1. Katrinøøøøh 💘 Hvor er du sød, jeg tog det lige præcis så sødt, som det var skrevet, TAK! KH

  8. Jeg forstår fuldt ud dine tanker vedr. motion og fertilitetsbehandling. Sidste forår kom min kæreste og jeg i fertilitetsbehandling, da vi efter at have forsøgt længe på egen hånd blev kategoriseret som ‘uforklarligt barnløse’. Igen af os ‘fejlede’ noget, men vi havde åbenbart problemer med at undfange… Det var (for mig især) et psykisk hårdt forløb, hvor jeg, sideløbende med at skulle stikke alskens hormoner ind i mit maveskind, også lige skulle skrive et speciale samtidig. Et speciale der gav mig angst og stress, som jeg lettest fik bugt med ved at løbe – løbeturene gjorde mig gladere og fertilitets- og specialeprocessen væsentligt mere udholdeligt.
    Jeg spurgte fertilitetsklinikken ad, om min løbetræning var ugunstig for behandlingen, og jeg fik det svar, at det var faktisk var enormt vigtigt at holde fast i de ting, som gjorde mig glad. Jeg skulle for alt i verden ikke glemme mig selv i forløbet, da ingen jo kunne forudse, hvor lang tid det ville tage før vi (forhåbentlig) så positive resultater. Det eneste jeg ikke måtte, var at løbe marathon – men det har jeg alligevel aldrig kunnet, så det var intet problem 😉
    Efter at have afleveret speciale og efterfølgende gennemgået to smertefulde insemineringer, lykkedes kampen endelig i september sidste år, og jeg har netop født en dejlig datter d. 8. juni.

    Hold ud – der er håb <3

    1. Blot til info så er der pænt stor forskel på et inseminerings-forløb og et IVF-forløb 🙂 1. Det er ikke specielt rart at løbe el.lign. med 10-20 voksende follikler og en deraf følgende oppustet mave. 2. en ægudtagning er noget mere omstændig end en inseminering og man har ofte ondt og er oppustet i dage-uger efterfølgende. 3. Man skal undgå fysisk anstrengelse i 14 dage efter ægoplægning.

      1. Der er helt sikkert, normalt i hvert fald, forskel på IUI og ICSI smertewise, men det lyder næsten som om, der har været noget gået galt, S? At gå taget æg ud (og processen op til) kan gøre en hver stærk mand (kvinde) meget blød i knæene og ør i hovedet.
        I al fald har der været run på i den periode for dig. Det kan heller ikke være godt.
        Men du har helt ret – man skal, såvidt det er muligt, holde fast i sig selv, og den man var, før det hele begyndte. Det tror jeg også lønner sig i en eller anden retning. KH

      2. @Bitte(r)n Jeg er helt klar over, at der er væsentlig forskel på de to forløb. En, der står mig meget nær, har været igennem meget langt og hårdt forløb med adskillige ægudtagninger, operationer mv. – det var ingen dans på roser på nogen måde, og bare det at opleve forløbet på sidelinjen var alt andet end rart.
        Min kommentar var heller ikke et forsøg på at sammenligne eller sidestille de to forløb én til én. Min pointe var blot, at man skal huske at fokusere på og vedligeholde de ting der gør én glad – i det omfang der er muligt, selvklart.
        Mine insemineringer var smertefulde, fordi min livmoderhals var meget snæver og meget bøjet. Det var utrolig vanskeligt for lægen at ‘komme igennem’ og måtte ’stikke’ så mange gange, at jeg forlod klinikken blødende. Havde ellers på forhånd fået at vide, at det eventuelt bare ville ‘nive en smule’…
        Jeg ved, at mit forløb måske er i småtingsafdelingen af hvad Cathrine, og andre i samme båd, gennemgår ift. fertilitetsbehandling, men jeg føler stadig med hende og alle andre, der hver dag kæmper for at nå målet.

  9. Vi kørte gule og senere orange vægge hjemme hos os. Og da 70-parcelhuset skulle shines op, blev de gule mursten pudset op med en Sienagul farve 🙂 Åhhhh, de gode, gamle 90’ere 🙂

    Jeg kan anbefale restorativ yoga, meditativ yoga, yin yoga eller kvindeyoga. Der er et sted på Østerbro, hvor jeg engang vr til fertilitetsworkshop, hvor det handlede om at være god mod kroppen, når man er i fertilitetsbehandling. Det var enormt dejligt, og vi fik gode råd o, hvilke stillinger der er gode, alt efter hvor man er i sin cyklus. Det hedder Yogini Yoga. Trine (ejeren) holdt Boost din fertilitet-workshop med den super dygtige ernæringsterapeut Nanna Stigel, der har skrevet den fremragende bog Bliv gravid.

    Til sidst: wauw hvor er du smuk <3

    1. Haha, en klassiker! Gule vægge indenfor – det havde min mor også i sit soveværelse. WAUW det er intenst, haha!
      Jeg har faktisk prøvet restorativ og yin et par gange. Det er jo ikke helt den puls og styrke, jeg er vant til. Men kropsbevægelighed og kropsforståelse, kan være mange ting og lige gode. Måske jeg skulle lave noget mere yoga. Må ikke længere lave hot, desværre. Nu har jeg booket mig ind på urban yoga i morgen, whatever that is 😀 KH

  10. Det er så forunderligt, hvor stor forskel der kan være på, hvad vi selv ser, og hvad andre ser. Jeg nåede lige at tænke “hold op, hvor har hun bare flot tonede arme”, inden jeg læste selve indlægget. Måske det siger mere om mine arme, haha? Ikke desto mindre, så kan komplimenter være nok så skønne at få – hvis man ikke selv føler dem, vil de næppe hænge fast alligevel, så det er vidunderligt at høre, at du mærker efter, hvad din krop har brug for 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Jeg synes slet ikke, de er “slemme”, jeg kan bare se, at de ændrer form hurtigt. Og det er det, der ærgrer mig. Alt det jeg arbejdet for og været stolt af ved mig selv; min vedholdenhed og lyst til at passe på mig selv ved at begynde at dyrke motion. Effekterne forsvinder stille og roligt. Derfor var det så dejligt at være tilbage i dag, i en skånsom træningsform, selvfølgelig, men bare at svede lidt og mærke musklerne arbejde. At mærke, jeg er andet end bare den der lægger æg 😌 KH

  11. Oh Yes – jeg er også slut-firser-barn med en mor, der dækkede op med provenceduge, -kander, -fade, -oliekander og provence-you-name-it! Og lavendel i haven og i små poser. Og solgul i soveværelset. Good times.

  12. ELSKER dine billeder, de er simpelthen altid så fine! Men nu blev jeg lige lidt nysgerrig…hvorfor må du ikke træne/ være fysisk aktiv i din behandling? – håber det er ok jeg spørg 😊

  13. Bare lige en lille ‘atta girl’! Du har så inderligt ret. Når en gang I får jeres eget smukke barn, så kommer læger, sundhedsplejersker og andet fagpersonnel også med alverdens gode råd. 80 % af det er ikke til andet end at smide ud, for det passer ikke på dit barn eller i det her tilfælde på dig. Læger har kendskab til mange fakta, men det er dig, der selv skal sortere i det du kan bruge og det du skal smide væk 😊

Læg en kommentar