Paris, j’arrive

Det slog mig lige hertil aften, at der er under en måned til, at vi skal på sommerferie. Den der bilferie som I har givet mig sindssygt mange tips til allerede. Vi er faktisk ikke nået en fis videre – der har bare været så sindssygt meget gang i den med fødselsdage, medicinsk behandling, mig i nyt job, min mand der altid svømmer over i sit. Men vi burde sætte os ned og kigge på det, måske ligeså meget for at fjerne fokus fra min tristhed som er rimelig altoverskyggende lige pt. Jeg kommer helt til at tænke på denne her klassiker:

“Se tænk nu på noget, der er godt.”

“Bare noget som er godt?”

“… Man skal bare stole på det og have tillid… Tænk på det bedste I ved. Straks så flyver I af sted”

Okay, symbolikken er slående i min situation, haha, det ser jeg først nu! Jeg skal lave en Peter Pan, tænke på noget godt! Og det gode er, at vi snart smutter på ferie – og for første gang i seks år kan jeg holde sommerferie i den almindelige ferie og ikke vente til sensommer og august/september. Det bliver så dejligt at prøve – og sikkert travlt på motorvejene, hah!

Når vi så når Paris omkring 9. juli, så har jeg ikke tænk mig at gå i andet end små Pariser-kjoler, store solbriller og lækre sandaler og måske et baguette i flettasken. Très, très française! Tænk engang, mit livs første Bastille-dags-overværelse. Så kan jeg stryge den af bucket listen. Har I tips til, hvad man skal foretage sig sådan en dag?

Sov godt venner <3

REKLAMELINKS: kjole med peplum WEEKDAY // spaghettistropkjole ONLY // rød kjole & OTHER STORIES // blomstret kjole & OTHER STORIES // kjole med bare skuldre Y.A.S // hvid kjole VILA

franske_kjoler

20 kommentarer
  1. Små cafeer, små gallerier, museet, evt. slottet, sådan ren hygge og nyde det i dine små Pariserkjoler:-)

  2. Jeg er sådan en sortseer-type. Den evige pessimist eller måske bare lidt for meget realist. Er ikke rigtigt en drømmer i hvert fald – kun om ting, der realistisk kan lade sig gøre. Kæft det lyder deprimerende, når man ser det på skrift x) Nå, men når du er trist for tiden – og når du så endda har en fuldstændig legit grund til at være det – så må du altså love ikke at blive mere trist af at være trist. Giver det mening? For sortseeren her sidder lidt og tænker, at når du kan være trist, så kan jeg måske også godt forsøge at være lidt mere sådan… frisk i det, du ved. Så nu har jeg bestilt frisørtid til i morgen, så jeg kan se godt ud til de næste par uger, hvor jeg skal forsvare speciale og til intro på min nye arbejde, for der er ingen chance i verden for, at Rockpaperdresses kunne finde på at dukke op til den slags med slidte spidser. Okay, jeg kan nemt selv se, at den her besked er noget rod. Prøver bare at sige, at det er menneskeligt at være ked af det, og det skal man sgu have lov til. Og jeg kan kun lide dig endnu mere, når du tør give udtryk for begge del ligesom du har gjort før herinde. Så. Det hele skal nok gå! Livet løser sig! It always does (…er det ikke sådan I optimister siger? 😉

    1. Det her er sådan en fin kommentar! Må din weekend spækkes med smil, sol og er skvæt optimisme 😉

    2. Jeg ville ønske at man kunne like kommentarer, for så havde jeg liket din, Marianne ❤ Håber at klipningen gav et lille puf til optimismen og ønsker dig held & lykke med både forsvar af speciale og nyt job 🙏🏼
      Kh Rikke

    3. Hold kæft hvor er du fin Marianne. Virkelig!
      Jeg har været skide ked af det, og jeg er måske heller ikke færdig med at være skide ked af det. Men jeg har også virkelig gode stunder ind i mellem, hvor jeg bare lige glemmer, at jeg er så skide ked af det og hygger mig. Det er dejligt øjeblik.
      Jeg glæder mig mega over billedet på nethinden med dig til specialeforsvar, cool as fuck og med flotte spidser. Mega pøj pøj med både jobintro og forsvar. Og tak for at give mig en af de der stunder, jeg kan smile over. KH

  3. Jeg har efterhånden tilbragt en del bastilledsge i Frankrig, men min første i Paris, da jeg boede der sidste år. Hvis I er typerne der vil se fyrværkeri, så sørg for at være meget tidligt ved Eiffeltårnet eller snup en plads fra Montmartre. Ellers skulle det også være ret skønt i Versailles. De fleste butikker holder lukket, men der er masser af musik og feststemning, især ved kanalen og i latinerkvarteret 😊 Tjek også spisesteder i forvejen, mange holder nemlig også lukket. God fornøjelse! ❤️

  4. Man undgår større folkemængder… Beklager, men det der med at stille sig sammen med mange tusind mennesker og se fyrværkeri ved Eiffeltårnet eller Champs Elysee, det vil jeg altså fraråde.

    Hyg jer, fest, nyd stemningen, vær obs på at meget er lukket, da det er helligdag. Men hold også øje med ting omkring jer og undgå de allermest crowdede steder.

    KH Sikkerhedsrådgiveren, der bestemt ikke vil være en showstopper

    1. Sidste år sad vi på den afspærrede gade ved Montparnasse, og jeg nåede at tænke, at man da måtte håbe, der ikke kom en bil og drejede forkert og ind i alle os, der sad der. Og så tog vi hjem og læste om Nice…😔 Men derfor kan jeg altså stadig anbefale det view!

    2. Jeg tog mig selv den anden dag i at overveje om jeg turde stå af metroen på Nørreport. Så jeg forstår så godt dit råd – men det er jo så trist, hvis det er der, vi er endt. Og så har de jo vundet, og dræbt glæden og fejringen og lysten til at forsamle sig. Suk

  5. Hvis I gerne vil se fyrværkeri og Eiffeltårnet, men ikke har lyst til at blive mast, så sæt jer op på Bakken ved Gare Montparnasse. De spærrer gaden af, og man kan sidde med et perfekt view af tårnet og fyrværkeriet. Det er imponerende. Vi gjorde det sidste år, og det var perfekt i forhold til, at vi havde en 3-årig med, som godt kan lide fyrværkeri, men ikke høje lyde (og så boede vi ti minutter derfra, så det var nemt at være ham hjem i seng bagefter😊)

  6. At besøge byens små snævre passager i Marais kvarteret – især boghandlere, de små bagerier og legetøjsforretninger, er helt vildt bedårende❣️.
    Dertil en sejltur på Seinen med gedeost (kan købes i tapas size), friske jordbær og en flaske vin på toppen af båden, hvor man virkelig får en flot oplevelse – og så kan man passende stikke forbi Notre Dame, når det er ovre, når den lægger lige ud til vandet.
    Spis sent på La Gymnasie, for en uformel gang mad på fortovscafe, og nyd Triumfbuen eller en late-night hop-on-bus tour gennem byen. At sidde på toppen af en dobbeltdækker ved midnatstid og se Eiffeltårnet badet i lys, Moulin Rouge og de mange kirker er helt fortryllende.

    Og nårh jo – mis ikke Disneyland😍🌈👱🏻‍♀️. Just sayin’. Det er så nemt at komme til og helt fantastisk.

    – A

  7. Skal selv til Paris på sommerferie i slutningen af juli, og nu har jeg godt nok set mig lun på både den stribede kjole fra Weekday og den røde fra Stories. De er jo faktisk skabt til Paris.

  8. Jeg vil nu altså varmt anbefale at stå på Champs-de-Mars ved Eiffeltårnet og se det imponerende fyrværkeri om aftenen. Det er en stor og fascinerende oplevelse at være netop dér, sammen med flere hundrede tusinde, glade franskmænd under kulminationen på deres nationaldag – det smitter, og større bliver det næsten ikke! Man kan jo vælge at holde sig bagerst, oppe mod École Militaire, her er til at være. Ellers er det også en stor oplevelse at overvære den imponerende militærparade på Champs-Élysées tidligere på dagen, med tanks, soldater, hesteoptog, flyvemaskiner, der maler bleu-blanc-rouge på himmelen, etc. Så anderledes en symbolsk magtopvisning, end vi er vant til på vores breddegrader. Men mange mennesker alle vegne denne dag må man være indstillet på.
    I Paris kan det også anbefales at spise på det charmerende, overdækkede madmarked Le marché des Enfants Rouges i rue de Bretagne, besøge den lille, hyggelige kaffebar Fragments i den nordlige ende af rue des Tournelles, eller kigge ind hos den spændende boghandler Ofr. i rue Dupetit Thouars, alt sammen i 3. arr. Og når I trænger til afslapning, dag eller aften, så gå ned på højre Seine-bred, der er omskabt til kilometerlang, ren sommeroase midt i storbyen, med små barer, sandstrand med liggestole, pétanque og andre udendørs sommerspil samt en festlig dansescene, hvor der danses tango og alt muligt andet – lige ud til Seinen og alt til fri afbenyttelse. Så skønt.

  9. Kære Catrine,

    Hvor lyder det dejligt med sommer i Paris, og jeg skal faktisk selv til Paris for første gang nogensinde (var dog i Disneyland som 8 årige, men det tæller vist ikke som Paris, haha), så tænkte om du måske vil lave en lille guide til byen? Sådan en med gode lokale oplevelser 🙂 Vi skal bo i 4th arrondissement. Min forlovede og jeg var i Nice sidste år, og oplevede desværre angrebet på tæt hånd. Vi slap dog med skrækken, men selvom vi ikke ønsker at leve i frygt, så vil jeg ikke befinde mig et sted med mange mennesker på Bestille dagen (eller andre dage hvor der er tæt med mennesker). Det føles simpelthen klaostriofobisk for mig efter den oplevelse sidste sommer i Nice. Vi befandt os nemlig midt på den store plads i Nice, hvor vi stod som sild i en tøde, da angrebet fandt sted, hvilket derfor også resulterede i, at folk fuldstændig panikkede, og man anede ikke hvad man skulle gøre af sig selv i situationen udover bare løbe! I øjeblikket det skete vidste os på pladsen ikke at det var terror, da Nice er adskilt af bymuren, og de mange mennesker der flygtede fra stranden, løb ind mod byen og den plads, hvor vi var mange hundrede mennesker, der stod og overværede gadeunderholdning. Ja, nu er det ikke for at være for alvorlig, men når vi skal til Paris, så er vi ihvertfald ikke at finde et sted på Bastille dagen med mange mennesker. Må du få en fantastisk tur, og håber du vil lave en lille Pariser guide. Kh, Anne

      1. Ja jeg har masser af guides – gode, lange guides, haha. Kan du finde dem, som Ida skriver? Ellers er de også under fanen “travel”? KH

  10. Jeg boede i Paris for 10 år siden, og der var der festivitas d. 13. (!) på byens brandstationer. Det er vist nok en tradition, men har ikke fulgt op på, om det stadig er noget, de gør sig i.. men sjovt nok, og du kan få dig en svingom med en brandmand 🙂 Prøv at google bal des pompiers og se, om der er en brandstation nær jer, som holder fest 🙂

Læg en kommentar