Au revoir, vaarwell, auf wiedersehen

Taskerne er pakkede, Adam er vågnet fra dødspolterabend (yes, jeg tager det første lange stræk bag rettet), picnickurven er proppet.

I går var sådan en dag, hvor jeg sgu næsten følte mig som mor, der skulle have styr på hele familien. Jeg kørte første vask klokken 08.00, pakkede vores begges kufferter (pga. dødspolterabend). Jeg gik ned og købte køresnacks; kakaomælk mod tømmermænd, snackgulerødder, madbarer, riskiks, køre-cola. Jeg købte ind, så jeg kunne få bagt pølsehorn (efter jeres befaling) – så snart jeg var færdig med at bage minibanankager altså. Jeg har tømt køleskab, smidt blomsterrester ud. Generelt pakket hjemmet ned og fikset os, så vi kan komme af sted.

Og nu er det nu! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har glædet mig sådan til en ferie. Vi trænger som aldrig før. Jeg glæder mig til køretid, lydbøger, kys, lange snakke, stop på en tank. Til croissanterne jeg har ævlet om, til at se nye byer og drikke kaffe på en fortovscafé.

Nu går turen først mod Rødby, så Amsterdam hvor vi tjekker ind i tre dages tid på The Hoxton, som I anbefalede mig. Vi ses dernede – både herinde og på insta.

Møs <3

fotos af Julie Bjarnhoff

ferie

23 kommentarer
  1. Ha en fantastisk ferie skønne Cathrine. Det fortjener du i den grad. 🙂

    Jeg sender dig ekstra mange tanker disse dage og genlæser desuden alle dine indlæg om æg-udtagning, dr Mao osv, da jeg selv skal igennem alle disse processer de kommende uger. Jeg kender ingen i mit netværk, som har gennnemgået noget lignende, og derfor betyder du og din åbenhed så utrolig meget. Det ville jeg bare lige takke for. <3

  2. Håber I får en dejlig ferie, det har I fortjent !
    Vi flyver selv til Amsterdam om 14 dage, så glæder mig til gode tips :))
    Kør forsigtigt !!!

    1. lej cykler, tag forbi Nemo beach, de 9 små gader, sejl i kanalerne, gå tur i vondelpark, tag på et market, spis burger på burgerlijk….elsker Amsterdam

  3. Ih din feriestemning smitter og jeg bliver i skønt humør af at læse dit indlæg. Hvad er din køre-snack-liste? Vi kørte altid på sommerferie gennem Europa, da jeg var barn, og det at pakke bilen var en del af ferien for mig – den bedste optakt til eventyr. Hav en helt fantastisk tur 🙂

  4. Rigtig god tur! 🙂 Der er virkelig et eller andet over at køre rundt til oplevelserne. Selv på de lange transportdage har man tid til hinanden, når man bare skal sidde i bilen. Jeg glæder mig selv til vores! Elsker for øvrigt billedet 😉 Det er virkelig fint!

  5. GOD ferie til jer ❤️ Jeg er selv vokset op med kør-selv-ferier i Europa, altid med stop i en storby inden camping i Frankrig eller Italien – og det er mine bedste barndomsminder, jeg elskede simpelhen de ferier, selv før aircondition, hvor vi sad tre børn klistret sammen på bagsædet 😂 Glæder mig til ferieindlæg og til at mærke savnet til Amsterdam og Paris efter dine beretninger!

  6. Min kæreste og jeg skal også på kør-selv-ferie i år til Norditalien. Jeg har aldrig prøvet den slags ferie før, men jeg glæder mig helt absurd!
    Hvis du (eller nogen andre!) tilfældigvis kender til nogen gode pitstops på vejen til Norditalien, så ville de blive med kyshånd. 😄

    1. Når i trænger til mad, så kør af motorvejen, kør parallelt med den i 10-20km, og find en hyggelig lille kro eller lign. Der er masser af steder i Tyskland. Har aldrig ramt det samme to gange, og er heller aldrig blevet skuffet. Tankmad i Tyskland er derimod rædsomt!

      1. Så dejligt du byder ind Mie, nu jeg er lidt væk i kommentarfeltet med ferie ! Tak 😘 God tur Sara! KH

  7. Min kæreste og jeg skal på vores første tur sammen, 2 uger østpå i bil – vi tænker måske at ramme Romenien af alle steder. Alle gode tips også velkomne her 🙂 Og rigtig god tur smukke Cathrine!! Den har du fortjent!

  8. Rigtig god ferie. Det ser skønt ud på IG. Jge er helt vild med den øverste ståtaske. Vil du ikke afsløre, hvor den er fra?

    1. Ja, den er gammel fra H&M, men har linket til en del lignende de sidste par måneder 💘 og tak! KH

  9. Hvor er den fine kuffert der ligger næst-øverst fra – det er lige sådan en jeg leder efter! 🙂

Læg en kommentar