Byggeprojekt #4: De sidste store tanker – skal vi? Skal vi ikke?

 

Har vores byggeprojekt egentlig ikke varet for evigt snart? Allerede før vi købte huset i december 2013, gik vi igang med varme kommunen op. Huset blev købt med en godkendt tagterrasse, men kunne det ikke være lidt fedt at udvide det trappehus, der nu skulle til på toppen til et heelt reelt rum. Altså udvide vores byhus i to plan med et ekstra tredje plan? Så halvdelen af taget kunne blive tagterrasse og halvdelen kunne blive et nyt rum. Lad mig lige nævne igen – vi startede i december 2013. Sidste år i april-måned, 2016 vel og mærke, fik vi så endelig forhåndsgodkendelsen. Vi må bygge.

Vi skulle så tegne projektet helt færdigt, få alle de nødvendige beregninger. En anderkendt statiker, en ingeniør, en brandsikkerhedsekspert, varmeberegninger fra en anden ekspert.

Projektet startede med at skulle inkludere en totalrenovering af et hus, der virkelig trænger. Der er ikke isoleret under gulvet i køkkenet, så her er tissekoldt om vinteren. Opvaskemaskinen er lige stået af, det samme gør ovnen snart, vi skruer fronterne på igen og igen, fordi de falder af. Det er træt – og ligeså vi.

Men. At bygge på et eksisterende hus – det er fuldstændig sindssygt dyrt. Vi er startet med snak om budget på 4-600.000 kroner for at lave selve rummet og tagterrassen. Det kan I roligt gange med 2,5. De dyreste tilbud lå på omkring to mio. kroner. For 28 kvadratmeter rum og en træterrasse. Det er jo vanvittigt! Altså fuldstændig vanvittigt. Vi skal trods alt også tænke på gensalgsværdi. Hm…

Vi er nu tilbage med to entrepriser, og så må de rigtig hårde forhandlinger igang – vi har fået en forlængelse af forhåndsgodkendelsen til 1. oktober.

koekken_col-2

(et par af dem reklamelinks) køkken REFORM // lampe PIET HEIN EEK // fliser MAROKK // tekande SKAGERAK // sofa SOFAKOMPAGNIET // bord PLEASE WAIT TO BE SEATED // pande GENSE // lyskæde ELLOS // violinfigen GREENIFY

Lige nu hænger totalrenoveringen i en tynd tråd, og det er virkelig vores store snak. Skal vi tage de penge vi har og så bare renovere det, vi har, og gøre det toplækkert? Eller skal vi bruge pengene på at bygge op og udvide og så lade det andet komme om nogle år. Mange år, hvis vi skal være realistiske, hehe…

Det er simpelthen så svært, for nu har vi kæmpet så længe for den tagetage – det er lykkedes, og det er en chance (flere andre ejere af stedet har søgt kommunen om lignende gennem årene). Plus det giver os altså lige det ekstra rum – for ikke at nævne vores egent tagterrasse. Men det vi bruger allermest nu – det er køkken/alrummet, og det er bare træt med sine femten år på bagen.

Hvis vi bygger, så gør vi det i september – vildt, ikke? Det er rigtig snart! Og vi tager et endeligt bankmøde fredag, og så må vi presse dem på, hvad priserne for at låne er osv. Så må vi se, om vi kan slippe af sted med begge dele.

Vi behøver ikke de allerdyreste løsninger i køkkenet, men det løber alligevel op. IKEA-køkken – har vi råd, gerne med Reformfronter i tombak. Vi skal have hugget et gulv op, lagt gulvvarme osv. Det koster jo, hvad det koster. Og så vil jeg så gerne have fritlagt vores bjælker. Så det ligner den ægte industribygning, det i virkeligheden er. Og rakte pengene, så skulle vi have sat en stor dør i køkkenet mod gården i stedet for vinduet. Det ville være så smukt.

Jeg laver i ny og næ stadig visualiseringer, for min egen skyld – det er da lidt sjovt at se, at hvad jeg kan lide ikke har ændret sig det store det sidste år (se #1-indlæg og #3-indlæg). Det må betyde, at det holder. Så må vi se, det bliver en spændende uge.

Billeder: Stil-art // Bo Bedre

koekken_insp

32 kommentarer
  1. Ingen tvivl herfra: byg til og vent med køkkenet. I har ventet længe på den godkendelse, og hvad hvis i ikke får den igen? I fremtidssikrer jeres fantastiske lille plet. Gensalgsværdien tror jeg ikke i skal bekymre jer om.
    Glæder mig til at følge jeres beslutninger.
    I er seje! Og tak for at du deler og vi må følge med 🙂
    Kram

  2. Terrasse og det ekstra rum på 28 m2 lyder som en rigtig god ide. Nyt køkken lyder også rart, men det er noget i selv kan lave senere med lidt hjælp til det der kræver autoriserede håndværkere. Jeg tror at I vil blive vilde med en tagterrasse. Ekstra plads kan man altid bruge. Hilsen “allthatjazz” aka Torben Nielsen

  3. Drop tagterrassen. Den godkendelse skal I nok få senere. Når der kommer en unge eller to, kommer I de næste mange år og hvert forår/sommer til at BO i jeres hyggelige gård og i køkken alrummet. Lav evt. tagterassen uden ekstra rum. Der er for lang tid, til I får fuldt udbytte af det rum ift økonomi. Se evt. masion du Nord på Bornholm. Det køkken-alrum og gårdhaven er for vildt. Jeg har været der med små og store børn, som leger og løber ud og ind, og voksne der kokkererer og sipper vin. Prioriter en kæmpe dobbeltdør og gør det til det vildeste leverum, for det er der I kommer til at være de næste og mindste 5-7 år.

  4. Jeg håber for jer, at der kan blive råd til begge dele.. hmm.. men det er bare heller ikke sjovt, hvis det betyder, at der ikke er råd til at leve, rejse, børn osv osv. Jeg tror, at jeg ville prioritere det at bygge ud højest – en privat tag-terrasse er vildt luksus i København, og de ekstra kvadratmeter fremtidssikrer vel også jeres mulighed for at blive boende mange år frem..
    pøj pøj med banken på fredag 🙂

  5. Jeg ville bygge til, og så overveje om I til at starte med fx kan nøjes med, at skifte lågerne ud på jeres køkken. Gensalgsværdien kan (desværre) godt spille ind, i forhold til hvor meget man må låne! Det har vi brugt hele vinteren på at kæmpe med. Nu bygger vi godt nok også på Vestfyn, men vi har måtte skære vores budget ned fra 4,6 millioner til 3,2 millioner på nybygget liebhaveri (to-familiers bolig på 380 m2, med 2 hektar grund). Udelukkende pga banken og realkreditinstituttet er pålagt at låne ud fra en lovgivning, der skal se på gensalgsværdien af et hjem her og nu. Den lov gælder for hele landet, og tager ikke udgangspunkt i, hvad med tjener.

  6. Prøv nogle sønderjyske firmaer, så kan I få det til det halve😉. Der findes firmaer der tager fra Sønderjylland til Sjælland for at arbejde.

  7. Overvej jeres tidsperspektiv. Hvis I alligevel tænker, at det bliver for småt om fx fem år, så ville jeg droppe ombygningen. Det er vanskelige at få hele sin investering igen på renoveringen, når I skal sælge. At gøre begge dele kræver et længere tidsperspektiv, særligt når ombygningen bliver så relativt dyr (og sikkert også risikofyldt i en så gammel bygning). Det ville jeg først gøre i en bolig, hvor jeg var sikker på, at det var min “blivende” bolig i mange år.

  8. Jeg ved ikke, om i allerede ved det, men bankerne (realkreditinstitutterne) vurderer nybyg/ombyg meget meget forskelligt. Ved os gav Handelsbanken en vurdering der var 400.000 højere end alle andre minus Danske bank der var 100.000 kr under. Har hørt om forskelle på over en mio i vurdering.

  9. Så kommer bankrådgiveren på banen igen 😉 Jeg vil virkelig overveje om det er en god ide at lægge så mange penge i forholdsvis få m2.. Hvis jeg var Jer, så ville jeg klart lave en liste med pros/cons for de enkelte løsninger: Hvad vil give os mest i hverdagen på den måde vi lever nu? Hvad vil give os mest, når vi ser 5-10 år ud i fremtiden med et eller to børn (for det kommer til at lykkes :))? Vil vi binde så stor en del af vores penge i fast ejendom eller prioriterer vi friheden ved at have likviditet? Hvis markedet er på toppen nu, er vi så stillet bedst ved den ene ctr den anden løsning? Hvad tænker jeres bankrådgiver/kreditforening (håber I mit stille sind at det er Danske Bank ;)) Spørg evt en ejd.mægler omkring deres tanker ift de to løsninger..
    Lige mine faglige inputs – glæder mig til at følge Jeres rejse 🙂
    Kh Malene

  10. Jeg synes det er svært. 1) Køkken-alrummet er et hjems hjerte – især når man får børn! Så det er vigtigt, at der er dejligt at være og jeg hælder også mest til, at I gør noget ud af det rum. 2) Nu kan jeg slet ikke huske, hvor stort jeres hus er. Jeg gætter på lidt over de 100 m2 og jeg mindes, I gav en god pris dengang tilbage i 2013 (4 mio-ish?!). Hvis I putter 1-1,5 mio. mere i huset for at få en tagterrasse og et ekstra rum på 28 m2, skal I SLET ikke være nervøse for, om I får de penge igen…ikke som boligmarkedet ser ud nu! Desuden fremtidssikrer I jeres hjem for jer, så I har flere år i huset…og så kan det næste være ligemeget at spå om, hvordan huspriserne ser ud om 10 år (det er der alligevel ingen der kan sige noget om). Og mht. boligpriserne i Kbh; Selv om de er vanvittige høje, så se lige på boligpriserne i vores naboers hovedstader, fx Stockholm og Oslo. Der er boligpriserne endnu højere.
    Hvis jeg var jer og havde råd, ville jeg lave udbygningen, mest pga de ekstra m2-beboelse. Jeg tænker om en tagterrasse er så fed i en tæt bebygget område, hvor jeg gætter på, der er mange høje bygninger omkring jer…men det er jo en smagssag.

    1. Og så skiftede jeg lige mening, kan du nok se 😉 Jeg hælder mest til udbygningen.
      Mvh. bankrådgiveren

  11. Det er virkelig et smuk og charmerende hus I har 🙂 Glæder mig til at følge projektet..
    Hvis det var mig, så ville jeg uden tvivl bygge til nu hvor I har fået tilladelsen. Ud fra et ingeniørmæssigtssynspunkt ved jeg at disse ting hurtigt kan ændre sig. Altså I må ikke satse på, at I kan få samme tilladelse om 5-10 år.. Derudover er det svært at holde pengene hjemme ved en renovering sammenholdt med en udbygning. Jeg går også ud fra at kvm-priserne er ret høje i jeres kvarter, hvorfor jeg måske ikke ville være så nervøs?
    Ift til priserne I har fået, så er der desværre rigtig meget at lave for håndværkerne, og priserne er derefter. Det er typisk bedst at sende i udbud i oktober/november måned, men det er svært at gøre noget ved nu 🙁 måske I kan reducere enkelte ydelser ved at lave noget selv eller hjælpe til?
    Sender en masse held ift. de sidste forhandlinger 🙂

  12. Byg ud!

    Og vent så ét år, få vurderet jeres hus og lån til nyt køkken og diverse i jeres friværdi.

    Indtil da, så skruer i jeres køkkenlåger af. Er sikker på, du har mange smukke ting, som ikke behøves at være gemt bag låger.

  13. Er i mindretal men holder fast. Spørg dine venner og famile med unger, hvad de ville værdsætte mest i de år, hvor ungerne er 1-5. Drop strategi ift gensalgsværdi og lån og byggetilladelser og fokuser på det LIV I vil leve. Helst her og nu. Har selv 3 små unger, og man laver mad HELE tiden. De kan ikke selv være alene højt oppe, og man løber ikke op og ned mellem køkken og taget i fast interval. Det skal være topfedt lige der, hvor familien er. Jeg stod i en meget tilsvarende situation, da jeg var gravid med unge nr. 1, og min søsters råd var klart. Stay grounded!!! Det er det bedste råd, jeg har fulgt i mit liv. Du bliver også max glad for tagterassen og en B-køkkenløsning. Men I kommer til at være i køkken/alrum og gård faktor meget i tid ift tiden oppe og 2 etager fra køkkenet. Over and out og pøj pøj med luksusproblemet 😉.

    1. Stay grounded – så rigtigt. Vi har altid drømt om en murenestervilla men endte i et enplans hus. Det er vi SÅ glade for. Min søn kan være på sit værelse og stadig være tæt på os. Har hørt at børn der var værelse ovenpå ikk bruger det før se er relativ gamle og kun er (og roder) i stuen 🙂
      Måske i bare skulle lave det ekstra værelse til jer selv øverst evt med fransk altan. Måske der er lidt at spare der. Man kan aldrig få for meget plads 🙂

      1. Det er en rigtig fin betragtning, Sandra!

        Vi tænker lidt vores hus som en kartoffelrækketype – du ved small living på flere plan. Værelset i top var først tænkt som stue, men det bliver også vores soveværelse nu. Vi tænkte, at det var måden at gøre at vi kom derop på. Ellers kunne vi hurtigt glemme det, var det stue fx.

        Mega fedt med input, virkelig! KH

        1. Ha ha. Small living er det måske ikke helt, men er med på konceptet. Kunne blive et vildt soveværelse! Bare gulvvarme, loungeområde og gigadøre i stueetagen kommet først 😉. Har totalrenoveret 2 lejligheder på 5 år med babyer i bæresele, og ret tilfældigt var vi sidst år millimeter fra tombakkøkkenet i kombi med en massiv rustfrit står bordplade. Ingen runde kanter bare helt skarpt. Alle de muligheder…

  14. Jeg ville helt klart vælge udbygning, selvom køkken/alrum er husets hjerterum. I har ikke tilladelsen til at bygge for evigt og hvem ved om I kan få en ny senere? Det kan være en god ting at få flere kvatratmeter på ens hus/lejlighed, da det øge værdien betragteligt. Især hvor I bor, det bliver højst sandsynligt en gevindst i det lange løb. Min mand og jeg har lige solgt vores ejerlejlighed i en lille flække udenfor Roskilde, hvor vi har fået 215.000 mere for den end vi selv gav for 2 1/2 år siden, og den eneste forbedring har været at der er kommet overdækket altan på som er blevet 2-3 kvatratmeter større end den åbne altan, der var da vi købte. Markedet har dog også gjort lidt for prisstigningen, men der hvor I bor er attraktiv og det er det nok stadigvæk om mange år, så det er nok ikke det store problem skulle af med Fabrikken. Plus det kan være med til at give plads nok til at I kan se jer selv bo der i mange år endnu. Renovering af køkken/alrum er i min optik nemmere at finde penge til med tiden og I kan gøre det i det tempo der passer uden tilladelser der presser på. Men kan sagtens forstå I er splittede. Det er en kæmpe beslutning!

  15. Jeg ville renovere nu og så lave døren ud til gården I samme omgang. Så får I et rigtig dejligt hjem og nem adgang til gården, når I også skal have barnevogn osv stående. Gør det nu og så er det færdigt, når det lykkedes med fertilitetsbehandlingen og I kan nyde baby i et nyrenoveret hjem. Får I så behovet for den ekstra plads senere, kan I låne til det, til den tid. Måske vil I hellere flytte, måske vil I have sommerhus, hvem ved. Det giver ro, at tingene virker, når man har et barn. Og så er man alligevel konstant i samme rum 😉

  16. Jeg tænker også, at med jeres planer, så få renoveret nu! Evt. overvej i forhold til pris, om det ikke “bare” skal være en tagterrasse, evt halvt overdækket (det kommer selvfølgelig lidt an på hvordan det ser ud).. Rummet vil man lidt kunne komme med senere, i overdækningsdelen.
    Og jeg forstår fuldt ud tanken med et nyt køkken, når det gamle har 15 år på bagen. Men er det værd at få nyt køkken når der kommer en lille til, og de første par år sviner det hele til? 😉 Et træt køkken er træls, men måske kan man udstå køkkenet de første par år mens der er en baby, og så få det fikset op. Dog kommer nyt køkken også an på hvornår I vil sælge. De fleste der køber, tænker som regel altid at lave køkkenet om. Så det kan ikke betale sig at sætte nyt køkken i, og så lige efter sætte til salg, for værdien i det kommer stort set ikke igen. Jeg var i hvert fald glad for de 4 år jeg fik lov at nyde vores køkken, inden vi solgte, men den nye ejer har allerede revet det ned og sat nyt i.
    Der er altid så mange tanker og scenarier med renovering, og Ihh, jeg synes det helt sikkert er det sjove ved den slags puslespil. 🙂

  17. Jeg elsker at høre om jeres byggeprojekt – håber så meget at det lykkedes.
    Må altså lige sige, at din side er begyndt at køre enormt langsomt. Det tager en evighed for siderne at loade. Nogle gange må jeg give op. Øv, altså.

  18. Ville gøre noget ved det I allerede har. Jeg har ingen gode argumenter for der, men hvis der var mig var det, jeg ville gøre.i vores husjagt synes jeg det var ærgeligt at der var mege stor forskel i huset, den nye vilt lækre renoverede/nye del og så den anden del. Og regn med ca 10 procent oven i det beløb I får et tilbud på. Det er ikke håndværkernes arbejde der bliver dyrere, men de ekstra valg man gør i processen. Hvis vi bare bruger 10.000 kr mere, så blive den del så meget mere lækker. 15 gange den sætning efter og så var bufferen ved at være ædt!! Men følg jeres mavefornemmelse, hvad vil I få mest daglig glæde ud af?

  19. Det er muligvis for sent i processen at foreslå følgende, men har I overvejet jyske håndværkere? Min søster er i gang med udbygning og har sparet MANGE penge ved at “importere” håndværkere fra Jylland.

  20. Jeg tror sgu, jeg ville sælge og finde noget nyt og større som passer mere til jeres fremtidige behov. Hvis det ikke er en mulighed ville jeg klart gøre det lækkert i allerede har, især når der kommer en baby, der er pladsen mindre vigtig, men man bruger virkelig meget tid i køkken – alrum, gårdhave hvis barnevognen skal stå der..

  21. Vi har lige fået lavet en lille tilbygning efter at have kæmpet med Københavns Kommune om en byggetilladelse i et års tid. Byg & Miljø er ikke sådan at bide skeer med, så tillykke med, at I er nået så langt! Jeg håber, det spændende projekt lykkes for jer

    1. Og Frederiksberg Kommune er endnu sværere 😅 Sejt kæmpet, og hvor lyder det spændende med tilbygning i København! KH

  22. Åhhh – gå med jeres mavefornemmelse. Lave pros/cons lister. Giv jer selv tid.
    Vi købte i 2013 et hus, som skulle istandsættes og bygges om. Vildt fedt, mange muligheder, etc. – men også dyrt. Wow. Det blev meget dyrere end vi havde regnet med (ikke kun pga håndværkere, men der skulle laves mere end vi havde gættet på). Så vi har lovet hinanden at huset ikke skal være perfekt nu-og-her, men når vi har boet her i 5 år, så skal vi altså være færdige med kælder, køkken, havestue, badeværelser, etc. Det giver ro.
    Derudover vil jeg anbefale nogle gode håndværkere. Vi har brugt nogle forskellige, og nu er vi endt med at bruge en tømrer/murer mester fra Litauen, som bor i Herlev. De er lidt billigere end danske håndværkere, men for hulan de kan deres håndværk! Og chefen koordinere vvs, elektriker, etc. med planer og opfølgning. Det er bare i orden, det som de laver – og det er pengene værd. Smid en mail, hvis du vil ha’ et nummer.
    Men ja, gode håndværkere, som kan deres kram, og hvad jeres mavefornemmelse siger er vigtigt for jer!

    1. Vi ved det faktisk ikke helt endnu – ved ikke, om du nåede at læse det, men det var pludselig en udfordring at jeg er blevet selvstændig, så nu må vi se. Vi burde få svar i denne uge. KH

Læg en kommentar