Datenight fredag og min ene morgengave til Adam

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

Det har været den rareste weekend med tid til lidt arbejde, tid til at hygge os, til at lave god mad og gøre ting. Sådan nogen ting vi altid taler om at gøre, men som vi aldrig kommer videre med.

Vi gik på Glyptoteket, beundrede de gyldne vægge, glaslofterne. Jeg bestilte to stykker kage, et af hver slags fra montren, et til Adam, et til mig, men endte med at spise dem begge selv, fordi Adam ikke var sulten. Jeg kan ikke lide madspild.

Og vi startede allerede hyggen fredag. Eller i måske begyndte vi slutningen på feriehyggen fredag. Vi lavede god mad og delte en flaske champagne; skål og god weekend, tak for ferie.

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

 

Da vi skulle giftes, aftalte vi, at morgengaverne – som man giver hinanden morgenen efter – skulle være på et lavt niveau. Ikke noget med ure, diamantørenringe og designertasker, som vi har hørt om nogen steder. Budgettet var under ettusinde kroner (som jeg dog – men det må komme i et andet indlæg – overskred, af særlige grunde med en ekstragave). Og det er dér, det kan blive svært, synes jeg. At være kreativ for begrænsede midler.

Først og fremmest mangler vi ingenting, nogen af os (utroligt, nu vi stadig bruger penge). Dernæst så er der også bare en eller anden forventning eller tradition omkring morgengaver. Det skal være noget særligt. Jeg var virkelig på bar bund – lige indtil jeg skulle købe Adams julegave 2015. Jeg stod nede i Juuls Vinhandel på Værnedamsvej og lurede på drinksgear til ham, og så stod den lige der. Vel nok den smukkeste flaske champagne, fra året 2007. Året hvor vi blev kærester. Håndmalet med bladguld.

Gaven til manden der har alt, men som virkelig elsker champagne. Vi elsker champagne. Jeg tror, det er noget, vi har arvet fra min svoger og svigerinde på Adams side. Når vi har besøgt dem i London, så har vi næsten hver altid sat os i stuen ved ankomst om aftenen, fundet snacks i køleskabet, åbnet en flaske bobler og hørt hvordan det går hele vejen rundt.

De har altid bobler på køl – man ved aldrig, hvornår man har en lejlighed til at fejre. Og den der slet skjulte positive tilgang til livet; at der er noget fejre, hvis man vil det. At solen skinner, at man er blevet forfremmet, at ferien er begyndt. Det gør, at vi altid har en flaske på køl. Selv om det kan ligge et godt stykke tid uden at blive åbnet – den er der.

 

 

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

Vi drikker så sjældent, aldrig i hverdagene, så hvis det skal være, så skal det være godt. Så på en eller anden måde gav det så sindssygt god mening, at det lige var champagne, jeg skulle give. Der var en lille hyldest til dén positive livsindstilling; at fejre det små, at vi skal huske og blive ved med det – også efter fem, ti og tredive års ægteskab. For mig sagde den flaske, den gave så meget.

Og prisen? Den nette sum af 900 kroner.

Man kunne sige, at det er helt afsindigt mange penge for en flaske champagne, og det er jo så dér, det særlige også kommer ind. Vi ville aldrig bruge så mange på en flaske champagne normalt. Det her var særligt. Den lille smule, men gode.

Jeg synes, det var den perfekte gave, haha, jeg tror tilmed, jeg tænkte, at det var genialt, gennemført og med omtanke. Selve champagnens symboler, dens betydning i vores historie, og så det særlige årstal – plus, at det var en skideflot flaske at give i sig selv. Ge. Ni. Alt.

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

Så har vi bare ventet på et tidspunkt at dele den på. Netop ved at være i den absolut dyre ende for os, så skulle det være særligt. I april havde vi ti-års-dag, om to uger har vi et års bryllupsdag. Det føltes som et meget godt år. Og med alt det vi har været igennem i årets syv måneder indtil videre, alt det in mente, så virkede det som en lille sejr at stå så tæt på vores bryllupsdag, som to (rimeligt) hele mennesker (minus æggeleder).  Til trods.

Og så er det jo dét med at nyde det små. At jeg fx kan. Jeg er ikke gravid – men hvem ved om nogle uger, om en måned eller to. Lige nu, i det her øjeblik, der kunne vi åbne den og nyde den sammen. Så det gjorde vi. Og Adam lavede den bedste (veganske i øvrigt, det har vi ikke prøvet før) sovs, jeg i mit liv har fået (sorry Sovsekonge-far). Han lavede små pommes Anna, en syrlig salat. Jeg havde købt de lækreste bøffer med hjem fra Torvehallerne.

Alt var godt.

Det er jo det, jeg siger – der er små glimt af lykke.

rockpapedresses, cathrine widunok wichmand, perrier-jouët belle epoque 2007, morgengave til ham

25 kommentarer
  1. Hvor er den da bare flot altså. Et helt kunstværk. Kan godt forstå, at der skulle tænkes over anledningen, hvor den skulle drikkes 🙂

    Er spændt på at høre, hvad din ekstra gave til Adam var.

    1. Jeg skal lige finde en lejlighed, hvor jeg kan få ordentlige billeder af den! Den var nemlig ret fin, hvis jeg selv skulle sige det 😆 KH

  2. Dejligt indlæg struttende af smittende glæde over de små og store detaljer 🙂 Er også nysgerrig efter at høre hvordan den smukke champagne så smagte…

    1. Hehe… Den var nu meet lækker! Lidt skørt, for man kan jo ikke smage nødvendigvis at den har kostet en lille formue. Det er jo alt sammen udbud/efterspørgsel, men den var nu meget lækker! KH

  3. Så fint indlæg! Er absolut af samme opfattelse, ar bobler ikke kun er tilegnet 12-tals specialer, kæmpe forfremmelser eller runde fødselsdage 😀 Og smuk flaske! Hvor er glassene fra?

  4. Det er netop sådan nogle små anledninger, og ting som I gør for hinanden – med de sødeste tanker bag – der gør, at jeg tror I to er et par, der altid vil have et kærligt og romantisk ægteskab. Det er altså sindssyge goals, for at sige det på nymodens sprog 🙂

    1. Du er sød, det håber jeg da i hvert fald, det håber jeg rigtig meget. Også at det vil hænge ved selv om vi får børn der presser citronen ifht. overskud… Du er kær, er du! KH

  5. Åh ha, så perfekt altså! Lov mig at gem flasken 😍
    Herhjemme har vi en lignende særlig flaske, som nu, med en hældetud/prop, altid er fyldt op med lækker olivenolie til madlavningen 👌🏼

    1. Det var da en fin idé! Har også godt tænkt på, om vi skulle dele den, men så igen. Man kan ikke gemme det hele… Men den er nu ret fin! KH

  6. Ej hvor skægt, jeg har selv kigget på netop den flaske bobler til min kæreste, da vi også blev kærester i 2007, og lige har fejret 10 års dag i juli, og han elsker, ligesom jer, også en god flaske bobler! Men jeg må nok vente med den til vi igen har noget at fejre, da jeg gav ham en helikoptertur over en nationalpark i USA i gave i stedet 😀

    1. Hehe… De var dejlige! Gærede, meget klassisk og old school champagne. Det er jo svært at vurdere om de smagte af så mange penge – men de var lækre! KH

Læg en kommentar