Hverdagsglimt

Nu er den første uge af ferien gået, godt og vel! Vi har en uge tilbage og nyder, nyder, nyder. Lige nu; 25 grader men måske med en lille byge på vej. Vi sidder og drikker kaffe i en stor, bred vindueskarm i Ghent; Adam dimser med sin telefon, og jeg har fået lidt computertid.

Indlæggene i denne her lille føljeton plejer jo at være fyldt med hverdagsbilleder, og den sidste uge, har den hverdag været ekstra sød med sommerferie and all. Vi har spist for meget og for godt. Vi har gået 94.541 skridt – det er meget pænt flere dage i bilen taget i betragtning.

Rigtig mange af jer spørger mig til guides – og de kommer! De tager super lang tid at lave, men jeg ELSKER at lave dem, så de kommer, når vi engang er hjemme. Vi har virkelig spist godt, sovet dejligt, holdt mega meget i hånd (og også ikke holdt i hånd, for Adam kan ikke holde det ud, når det er for varmt, hehe), hørt høj musik i bilen. Ferie er godt for os. Og nu skal vi til Pariiiiii’ <3 Wish us luck med den heftige parisiske trafik!

Et rigtig miskmask af den sidste uges oplevelser, snapshots, gemte memes, gode musik, værsgo’:

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Et styks meget glad færge fragtede os til Puttgarden.

En glad “Prins Richard” for at være mere præcis – jeg elsker at både på den måde får personlighed, sådan med navns nævnelse. Jeg mener dog at huske, at både er “kvinder”? Men måske ikke færger? Store og brovtende, til tider ildelugtende, det passer måske også bedre til mænd, hehe… Eller også var Prins Richard glad for damebeklædning og meget feminin? Eller også tænker jeg for meget over det… Det er det tid på vejen også gør ved en!

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Et lille udvalg af mine køresnacks. Jeg er ansvarlig for både snacks, musik, at finde vej, og planlægge. Adam kører. Og jeg tager det alvorligt, I tell you. Men så kan jeg også få det præcis, som jeg drømmer. Fx pølsehorn og Oreos og kakao. 

Hele indkøb af snacks-delen er en mega vigtig del af en roadtrip, og også dér jeg sådan for alvor kan mærke ferien begynde. Alle forventningerne til de kommende uger. Det er det bedste!

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Søøøød fyr! En af aftenerne i Amsterdam tog vi til HappyHappyJoyJoy – Adam havde tastet den ind på kortet – men uden at tænke over, hvilken af de to Happy’s kortet havde fundet. Og det var den nyeste af dem – og den er ikke særligt fed, haha… Det gik først op for os efter at have gået i en halv time og stod foran den. Så har jeg jo en sød og tålmodig mand, og vi grinte og tog en taxa hele vejen på tværs af byen og ud til øst-udgaven af Happy. Og den var altså finere – og meget mere instagrammable #arbejdsskade. Den har et mega hyggeligt terasseareal og ligger i noget industrihal-agtigt.

Nu jeg ser billedet her, så ser han måske egentlig lidt træt ud, haha! Oh well…

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

En åndsssssvagt lækker pre-dinner cocktail på The Hoxton. Man oh my. Jeg har, selvfølgelig, ikke fået noget at drikke længe, og jeg må altså sige, jeg nyder det lidt. Ikke at jeg drikker særligt meget, men det er dejligt ferie-agtigt at få en lille cocktail her og et lille glas bobler der. Også på en tirsdag. For det får vi ALDRIG derhjemme i hverdagene.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Amsterdam havde SÅ mange fine billedmuligheder. 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Et shot fra en ikke særligt spændende damebutik, jeg kan faktisk ikke engang huske navnet, men den havde det yndigste mande-vente-hjørne, haha! Hvis jeg kunne kopiere det der hjem til mig – perfekt!

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Nuij, vi drikker meget go’ kaffe (alle der følger med på insta – I har vist set det, hehe). Hver gang vi har spist et godt sted, så har vi spurgt, hvor vi burde gå hen for at få den gode kaffe, og vi har fået absurd god kaffe! Jeg fylder på tips-listen, promise!

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Vi mangler seriøst en fed fest-butik (og Fest&Farver er ikke heeeeelt nok)! En der kan kombinere, hvad de har i Tiger + Søstrene Grene + Notonthehighstreet.co.uk + Etsy – please. Fyldt med fine balloner, søde invitationer, glimmerting, festartikler. Men som er fine. Kunne det ikke være sejt?

Jeg gør det gerne, hvis nogen vil skyde penge i, hehe… Se nu det der søde piñata-brudepar – jeg fortryder helt, jeg ikke købte det.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

En lille bitte og SINDSSYGT god burger i Utrecht. Den der opfandt dén spise skal have en medalje. Jeg kan nærmest savne mine dage på maccen (selv om jeg havde rigeligt af dem, eftersom jeg arbejdede der i tre år). En burger kan jo seriøst være det lækreste måltid, overhovedet. Det er ligesom med pizza. SÅ simpelt, og det kan være så sindssygt godt.

… Og jeg passede iøvrigt lige ind i min vintage-kjole, lyseblå borde, glascola (som jo er den bedste slags cola). Det var meget retro alt sammen. 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

En kødfarvet bygning. Check. Helt plantet til. Check. Dér gad jeg godt bo. Sådan har jeg faktisk haft det rigtig mange gange på denne her tur. “Dér kunne jeg godt bo”. Især i Amsterdam. Dén by tog os begge med storm.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Det blev vist lidt en besættelse, haha!

I tippede mig om de der chokolader og fy for katten, de er gode. Så jeg endte med at købe et mindre lager med hjem, haha… Nogen vil sige, det tog overhånd. Jeg vil påstå, at jeg har helt styr på det. Den hvide chokolade med hindbær, der popper i munden, som de der Timon & Pumba-is jeg fik som barn – fuldstændig fortryllende! De der chokolader er grund til at komme tilbage til Holland!

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Rosesæsonen er ikke kun smuk derhjemme men bestemt også hernede. Wauw altså! 

skaermbillede-2017-07-10-kl-16-32-55

Det fedeste nummer, vi har hørt en hel del i bilen.

Jay-Z, aka. Adams største idol, har udgivet en ny plade, og den ligger selvfølgelig, irriterende nok, kun på hans Tidal-tjeneste. Og det er så irriterende! Jeg endte med at købe Tidal til tre måneder sidste år bare pga. Beyoncés Lemonade, men jeg bliver helt trodsig – jeg gider ikke betale for alle mulige tjenester (så kan man jo egentlig os bare købe det i iTunes).

Men det her ene nummer; The Story of O.J. ligger på youtube med original musikvideo – og den er en treat i sig selv. Tjek det lige, hvis I er til go’ gammeldaws rap.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Drømmebil <3

skaermbillede-2017-07-10-kl-16-55-53

Jeg døde af grin, da jeg så denne her! 

1. Jeg elsker Britney, serr, ELSKER Britney – især trætte Britney (ca. ’07-Britney), fordi det er menneskelige Britney. 2. Jeg ELSKER en god meme (denne her er fundet hos en af mine favoritter @mytherapistsays) 3. Den ramte tragikomisk nok lige ned i, hvordan jeg har det. Britney og jeg er bare tættere, end man skulle tro.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Adam fu**er med mine selfies, haha!

Han gør også det, at når han tager billeder af mig, så skyder han også altid lige ti selfies med ham selv, mens jeg tror, han skyder mig. Så får jeg lige sådan en dejlig overraskelse, når jeg kigger billederne igennem, hah! I det mindste ser han sød ud. 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Yndige, rå, farverige Antwerpen. 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Det her var et seriøst måltid. Bare sådan en lille frokost. Visitflanders havde hooket os op med L’Épicerie du cirque – på top to over bedste måltider so far.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Al den køretid har også givet mig god tid til at surfe instagram den sidste uges tid (for andet end fede memes), og noget af det mest inspirerende, jeg længe har set, det er det der billede fra Louboutin.

De har lanceret nye “nudes” – nu så de omfavner os alle sammen. Og det er fanme sejt! Det er sådan noget, jeg tager forgivet, fordi jeg er en del af majoriteten. Ligesom at et hudfarvet plaster jo ikke er hudfarvet på alle (hm… passer “etnocentrisme” ind som beskrivelse af det her fænomen?).

Der skal altså gøres noget ved det der “verdensbillede”, så vi ser verden i flere farver.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Rotterdam var i øvrigt også rigtig fint. Vi gik og gik og gik, langs kanaler, så på husbåde, og så faldt vi over det der tilsyndeladende lidt random men mega fine Cola-skilt. 

Gad godt at være blogger/insta-type i enten Antwerpen eller Rotterdam, manner så mange fine fotomuligheder! Men København kan nu også noget.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Se lige den der trappe!

Den så simpelthen for vild ud, som om den nærmest hang uden på bygningen. Vi har virkelig set meget spændende arkitektur – især blev jeg rørt af Rotterdam, der blev bombet til ukendelighed under 2. VK. Der er noget meget smukt over, hvordan byen har rejst sig og fundet charme og sjæl, også i det nye.

København kunne lære noget – især i de nye kvarterer, hvor jeg synes, det ofte går tabt.

7 kommentarer
  1. Det ser virkelig ud til, at det er den dejligste ferie, I er på! Det er en fornøjelse at følge med på Instagram.
    Haha, hver gang jeg går rundt her i byen bliver jeg helt fristet til at skyde alle mine ikkeeksisterende penge ind i et hyggeligt hus ved kanalerne eller i De Pijp. Men til gengæld bor jeg pt. lige op ad Tony’s hovedkontor med tilhørende butik. Meget farligt! 😛
    Camilla | http://cammi.dk

  2. Amen altså, det her indlæg var bare såååååå fint. Elsker alt ved det. Håbede lidt, at det aldrig ville stoppe, for det var virkelig hyggeligt at læse. Så sødt og nuttet og godt og dejligt 🙂

  3. Dejlige stemningsbilleder:-)
    I må nyde det.
    God idé med sådan en festbutik, hvis du vil det kan du søge sponsorer, måske nogle af dem fra Løvens Hule:-)

  4. Dejlige billeder!
    Min kæreste og jeg selv går også efter god og lokal kaffe når vi er på ferie i udlandet. Min kæreste er dog lidt mere kræsen end mig (mest pga. at han selv har en kaffebar i Kbh), så vi bruger ofte beanhunter.com til at finde de bedste og nye kaffesteder. Vi har selv lige brugt den i Paris 😀 Blot et lille tip til jer på jeres tur!

  5. Jeg suger jeres ferie til mig, fordi jeg ikke skal noget i år. Jeg har studset over noget – bliver du aldrig køresyg af alt det online imens du kører?

  6. Belgien og Holland er mega undervurderede som ferielande! God mad, historie, kultur og arkitektur <3

  7. Det ligner virkelig, at I har den bedste sommerferie, og jeg er drønmisundelig! Jeg har gjort det til en lille tradition, at vise et par glimt fra hvor hyggeligt I har det på jeres bilferie, til min kæreste, som led i min plan for, at få ham overtalt til en kør-selv ferie næste sommer 😉 Kryds lige fingre for det lykkes, haha!

    Jeg deler i øvrigt totalt din Tony’s begejstring, som jeg også faldt i svime over i Stockholm sidste sommer. Så der kan du også få dem, hvis du kommer på de kanter- det fineste supermarked Urban Deli forhandler dem <3

Læg en kommentar