Mine tips: Hvordan planlægger man den bedste bilferie?

Jeg nåede simpelthen ikke at få færdiggjort denne her krabat af et indlæg til i går aftes – jeg ville hellere gennemarbejde det end nå at udgive halvfærdigt.

Så here you are, my friends. Et indlæg fyldt med mine tips til bilferie/roadtrip, hvad man nu kalder det. Og tilføj endelig jeres pointer i kommentarfeltet – det, ved jeg, er værdsat af alle os rejselystne.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

Jeg er vokset op med bilferier som måden at tage på ferie på. Vi var fire børn og to voksne hos min far – det var noget mere økonomisk at tage bilen end at flyve. Stationcarlivet. To voksne på forsæderne, to unger på de almindelige sæder og to unger på bagsæderne – den slags, der gemte sig i baggagerummets gulv, men kunne trækkes op og slåes ud. Deromme sad man og kiggede bagud, og det var altid lidt fedt at sidde der. Som om man havde sin egen fede, lidt private afdeling deromme. Voila – plads til seks!

Som voksen og på egne rejser er det blevet til et par ture i bil – men faktisk kun i USA indtil denne sommer. Vi har kørt både østkysten og vestkysten tynd. Og det er jo verdens fedeste måde at opleve på. Alt det man pludselig ser, friheden. At holde ind på snuskede rastepladser, obskure landevejsserveringer. Oplevelserne kommer i ligeså grad undervejs, som når man kommer frem til målet. Det er jo præcis dét, man pludselig kan. Køre lige nøjagtig derhen, man drømmer om, stoppe ind på den der lille kro eller campingplads, eller ind til siden for at få det smukke billede af landskabet. Ahmen jeg elsker det!

Næste store bilferie-drøm for os er 1) Sydstaterne i USA; New Orleans and all that jazz, og så blev vi ret betagede af Champagne, Ardennerne  og alle jeres tips lovede sindssygt godt for Alsace.

Men med et par bilferier under bæltet tænker jeg også, jeg har nogle fifs at dele ud af. Både af de praktiske slags og den slags, der gør det hele ekstra sjovt.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

Planlægning kan være key – og også skidekedeligt

Noget af det fede ved en bilferie kan jo være friheden, som jeg lige har beskrevet. Derfor lyder det også kedeligt at skulle planlægge i større eller mindre grad. Men med mindre tiden er ubegrænset (og det er trods alt de færreste af os, der rejser på den måde), så er det meget godt at have en plan.

Vi havde til denne tur booket alle hoteller hjemmefra (på nær sidste to nætter – det er meget rart at have total frihed, når man skal hjem), så vi bare skulle bruge tid på at komme frem, men ikke stresse over mål. I USA gjorde vi det anderledes chill, bookede undervejs fra telefonen med wifi på en Starbucks osv. Men der havde vi også en hel måned. Tiden er lidt mere kostbar, har man under fjorten dage.

Hvor langt skal I køre? På denne her bilferie har vi kørt små 3.000 km på 15 dage. Det er fedt at køre, men det begynder at blive problematisk at være mere end 8-10 timer i bilen. Og småfarligt! Kører man syd for Danmark, så er farten fx noget højere. Så begræns dit område og sørg for ikke at have for mange dage med for lange, seje træk. På femten dage havde vi tre dage med meget bil – til Amsterdam, fra Paris til Münster (over Champagne) og fra Münster til København. Gør området småt, så I også har tid til at køre ind de små steder.

Skal I køre i USA, så kan Roadtrippers være en hjælp til planlægningen – tjek den ud i mit Californien-indlæg.

Hvad er det vigtige at komme frem eller opleve undervejs? Når man taster adresser ind på en GPS, så vil den typisk som udgangspunkt vælge den hurtigste rute til en – og det betyder motorvej. Og det er effektivt, man kan komme hurtigere frem. Men det er til gengæld også super kedeligt at køre på. Man også indstille gps’en til at undgå motorvej, og det er altså oftest hér, man får nogle af de der uforglemmelige oplevelser. Den lille lokale slagter, bageren, kroen, solsikkemarker eller hvad man drømmer om. Men det kræver mere tid – og så kommer vi tilbage til det: Begræns området I vil udforske.

Hvordan kommer man frem? En GPS er altid en god idé – de kan lejes, købes eller måske er en del af jeres bil. Min iphones gps kunne vi faktisk også bruge i Opel’en, da de connectede på deres Apple Carplay – den havde dog GPS, så vi behøvede den ikke.

Bruger du din telefon – så bruger du jo også data. Jeg har sådan et “roam like home”-abonnement, så jeg betaler det samme for data i Europa som hjemme – og priserne er vist generelt sænket på data takket være EU (men tjek lige med din teleudbyder inden afrejse). Jeg bruger min telefon en hel del undervejs, som co-driver – både fordi jeg instastory’er, haha, men også til at tjekke alternative ruter, søge efter tank, café eller hotel undervejs.

Vær dog forberedt på, at det altså stadig ikke er alle steder, der er ordentlig 3G/4G-signal – fx er Tyskland helt elendigt dækket, og der er mange steder langs motorvejen med helt dødt signal. Det kan være lidt kritisk, hvis man fx ikke har booket hotel på forhånd og har brug for at lede undervejs.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

Hvordan pakker man?

Jeg er jo ikke en lightpacker, haha! Der var engang jeg nøjedes med en rygsæk (og se mine tips her til at pakke den slags smart), men jeg er mere og mere kufferttypen. Kald det en blogger-arbejdsskade. I need my stuff, haha! Men der er altså nogle pointer til, hvordan man pakker bilen.

I USA brugte vi bløde kufferter, og det er klart bedst – især hvis man har lidt plads. Det er nemmere at bokse, mase og mingelere rundt. Opel’en havde så sygt meget plads til to mennesker, så vi pakkede bare vores almindelige kufferter.

Rent lavpraktisk i forhold til at pakke bilen er det smartest at pakke de tunge ting længst fremme i bilen. Dernæst kan det være ret vigtigt at have et net til at afskærme mellemrummet fra baggagerummet til passagersæderne, fra sæderne til loftet. Mest nødvendigt har I bilen stuvende fuld. Sker der en hård opbremsning, så kan det være ligeså farligt at få bagage flyvende mod baghovedet, som at ramme noget fx. En tagboks er også en måde at ekspandere på, men sørg for kun at pakke lette ting i den – dyner, sengetøj fx hvis I har det med – og husk at pakke en ekstra nøgle til bilen, tænk sig hvis den bliver væk undervejs eller stjålet!

Desuden kan det være en rigtig god idé at lade så meget gear være i baggagerummet i forhold til ikke at friste tyve.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

Fordel opgaverne – DJ, snackansvarlig, fører etc.

Vi har en helt klar rollefordeling – Adam koncentrerer sig om at køre og få os frem. Han er en fremragende billist, den bedste jeg kender (selv om I også er ganske fremragende, mor og far). Jeg derimod tager hvervet som co-driver ganske alvorligt. Jeg står for at finde den gode podcast, lave en playliste, finde lydbogen frem, holde os kørende på snacks (og købe ind til dem), søge tank, hoteller eller what not. Faktisk alt andet end at få bilens hjul til at køre rundt, haha! Jeg kunne også sagtens forestille mig, at har man lidt større børn, så vil det være så fedt at alle har en rolle. Så man mærker fællesskabet og dét at bidrage til hyggen.

Hvad skal man købe af snacks? Det er jo en smagssag! Vil man finde alt undervejs eller er det fedt at have lidt med hjemmefra? Jeg kan fortælle jer, at de tyske motorvejes tankstationer er røv og nøgler, haha! Du kan ikke få meget andet end usundheder. Det kan være hyggeligt, men du bliver også super dorsk af at proppe dig med slik og kage – og det går ikke, når man skal være kvik i pæren på farten.

Jeg havde bagt pølsehorn, små banankager i papirsform, købt MÄT-barer, nødder, snackgulerødder, agurk og vand (I kan se billede af snacksene her).

Vi havde derudover købt en køleboks, der kølede via cigarettænderen. Den fungerede perfekt til at holde vand, chokolade, snacks kolde undervejs. Men shit, den larmede! Det var også en af de billige (500 kroner-ish), så det er åbenbart begrænset, hvad man kan få ud af højglas plast 😉 Den larmede sygt meget, og det var sgu lidt irriterende, hehe… Men konceptet er genialt! En god idé er også at få en omformer med, så man kan slutte cigarettænder-stikket til en almindelig stikkontakt, og så holde snacks kølige på hotelværelset fx.

Spis hellere mange små måltider end få store undervejs – igen, du bliver så mega træt, især når bilen rumler, og du måske keder dig lidt. Sørg for små pauser, gerne hveranden/tredje time, spis en håndfuld nødder, del et baguette osv. Vi havde også pakket skærebræt og kniv hjemmefra, så vi kunne stoppe ind i et supermarked eller en slagter og lige købe lidt pølse, baguette, ost – fanme hyggeligt at stoppe ind et sted med udsigt og indtage snacks ud af baggagerummet.

Der er masser af mulighed for underholdning undervejs – vi hørte masser af podcasts, lydbøger (jf. muligheden for Mofibo). Vi havde en playliste (som jeg lavede til Californien-roadtrippen, så den var måske lige rigeligt “palmet” hehe..) – sørg for at downloade den i Spotify, så musikken ikke dør, hvis 4G gør. Der er også alle klassiker-lege som 20 spørgsmål til professoren, Nummerpladebingo, “spot en bilfarve” (i mangel på bedre navn, haha, men I ved, den der hvor man kalder bilfarver eller -mærker).

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

Den vigtige sikkerhed

Shit, jeg var glad for at låne en større bil. Den kørte kortere på literen end vores lille mikrobil, men den føltes bare dejligt sikker. Hvis I har mulighed for låne/bytte bil med venner eller familie, så kan det være en fordel. For et par år siden lånte vi min mors stationcar til skitur – det var så dejligt.

Mijøzoner i Europa kan give bøder – Alle de almindelige færdselsregler kender vi alle sammen; brug nødblink hvis der opstår pludselig kø, blink af osv. Men flere lande har også krav til, at der skal være refleksveste til alle i bilen. Tjek også op på, hvilke miljømærker du skal have til bilen – nogen byer som fx Paris har krav om at du køber et miljømærke til bilen for at du må køre ind i byen. Vi fik også en bøde i Italien sidste år, da vi ikke var klar over at en enkelt by vi passerede krævede miljømærke – vi havde lejet bil, så det var ikke lige on our mind, at den ikke var cool på alle de forhold. Tjek evt. denne liste for at blive klogere på miljøzoner.

Alt det småtte – men vigtige!  Sørg også for at tjekke op på, om din destination kræver internationalt kørekort – det kan man nemt fikse på borger.dk – som udgangspunkt gælder dit lyserøde kørekort i hele Europa. Skal du uden for Europa, fx USA så skal du have det internationale. Vi er dog ikke blevet bedt om at vise det i USA endnu. Men just in case! Tjek også op på din forsikring – også på bilen, især hvis du låner andres bil.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

SÅ en oversigt må hedde:

  1. Afgræns det område, du gerne vil køre til – jo mindre område, jo mere tid og overskud til at gå på opdagelse og få de der uforglemmelige, skæve oplevelser, som netop en bilferie kan tilbyde.

  2. Motor- eller landevej? Beslut dig for, om det er vigtigst at komme hurtigt frem – eller smukkest frem. Indregn ekstra rejsetid, går du uden om motorvej.

  3. Tjek op på både miljøzoner og internationalt kørekort – vores miljømærke var over en måned undervejs, og sørg for at have din originale registreringsattest eller kopi af den med i bilen.

  4. Tjek op på både forsikring og mobilabonnement – er I dækket godt nok ind (jeg var blevet opereret halvanden uge før afrejse, og det krævede forsikringens godkendelse).

  5. Fordel opgaverne imellem jer – også hvis I har børn. Hvem køber snacks (undgå alt for meget sukker)? Hvem pakker spil? Hav bilen pakket med podcasts (hent dem evt. på forhånd ifht. netdækning), playlister, lydbøger, måske små spil, klistermærker etc.

  6. Tager I færgen eller kører I over Jylland? Det kan være svært at time præcis, hvilken færge I tager, så det kan være godt givet ud at bestille den lidt dyrere, fleksible færgebillet, hvor I kan tage en hvilken som helst færge, inden for den samme dag, I har bestilt til.

  7. Pak bilen smart – og sikkert og tøm bilen for skrald ved hvert stop. Det hober sig op. Og tøm bilen for værdigenstande, hvis I tager et stop. Og hav endelig hovedpuderne med hjemmefra. Det kan være rigtig rart at hvile en times tid op ad ruden med hovedpuden.

  8. Luft godt ud i bilen i ny og næ, når I er undervejs, så der ikke bliver indelukket – og I derfor ikke bliver for trætte.

  9. Kør forsigtigt, nyd tempoet og landskabet ændre sig – have fun!

    rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, tips til bilferie, opel crossland x

32 kommentarer
  1. Jeg er enig – roadtrip er en sindssyg fed form for ferie. Min kæreste og jeg var på en i USA sidste år. New York, syd staterne og sluttede i Key west. Fedeste ferie nogensinde.

    1. Åhhh det lyder som en drøm Camilla!! Hvordan var længden – hvor længe var I væk? Det lyder som den dejligste ferie! KH

  2. Super indlæg! Er jeres telt godt? Hvilket mærke er det? 🙂 vi skal på bilferie i Danmark 1 uge i august og søger et godt telt 🙂

    1. Det er sgu bare det billigste vi kunne finde i USA, så jeg kan ikke helt tippe dig om et. Men lad være med at kaste for mange penge efter det, hvis ikke I er sikre på, at det er noget, I har lyst til at fortsætte med at bruge 🙂 KH

      1. Nope. Ingenting på RPD eller Widunok 🙁 Kun din søster 🙂 (har gået på NGG med hende så kan huske navnet :))

  3. Hej Cathrine, min kæreste og jeg er netop nu på road trip i Californien og nyder derfor godt af dine mange tips, tusind tak!
    Et tip herfra er at hente Google Maps, hvor man kan downloade kort ned til offline brug. Det er så smart, og man kan endda søge efter restauranter, butikker osv i offline mode – og få rutevejledning og se åbningstider. Det har sparet os for en gps 🙂

    1. Ja det er genialt! Vi bruger faktisk også google maps til at indtaste og stjernemarkere små “must eats” eller ting vi vil besøge – det kan vi gøre hjemmefra, og stjernerne kan stadig ses offline 🙂 KH

  4. Hvis man skal på Road-trip kan jeg ikke anbefale Sydafrika nok. Det er det VILDESTE land! Vi så eksotiske dyr hver dag! Vi kørte fra fantastiske Cape town, op til vinlandet, gennem byen med strudsefarme og langs kysten hvor man kan se hvaler. Til sidst fløj vi til Johannesburg og så videre til krüger på safari – en helt fantastisk tur!

      1. Vi gav 15.000 Per mand for 14 dage for fly, lækre b&b, billeje, dyk med hvidhajer og safari. På safari var alt inklusivt og vi boede midt i bushen og kunne høre hanløve brøle om natten – det var så vild en oplevelse på dyrefronten! Man ligger lige ved poolen og så vandrer der en flok elefanter forbi…

  5. Årh, hvor det altså frister! Min kæreste vil så gerne have mig med på den slags ture, men jeg er virkelig typen, der bliver super træls, hvis jeg ikke får min søvn ordentligt. Hvordan havde I det i hovedet og kroppen med at være sådan på farten hele tiden så længe? Er det det hele værd, når man først er af sted, eller bør “man” (læs: jeg) anerkende sine begrænsninger?

    Og så noget helt andet – har vi egentligt ikke stadig den der vanvittige knivlov i Danmark? Tænker bare, hvis man bliver stoppet med køkkenkniven i bagrummet, hehe 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Haha, vi snakkede faktisk godt om kniveloven, men blev enige om, at så måtte vi tage den derfra. Det var trods alt ikke en kæmpe kniv, men jeg ved godt loven er skrap.
      Vi kan sagtens holde ud at køre 8-10 timer – vi laver benzin- eller tissestop hver anden/trejde time, og så går det faktisk. Du ser så meget smukt undervejs at tiden går hurtigt. Og du kan jo bare køre kortere stræk – og fx booke hoteller i stedet for telt undervejs. Adam gider slet ikke telt, som i overhovedet, så det er kommet på pension for nu. Det erfarede vi på en campingplads i Champagne. Det er hans begrænsning i alt det her, og det er helt cool. KH

      1. Knivloven er lavet om, så nu er det individuelt. Kniven skal have “et anerkendelsesværdigt formål” 😊 Politiet vurderer det fra sag til sag.

  6. Er stor, stor fan af bilferie og gør det ikke i andet. Tak for dejligt indlæg, jeg vil bare lige tilføje: 1. Tjek/få tjekket bilen igennem inden afrejse. Det er træls at skulle skifte olie(filter) eller andet undervejs, ligesom blinkende lygter i bilen på dem tyske motorvej kan gi selv garvede bilferianter sved på panden. Hav også altid ekstra olie med til påfyldning. Så er man ikke afhængig af værkstedet. 2. Hav vådservietter i bilen. Godt til alt. 3. Hav et tæppe med. Godt til at sidde på, når man holder pause og godt til at ha over sig, hvis man får brug for en lur eller af anden grund må sove i bilen.

    1. Vådservietter – såååå vigtigt! GOD pointe! Dem havde jeg også med i bilen. Og alt det andet, tjek tjek tjek – super vigtige og gode inputs! KH

  7. Kære Cathrine! Hvordan kan det være du aldrig kører? 😊 og havde I lejet en større bil eller?

    1. Hehe, det gør jeg også. Jeg kørte os ud af Amsterdam og mod Paris. Men Adam har bare bedre ro til fremmed, heftig trafik, og jeg har rigeligt at se til, når vi er undervejs med hoteller, kort, musik, instagram etc. Det fungerer meget godt sådan 🙂 Hvis du læser indlægget HER, så kan du læse mere om, at vi havde lånt bilen 🙂 KH

  8. Har lige haft 14 dages roadtrip i Albanien – udenfor EU.

    Tricket er at downloaded kort over sit område hjemmefra til google maps eller til appen maps.me – så bruger man ikke data 👍🏻👍🏻

  9. Bedste snack ever er en god portion af Isabellas hjemmelavede knækbrød. Jeg bager en stor portion og pakker i flere mindre bøtter. Smager godt uden noget og endnu bedre med ost, som man måske har købt undervejs.

    1. Jeg tillader mig lige at komme med lidt input 🙂 Vi købte nemlig sådan en køletaske, som Cathrine nævner, i Walmart, da vi var på roadtrip i 2011. Vi har været på flere roadtrips i USA siden da, hvor vi ikke har købt en køletaske til cigarettænderen, men det var dælme smart, at den sørgede for virkelig kolde drikkevarer i fx Death Valley. Vi skal afsted igen i næste uge, og der tænker jeg, at vi bare nøjes med en almindelig køletaske og evt. købe is til den undervejs 🙂

      1. Vi havde heller ikke en, da vi var i USA men i stedet en lille køletaske – altså du kan jo ikke køle ting som sådan med sådan en. Men holde dem kølige lidt længere end normalt. Ellers må man oftere ind på en tank og købe vand 😀 KH

      2. Tusind tak for dit svar 😊 Jeg tror også vi prøver med sådan en køletaske. Og rigtig god tur! Vi glæder os også til september.

        1. Og tak for svar og super godt indlæg, søde Cathrine 🙂 har haft så meget glæde af dine roadtrip indlæg.

Læg en kommentar