Små lommer af lykke – det har været godt

Godaften venner – jeg er hjemme!

Vi landede i går aftes efter to rigtig gode uger, nogen har måske set de mange gode kaffer og croissanter og chokolader ikke mindst, vi har kværnet? Og hjemmebragt.

Det har været godt, rigtig godt. Jeg har i gode øjeblik glemt den sidste måneds tumult. Især efter mine sting, fire styks fordelt over midten af min krop, forsvandt undervejs. De har kløet, gjort ondt, gjort brug af bukser umulige med deres snærende liv. Det tog et par dage fra det første sting faldt af til det sidste gav op og gav slip. Og så er det næsten som om, det ikke er sket. Set bort fra de fire røde ar, der pryder mig som de tatoveringer, jeg har aldrig har turdet få men altid har drømt om. Indtil jeg læste, at det nye var ikke at have tatoveringer. Men nu har jeg så fået en slags alligevel, uden blæk men printet ind i kødet. Fire nye naboer til blindtarmstatoveringen. Ingen skal vel heller være alene.

Det har været godt. Selv om jeg på et tidspunkt spurgte Adam, om jeg mon nogensinde kunne blive rigtig glad.

Men det kan man godt. Måske ikke rigtig glad i et stykke tid. Måske jeg også binder mig selv fast til tanken om, at jeg skal sørge for det liv, der var begyndt, men som sluttede igen. Ud af respekt. Jeg kondolerer. Til mig selv. Til min stakkels livmoder, der i trods ikke gider give mig den menstruation, som skal betrygge mig i, at det hele fungerer som det skal igen. Og så vi kan komme videre. “Op på hesten igen”.

Men det er stadig som om, jeg ikke kan tillade mig at være rigtig noget. Helst bare en skygge af det meste.  Ikke helt vildt glad. Ikke grine helt vildt, så hårdt at næseborerne vibrerer, og blæren kommer under pres. Heller ikke helt vildt ked af det længere. Mest af alt lidt mellem.

Der er øjeblikke. Små lommer, hvor jeg kan være lidt glad. Og så lidt mere glad i morgen måske. Og måske mere dagen efter.

Jeg har været glad for en god kop kaffe på en fortovscafé. Glad for en solplet i en park med en god bog. Glad for at mærke lægmusklerne ømme sig efter tyve-kilometer-mærket på en dag. Glad for at se solsikker vokse ind i horisonten. Så glad jeg selv mister fornemmelsen af, hvor det hele starter, og hvor det ender. Og det er rart at give slip. Lidt mere, dag for dag.

Jeg kører fortsat en lille smule sommerferie herinde de næste dage, skriver lidt her og der men er også i virkeligheden. Mest dér, så længe Adam også har ferie, han tager halvanden uge endnu.

Men jeg er her. Og jeg har hjertet fuld af ord og hovedet fuld af gode kaffebarer, skøre butikker og dejlige solpletter, jeg skal have nedskrevet til jer – der kommer små guides både til min yndlingsby over dem alle, Paris, men også til Antwerpen, til Rotterdam, Amsterdam osv.

Sov godt.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, solsikkemark, ardennerne, champagne frankrig

21 kommentarer
  1. Du er sej, Cathrine. Helt enormt. Hold kæft, hvor du inspirerer og motiverer mig, og dig selv, håber jeg. Hold fast i dig, og alt det, du gør. For det er godt nok, mere end godt nok! Glem ikke det.

    Knus og sov godt

  2. Det lignte en meget dejlig tur – især billedet med de uendelige solsikker, favorit-blomst 😻🌻
    Glæder mig til guide til Amsterdam og Rotterdam, så vi har noget nyt at prøve når vi skal på den årlige tur til november!

  3. Smukt billede midt i solsikkerne:-)
    Jeg har selv mistet barn nogle gange, det nager mig stadig, men var dog heldig til sidst at få min datter.
    Jeg håber det bedste for du/jer og opfyldelsen af jeres drøm.
    Hilsner og tanker din vej!

  4. Eij, jamen se nu den himmel! Formet som et hjerte. Himlen trænger igennem og danner et hjerte ned til dig. Kærlighed. smukkere bliver det vist ikke.

  5. Du er simpelthen fantastisk! Hver gang der kommer et indlæg bliver min dag bare bedre! Bliver bare glad af at der er mennesker som dig. Kh en evig følger

  6. Jeg aborterede for et år siden. Jeg har det godt i dag og er glad i hverdagen, men min ufrivillige abort er stadig en kæmpe sorg.

  7. Du er så skøn!
    Du skal bare vide, at alle har deres at kæmpe med, selvom det måske ikke ser sådan ud.
    Baby M er nu 3 mdr gammel og det er først nu at jeg kan se lys for enden af tunnelen. Jeg har grædt utrolig meget i min graviditet. Stort set hver dag siden jeg konstatere 2 uplanlagte streger på pinden. Undervejs nåede jeg faktisk at fortryde rigtig mange gange – særligt da det ikke længere var fortrydelsesret. Jeg var (er) fødselsdepressiv. Det kan tælles på en hånd de gange jeg har grint helt ned i maven efter fødslen. Men ligesom dig hæfter jeg mig ved de små glæder, som der heldigvis bliver flere af, i takt med at Baby M bliver større og at jeg finder mig selv igen!

    Du er virkelig en inspiration til at holde humøret højt og jeg hepper, ligesom resten af din læserskare på, at der snart er held i sprøjten💋

  8. Du er sej du er, og det her er et meget meget smukt skriv 🙏🏼 Da jeg gik i 3.g i gymnasiet, røg jeg akut på hospitalet og måtte opereres for en cyste i underlivet der havde viklet sig rundt om min ene æggeleder (no wonder jeg havde så mange smerter) som også måtte fjernes. Og det er altså en underlig følelse, at vide at der mangler noget. Nu er mit 25-årige jeg ikke ved at skulle have børn any time soon, men når den dag kommer sætter jeg al min lid til den ene æggeleder der heldigvis stadig er der, og håber at den kan klare jobbet 🙏🏼 Og krydser alt hvad jeg kan for at jeres plan også lykkedes <3

  9. Tak for dine fine ord. Du er så god til at udtrykke dig, så man føler, at man kommer med ind under huden på dig. Så tak for det.
    Jeres tur ser helt vidunderlig ud. Jeg ser frem til rejseguides – du laver de bedste af slagsen.
    Vil du dele, måske i et indlæg, et par gode tips til kør-selv-ferien? Hvad er godt at have med? Hvilke snacks er gode til køleboksen? Måske jeres playliste?
    Kh

  10. Hej Cathrine,
    Hvis du ikke allerede har fået anbefalet en masse bøger og guides til at håndtere denne svære oplevelse, så prøv at kigge på den bog, der hedder Lykkefælden af Russ Harris (australsk læge/psykolog), eller kig på hans videoer på nettet. Hans metode handler meget om at være med de svære ting i tilværelsen, og at opgive kampen mod de svære følelser, fordi man så har mere energi til at gøre meningsfulde ting. Den bog har ændret mange menneskers liv og er meget lødig, ikke noget letkøbt eller overfladisk snak her.
    Jeg tror det ville passe godt til din tackle-stil 🙂

  11. Hvor ser det dog ud som om, I har haft et dejligt og fuldstændig velfortjent afbræk fra hverdagen <3
    Jeg vil lige rose dig for dine instragram-stories – SHIT DU ER SJOV 😀 Jeg glæder mig altid, når du har lagt noget op, for det er altid så vanvittig underholdende!

    Rigtig god uge til jer <3

  12. Du er den sejeste! En evig inspiration til altid at bestræbe sig på at få det bedste ud af livet <3 TAK!

  13. Kære Cathrine
    Jeg har aldrig kommenteret før, men har fulgt din blog i mange år efterhånden.
    Jeg vil bare sige, at jeg så meget kan genkende de tanker og følelser, som du gennemgår. Det dér med ikke at føle sig helt glad eller helt ked af det kan jeg godt genkende fra den periode af vores liv, der desværre også var præget af barnløshed.
    Vi fik efter 2 år af vide, at vi ikke kunne blive gravide. Jeg havde væske i min ene æggeleder og ville aldrig kunne blive gravid så længe jeg havde den æggeleder. Min mand havde desuden nedsat sædkvalitet. Dommen hed, ligesom jer, ICSI. Men først skulle æggelederne opereres ud – og når den ene er syg, er den anden som regel også. Derfor spurgte de – lige inden jeg blev kørt til operation- om de måtte fjerne begge. Jeg havde ligesom ikke noget valg. Heldigvis kunne de nøjes med at tage den ene.
    Operationen blev foretaget i maj – min krop og de små røde ar skulle hele – og behandling starte op i august.
    Nu var der en klar plan, i stedet for den usikkerhed som havde været gennem hele udredningsforløbet. Vi blev enige om, at slippe bekymringerne – så godt som man nu kan – og rejse langt væk hele juli måned. Vi havde vores livs rejse og formåede mere eller mindre at slippe bekymringerne og glæde os over, at planen for det videre forløb nu var langt.
    Da vi kom hjem skulle jeg ringe til klinikken, så snart min første menustration kom for at starte behandlingen op. Den kom bare ikke…. Jeg var gravid! Det var den underligste fornemmelse at stå med den besked. Gravid med kun en æggeleder. Det er fire år siden. I dag har vi en pige på 3 år og en dreng på snart 2. Vores små mirkaler.
    Det er så ok at være ked af det, ikke at være helt glad, at være frustreret og føle, at det hele er så uretfærdigt. Men der er håb, og det hele skal nok blive godt en dag.
    I den hårdeste periode for os, sagde min far “En dag er alt lysegrønt igen” – og han fik altså ret 🙂
    Kæmpe held og lykke og mange tanker herfra

  14. Du er så sej, og virker så sød. Og skriver fantastiske tekster. Tak for det. Du er en kæmpe motivation og et forbillede. Jeg håber inderligt at det lykkes snart med projekt-baby, for i fortjener det bare så meget.

  15. Hold nu op hvor er du bare dygtig til at skrive så man virkelig kan føle præcis hvad du føler. Jeg var selv igennem en missed abortion tilbage i januar, havde været gravid i knap 12 uger før jeg begyndte at bløde – fostret de fandt under scanning var kun 6 uger, så det havde ligget derinde i knap 6 uger og var gået til, før min krop reagerede på det. Der gik lang tid før jeg kunne slippe det og har nok stadig ikke sluppet det 100% endnu, tænker stadig på det der kunne have været – specielt nu hvor jeg ville have haft termin om 2 uger. Men du skal nok blive rigtig glad igen, det vil bare altid være en del af din historie.
    Ønsker jer alt held og lykke og at det snart bliver jeres tur til at alt går præcis som det skal!

  16. Åh Cathrine. Vi stod i samme båd som jer for tre år siden. Der er de gode tider men man er aldrig glad helt ned i maven. Det er en forfærdelig følelse og nogen gange skal man have lov til at sige at det hele bare er noget lort som det er. Du skal virkeligt lytte efter din egen krop og dit hoved .. og din psyke… det er lykkedes os efter 3 års behandling og det værste er når man ikke helt tror på det alligevel og at følelsen af ligegyldighed stadig sidder i en.. når man endeligt er blevet beriget med et lille voksende liv. Det Mest irriterende at høre når man “prøver” er “det skal nok lykkedes”.. men det er sgu rigtigt..det skal det nok.. bare husk at lyt efter i forsøget <3 alle de bedste tanker herfra

  17. Du er min yndlingsblogger! Når en af dine insta-stories kommer, siger min kæreste “er det hende du så godt kan li’ hvor jeg ikke må sige noget imens?”, og JA det er det… Jeg skal have det hele med. Tak

Læg en kommentar