5 stærke tv-serier til weekenden

Godmorgen venner,

Lidt serier til weekenden – kunne I bruge det? Jeg synes, det er længe siden, jeg har tippet om en god serie. Sidst var det The Handmaid’s Tale, som jeg stadig vil anbefale jer at se. Den er barsk men sindssygt smuk og meget meget relevant.

Jeg har grebet lidt ned i nogle af de serier, jeg har nydt det sidste års tid, så det er en bunke godt og blandet. Sci-fi, thriller, drama og et fint grin.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bedste tv-serier

INSECURE (HBO Nordic)

Issa bor sammen med sin kæreste, men hun synes egentlig, han er lidt røvsyg. Det synes hun faktisk om alt og alle. Hendes job, hendes lejlighed, hende byture, hendes kolleger. Det er som om, der mangler noget – og hun leder ihærdigt. Måske er det i virkeligheden den ro, mange af os leder efter i vores 20’ere. Hvornår er noget godt og hvornår godt nok, hvornår skal man settle, hvornår skal man ikke.

Insecure giver et mega fint billede af 1) hvordan det er at være afroamerikansk kvinde i USA med alle de forventninger, de sociale lag etc. og 2) viser mig også, hvordan vi i virkeligheden er så ens. Etnicitet, nationalitet. Det er det samme vi bøvler med. Hvordan det er at være kvinde i 20’erne og 30’erne og vores evige jagt efter det perfekte. Den rigtige kæreste, den rigtige lejlighed, det rigtige tidspunkt for børn. Vores stræben kan nærmest spænde ben for vores egen lykke i øjeblikket.

Den er komisk, skarp og varm.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bedste tv-serier

WESTWORLD (HBO Nordic)

Den vildeste WTF-serie jeg har set. Robotterne kommer!

Ligesom The Handmaid’s Tale er vi her i en nær dystopisk fremtid. Velhavere ved ikke længere, hvad de skal bruge deres penge på, så de tager i Westworld. En temapark med westerntema, hvor du kan få lov til at skyde, knalde, jage alt det du orker. For alle de mennesker du møder? De er robotter. Så de husker alligevel ikke. Eller gør de?

En stille robotrevolution er nærstående… Gys!

En stærk og afsindig smuk serie med plottwists og flotte skuespilpræstationer.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bedste tv-serier

ORPHAN BLACK (Netflix)

Det her er SÅ twistet. Især når man er i fertilitetsbehandling.

Nu havde vi robotterne før, det her er en klon-serie. Sarah Manning spotter en ung kvinde på en tom perron. Hun studser over, hvor meget lig hinanden de er. Samme mørke hår. Samme brune øjne. Men med et hopper den fremmede kvinde ud foran et forbipasserende tog, og væk er hun. Sarah, som den hustler hun er, stjæler en fremmede kvindes taske og dermed også hendes identitet. Og dét bliver startskuddet til en rigtig uhyggelig og meget rodet OG livsfarlig affære.

En serie der virkelig har fået mig til at tænke over, hvad der egentlig sker, når jeg fx afleverer min arvemasse i form af æg til opbevaring på en fertilitetsklinik. Jeg overlader alt ansvar til nogle mennesker jeg egentlig ikke kender og egentlig ikke ved, hvad foretager sig, når jeg ud af døren derfra. Ægte bingeserie. Og så spiller Tatiana Maslany helt fantastisk!

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bedste tv-serier

OZARK (Netflix)

Marty Byrde har rodet sig ud i noget rigtig skidt. Noget med et narkokartel, nogle penge, guns og lig i lasten. Han bliver nødt til at relocate. Han skal nemlig hurtigt finde penge og starte en lyssky forretning op for at komme dårlige forbindelser kvit. Han må langt væk fra Chicagos opmærksomme narko-politi. Så han rykker hele familien til dødssyge Ozark. Meeeen. Så dødssyg en by er det alligevel ikke, og der lurer rigtig mange problemer under overfladen.

En serie som går fra 0 til 100 allerede indenfor det første afsnit. Den kan måske godt synes en smule sløv ellers til tider, men jeg var helt exet med den. Og der kommer altså fart over feltet.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bedste tv-serier

THE CROWN (Netflix)

Den smukkeste og vist nok dyreste tv-serier, nogensinde lavet. I hvert fald i toppen.

De har haft et par håndfulde historikere på til at godkende detaljer og historier (omend det stadig er en fiktions-produktion). De har brugt formuer på at reproducere items – det var vist noget med 1 million på en togvogn. Men det giver altså en super gennemført, vanvittig smuk og virkelig medrivende tv-serie om det engelske kongehus og især Dronning Elizabeth, selvfølgelig, hovedpersonen. Et kongehus som har været ganske lukket, et bort fra William og Kate.

Det er SÅ spændende at komme indenfor – shit der har været meget drama gennem tiden. Hvis du tror, du skal sidde og kede dig og blunde hen – not gonna happen. Du får affærer, løgne, magtkampe, sorg. The works! Jeg glæder mig til næste sæson.

15 kommentarer
  1. Yes! Er netop hoppet på streamingbølgen og har købt HBO – har holdt det hen længe, fordi jeg vidste, jeg ikke ville kunne styre det. Og nu har jeg så bingewatchet alle seks sæsoner af Girls på knap en uge 😂 Har Big Little Lies på min liste, men Insecure skal da tilføjes kan jeg høre! Og måske skulle jeg overveje at udvide horisonten fra tøseserier til Westworld!

  2. Insecure er virkelig god!! Er vild med Issa og hendes issues.. ! mega spot on med livet i de sene 20’ere! og elsker hendes stil! Gypsy kan jeg anbefale, måske lige lidt mærkelig men jeg blev alligevel draget.. 🙂

  3. The Crown 👸🏻 ✨👌🏻 Så mega god og på min top 3 over bedste serier nogensinde. Glæder mig også for vildt til næste sæson.

    Har du set In Treatment med Gabriel Byrne? Den er også fantastisk.

  4. Godt med inspiration. Nu hvor GOT holder 1.5 års pause og jeg venter på nye sæsoner af Westworld, Handsmaid’s tail og Stranger things har jeg brug for en ny serie. Synes bare det er så svært, at komme igang med en ny serie. Der er SÅ mange valg og alt for lidt tid… Tough life 😉

  5. Jeg ELSKER elsker elsker Orphan Black! Så vildt god, spændende og fuldstændig WTF. Har lige set den færdig for et par uger siden, og har nu lokket min mand til at se den – så jeg snupper den lige en gang til <3

  6. Hej Cathrine!

    Jeg ved godt, at min kommentar ikke passer til dette indlæg, men:
    Du nævnte på din insta story forleden, at der var flere sidder, hvor man kunne sætte en sporing på en vare, så man får besked om når den er på tilbud. Vil du opfriske min hukommelse?

  7. Jeg er helt enig med dig. Jeg. Elsker. Insecure. Og westworld. Og The Crown der virkelig overraskede mig positivt. Mega gode og medrivende.

  8. Ok, det her er noget helt andet og måske et lidt surt opstød. Jeg er simpelthen ved at blive skør af alle de reklamer der popper op midt på skærmen og forstyrrer oplevelsen og glæden ved at læse din ellers så fantastiske blog. Er det noget der stilner af eller er det bare en del af det nye game på bloggen?

    1. Det er slet ikke noget jeg bestemmer hos Bloggers Delight, desværre… MEeeeen – glæd dig til i morgen efter frokost 😉 KH

  9. Jeg blev helt optaget af Englands kongehus og politikere efter at have set The Crown. Den er virkelig god.
    Skal helt sikkert også have set de andre, når jeg om lidt er færdig med Divorce på HBO.

    Lige en kommentar til din nye, ellers virkelig flotte side, men din header- jeg kan altså overhovedet ikke læse at der står Rock paper dresses. Det er ihvertfald slet ikke tydeligt for mig🤔

    God weekend

    1. Hehe, kan du ikke? Det har jeg ikke hørt endnu. Men det er måske også sjovt, hvis ikke det er helt tydeligt. Jeg synes, det er ret kvikt og elegant og sjovt lavet – det er Julie, der står bag. Hun har blandet en masse forskellige mad og brugt bogstavudstikkere til at lave dem. KH

  10. Tak for anbefalinger, tror jeg skal prøve Insecure – men først når jeg er færdig med Gypsy på Netflix! Den MÅ du se! Så god, hvis du kunne lide The Affair. 😉 Jeg har allerede set Westworld og var vild med den. Orphan Black og Ozark også OK, selvom jeg gik død i sidstnævnte. Måske så jeg ikke nok, hmm… God aften til dig <3

Læg en kommentar