#onwednesdayswewearpink

Godmorgen venner,

jeg har været så heldig at have sovet i nat modsat natten til i går. Det samme har Adam. Hosten er mildt aftagende, og det passer mig rigtig godt med weekendens kommende bryllup – årets fjerde og sidste. Og dagens travle tempo. Nu har jeg haft to dage med bar røv og striktrøje – næsten. Jeg har været i bad, bevares, men ellers har jeg sumpet den uden makeup og sokker i sandalerne, når jeg gik ud.

I dag har jeg opstartsmøde med min agent, som jeg rykker over til 1. september, og så har jeg tre andre møder spredt udover dagen. Det er jo dét, jeg har slet ikke tid til at være syg. Der sker så mega meget spændende lige nu!

Men det mest presserende – det er pink onsdag. Min favoritdag på ugen. På en måde ret lækkert at have en festdag eller “fredag” midt i ugen. Det får ligesom alle andre dage til at gå lidt hurtigere, fordi jeg pludselig har tre gange “fredage” på en uge; onsdag, fredag, lørdag. Og hvis den kalender holder, så har jeg jo lille fredag tirsdag og torsdag. Og så er der jo kun mandag og søndag tilbage at gøre rede for, og mandag er jo altid lækker, for det er jo en ny begyndelse, forventningens glæde over alt det ugen kommer til at byde på. Og søndag er jo til serier og film og hyggetid. Sååå konklusionen er – hele ugen er lækker! It’s as easy as that!

Jeg er dødforelsket i Gannis nye blomsterprint, som jeg så som kjole i butikken på Gammel Kongevej, og selv om det er lidt hampert i pris, så er det bare mega lækkert i kvaliteten og afsindigt smukt. Jeg kan virkelig godt se det der for mig – nederdelen, den virkelig fine strik og de mere grove Dr. Martens. Det ønsker jeg mig – og man kan også køre det lidt mere Blair Waldorf og køre en hvid skjorte til som fx denne her.

reklamelinks: strik & OTHER STORIES // nederdel GANNI // solbriller DOLCE GABBANA // sko DR. MARTENS // taske CULT GAIA

pinkonsdag-col

17 kommentarer
  1. Blair Waldorf skjorten ville altså også være ret fin til. Dr Martens skoene er da også nogen af de pænere derfra. Støvlerne som var hippe den gang i 90’erne-00’erne, synes jeg er så grove i udtrykket og man fik bare så store fødder i dem – eller er det bare mig?

    1. Jeg forstår, hvad du mener. Sådan har jeg det også med nogle sneakermodeller, men jeg er faktisk blevet ret lun på det chunky sammen med det feminine. Jeg tror, jeg kommer i Dr. Martens til vinter 😀 KH

  2. OMG – jeg er lidt for gammel,til det udtryk, MEN, jeg har for ca en måned siden sendt min taske, fuldstændigt som den du vise her, ‘original’ fra 80’erne, videre fra mange år bagerst i mit skab. Jeg håber den kom i posen til genbrug så en anden kan få glæde af den (min mand siger dog at den er sendt til den evige taskehimmel)……

  3. Åh altså Ganni …. Dette super lækre mærke, der altid har masser af fristelser ! Men har priserne ikke fået et nøk op ? Syntes godt nok, at det snart er svært at være med for os ‘almindelige’ mennesker … Øv øv

  4. Cathrine, må jeg ikke stille dig et mode-spørgsmål? Ish. Jeg skal have ny vinterfrakke i år og kan ikke finde ud af, hvad man gør, hvis det er for koldt med en uldfrakke over strik og flere lag uldundertrøjer, uden at det skal være peak performance-lignende sportsmodeller? HJÆLP. Kram

Læg en kommentar