#onwednesdayswewearpink

Godmorgen venner,

Har I sovet godt?

Jeg kan altså ikke slippe tanken om det der mønster fra Ganni, selv om jeg også havde det med her. Så sent som i går var jeg forbi og nusse kjolen nede i Ganni-butikken, men jeg holdt mig i skindet. Havde jeg nu bare en stor fest, et bryllup i sigte, så havde jeg en god grund… Men måske man bare selv skal lave den gode grund? En fin fest? Det er den smukkeste kjole – og i øvrigt de smukkeste, skøreste stiletter, jeg har set.

Og så er det altså på tide, at jeg viser jer igen, hvor #pinkonsdag og #onwednesdayswewearpink kommer fra. Det er ikke noget, jeg har fundet på – omend det kunne have været. Citatet kommer fra alletiders kultfilm, en af mine mest slidte dvd’er; Mean Girls. Med Rachel McAdams og Lindsay Lohan. Før hun blev skør.

Hvor Clueless er min søsters it-film, så er Mean Girls min (selv om Alicia Silverstone er en drøm <3 ). En it-film, kultfilm, der går over i historien for sine skarpe replikker, skarpt optegnede teenage-verdener med de gode og de “onde” – som ikke er onde i virkeligheden men bare gemmer sig bag en facade. Der er masser af morale til unge publikum, men det leveres så mega underholdende. Et masterpiece fra Tina Fey – kvinden der også har været med til at lave en anden yndlings-tøse-film; Bride’s maids.

Men hvorfor pink onsdag? Cady er ny på skolen (klassisk), og hun bliver inviteret inden for hos den skarpeste mest populære klike – HVIS hun altså kan følge deres regler.

  1. Du må ikke bære en tanktop to dage i streg
  2. Du må kun have hestetale én gang om ugen
  3. Om onsdagen skal du have pink på
  4. Før du køber et stykke tøj, skal du have dine venner til at godkende
  5. Du må kun have jeans/sweatpants på om fredagen

De dummeste regler selvfølgelig til at understrege, hvor stride og urimelige den populære klike er.

Men om onsdagen? Dét er ikke en dum regel, ha! Der går vi altså i pink. Nogen af os. Og det har jeg faktisk gjort siden januar, hvor jeg lagde det første billede op på instagram med hashtagget.

Om jeg har været med til at gøre det ekstra populært igen, måske? Men jeg tror det næppe… Jeg tænker ikke, at Asos og Zara og hvem der ellers laver t-shirts med citatet følger mig nøje, hehe… Men det er hyggeligt! Og det er endnu mere hyggeligt, at I deltager i det, tagger mig, finder glæden i pink. Det er så simpelt men det gør glad. I hvert fald mig.

Glædelig pink onsdag!

reklamelinks: læbepomade & OTHER STORIES // kjole GANNI // jakke WEEKDAY // ring FINN JEWELRY // sko MIU MIU

pink_col2-2

9 kommentarer
  1. Uh, nu bevæger jeg mig ud på usikker grund, med var det ikke også i Mean Girls, at vi alle lærte den gyldne livslektie: Leggins aren’t pants! Uanset hvor det er fra, så havde de altså nogle fantastiske guldkorn i de gamle tøsefilm, haha 😀

    Knus

  2. Vi har lige indført Pink Wednesday på kontoret – eller altså… det går ikke så godt; jeg har personligt glemt det i dag og ejer vist også kun 2 pink ting. Men min sidemand har da husket det. 🙂 Det er så også lidt ærgerligt, at ham med flest lyserøde skjorter lige er stoppet, for det var egentlig lidt til ære for ham.

    Jeg har i øvrigt aldrig set Mean Girls, men er med på Clueless-referencen (tror muligvis også din søster og jeg har set den sammen en gang eller to til diverse tøse-video-aftener i tidernes morgen…). Men måske det er ved at være på tide; jeg begynder at føle mig udenfor!:D

  3. Altså, du har flere gange skrevet, at man skal købe kjoler, når de dukker op og ikke, når man står og skal til en fest, for så er der ingen. Sååå afsted til Ganni 😄

  4. Det er en super fin kjole, men altså 4000 alligevel?!?! Og den der fine strik, som alke bloggere er vilde med koster 3000 😲 Hvad sker der for Gannis priser? Synes godt nok de er skudt et godt stykke i vejret.

    1. Det er også liiidt det (okay, mega meget det), der gør jeg holder mig tilbage. Det er altså lidt hampert. Men den er bare så smuk! Og jeg er enig, der er sket et skred i deres priser, men de forsøger nok at positionere sig på ny i et lidt andet segment… Jeg er bare skideglad for, at jeg kunne købe Emilys røde strik, haha! KH

      1. Tror du har helt ret ang. priserne. Desværre, bliver det bare for dyrt til mig – har ellers været trofast kunde.
        Haha, ja, der var du heldig! Den havde jeg helt sikkert også slået til på, for den er dæleme flot 😍

  5. AHA! Tak for opklaringen 😉 Er da helt sikker på, at det er dig, der har sørget for pinkwednsdays’ revival 😉

Læg en kommentar