“This is Vogue calling”

… Inden jeg suser på total bryllupsweekend, så får I lige en oplevelse fra det virkelige liv. Fra min syrede torsdag aften. Nogen af jer så måske min instastory fra i går aftes?

Jeg havde rimelig nedtur over at være fornuftig-Per, da jeg blev hjemme fra middag med Emily, Frede, Sidsel og flere gode veninder i selskab med Mads Nørgaard. Nu jeg havde deltaget i et minimum af tamtam, så havde jeg glædet mig til i går. Men både hoste, frossenpindstrækninger og kriller i halsen holdt mig hjemme, også med tanke for at jeg selvfølgelig skal være on top of my a-game denne her weekend.

Efter aftensmad tjekker jeg min instaindbakke, og der ligger en besked begyndende: “Dear Catherine: Hello from New York…” og så med signatur “… Archive editor, Vogue.com”. De bad om at få lov at bruge det billede, I ser herunder, som jeg skød kort efter showet med min trofaste telefon.

Det var så skør en besked, at jeg faktisk bare lukkede telefonen igen, haha! Jeg kunne ikke lige overskue det – altså er det fis? Og hvis ikke? Hvis Vogue virkelig skriver til mig, skal de så betale for billedet? Og hvordan skal det bruges? Det var for mange spørgsmål til, jeg kunne overskue at tage stilling. Så hellere bare lukke telefonen, hah!

Men der gik ikke lang tid, så fik jeg et sent aftenopkald, som jeg ikke hørte. Jeg kom først til telefonen, da jeg lige skulle tjekke op på en mail. Der lå to sms’er fra min kommende agent – YES, jeg får mig en kickass agent fra 1. september. “RING!”.

Jeg ringede tilbage til min agent. Vogue var for real, og de ville gerne have lov at bruge mit billede til en webartikel som hyldede Goyas SS18-kollektion. Og de skulle have svar inden for en time, om de måtte bruge billedet. Jeg spurgte lidt ind til, om man skal sælge det til dem, eller hvordan det fungerer. Vi blev enige om, at det var en ære at have en mention på Vogue.com, og så ringede min agent tilbage til New York og gav tilsagn til, at de måtte bruge mit billede – og pressede dem lidt til at lægge et link til min blog (som vi i hindsight godt kunne se var lidt fjollet – siden den er på dansk, men altså…).

Det var så stort for mig, at jeg lige måtte ringe til min far, fordi jeg var alene hjemme – jeg havde bare lige brug for at dele min blær med nogen. Og hvem bedre end ens forældre?

Jeg endte med at maile lidt frem og tilbage med den søde kvinde fra Vogue, og i morges vågnede jeg så til et link i indbakken med artiklen. Det er ikke fordi, det er en kæmpe artikel, men mit navn står der. Lige der på Vogue.com. Freaking Vogue. Den hellige gral. Og der er både link til bloggen, mit fulde navn OG mit insta-navn. De har været så søde mod mig. Så dét holder jeg mig lige høj på, indtil kærligheds-highen overtager denne her weekend…

GOD weekend, venner! Pas på jer selv…

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, stine goya ss18, 10 years, nordhavn

46 kommentarer
  1. WHAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAT!!!!!! HVOR ER DET SEJT!! Undskyld capslock – kan næsten ikke styre min begejstring!! TILLYKKE!

  2. Det er filanedeme også et ægte dreamy amazing billede.
    Fandt de det via din gen Instagram?? For det er da i sig selv også OK cool (læs: meget!!!). Tillykke!

    1. Jeg tror de fandt det via tagget – havde tagget Goya, og lavet et hashtag på #cphfw – men jeg glemte at spørge. Lad os bare sige, de følger mig trofast 😂 OG tak for filan! KH

  3. Fuuuck! Wow – manner…Sgu godt at DR ikke fik lov at beholde dig og at du for real lukkede bloggen. Hvad skulle Vogue, Anna Wintour & Co ha’ gjort uden dig? Tillykke, kick-ass-girl! – og køb endnu 800kr champagne!

    1. Haha, ja mand! Jeg er stadig så taknemmelig for, at jeg ikke endte med at lukke bloggen. Manner… Det havde været så dumt! KH

  4. SÅ SEJT!!! Tillykke og hallo det er sku da også et freaking awesome billede med totalt WOW effekt! Link til artiklen??? 😁😁

  5. Først og fremmest: mega-overdrevet-genialt sejt, at Vogue har valgt at bruge dit billede. Tillykke 🙂
    Jeg vil egentlig mest bare komplimentere dig for, at du midt i vanvittigt smukke (og indimellem lidt opstillede) billeder alligevel er så god til at beskrive og vise den mindre glam version af Cathrine, der (selvfølgelig) også er. Især i situationer, hvor livet helt og aldeles tager røven på dig. Som i der her indlæg, hvor du giver os lov til at fejre dine sejre med dig i stedet for bare at være distanceret og kølig omkring det. Og det synes jeg er så mega sejt og menneskeligt, og derfor læser jeg med igen og igen og igen. Tak <3

    1. Åhh en dejlig, dejlig kommentar Pernille. Jeg prøver at tage jer med så godt jeg kan – men på den måde livet nu i virkeligheden er. Det er sgu sjældent særligt glam. Men det kan være det i glimt, og det kan man godt falde lidt på røven over – jeg kan i hvert fald 🙂 TAK! KH

  6. Ejjjj den kan man da leve højt på længe!! Også et vanvittigt godt billede, du må få det hængt op derhjemme! <3

Læg en kommentar