Velkommen til jeres og mit nye hjem

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Velkommen til!

Til jeres og mit nye hjem. Jeg har sjældent glædet mig til noget så meget, som i dag! At viser jer det her hjem, som jeg og mega seje webfolk har arbejdet på de sidste tre måneder. Der er blevet sendt mails fra bilen i Frankrig, lavet moodboards med farver og stemning, knoklet især den sidste uge med at fikse gamle billeder, indlæg og rykke seks års arkivmateriale. Manner, hvor jeg håber, I kan lide det. Måske er der småting, der skal justeres og kom endelig med tekniske udueligheder, selv om jeg håber, der er få af dem.

Denne her nye side markerer også starten på noget nyt og farvel til noget gammelt.

Jeg forlader igen Blogger’s Delight og i stedet rykker jeg helt for mig selv. For første gang siden bloggens begyndelse for seks år siden. Jeg har på de seks år været igennem Blogger’s Delight, så Benjamin, så Blogger’s Delight igen. Jeg har haft strenge formaninger fra DR, der fik mig til at holde blogpause i halvanden måned i efteråret. Til sidst måtte jeg ikke linke til noget. Overhovedet. Reklamelink eller ej. Det gjorde det så svært at drive bloggen, at jeg måtte droppe det. Især efter jeg blev trukket op i Mennesker og Medier til fuld diskussion for hele Danmark at høre. Det var rigtig ubehageligt.

Det her er et nyt kapitel. Og DET har jeg trængt til. Til selv at bestemme. Til at gøre det, jeg synes, er sjovest og gøre det godt. Til at blive ved med at udvikle denne her lille verden med alt, hvad den kan. Til at slippe for bannerannoncer over alt – for det er sådan det bliver nu. Og hvis min økonomi kan klare dét indhug, så bliver det sådan for good.

I stedet har jeg fået en agent på til at hjælpe mig med den kommercielle del. Jeg har nemlig signet med Social-Zoo, hvor både dejlige Trine og bedste Emily er. Kommer det til at betyde noget for jer? Nok ikke, så skulle det være fordi, mine kampagner kommer til at blive endnu sjovere og stærkere.

For mig kommer det til gengæld til at betyde ekstra hjælp – især med alt det, der ikke er indenfor bloggen. Jeg får mange ting indad brevsprækken. Konferencierjobs, musikevents. Alt muligt. Jeg har længe haft brug for nogen, der kan tage over og lægge en strategi for, hvor jeg skal hen, så jeg ikke drukner i det hele.

For at skyde den nye side rigtigt igang, så tog Julie og jeg i onsdags ud til Nordhavnen, hvor vi cirkulerede og fandt sjove steder til billeder. I tasken havde vi en onsdagssnegl til deling og en bunke forskellig farvede røgbomber. En lille homage til det der billeder, der gik instagram (og Vogue) rundt. Ret skal være ret – vi talte allerede om det i foråret – men det kan vi jo sagtens sige nu, hehe…

Vi skød så mange billeder, at jeg slet ikke kunne vælge. Det kunne hun heller ikke, så I får en god portion, haha! Men der er jo også tale om lyserøde skyer og en smuk kjole – venligst udlånt til lejligheden af min yndlings-vintage-pusher, Jérôme. Den er til salg FYI 😉 Og jeg har netop sendt den til rens, så den er helt fin igen. Det er ikke dårligt, vel? Lyserøde skyer i jordhøjde.

Der er rigtig meget sjovt i pipelinen det næste stykke tid. I forhold til mit imperium, så er det her trin et af to. Flere spændende ting i vente. Jeg håber, I følger med.

sko & OTHER STORIES // kjole JÉRÔME // fotos JULIE BJARNHOFF

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

As you write more and more often asking me to write in English, I decided to start doing recaps for you guys. These pictures and this new blogdesign marks a new beginning for me. I’ve been doing this for six years now and somehow this is marks my return to innocence 😉 For the first time in 5,5 years I’m on my own. No network hosting my blog, deciding on my behalf how it’s gonna look, filling it with horrible looking ads all over. This is also full circle on those decisions I made leaving my job as a radio host in April at the National Broadcasting Network; DR. I feel free from other’s decisions, opinions, rules, regulations. For the first time in 5,5 years I rule this little inter-home and it feels amazing.

What I have decided though is to get an agent. A pretty amazing little team called Social-Zoo. They are going to help me sort out my future or at least some of it, hah! They do wonderful, powerful creative work and I can’t wait to get to work. I am at a point where I’m offered a million different small jobs but in a million different directions. I need someone to guide me and make me choose right. Social-Zoo are the ones.

SO to mark this new beginning and this site a pretty cool bunch of people help me built, Julie, my photographer and I decided to go to Nordhavn. A deserted, industrial area north of Copenhagen. With us we brought smoke bombs, a pretty dress and a Danish to share. And here are the results. Hope you’ll like it as much as I do.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, røgbomber, Jerôme Vintage

 

 

85 kommentarer
  1. Tillykke søde Cathrine,
    modigt af dig at tage springet, det skal nok blive fantastiskt både for dig og for os.
    Og som sædvanligt, helt vildt gode og prof billeder.

  2. Manner, hvor er det flot Cathrine!!! Stort, stort tillykke 🙂 Var det ikke noget med et meetup snart, hvor vi læsere også kan sludre lidt med hinanden? Jeg kan huske, at jeg engang ude i Ganni på Østerbrogade til et arrangement, mødte en megasej medlæser. Hun var folkeskolelærer og havde sådan nogle fine betragtninger om alt lige fra mode, individualitet og glæde ved at læse – inkl. blogs 🙂

    1. Ej DET gad jeg så godt, Mathilde. Mega god idé!! Det vil jeg sætte på agendaen <3 Og det er så meget Ann, du har talt med - dejlige Ann <3 KH

  3. Kæmpestort tillykke, hvor er både de mange detaljer og helheden ufattelig fin. Kun én eneste ting rammer mit øje og det er hastigheden på skiftet i dine favoritter. Det forstyrrer faktisk så meget, at jeg ikke helt ved om, jeg vil kunne blive ved at læse med så ofte. Og jeg elsker ellers dig og dit særlige univers. Men det er ikke ret afslappende at højre øje hele tiden rammes af skiftet, mens venstre øje stadig er på teksten.

    1. SKIDE godt at få input, det er jeg så glad for – endelig skriv hvis der er andet. Jeg skal nok sørge for at give det videre. Og TAK Sanne! KH

    2. Jeg er så enig! Det forstyrrer også mit øje helt vildt, især lige nu, når jeg læser med fra desktop!

  4. Tillykke med den nye blog! Hvor er den bare fin altså! Som grafisk design studerende gør den mig glad 😉 der findeS alt for meget dårligt design derude! Haha og hvor er den kjole er fantastisk!! Hvis man ikke kun var 160, havde jeg helt sikkert købt den 😉
    Igen STORT tillykke.

  5. Kære, mega-seje Cathrine. Jeg kommenterer stort set aldrig på din blog, simpelthen fordi næsten alle dine indlæg tiltaler mig i sådan en høj grad på den ene eller anden måde, at jeg ville drukne i det, hvis jeg skulle skrive herinde hele tiden. Haha, det hårdt at være underholdt læser 😉 Men jeg har fulgt med i godt 7 år nu, og jeg stornyder dit æstetiske univers og din skarpe skrivesans. Du er jo bare et menneske som alle andre, og din blog er så dejlig jordnær med alt fra kreativt materiale til vigtige debatter og ærlig beretninger, men for mig set er du altså fyldt med en særlig power, et beundringsværdigt drive og en positivitet og smittende humor der går lige i hjertet og tankerne. Jeg er kæmpe fan og helt pjattet med alt, du så fint deler og indvier os i. KÆMPE TILLYKKE med din nye, heftige blog! Det fortjener du squ. 🎉

  6. Kæmpe stort tillykke! Det ser helt fantastisk ud og så smukke billeder <3
    Hvor skaffer man sådan nogle farvebomber hvis jeg må spørge? Jeg synes det er en lidt sjov tanke at lege med i forhold til billeder til mit kommende bryllup 🙂

    1. Jeg havde den samme tanke efter. DOG må jeg stærkt advare om, at du STINKER af røg efter – hvorfor kjolen også nu er til rens. Det ved jeg ikke, om er så fedt i bryllupstøj 😄 Jeg købte dem på en seriøs hooligan-side, haha… Det hele var meget mystisk og føltes som om jeg blev rullet på nettet om lidt af nogle net-tyve. KH

  7. Så fint det er, både det nye layout, dig og kjolen 😍 Hvis bare jeg havde en anledning til at købe en ny kjole 😍🤗 Den er for vild.

    1. Er den ikke sindssygt smuk?? Jeg er helt vild med den! Den er så fin. Jeg tænkte, at Mary kunne have båret den med et skærft over kroppen. KH

  8. Helt fantastiske billeder, lækkert layout på bloggen og jeg er glad for at være med som trofast følger. Keep up the good work 🙂 (Nu skal jeg så grave lidt i klædeskabet og finde min egen perfekte kombi af babyblå og lyserød)

  9. Kæmpe stort tillykke med din nye blog! Den er blevet så fin ❤️ Jeg er vild med skrifttypen – mange bloggere vælger en meget smuk skråskrift, som så bare er umulig at læse! Pæn læsevenlig skrift, ja tak 👍 Og så ELSKER jeg at alle indlæg har angivet, hvor mange kommentarer der er, noget der åbenbart betyder en del for mig, men det har altid irriteret mig rundt omkring at det oftest kun er første indlæg man kan se det ved, så kæmpe plus! Og menuen virker, det gør den på ingen måde hos Bloggers Delight, når man læser med fra telefonen (hvert fald på min telefon).. Absolut eneste lille bitte ting, som jeg måske tænker du kunne tage med videre; læs næste indlæg eller forrige.. Det er simpelthen så rart, hvis man har været offline et par dage eller har misset et par indlæg, at man ikke skal tilbage til forsiden hver gang 😃

    1. YES Louise, GOD pointe. Det er så fedt med feedback – tusinde mange tak. Det sætter jeg virkelig pris på. Og hurra for at du kan lide det, ligeså meget som jeg! KH

  10. Hvor er her mega pænt – tillykke med det hele 🌸🌸🌸 Du kommer så meget til at erobre det hele…
    Én ting der ærgrer mig er, at du nu også har fået en widget (“Favoritter”) hvor billederne skifter. Jeg synes det er SÅ forstyrrende for læseoplevelsen og bliver helt bims af det.

  11. TILLYKKE! Hold kæft, du fortjener det! Du er konsekvent interessant, sjov, sympatisk — dejlig all around, og jeg er sært stolt af at tilhøre din læserskare. Glæder mig til at se mere!

  12. Søde Cathrine

    Hvor er det pænt. Og hvor er både dig og Julie seje. For fanden I løfter niveauer i blogverdenen!
    En lille ting – jeg savner den hvor man kan abonnere på kommentarer og svar herinde. Der er altid så spændende snakke, så det vil være rart at blive mindet om, hvis flere kommenterer.

    Kh M

  13. Hjertelig tillykke Cathrine! Det er så fedt for dig og det kan kun blive godt. Jeg har fulgt dig en hel del år efterhånden og synes at du fortjener de bedste (arbejds)omgivelser at udfolde dine talenter i. God arbejdslyst fremadrettet jeg glæder mig til at se hvad du finder på
    Kh

  14. WAUW!! Fik kuldegysninger over dine smukke billeder!! Tillykke med dit nye design – meget smukt og meget Rockpaperdresses!!!

  15. Tillykke Cathrine!

    Jeg er helt vild med det! Du er min yndlingsblogger i hele verden og at du får lov til at gøre din blog endnu mere personlig er jo en mega gave til mig og alle dine andre læsere, som slet ikke kan få nok af dine åbenhjertige og varme skriverier.

    Hurra for dig og rockpaperdresses.dk

    De største lykønskninger og hilsner fra Nordjylland :-*

  16. WOW. Stort tillykke – og velkommen hjem! Vildt fede billeder (jeg får hang til at gå igang med at overtale chefen til at vi skal ha’ taget nogle afdelingsbilleder med røg…elsker det look, som røgen bare tilfører!).
    Et enkelt ønske herfra: søgefunktion på mobilen. Jeg har mange gange brugt dine rejseindlæg på farten, og søgefunktionen er helt væk på min mobil. Kan ellers godt li’ din bar med bla OOO – og så Rejser derunder (evt. kunne du flytte Rejser ud som selvstændigt punkt afhængigt af hvad statistikken siger hvor vi er, som søger der). Og ja – FAQ, tænker jeg du stadig arbejder med, så det link bliver det rigtige.
    Flot, flot, flot, flottest! Det er smkt – og er vild med billedebaren i bunden af browseren.

    1. …og lille detalje: tekstopsætningen i About, skal nok lige rettes til også. I min browser står det hele venstrestillet med et ord på hvert linje.
      Men glæder mig virkelig meget til Trin 2 i Imperiumet!!!!!

  17. Tillykke med sitet. En kommentar til nyt layout: den engelske tekst; CAPS LOCK er meget lidt læservenligt. Jeg synes selv det er pænt, men så snart det er flere linjers tekst bliver det sværere at læse. 🙂 Ellers held og lykke til!

  18. STORT tillykke – det er simpelthen blevet så enormt fint dit nye univers og passer så godt ind i din stil. Jeg er endnu mere fan og jeg glæder mig kun endnu mere til at følge med.

    Jeg sender dig samtidig en masse god energi og en masse varme tanker i håb om at dine (jeres) drømme i efteråret skal gå i opfyldelse, jeg er sikker på, at de børn der lander hos jer bliver meget heldige 🙂

    De bedste hilsener,
    Maria

  19. Tillykke! Det er så sejt – og flot! 🙂

    En lille ting – og muligvis har andre nævnt det; på mobilen er menuen lige over logoet, det er lidt træls, for man kommer nemt til at ramme ved siden af 🙂
    Og måske man kunne markere hvilke felter der er obligatoriske her i kommentarboksen? Jeg blev selv snydt nu her 🙂

  20. Også en lille detalje: Når man besøger din hjemmeside på mobilen, står ikonet for indholdsfortegnelsen oveni “R”et på din header, så der gik lidt tid før jeg fandt den ☺️ Ellers ser det virkelig skide godt ud! 💪

  21. Kæmpe tillykke med det nye hjemsted! Virkelig flot støbet sammen! Så stor kudos til hele teamet, du har arbejdet sammen med. En lille kommentar (og nu bliver det lidt navlepilleri-agtigt): Når man bruger dropdown-menuen på telefonen, er “Skønhed” den eneste kategori, der står i caps lock. De andre er i “almindelig” tekst. Det er så lille en ting, at det næsten føles fjollet at nævne det, men dit flotte univers fortjener lige at få den sidste detalje med i hus. Kh Gitte

  22. Hvor er her bare flot!
    Her er masser af farver i en fin indpakning og her er kage. Jeg elsker det allerede. Dét kombineret med din fantastiske evne til at skrive om alt fra kærlighed til hindbærsnitter til livets helt store spørgsmål gør at jeg glæder mig til at følge med i endnu flere år!

  23. Smukke billeder! Dog lidt ærgeligt at du smiler på dem alle – set-uppet er ligesom mere til at man ikke smiler. Håber ikke det lyder alt for nega – er fan af dig!
    Kram

    1. Hehe, tænk det synes jeg ikke, jeg gør. Men i mit hoved er et smil mit hestegrin og det der nærmest pouty, haha! Sådan ser jeg måske lidt skørt på det, well well… 😀 KH

  24. Jeg synes altid din blog har været fyldt med flotte photos, men hold nu op niveauet er jo skyhøjt efter dit samarbejde med Julie. I er virkelig et godt team! ELSKER de billeder hun tager af dig. Der er så meget kreativitet og tanke i billederne. Glæder mig til at se hvad jeres samarbejde ellers bringer på din nye flotte blog :-). Tillykke med den!

    1. Altså det er jeg simpelthen så mega, mega glad for, du siger Dina. VIRKELIG! Jeg holder også så pokkers meget af Julie og vores samarbejde, og så håber jeg, vi skal arbejde sammen længe endnu. TAK! KH

  25. Hej Cathrine – først og fremmest så WOW for en flot hjemmeside du har fået! Og så har jeg et spørgsmål, som jeg håber du ikke tager som snagende 😀 Når du fx skriver om din økonomi kan holde til ikke at have bannerreklamer, så undrer jeg mig fordi jeg har læst hos andre bloggere at bannerreklamer var det de tjente mindst på. Jeg ved ikke om de bare er beskedne, men jeg tænker bare at det ser ud til at mange bloggere (specielt mange hvis personlige touch er nul ift dit 😘) tjener rigtig godt på at blogge selvom de kun laver måske ét sponsoreret samarbejde om ugen som vises på deres domæne. Jeg synes dine sponsorerede indlæg, reklamelinks osv har en fin balance, så jeg synes det er synd hvis du ikke får ligeså meget ud af det. I bund og grund er mit spørgsmål hvordan de kan tjene godt på det hvis du ikke kan, når du har sådan en god blog og har mulighed for spons? Jeg synes ikke din blog ville tage skade af at der var lidt mere, hvis det hjælper dig, jeg synes du formidler spons godt og jeg tænker at du aldrig kommer til at være typen som har en ren spons-blog 😄❤️

    1. Nej det er helt fint du spørger.
      Man kan sige, at bannerne jo kommer an på, hvor mange sidevisninger man har. Og jeg har mange, så jeg kan godt tjene fint på det, stabilt. Altså ikke stort, men det kunne ligge mellem 5-15.000 måske. Og det kan jo være en ret rar grundindtægt at have, når alt andet kan variere. Ellers tjener jeg jo kun på at lave de kommercielle samarbejder. De skal laves for at få penge i hus 🙂
      Min tanke er, at jeg forhåbentligt kommer til at tjene bedre pr. sponsorerede indlæg nu end før, da mit cut er helt anderledes nu. Min tanke er så, at det kommer til at gøre den forskel, at jeg ikke behøver de grimme annoncer. Æstetisk spiller de bare ikke for mig, men jeg kan sagtens forstå andre beholder dem. Penge er penge, og de er altid rare at tjene 🙂
      Men jeg elsker at lave de sponsorerede indlæg, det er for fedt med en skriveudfordring og en ramme i et ellers til tider “hvad skal jeg finde på”-skriveunivers. KH

  26. Hvor er dt en flot flot side, og hvor er det spændende det hele!!
    En ting jeg dog mangler lidt (jeg ved ikke om jeg bare ikke kan finde det), det er en knap i bunden af linket, der kan føre mig til det foregående indlæg/det næste indlæg – så man ikke behøver at gå tilbage til forsiden for at scrolle ned og finde det næste indlæg 🙂

  27. Jeg mangler en like-knap!

    Hvor er det bare blevet overdrevet lækkert og endnu mere “Rocker”!! Sig til, når du starter din egen platform, så er jeg den første til at joine, for det her univers, er simpelthen det flotteste blog-univers jeg nogensinde har set! Bare wow!

    1. Uhhh god pointe! På kommentarerne ikke? Så man kan like, hvad folk skriver? Jeg ved, det er noget, der skal udvikles – det er det BD har gjort for at få deres funktion. Men det kan man sagtens – det skal bare prioteres også økonomisk. KH

  28. Nej hvor er det bare FINT Cathrine! Jeg elsker dit nyt hjem – waoaaaaw. TILLYKKE FOR FILAN DA! og nøj hvor jeg glæder mig til at følge med i hvad der sker i dit nye verdens imperium. Du ser skøn ud og du smitter hele WWW med god energi, good vibes og glæde. Tak for en fantastisk blog og tak for dig.
    KH’er fra en trofast følger <3

  29. Ej, hvor jeg ELSKER det hele!!! Det nye design, billederne og især især især dit nye banner <3 Det er lige dig, og jeg glæder mig til at åbne siden HVER dag og smile! 😀 Tak for din blog og tak for dig!

  30. Hvor er det bare blevet fint her inde!!! Tillykke med vores nye hjem 😉
    Jeg ved ikke om det bare er mig, men når du linker, så står det i gult og på en eller anden mærkelig måde, så forstyrrer det min læsning, at det er gult vs hvidt. Men kun linksene, for alt det andet gule står så fint. Synes det kunne være dejligt hvis linksene var lyserøde 😀 Men ellers super super fint <3

    1. Hehe, den er ellers ikke så lysgul, så den burde kunne læses i hvert fald. Jeg ville gerne prøve noget lidt andet end alle de lyserøde links, der er alle andre steder og som jeg også selv har haft. Måske du kan vænne dig til det? Det håber jeg! Men linksene bliver til gengæld lyserød, når du fører musen henover. Mere fremmed skal det heller ikke være 😜 KH

  31. Hvor er her blevet fint. Er vild med designet – og dine billeder, waaauuww altså! Jeg er dog ikke sååå vild med skrifttypen på overskrifterne. Det minder mig lidt for meget om den skrifttype, der bruges på avisoverskrifter. Men hva’ pokker, det kan jeg nok lige leve med. Stort tillykke med dit nye www-hjem 😀

    1. det er sjovt, for den har jeg også haft det lidt svært med. Jeg synes også, den var lidt anonym. Men nu prøver jeg den lige henover weekenden. Kan vi ikke lige skrives ved mandag morgen, hvis vi begge stadig er trætte af den? 😄 KH

      1. Haha jo, det kan du tro! 😉 Den er faktisk allerede vokset lidt på mig, fordi jeg læste i dit andet indlæg, at du gik efter magasin-looket. Jeg kan se ideen. Den sendte mig også bare en smule tilbage til 6. klasses danskstile med fuld fart på Times New Roman 😉

  32. Ej hvor er det blevet fint!! Elsker farvebomben på billederne – og også rundt på bloggen, bl.a. de gule knapper og links! Jeg læser med fra en MacBookAir i Chrome og her kan skriften måske godt være til den lille side for mig. Ved at min kærestes MacBook Pro har en anderledes skærmopløsning, hvor tekst plejer at være større end hos mig – no idea why. Måske jeg også bare skal kigge efter briller 😛

  33. Hvor er det fedt! Og lækkert og mega sejt! Ligesom dig – siger jeg som om jeg kender dig, men det gør jeg altså også lidt føler jeg. For det er det, du kan med dig blog – få os til at føle, at du er en god ven, som både får os til at grine og græde og sige nåååååårh. Du er en af de blogs, jeg altid åbner, når jeg får tid til at sidde med en kop kaffe og telefonen uden et barn, der kravler rundt på mig 😁
    Jeg glæder mig til at følge med i din nye etape af bloglivet.

  34. Shit det er blevet pænt! Enkelt og overskueligt, UDEN at blive upersonligt og kedeligt! Er vild med skinken (eller er det hamburgerryg?) i den header!

  35. Og jeg som ellers aldrig skriver kommentarer – men synes bare du måtte vide, at det er så super pleasing! Det er smukt, spændende og logisk. Pleasing gør det for mig. Fedt arbejde!
    Jeg har dog een ting, som måske endda mere er et spørgsmål. Det er ret fælles for mange blogs, og måske det i virkeligheden er et money-issue. Hvis nu du indsætter et reklamelinks, ville jeg synes det var 10 gange lettere, at den åbner linket, på en ny side, for hvis man (og det gør man ofte) nu bliver lidt forgabt i det univers, som du har linket til, så surfer man rundt der et stykke tid og det bliver derved ekstremt bøvlet at trykke “tilbage tilbage tilbage tilbage x100” til man når din side igen. Tit så opgiver man (jeg), at finde der man nåede til i blogpostet på side x blogpost x. Jeg ved ikke, måske det blev ekstremt langt og du slet ikke forstår pointen, fordi det blev lidt kringlet – men måske en lille forespørgsel i et spørgsmål 🙂 I hvert fald bare super fedt arbejde! Kh Mette

  36. Din side er blevet mega mega fin! Man bliver lidt nysgerrig. Hvornår var du i Mennesker og Medier? 🙂
    Tak for en fin blog!

    1. Engang i december – kort før jul. Men jeg var der ikke – det var min daværende chef, der var der. Super ubehageligt! KH

  37. HOLD KÆFT hvor er de billeder smukke!!!!!!!!! Jeg dør!! Og DU er smuk!

    Stort tillykke med dit nye webhjem, du er så dygtig. Og en stor del af grunden til, at er begyndt at gå i farver efter mange års sort tøj, grundet nogen følger af angst. Så jeg har tilbragt denne sommer i farvede og mønstrede silkekimonoer, mintgrønne “pyamasbukser”, imens jeg har nydt alt det dejlige indhold der bare er blevet ved og ved med at komme herinde <3 <3 <3

  38. Det er så vildt det samarbejde Julie og dig har fået lavet! Foto-indholdet er steget så meget herinde på dit domæne, og jeg bliver altid vildt inspireret, når jeg klikker mig ind på et af dine indlæg. Hun kan virkelig noget helt særligt, med sådan et kamera. Tænker også at dine idéer, gør jeres samarbejde endnu stærkere.
    Og flot blog!
    Og så for at snakke om de her billeder! De er simpelthen så VOLDSOMT smukke, fine og overdådige på den helt rigtige måde. Jeg forstår udmærket godt, at det har været svært at begrænse sig. Så tak for at dele så mange 😀

  39. Hvis man må komme med lidt kritik, så synes jeg det er lidt distraherende med “mine favoritter” slidet i højre side som står og skifter hele tiden. Det forvirrer når man forsøger at læse dit indlæg. Og det er jo synd :). Ellers mega flot! Lyserød ftw!

Læg en kommentar